Dyreparken i Kristiansand, Norge, for anden gang…

Annonce

Som jeg lagde op til i dette indlæg – sidste gang jeg besøgte mit eget domæne her (det sker ikke så tit – forklaring følger) – Skagen tur-retur på en aften og en morgen, så var Tutti og jeg med Mammarose og hendes unger på et lille roadtrip for halvanden-2 uger siden. Og det var hyggeligt…

Efter vores halve døgn i Skagen gik turen over bølgen blå med en af Colorlines kæmpe Norges både. Hold nu op et skib ! Kæmpe stort – og med kæmpe stor buffet under hele overfarten med i vores billet, nice ! Fri mad og drikke i de 3,5 time som turen varer, kan altså godt anbefales – de har ALT (også “salat på flaske” hvis man skulle være til sådan noget) ! For uden at fylde maverne med vådt og tørt, gik turen med at snakke med nogen af de andre og børnene legede. En lækker fordel ved at være på tur med andre med børn, når man nu har et enebarn, legekammerater er altså at foretrække. Allans søde fire piger og Johannes søde pige – samt selvfølgelig Mies børn – underholdt Tutti, og de hyggede.

img_4492

Vel ankommet til Norges land fandt vi nemt Dyreparken ca 15 minutters bilkørsel fra færgen, og lige så nemt fandt vi frem til Sørøverbyen, Abra Havn, hvor vi skulle bo sammen med Mie og unger de næste par dage. En ægte sørøverby med havn og aaaalt hvad små (og store) sørøvere kunne tænke sig undervejs i opholdet. Det var SÅ gennemført. Ja, hele parken er så MEGA gennemført, at man egentlig bare kan slå hænderne sammen og nyde det.

Det er en temapark – med vægt på de kendte norske fortællinger om Kaptajn Sabeltand, Folk og røvere i Kardemommeby og Dyrerne i Hakkebakkeskoven. I de forskellige temaers “bydele” er der skuespillere, som er klædt ud som de forskellige karaktere, og de er bare helt fantastiske og engagerede. Det er simpelthen en fornøjelse hver gang man møder nogen af dem… Og dét kan jeg roligt sige, for vi var der (jo) også sidste år (HER) og der var de lige så glade og engagerede.

Tre (fire/fem) ting er rare at vide inden turen går til Kristiansand og Dyreparken (for det burde den altså – turen that is!)

  • Parken er først og fremmest en DYREpark med masser af forskellige slags dyr fra bla. Afrika, Asien, Norden…
  • Dernæst er det en temapark over fortællingerne nævnt ovenover med skuespil, teater, aktiv fortælling osv
  • Og slutteligt en forlystelsespark med små forlystelser som legepladser, karruseller, rutschebaner, et lille tivoli til de små, en “Svend svingarm” til de større, biler at køre i, en vandrutschebane og små tog rundt om forskellige dyr eller ting.

Forventer man et Tivoli med vilde forlystelser, så går man altså formentlig lidt skuffet derfra. Og så er parken fordelt på et kæmpe område med mange (også stejle) bakker. Små ben bliver nemt trætte, og så får man formentlig ikke set og oplevet det hele…så enten skal man have en klapvogn med eller leje en (lækker) Stokke klapvogn til ca 250 NKR (til max 15 kg) eller en trækvogn til 150 NKR, mener jeg priserne var. Og ellers må man ty til et lift – som søde Hollie Nolia (Mascha Vangs smukke datter)

fullsizeoutput_2079

I år havde vi 2 dage i parken og sidste år havde vi 2,5 dag i parken – rigeligt syntes jeg, nogen af de andre kunne snildt have brugt en uge, jeg kunne også have nøjedes med 1 dag 😉 Tænker det er lidt afhængigt af hvem man er, og hvor længe man kan “holde sådanne parker ud” og hvor grundig man vil være mht at prøve alt. Jeg har aldrig en intention om at prøve eller se ALT, men sådan er vi jo forskellige 🙂

Vi fik set og prøvet mange af tingene i de forskellige områder også denne gang. Sørøverne var Tutti dog bange for, så vi var hverken på “Sørøver morgenmad”, ude at sejle med dem eller prøvede eller så noget som helst med dem – og sådan er det jo bare, måske det kan komme næste gang.

Herunder lidt billeder fra de forskellige områder i parken, håber I kan fornemme stemningen (også selvom det var lidt regnvejr den ene dag)…

img_4526 img_4534 img_4537 img_4585 img_4580 img_4598 img_4608 img_4637

Som sagt er der mange slags fortællinger i parken, som indebærer skuespillere i fuld udklædning og sminke. Virkelig fantastisk – men også lidt uhyggeligt for nogen 😉 Tuttti brød sig hverken sidste år eller i år (dog lidt bedre) særlig meget om dem. Hun skulle i hvert fald lidt på afstand – og have sin mor i hånden eller meget tæt på ! Men vi klarede da både “Tribunetoget i Hakkebakkeskoven” og “Filmstudiet i Hakkebakkeskoven” – heldigvis…for det er virkelig fine ting – to musts !

img_4538 img_4540 img_4578 img_4577

Og så er cirkuset – Sirkus Jesper – også et KÆMPE must…Tutti gav stående bifald flere gange og de fleste blogger-børn var helt opslugte 😉

img_4525 fullsizeoutput_207b

Fra venstre: Asli, Tutti, Uma og Nova <3

Ligesom sidste år får Dyreparken vores begges bedste anbefalinger – pressetur eller ej. Og i år synes jeg bestemt også, at turen op til Skagen med et pitstop på vejen, er en tanke værdig. En virkelig god måde at få slået flere fluer med et smæk på rent feriemæssigt ! Når nu man er på de kanter, så kan man jo lige så godt få set alt der er at se….i stedet for bare at flyve derop (som til gengæld er en god direkte og tidsbesparende måde). Og så er nordmænd så gæstfrie…

img_4611

Siden sidst med skoldkopper, ferie og dårlig-karma-cykel

BOM så gik der lige sindssyg mange dage, hvor jeg ikke lige fik logget ind her på domænet. Der er (som altid) sket meget og ingenting på samme tid.

I forhold til mit ret personlige (og ærlige) indlæg (som egentlig ikke var tænkt sådan, men bare endte sådan) omkring hvorn’ jeg egentlig har det lige nu (det HER…), så er der kommet en midlertidig ordning på det. Eller dvs “såret” indvendig blev revet fuldstændig op, da jeg med min læge skulle snakke om en evt henvisning til en psykolog. Fuck og Shit lortet faldt lige sammen der, og jeg kunne høre på mig selv, da jeg satte ord på for min læge, at tingene ikke liiiige var okay. Egentlig ! Og det kom bag på mig, hvor tæt “depression”, “stress” og “udbrændthed” egentlig ligger op ad hinanden. Jeg ved sgu ikke helt, hvor jeg skal placere mig selv – eller om jeg skal ?! Min læge blev bekymret for mig, jeg måtte tage “depressions-testen” (som jeg ikke bryder mig om) igen – og overbevise hende om at selvmord bestemt ikke er en del af mine tanker. Mere. Been there, done that ! Eller ikke “done” – jeg er her jo stadig. HELDIGVIS. Jeg skal se hende igen efter påske, min læge – bare for “at tjekke” – hun ville egentlig se mig igen efter en uge, men det forsikrede jeg hende om at jeg ikke behøvede. Nu håber jeg bare at min valgte psykolog snart har tid til mig – damm you venteliste, når lortet brænder !

Hov – det skulle ikke handle om mig 🙂

Vi har haft ferie Tutti og mig. Eller det var tanken, så fik “vi” skoldkopper i stedet, og har således muntret os med det – dag og nat. HELE natten/nætterne ! De kom pludselig frem i søndags og piplede stille og roligt frem flere og flere steder. Hun var så sej, den lille Tut. Forstod at hun ikke måtte klø i dem, selvom de kløede som vanvittigt – især dem “syd for navlen”. Hold nu kæft, hvor har de holdt os vågne !! Efter 3 dage hvor hun ellers var fuldstændig frisk, begyndte feberen at komme. Smukke Tut nåede lige at klargøre et foto-job (som I måske så på instagram) i de smukkeste omgivelser før den kom, feberen, og gjorde Tutten syg. Hun fik hovedpine foruden kløen, lidt ondt i halsen (sagde hun) og var bare sløv, pjevsi og skidt. Lille mus – jeg hader når hun har feber; og lærer det nok aldrig. Når ens barn først har været blåt, med fråde om munden, slapt og med næsten ophørt vejrtrækning efter feberkramper, så glemmer man det aldrig !

img_3490

Skoldkopperne brød ud hjemme hos mine forældre på Solskins-øen, der i den grad tog røven på os ved bestemt ikke at leve op til navnet. Vi havde sommertøj med, men havde da i den grad brug for vintertøj, så mormor måtte i gemmerne efter Tuttis aflagte termotøj.

img_3488

Vi fik hygget med mormor og morfar alligevel. Vi fejrede min fars fødselsdag sammen med min søster og hendes familie, olderne og min kusine. Mega hyggeligt – selvom min farmor stadig ikke er “min farmor”. Det gør ondt helt ind i sjælen og hjertet, at se hende – uden at se hende. Livet starter og slutter – og fuck cancer og demens.

img_3501

I skrivende stund er Tutti taget med mama til bedsterne, så i dag har jeg min første – og sidste – ferie dag alene. Jeg nyder den ufatteligt langsomt. Og lader op til Suspekt koncerten i aften med nogen venner. Men på trods af sygdom har Tutti og jeg hygget i vores “påske-ferie”, og det har været så dejligt at have hende tæt på hele tiden. Hun er så kærlig – og sjov.

Og så det med “dårlig-karma-cyklen”…det er så pisse uretfærdigt !! Jeg havde købt en gammel, brugt cykel på Lauritz.com for netop at undgå at få den stjålet. En cykel fra Politiets auktioner over tidligere stjålne cykler, som ingen har villet have igen eller har gjort krav på. Og så blev den stjålet mens vi var på Bornholm !! Ej men altså…hvad har den cykel dog gjort i sit cykel-liv ?! Forevigt dårlig karma ?! Og for mig penge lige ud af vinduet, da mit forsikringsselskab selvfølgelig har barikeret sig bag verdens højeste selvrisiko ! Jeg blev SÅ ærgelig/ked/irriteret/sur, at min lille søde Tut syntes hun skulle komplimentere mig lidt, for at gøre mig glad igen…”Moar, sikke en smuk kjole du har på”! Kom det fra den lille, da vi sad på sofaen efter at have ledt efter cyklen på de nærliggende sidegader.

Cutie – som dog ikke på nogen måde må vokse op med følelsen af, at det er hendes job at gøre mig glad. Det er et job, der ikke er for børn. Been there, done that ! Men at trøste andre og få dem på bedre tanker, det tænker jeg blot er en god egenskab.

img_3549 img_3531

Skal man grine eller græde ??

Så er ballet sæsonen starter op igen, og vegs havde glædet sig meget til at vise hendes børnehaveveninde, som sku begynde første gang Idag, hvordan man lige fik “den ged barberet”…

Som man siger.

Om hun fik gjort det, er da vist lige spørgsmålet ! Og det er her, jeg ikke ved, om jeg skal grine eller græde. Eller tage et glas rødvin vel hjemme. For hun er lidt en bølle hende Lilletut. Altså ikke bølle-bølle…hun gør det bare på hendes egen måde. Med en masse kram og kys til de andre piger – imens der burde laves andre ting. Hun stener lidt, hører ikke heeelt efter, taber koncentrationen og får de andre til at smide sig ned på gulvet og løbe hen til deres mødre lige som hun gør det…

Det er ikke fordi, hun ikke kan rent motorisk. Jeg tror virkelig, at det er koncentrationen og det at skulle gøre noget en anden voksen siger midt i et inferno af leg, tøser og prinsesse/ballet tøj, der gør det tricky for hende. Hun vil gerne og er max glad imens, så det er ikke fordi, hun ikke kan li at være der.

Hun er bare lidt “all over the place”…og fjantet. Eller som hun bedyrede i dag, da hun skulle komme over og sætte sig ned i rundkredsen til de andre, i stedet for at blive stående midt i rummet: “nej, jeg er altså meget genert !!”

Øh hvad?!

Men man skal jo lære det – også som 4 årig – at høre efter, stå i række, vente på det bliver ens tur og gøre hvad der bliver sagt. Og her altså yndigt blandet med at lave plié, neje, lave gadedrenge hop og bare koordinere bevægelser. Og være socialt tilpasset på både den søde, kærlige, venlige og coole måde…

Tutti er meget kærlig. Et overflodshorn af kærlighed, kærtegn og ting i den retning. Og det er jo i bund og grund sødt – men kræver nok lige en stadig tilpasning…også til ballet 🙂 Og også selvom hun allerede har gået en sæson her i efteråret. Det skal liiiige tilpasset lidt mere…

img_2752

Vokseværk !

Og her mener jeg desværre ikke bloggen, men min egen lille Tut. Og altså ikke den søde slags vokseværk som sker hver dag, når de bare stille og roligt – og helt lydløst – bliver større dag for dag. Nej, jeg tænker på den slags vokseværk, som får de små krapyler til at græde og hulke højtlydt om natten, når deres knogler vokser og trækker i alle sener, muskler og ledbånd.

Avs !

Tutten har ondt. Rigtig ondt ! Jeg er ikke et sekund i tvivl ! Hun starter med at ligge uroligt i søvne, carte rundt og så begynde at hulke lidt. Hulken bliver højere og højere, hun vågner mere og mere og så græder hun hjertesskærende. Og siger at hun har ondt ! “Moar, det gør oooondt !”, “AV mine ben…AVVVV” ! Åhr…at høre på at ens barn er i smerter, uden at man kan gøre noget egentlig for at tage de smerter væk, er bare det værste i verden. Og jeg kan kun gisne om hvor helt igennem frygteligt det må være, når smerterne stammer fra langt mere alvorlige (og livstruende) sygdomme og tilstande end bare banalt vokseværk. Men ondt i et moder hjerte gør ens barns smerte altså !

Tutten tager sig til benene, carter endnu mere rundt. Sætter sig op, ligger sig omvendt i sengen, sidder på hug, ligger på knæ med numsen i vejret; alt bliver prøvet af for at lindre smerterne. Men intet hjælper. Og hun græder og græder.

Jeg prøver altid at nusse, ae og massere benene, samtidig med at jeg prøver at trøste hende og tale hende til ro. Men det hjælper aldrig nok. Vand at drikke, benene op på en pude, udspænding af lægmuskulaturen og mere massage af musklerne og fødder; intet hjælper.

Når alt er prøvet og mit hjerte ikke kan holde til hendes gråd, så finder jeg “slikke-rasen” frem ! A.k.a flydende børnepanodil ! Et shot af det, sammen med fortsat nus/ae/massage og kys får det til at klinge så meget af, at hun kan falde i søvn igen. I går gik det inde i hendes egen seng (hvor hun også ligger bedst), men til tider skal hun ind og ligge hos mig – eller nogen gange oven på mig – for at falde til ro eller hvis smerterne overdøver panodilen for meget.

Man vil jo gøre alt for de små poder, og smerter der ikke kan fjernes, er bare noget af det værste !

Jeg har spurgt flere børnefysioterapeuter til råds, og de kan ikke give en mirakelkur desværre. De samme råd, som jeg har listet og prøvet ovenover, nævner de også, og så har nogen børn gavn af udspænding inden sengetid.

Har I nogen gode råd ??

img_2062

Langsom lørdag

Tit er vores uger og weekender ret proppede. Jeg kan godt li at ha planer og aktivere Tutti med forskellige ting, og – Lets face it – formentlig er jeg også en smule bange for at kede mig og (nu kommer hemmeligheden)…lege alt for meget !!

Selvfølgelig leger jeg med Tut, men jeg kan altså også rigtig godt li ikke at gøre det 😉 og få lavet nogen ting i stedet for. Jeg har været typen der i laaang tid ikke lavede noget for mig selv, når Tutti var vågen og altid legede med hende…ikke engang et bad tog jeg!

Faktisk kan det nok stadig tælles på én hånd, de bade jeg har taget, mens hun er vågen og i lejligheden…

Og et af dem var så i dag ! Og det føles altså stadig som en overdyngende luksus, hver gang jeg laver noget for mig selv, samtidig med at jeg har Tut !!

Forstår sgu mere og mere hvor indviklet jeg må have været at være kæreste og kone med…?!

Men altså var i dag uden planer, eller nok nærmere uden aftaler med andre mennesker, for planer var der masser af…

Vi skulle have købt ind til børnefødselsdagen i morgen (den sidste ud af de tre som har fejret Tuttens 4.år – de to andre HER og HER), bagt boller, lavet kage og så bare de 117 andre hygge ting som vi kunne gå i krig med.

Det er også lidt typisk mig at have 30 planer i baghånden, hviiiis nu…

Og så skulle vi bare starte stille og roligt langsomt ud ! En langsom lørdag ! I love it ! I nattøj, på sofaen, morgenmad når vi havde lyst og så bare leg, iPad, Mads og Monopolet, hygge…

Og Nåhr ja, lidt oprydning, masser af kaffe og hvad der ellers lige måtte falde mig ind…

En bObles bane var noget af det første Tutten fik stablet på benene. Hun elsker hendes bObles, og elsker at hive dem frem – ud over hele gulvet – i stuen og lave diverse (vilde) baner (se bla deres nye tumlebogstaver HER). Med eller uden vores rutschebane, som hun også stadig elsker og bruger næsten dagligt. bObles, rutschebane og gyngen er nok de bedste legetøj vi har – og så selvfølgelig alle bamserne.

img_2038

Tutti fik lidt computerarbejde gjort (købt HER), og jeg fik gjort klar til indkøb, kage og boller til fødselsdagen i morgen med alle veninderne og deres børn. Måske liiiidt mere mit behov end Tuttens, men tænker hun får en fest alligevel. Og hun glæder sig til at fylde 4 år en gang mere, lege med alle vennerne. Og hænge pinataen op, og få flere gaver.

img_2042

Efter vi havde handlet, ville Tutti så gerne hjælpe til med bollerne og kagen, så det fik hun lov til – selvom det så lige tog lidt ekstra tid – for det var jo hyggeligt, og egentlig vildt at de bliver så store at de reelt kan hjælpe til.

Bollerne og kagerne (vi puttede dem i muffinforme i stedet for en stor) blev færdige, vi fik leget lidt og pludselig var det forlængst aftensmad tid. Shit en langsom lørdag kan gå hurtigt…

For Tutti sluttede dagen på normal vis, og for mig blev det med et glas rødvin og DMA i tv.

(og så trækker jeg konkurrencen om et oplevelses gavekort i morgen i stedet)

img_2031

Older posts