Skagen tur-retur på en aften og en morgen…

Indeholder reklame for hotellet Color Hotel Skagen <3

I fredags kørte Lilletut og jeg afsted mod Korsør. Dette var dog ikke den endelig destination, da køreturen den dag skulle blive en pæn del længere…

Der var dog en pointe (en mening med galskaben)…vi skulle nemlig hjem til den søde Mie (fra bloggen Mammarose) og hendes to unger (Magnus og Anna), som bor i netop Korsør, for at køre med dem videre til Skagen. Eller altså bla til Skagen…for egentlig skulle vi mod Norges land – Kristiansand – og til endnu et besøg i den fantastiske dyrepark (Dyreparken), som dels er en park med dyr og dels et kæmpe tema-land over den norske forfatter der har skrevet bla “Kaptajn Sabeltand”, “Folk og røvere i Kardemommeby” og “Dyrene i Hakkebakkeskoven”. Tutti og jeg var også i parken sidste år, på en betalt tur af Bloggers Delight, hvilket der kom disse indlæg ud af…

Men før vi kom til Norge, havde vi altså et lille pit-stop i Skagen. På Skagen ?! Ved Skagen ?! Jeg er ikke sikker på, hvad det hedder, men vi kørte der op i al fald…Tutti og jeg altså fra Østerbro, via Korsør og hele vejen op gennem Fyn og Jylland. Det var en (lang) tur på ca 4 timer (fra Korsør), men den gik egentlig godt – med de 3 unger på bagsædet. Der var lidt snacks, der var lidt ipad, der var musik og så var der leg med “Jeg ser…” og “gæt et dyr”…

img_4464

Nordjylland er altså bare flot ! Jeg var helt vild med naturen…sådan en lidt “rough” natur, med vild bevoksning, små bakker og vidder…altså natur uden bygninger. Mega romantisk pænt – og så meget en gå/løbetur værdigt !

img_4467img_4470

Vores hotel lå lige i udkanten af Skagen by – med den lækre natur udsigt og kort ind til selve Skagen City. Ret perfekt. 1-2 km til den tilsandede kirke, 5 km til Grenen og altså tæt på byens butikker, hyggelige spisesteder og isboder.

Vi nåede på de få timer vi var vågne i Skagen at se byen, spisestederne og Grenen – og så hotellets udendørs pool og sauna.

img_4475 img_4478 fullsizeoutput_207c img_4581 img_4483

For os Københavnere/Sjællændere ligger Skagen måske langt væk, but I tell you…det er et besøg værd ! Og altså et LÆNGERE besøg værdigt end de få timer vi var vågne i Skagen. Jeg skal helt sikkert tilbage…og opleve mere natur og sommerstemning. Det er et must…og er der mon nogen af jer, der kender til andet lækkert i Skagen, som skal opleves ?? Alt modtages med kyshånd…råd til sight-seeing, mad, is, overnatning eller hvad det end måtte være, som vi andre bare skal vide, så del det endelig herunder…

Ahahaha, kan en bob’EL redde klimaet ? Eller har du andre gode ideer ?

Sponsoreret

Jeg er fan af god humor. Sort humor that is ! Og så nogen gode “sayings”, som man kan bruge i hverdagen og som ens venner bare er med på. En af dem, som jeg er ret vild med sån humor-wise er Magnus Millang… Jeg elsker hans “Ahahaha…det’ lige meget…det køber vi bare…” fra Danish Dynamite og egentlig bare stort set alle hans karakterer.

Og så er jeg vild med gode ideer ! Især de der vilde ideer, man enten får sammen med ens kammerater når man er fuld, eller dem man får med max tømmermænd dagen efter ! Hold nu kæft hvor har jeg planlagt mange rimelig hjernedøde ting med en god brandert på eller med en retur ! Alt virker bare så fedt – og nemt !

Og prøv så at blande de ting – altså sjove Magnus Millang sammen med de pisse gode ideer…OG spice det så lige yderligere op med et så vigtigt tema som klimaet ! Det er nemlig lige hvad SE Energi og Klima har gjort (tjek deres kampagnesite ud HER). I stedet for de mere vanlige (læs: kedelige og tørre) oplysningskampagner, prøver de at sætte din, min og de andres tankegang i sving på en lidt mere fresh måde. Dét er der så kommet nogen ret sjove videoer ud af med netop Magnus Millang og hans bror Emil…

Jeg grinede rimelig højt til den her med Bob’EL bilen… For den minder mig om tidligere BRAND-GODE ideer 😉

Og yderligere findes der en video, hvor Magnus og hans bror Emil prøver at redde Manoloskoven og videoerne sluttes af med denne hvor Redningsplanen findes… Det er altså ret sjovt – og så er budskabet så vigtigt…og svært for: #WTFgørvimedklimaet

Samtalesalon og Tuttis brækkede fod

Har du snakket med et menneske i dag ? Eller flere for den sags skyld ? Og har du virkelig lyttet – sån uden forstyrrelser og distraktioner ? Efterhånden er det nemlig, for manges vedkommende, ikke længere en selvfølge at samtaler foregår uforstyrret og i behørig – og lyttende – respekt for hinanden. Hvor mange gange er det ikke lige at ens telefon vibrere, larmer eller man ligefrem kigger på den, mens man taler med en anden ? Forstyrrelser der gør samtalen og samhørigheden med den anden udviskede, mindre fortrolige og bare mindre “vigtige”. For man føler sig altså ikke vigtig, når man fortæller noget til én, som samtidig glor på beskeder, facebook, instragram eller hvad der måtte forstyrre.

Jeg prøver virkelig at lade være med dette. Altså at lade telefonen være, når jeg er i godt selskab…MEN…det er sgu ikke altid, at jeg kan bibeholde min glorie pudset. Jeg kan da også blive forstyrret i godt selskab, og liiiiige blive nød til at kigge hvem der nu har skrevet til mig….for TÆNK nu hvis det var vigtigt eller ligefrem livsnødvendigt !

Og tænk på dengang det slet ikke var muligt, at få fat i hinanden så let ?! Altså som i bare den gang jeg gik i folkeskolen og i starten af gymnasiet ! Som dengang i 1.g hvor min mor, fredag morgen efter en gymnasie-fest, måtte tilkalde politiet og sende dem til at lede efter mig – I KIRKEN MED HELE GYMNASIET !! (hvor jeg selvfølgelig ikke var…jaja, gæt selv hvor jeg var…tsktsk, møgunge!) Den gang ville en lille mobiltelefon bestemt have været en god hjælp ! …selvom det selvfølgelig også havde forstyrret “noget” i det øjeblik 😉

I går var jeg (og Tutten) inviteret til “Samtalesalon” sammen med Karen Volf hos de søde Lahme-piger. Der var budt på kaffe (og the) i lækkert service og masser af kage og frugt – som et godt grundlag for en god – og uforstyrret – snak.

img_3125

Karen Volf er (eller var for 125 år siden) faktisk en rigtig levende (dengang) ægte dame, der havde en vision. Om kager, kaffeslabberas og samtale… Hun åbnede som 26-årig sit første bageri, som netop skulle rumme datidens store modedille med at gå på visit og konditori til kaffeslabberas, og i Karens kagedisk lå et bredt udvalg af kager, som vi kender dem den dag i dag.

Og hun havde da fat i noget allerede dengang – både på kage- og samtaleniveau… For når vi sætter os ned ved et veldækket kaffebord og ser hinanden i øjnene; når vi taler med nye mennesker; når vi springer over smalltalken og hen til samtalerne om alt det spændende, overraskende, sjove og svære, der kan dukke op, ja, så sker der noget – og måske forandrer vi endda noget. For os selv – eller den anden.

Så vi snakkede igår. Om kager og alt der kan forbindes – og alt der måske ikke kan forbindes – til kager. Og det var skide hyggeligt. Jeg fik en god snak med Betina, som jeg egentlig godt kender, men ikke har snakket med i 100 år og en madpakke. Tutti var med..til “spillet”, som hun troede det var. Og hun vandt. Og var rigtig sød til at svare på spørgsmålene også…altså lige undtagen det, som blev besvaret med at MAMA var den, der laver den bedste kage (wtf?!) !

img_3132 img_3127 img_3130

Betinas og min snak fortsatte hele vejen hjem på cyklerne, så måske det er rigtigt, det der med at god snak kommer fra et veldækket kagebord (og kaffe) ?!

Tutten fik hørt, at jeg fortalte om mit arbejde (Fys på hospital) til Betina, hvor vi lige nu har en masse børn (fra skiferier) med brækkede ben i gips, som skal have kørestol – og bæres rundt af forældrene, hvis ikke de kan gå med stokke, og blive hjemme fra børnehave. Så da Tutti i et spring ned fra en stol slog sin fod, var den selvfølgelig brækket i følge hende selv (og nej det var den selvfølgelig ikke, jeg undersøgte den), og skulle i “gisp” derhjemme.

Vel hjemme fik vi undersøgt den med hendes lægetaske. Den blev lyttet på, taget temperatur på, fik en sprøjte og så til sidst lagde jeg et elastikbind, som vi kunne tegne på. Ligesom en rigtig gips. Dog måtte jeg lige “sætte foden ned” og sige nej, da hun mente at hun skulle bæres rundt i børnehaven i dag, og nok også skulle have en kørestol.

I dag fik hun lov at beholde “gispen” på indenunder strømpebukserne, men hun skulle altså gå rundt på foden og lege med hendes venner. Om mama får “gispen” af senere må tiden vise…

img_3135

Jeg kan godt (tit) savne at snakke med folk. Sådan rigtig snakke med folk ! Udover “hvordan går det med dig” hvor man bare ved at folk ikke høre efter…eller vil kunne magte/gide det rigtige svar fordi de alligevel også liiige skal snappe, instragramme osv. Savner du det ? Og kan du – lige som faktisk hver 4. i Danmark – føle dig ensom ??

//Eventet var jeg inviteret til – og kagerne blev jeg (selvfølgelig) budt på også. Tankerne er min egne 🙂

Er din mand (M/K) i Good Standing ??

Sponsoreret video

Nu har jeg selv været i et/flere forhold (seriøst +/-), og kender da udemærket den der med – at den anden – ikke husker vigtige og skelsættende ting og begivenheder…

Min ex-kone var fx rimelig angst for, at hun ville glemme vores bryllupsdag, da den ikke lå på en særlig logisk dato – 13.10.2012 – på daværende tidspunkt. Nu virker alt med 13 som rimelig logisk ! Hun huskede den faktisk trods alt begge år…første år nåede vi da lige at spise bryllupskage inden…tingene blev svære. Og andet år sendte hun mig blomster – selvom hun forlængst var flyttet ud… 😉

Og så den der med at ens kæreste fortæller meget intens, om den der film vi så den anden gang puttende på sofaen, og man bare helt sikkert VED, at den har man aldrig set ! Eller også har man seriøst sovet (i smug) – og må bare lette stemningen med svaret: “Haha, ej skat, det må vist være med din anden kæreste…” (!!!) (*nervøst grin*)

Jeg siger ikke, at jeg altid har været en engel og husket alt. Og jeg føler mig faktisk i den grad in the need for at sende et “Good Standing”-kit til et par mennesker – så måske jeg selv skulle deltage i Anthon Bergs (ret fine) konkurrence ?

Lidt ligesom disse mænd skulle… (Og se lige videoen – jeg grinede sgu)

Rejsetips til Bornholm fra en indfødt – de hemmelige af slagsen

Tilspurgt af en veninde om jeg ikke havde nogen tips til hendes families kommende rejse til min fødeø (Bornholm), kom jeg til at tænke på dette indlæg, som jeg skrev for et lille år siden efter vores sommerferie der. Jeg kom til at tænke på, at der er for mange steder, som forbliver kendte for kun de indfødte – og det er synd for så dejlige steder.

Så klik på linierne herunder og læs med og få tips til de (U)sædvanlige seværdigheder… Og jo der er billeder af en lækker dame. Eller to. Faktisk både tre og fire.

Og jo, det gippede lidt i mit hjerte at se det…(but here it goes):

Skærmbillede 2015-07-25 kl. 23.18.50

 

TIPS FRA EN INDFØDT – OPLEV BORNHOLMS (U)SÆDVANLIGE SEVÆRDIGHEDER…

De fleste af jer har nok opfanget at jeg er fra Bornholm. Born and raised – jep! Min far er indfødt bornholmer med rødder fra Hasle – og noget så fancy som den eneste karatmager til morfar! Jaja kom ikke her 😉 Min mor er så fra Syd-sjælland (helt præcist Vordinghul – åhh undskyld Vordingborg…en gammel barndoms joke!), så helt indfødt er jeg ikke. Men jeg har boet der, fra jeg blev født på Rønne Sygehus i januar 1981 til jeg fraflyttede øen et halvt år efter gymnasiet var færdigt i januar 2001.

Older posts