Lilletuts mor og Body- og bikinifitness coachen

Reklame

Ohh yes, jeg har gang i noget nyt ! Flere ting egentlig, men det jeg snakker om nu, er ideen om, at der skal ske noget nyt. Med min krop. Nu skal det være – og nu binder bordet ! De der ekstra 5-8 kg, der har sneget sig på efter at jeg endelig holdt op med at tage anti-depressiver, skal edder-den-ulma væk igen. For pludselig at være sulten igen – og mere sulten – sætter altså sine spor, når man ikke laver dagens gode gerning i fitnesscenteret.

Så jeg har hooket op med en af mine dygtigste – og ultimativt sejeste – kollegaer Evie Madsen ! Hun er fysioterapeut ligesom mig, og vi har været kollegaer på det hospital, hvor jeg stadig arbejder. Men hun kan ligesom en ekstra dimension til hendes fysioterapi; hvis én altså kan gøre det… Hun er nemlig også tidligere VERDENSMESTER i bodyfitness ! Herfra ved hun en masse om kost og træning, og hvor vigtig begge dele er. Så derfor har hun videreuddannet sig inden for netop kostrådgivning, kostplanlægning og selvfølgelig en masse indenfor træning og fungerer nu som coach for hendes helt eget team af top atleter, der alle stiller op i body- eller bikinifitness disciplinerne; Team Evie Madsen. Hun kan altså trylle med hendes atleter !

Og så har hun så mig. Og mange andre nybegyndere ud i træning og kost harmonien.

IMG_7114

Jeg skal ikke være hverken body- eller bikinifitness model eller atlet, jeg vil bare gerne have en sundere kost i dagligdagen og træne mere målrettet og fornuftigt et par gange (eller 3-4) i ugen. Ikke noget fancy, men målet er selvfølgelig, at der skal ryge de nævnte 5-8 kg, kroppens fedtmasse skal svinde ind, der skal ryge nogen centimeter diverse steder – og så vil jeg gerne få nogen sundere spisevaner sammen med Lilletut.

For det er vigtigt for mig. At jeg kan spise den samme mad, som jeg også laver til Tutti. Det der med at have en mega fancy-pancy diæt, som man dels skal købe ind til fra Herodes til Pilatus og dels ikke kan spise sammen med den øvrige familie, det holder bare ikke for mig. Jeg vejer gerne det, jeg skal indtage. Men jeg laver ikke særskilt aftensmad. Jeg er altså lidt (meget) mad-dovent anlagt.

Jeg kommer ikke udenom, at jeg skal træne. Også mere end jeg gør i forvejen, men også her skal det være realistisk i forhold til at jeg er alene med Tutten. Jeg skal ikke have en træningsplan, der ligger op til at jeg skal i fitnesscenteret hver dag, for det kommer jeg bare ikke. Jeg er og bliver ikke (tror jeg….) udpræget fitness-fan, jeg er jo en fodboldpige.

Men Evie og jeg har snakket sammen og ridset planen op, som Evie så skal skære ud i detaljer for mig, hvad angår den kost jeg skal indtage og den træning, som jeg skal lave. Jeg venter spændt – og lidt i angst på at mailen tikker ind ! Shit man, det der med at være på en kur – eller kostomlægning / livsstilsændring – det er jeg ikke nødvendigvis særlig god til. Begrænsninger og autoriteter – to af mine udfordringer. Men på den anden side er jeg motiveret. Der skal ske noget NU ! Også selvom jeg skal opereres om 3 uger, overflødige kilo behøver ingen; operation eller ej.

Og så er hun altså bare det sødeste Evie. Og forstår udemærket mor-livet; hun har nemlig prøvet det på egen (fuldstændig toptunede) krop – TO gange. Lige efter hinanden endda – et sæt smukke pseudo-tvillinger med brune øjne, har hun derhjemme sammen med sin mand. Og så er hun altså selvstændig top-coach, klinik-ejer, trænings- og kost vejleder oven i hatten.

IMG_7131

Jeg er fan, og glæder mig til samarbejdet. Også selvom det bliver hårdt. Det første pinlige er overstået; billeder i undertøj og fedtmålinger.

Jeg er så game. Især efter de burgere på Mac’en i går !

Typen der tog sig sammen – og andre typer i fitness-centeret !

I går fik jeg endelig taget mig sammen.

Nu har jeg været pinlig længe nok. Hende fyssen som ikke engang selv træner – men fortæller alle andre at de skal. Og hvor livsnødvendigt det er ! Men altså bare fordi, at jeg har trænet top meget engang og været en god fodboldspiller, så betyder det altså ikke, at jeg her 4 år efter endt karriere, stadig er trænet. Desværre – det havde ellers været nice !

Men mit hovedet tror det faktisk bare stadig. Lidt ligesom når man mister en legemsdel, og den stadig er repræsenteret på motor cortex i hjernen og man stadig kan mærke den. Som når man tror det så meget, at man rejser sig op for at gå på det – eller de – ben, som man ikke har længere. Sådan har jeg det også med min træning. Jeg har trænet så meget hele mit liv – og det har været lig med mig. Det har defineret hele mig. Givet mig venner; og en mening med livet sån helt poetisk fortalt. Så meget, at mit inderste og ubevidste jeg stadig tror, at jeg træner og er i god form. But sadly; I sure wish !

Fodboldspillet forlod jeg ved graviditeten, og droppede helt 5 mdr efter Lilletuts fødsel, da min krop ikke kunne udstå de fysiske krav og holdet bare ikke var det samme. Jeg savner det stadig, men er ikke sikker på jeg nogensinde kan komme rigtigt tilbage; det vil aldrig være det samme. Jeg har ikke kunnet ladet mig affinde med “fodbold for sjov”, så hellere lade helt vær.

Crossfit startede jeg til i sommers, og det var egentlig – i princippet – nogen gode øvelser. Vægtløftning var sjovt og jeg kunne bestemt finde udfordringen i det. MEN selve crossfit-ånden er bare ikke specielt lig med fys-ånden. Det der hårdere, vildere, tungere og hurtigere; er der bare sjældent nogen fornuft i. Og – nope – heller ikke der, hvor jeg trænede. Jeg formåede – som idrætsfys – at overbelaste begge mine skuldre i min iver og konkurrence ånd for at følge trænernes instrukser. Det er sgu svært at stå imod sådan et press – også selvom man burde vide bedre. Der er helt sikkert mange, der kan styre det og lade være med at lade kiloene på stangen eller i kettlebells’ne være lig med successen. Men jeg kunne ikke, og jeg blev blot for kritisk overfor øvelserne og den måde nogle udførte dem på. Dårlig karma og væk med mig derfra igen.

Skærmbillede 2016-01-17 kl. 21.37.33

Og hvad er der så tilbage ? For mig kun et fitness center, da løbeture i iskoldt vejr bare ikke er mig. Så – mine damer – det er lige sådan et sted, jeg nu har meldt mig ind. Ingen spons, ingen gaver; kun mig selv, der via mit arbejde på hospitalet, meldte mig ind. Og altså havde “min første gang” (igenigenigenigenigen) i et fitness center – sammen med alle de typer der nu engang findes dernede. Nogen af jer fulgte mig måske på min snap i går? Jer andre; find mig gerne derinde på Lilletutogmor.dk – I er velkomne.

Jeg har selv arbejdet som instruktør i et fitness center, mens jeg var under uddannelse til netop fysioterapeut, så jeg ved, at selvfølgelig gør de ansatte deres bedste, når de lægger program til folk. Men så er der jo bare lige de typer, der ikke mener, de har brug for hjælp. Og hiver i de tungeste vægte – på de mest mystiske måder. Jeg har tit lyst til at spørge, om de ved hvad de træner…for det ser ikke altid sådan ud ?? Og så den type, jeg får en lille smule fisk af: typen der træner i bare tæer eller i klipklappere ! But why ?? Man står jo ikke fast i klipklappere, og de gør intet godt for ens fødder, muskler eller sener. KH den irriterende fys 😉

IMG_5781

Men det fede er: jeg fik trænet ! Jeg fik både svedt, mærket mine muskler og kom i bad bagefter. Totalt win ! Og så havde de tv på alle deres crosstrainere ! Jeg er imponeret ! Og er nød til at komme igen 2-3 hver uge. Også de uger hvor jeg har Tutti. Det skylder jeg både hende og mig selv.

Hvad siger I til fitness centre ?? Og de typer der er der ?? Eller træner I noget andet ?