Jeg kysser stadig mit barn på munden…

Og “stadig” fordi jeg også skrev om det her (Jeg irettesætter andre børn – og kysser mit barn på munden), da det var oppe i medierne sidste gang… Det er egentlig ret sjovt at læse det indlæg…for meget er det samme, men meget har faktisk også ændret sig !

Nu hvor Tutti lige er det ældre, kan jeg faktisk godt forstå grænsen med pædagoger og andre “fremmede” (her menes ikke-familie og nære venner), der ikke skal kysse hende på munden. Det havde jeg det egentlig fint nok med engang (i vuggestuen og der omkring), men nu er det måske lidt mere grænseoverskridende at tænke på… Ikke at jeg nødvendigvis ville gøre et nummer ud af det, hvis det skete. Men efterfølgende har vi – og pædagogerne i børnehaven – lært hende grænsen mellem familie og “fremmede”, og den er nok meget god i mange henseender. Hun er jo en lille stor pige nu. Og vi andre går jo heller ikke og kysser på hvem som helst. For det meste af tiden i hvert fald 😉

Men hun er stadig en kærlig lille en, Tutten, og det er stadig rart. Og jeg er fortsat stolt over den måde, hvorpå hun viser omsorg og kærlighed til andre på. Hun krammer, sidder tæt og nusser gerne. Og så er hun blevet sindssyg god til at give ros og komplimenter. Dét er da bare en lækker ting. Og hvor har hun gjort mange glade med hendes små kommentarer: “…hvor har du en pæn kjole på idag”, “De bukser er bare flotte”, “Ihh, hvor er det en smuk nederdel, du har på”. Især kjoler og nederdele kan høste plus point og søde kommentarer fra hendes side. Men også hårbånd og flot opsat hår lægger hun mærke til.

I indlægget (Jeg irettesætter andre børn – og kysser mit barn på munden) er det med at irettesætte andre børn, heller ikke blevet skiftet ud. Heldigvis egentlig, og det var I også enige med mig i i dette indlæg her: Forældre; vi må steppe op ! Fri for mobberi ! Heldigvis !

Børn skal hjælpes på vej, og vi forældre skal være gode rollemodeller. Og vi skal være det allermest i hverdagen, så vores børn ved, at selvom der er “fest” (man er ude), så opfører man sig pænt. Er man blevet hjulpet på rette vej hver eneste dag i den almindelige hverdag, så ved man også hvordan man skal gebærde sig, når man er ude blandt andre mennesker, og ens forældre måske ikke lige er der. Og JOOOO, selvfølgelig er de bisser engang i mellem. Også selvom de bliver opdraget hver evig eneste dag. I know…Tutti er også blevet det ældre siden sidste indlæg (august ’16).

Så at Beckham kysser sin datter på munden. Slap aaaaaf ! Det er da det mest naturlige – og fedeste at gøre…altså lige næstefter hvis han bare havde kysset MIG på munden !

img_4338

Forældre; vi må steppe op ! Fri for mobberi !

Jeg sidder her på Østre Farimagsgadeskole og er vidne til noget mit hjerte slet ikke kan bære !

En lidt stille forsagt dreng prøver at lege ved siden af nogen lidt mere højlydte drenge på samme alder, samme klasse sikkert. Pludselig står drengen og gemmer sig nede i kælder-skakten ved siden af legepladsen.
Vega leger og jeg nyder solen – indtil jeg pludselig hører, hvad den ene af de andre drenge siger til ham drengen nede i skakten, mens han står helt lille, sammenkrøllet og med ryggen til…
Den anden dreng går roligt ned af trappen mod drengen, mens han – med skræmmende glad stemme – siger: Ej hvor er det bare synd for dig. Ingen vil lege med dig. Ingen kan li dig eller vil lege med dig fordi dine forældre er skilt ! …!!!!!
Skilt….
Sætningerne blir ved, mens han går tættere på drengen – alt sammen noget om at hans forældre er skilt og at ingen derfor kan li ham !! Drengen nede i trappeskakten græder højlydt nu.

Jeg får faktisk kvalme. Og tårer bag solbrillerne, og sååååå ondt i hjertet !
Og så bryder jeg resolut ind !
Stopper den ondskabsfulde dreng. Stopper hans ordsalver ! Fortæller ham, at det han siger der, er ondt. At man aldrig skal drille med ens forældre. At jeg ville blive så ked af det, hvis det havde været mig. Og at han da også ville have været ked af det, hvis han var blevet mobbet så rædselsfuldt ! Drengen stopper med det samme. Blir (HELDIGVIS) flov. Forsøger sig med at ham den anden sparker…jeg fortæller at det gør man nogen gange, når man mangler ord, selvom man bestemt ikke må !
Han driller også, forsøges der så med… ja, det skal han heller ikke; men hvis du siger sådanne modbydelige ting, så forstår jeg godt at han giver igen.
Jeg spørg om han ikke kan hente nogen af de voksne….

Drengen løber.

Jeg går hen og spørg om den anden dreng er ok. Han græder videre og siger han ikke vil have hjælp. Jeg siger, at jeg gerne vil hjælpe. Men at han så må sige til. Lidt efter går han stille tilbage mod skolegården, hvor der er andre.

Shit ! Jeg ville DØ hvis det var Vega !
Jeg ville dø, hvis hun blev mobbet på den måde – og gemte sig sådan for de andre. Og havde det kropssprog !
Shit jeg ville have lyst til at tæve de børn, der end måtte mobbe hende sådan !
Shit sådan et barn, må have det svært !
Shiiit jeg håber hans forældre ved det. Og gør noget. Er der for ham !!!
Shit jeg håber ikke han ender med selvskade eller det der er værre. Mit hjerte gør ondt !

Børn kan være så onde. Jeg håber, at vi forældre kender til vores ansvar – og tager handling !

Vega så mig stå op for drengen. At jeg ikke accepterede så ond en behandling, og stoppede det helt bogstaveligt. At jeg roligt og fattet fortalte den mobbende dreng, hvilke følelser han satte i gang. Hvad han gjorde mod den anden.
Jeg håber det gjorde en forskel.
På alle de tre børn tilstede.

Verden må bare ikke være så ond. Jeg kan ikke holde til det !
Og i lørdags kørte snotunger ræs på vandscootere i Kbhs havn og dræbte to piger !
Forældre; vi må stå sammen – og steppe op; vores børn skal opdrages med omsorg for andre og ikke med skødesløshed og ondskab !
Alt andet er simpelthen ikke godt nok !

img_4092

Hun blev bare så glad

Siden “vi sås sidst”…altså os her på domænet, dig og mig (og de andre) i fredags, er der ikke sket alverden. Det er trods alt blot et par dage siden…men alligevel er der da sket lidt, og et par tanker eller tusind er røget gennem knoppen på mig. Jeg har været alene, meget alene, hvilket på en måde lader mig op og den en anden måde tapper mig lidt. Jeg vælger det jo 110 % selv, glæder mig til det skal ske og nyder det mega meget. Men jeg savner også lidt selskab, når jeg er midt i det. Har lyst til at skrive til alle (der er i nærheden – og det er altså aaaalt for få veninder nu om stunder!) – og så alligevel ingen.

I går lørdag, var jeg faktisk ikke ude fra lejligheden ! Jeg hader egentlig når det sker. Men på den anden side, så gad jeg ikke noget andet, og prøvede at tænke på alle de mange (hårde) dage alene med Vegs, hvor jeg ville ønske, at jeg netop bare kunne gøre det. Slappe af, lave intet og bare være. Min indre udmattethed og evige træthed forsøger jeg at komme til livs, tror jeg. Eller jeg håber, at jeg kan. Så igår så jeg SKAM hele dagen. Og jeg mener HELE dagen. Jeg fik også badet (for anden dag i træk !!), vasket op, vasket tøj og ryddet lidt op…men primært lavede jeg ikke dagens gode gerning.

Egentlig havde jeg lyst til at finde nogen at drikke øl med, men da jeg jo netop havde været ude fredag til den fedeste Suspekt koncert, synes jeg egentlig at det var liiiiige alkoholisk nok. Og om jeg var virkelig game, kunne jeg ikke helt finde ud af. Så jeg lod den ligge – og drak en øl for mig selv i stedet. Og hvad sker der lige med den der forhøjede lyst til at drikke en øl ?! Er det foråret ? Troen på det gode ? Den mistede tro på det gode ? Eks-kæresterne ? Følelserne ? Og om det er fordi tingen skal druknes eller forstærkes ?? I dont know, men kunne det faktisk igen i dag. Bare lige drikke en øl – og da helst i godt selskab. Jeg gider bare ikke helt opsøge selskabet, for jeg er ikke helt sikker på hvilket det skal være. Kender I det ? Kunne det ikke bare komme dumpende ? Enten fysisk eller bare på sms ??

Men i fredags…det var en god fest med gode øl – og en enkelt GT. Suspekt med gode venner, som jeg ser for sjældent ! Så ja: Hun blev bare så glad ! Helt inden i egentlig. Vi skrålede med – til både “Kinky Fætter”, “Sut den op fra slap”, “Hun blev bare så glad” og så den der…”Hvor mange har kneppet til den her sang”…I ved det er jo Suspket…og det kan godt bli vildere !! Så vi havde en fest – bare os tre. Egentlig havde jeg en billet mere, men hende den var ment til…skulle så ikke med alligevel (hmm) og billetten blev solgt videre. Og hvor er det egentlig lidt mærkeligt, at min anden eks-kæreste også var derinde. Nogen meter (en del meter men stadig) fra os uden at vi løb på hinanden. Verden er stor. Irriterende stor engang i mellem.

img_3582 img_3566 img_3583

I morgen står den på arbejde igen til og med torsdag, ikke mere ferie, øv. Østerbro gør klar til FCK kamp, kan jeg se fra min plads på Trianglen. Og jeg drømmer en smule om at skulle med derind – for liiige at drikke en kold fadøl i solen. Det kan da ikke være forkert 🙂

Når cancer medicinen æder alle de varme hænder

Så sker det IGEN ! IGENIGENIGENIGEN er vist det mest korrekte at skrive…

IGEN skal der spares på hospitalerne ! IGEN går det udover løn- og personalebudgettet, da ingen tør modsige sig de helt groteske prisstigninger på cancer medicinen. Alene på mit hospital skal der spares 45 MILLIONER ! Og vi er altså dårligt færdige med at afvikle sparekravene fra SIDSTE ÅR hvor vi i år skulle spare 340 MILLIONER sammen med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Ledelsen skar ind til benet sidste år – og så skærer de så yderligere i år !

Jeg bliver harm ! Jeg bliver virkelig frustreret – og jeg ønsker faktisk (undskyld) at vores kære politikere selv bliver ramt. At deres mor eller far brækker hoften, ligger 5 dage og afventer operation fordi der ingen ledige operationsstuer med personale er, kommer retur for operation og må ligge alene på en stue i timer med smerter før der bliver “sagt HEJ”, fordi nabostuen fik hjertestop, hende på stue 16 faldt på gulvet, stue 18 besvimede på toilettet og datteren til ham på stue 21 nu RÅBER højt at NU MÅ DER SKE NOGET ELLERS GÅR HUN TIL EKSTRA BLADET ! At deres mor eller far mærker hvordan det er at tisse (og skide) i sengen, fordi ingen reagerer på alarmen, da tisse (skide) trangen meldte sig for nu en time siden og stuegangen (ENDELIG) begyndte. At de mærker hvordan det er ikke at komme ud af sengen, ikke at få genoptræning, at miste sin værdighed blandt tudekopper, kæmpe bleer, gammelt snavs og ingen selvstændig førlighed. Eller bedst af alt…at politikerne selv prøver det !! At de oplever hvordan det er at miste så meget førlighed, at de aldrig kommer tilbage til deres vante jobs. At de mærker hvor fortvivlende det er. Hvor håbløst ! Hvor uværdigt ! Og hvor pisse farligt det er ! For man kan dø af det. Lige så vel som man kan dø af cancer ! Dødeligheden efter et hoftebrud er faktisk ret stor, bare for at gå med det nævnte eksempel. Men selvfølgelig håber jeg også at politikerne oplever mine dejlige kollegaer…hvordan de smiler, mens de knokler deres 8 timers vagter uden tissepauser, frokost og mest af alt skal stå model til dybt frustrerende pårørende, der ikke accepterer at deres kære ligger i tis, aldrig kommer ud af sengen og ikke får den hjælp de anser som minimum værdig !

Jeg ville ønske de oplevede det. Så de stoppede deres Tour-De-dræb-hospitalerne og alt hvad der lever og ånder der på. INGEN er tjent med det. Andre end dem der selvfølgelig modtager den dyre medicin – hvis altså der er nogen til at give dem den ?!?!

Så…

Igen bliver der taget varme hænder fra de syge på hospitalerne.

Igen er det “alle de andre” patienter der skal lide.

Igen skal jeg og mine kollegaer løbe ENDNU stærkere.

Igen skal jeg og mine kollegaer bebyrdes endnu flere opgaver (som jo altså i bund og grund er opgaver der indebærer om vores patienter overlever – eller om de ikke gør !) på mindre tid.

Igen skal jeg og mine kollegaer gamble med vores eget helbred grundet den øgede mængde arbejde, de flere patienter, den manglende tilfredshed i vores arbejde, utilstrækkeligheden, kravene, stressen.

Igen går det udover min og mine kollegaers familie, fordi vi brænder ud.

Igen bliver noget “uværdigt, under AL kritik, utilstrækkeligt” endnu mere uværdigt, endnu mere kritisk, endnu mere utilstrækkeligt.

Igen kommer patienter til at risikere deres dyrebareste (liv, førlighed, værdighed, indsæt selv…) fordi der bare ikke er tid, personale eller lignende nok.

Igen lider det offentlige hospitalsvæsen.

Igen, igen, igen…jeg er så bange for at blive syg eller komme til skade ! Og jeg er så bange for at mine elskede gør det samme…og DU skal nok også være det samme…desværre !

Læs mere her….og del gerne hvis du vil være med til at råbe lidt højt (eller “slå i dynen” om du vil!)…

skaermbillede-2017-03-24-kl-17-56-41

Jeg har før råbt højt (omend ikke alle var glade for det) her: Når spareplanerne dræber….

Og været med på jordemodernes galej her: Knald for Danmark….

Kontraster

Liv – død

Kærlighed – had

Alene – sammen

Barn – ikke barn

Jeg synes, at der er flere ting som kværner rundt i mit hovedet for tiden. Jeg er glad, svævende – ret lalleglad egentlig.

Altså lige fraset præcis NU i skrivende stund, hvor jeg mest af alt er pisse irriteret – på Vega fordi hun IGEN ikke vil fucking give efter for søvnen! Seriøst jeg kan bli så pisse kogende indvendig, at jeg nærmest kan mærke vreden boble og følelsen af at banke hånden hårdt ind i en murstensvæg ! For det har jeg mest af alt lyst til, når frustrationerne over det ALT for vågne barn skyder i vejret. Fysisk smerte – på mig selv selvfølgelig. Men jeg pakker det væk – trækker vejret dyyyyybt – og tænker på hvor åndssvagt det vil lyde på skadestuen og arbejdet i morgen…

Måske kan hun mærke at der er noget i gære ?! For måske er der noget i gære enten hos mama, her, børnehaven eller oppe i hovedet på hende – eller mig ??

Men i al fald så er hun pisse træt. Har grædt hele eftermiddagen af træthed, og evt andre ukendte årsager…for så ikke at ville sove når hun endelig bliver puttet. Tidligere end normalt, bevares…men hun var jo så træææælt !? Jeg gir op…

De to næste dage skal hun til mama, og så kan vi vel starte forfra lørdag ?! Også fordi at jeg skal til nytårskur med min afdeling…og gerne er lidt rundt på gulvet efterfølgende…

Kontrasten; barn – ikke barn – fest er en underlig størrelse.

Sammen med: barn – ikke barn – date (!!)

Jeg bliver sgu altid (som om jeg har gjort det tit?!) lidt rundt på gulvet… sådan lidt distanceret fra mig selv…! Og Tutten måske ?!

Kan det være dét der er i gære – om ikke andet så oppe i hovedet på mig selv ?!

For der ER jo faktisk noget i gære…noget vildt godt og dejligt. Men jo så også noget der sætter gang i kontraster… For pludselig bliver det så tydeligt hvornår jeg har barn og ikke-barn ! Hvornår jeg opfylder behov og selv får opfyldt behov… Og hvornår jeg er i en familie og ikke er…og det er vist lidt svært. Selvom jeg er meget bevidst omkring tingene og hvad der skal ske hvornår…sådan ca 🙂

Her sker noget – for mig. Ikke for Vega !! Men måske hun kan mærke det på mig ?! Som mama pointerer; vi har jo et utrolig klogt og intelligent barn. Helt objektivt set…

img_2564

Older posts