Status på brille-barnet efter snart 2 års briller

Lilletut bliver 3 år den 9.november. 3 år !! Shit der er sket meget i de 3 år – på alle fronter.

Sån helt brille-vise startede hun – som nok alle andre – uden briller. Men da jeg, som en formentlig lille smule emsig mor, var lidt bange for om hun nu skelede lidt da hun var spæd (sundhedsplejersken kunne ikke se det…), blev jeg anbefalet at gå til øjenlægen så jeg kunne få ro i sjælen. Ro i sjælen får jeg formentlig aldrig, men jeg fik da en tid til Tutti da hun var en 5-6 mdrs lillebitte baby. Skeleterapeuten her på Østerbro kunne ikke finde en skelen, men til gengæld fandt hun en kæmpe langsynethed over det næste års tid! Noget vi ikke i vores vildeste fantasi have forestillet os. For hun kunne jo sagtens sidde og nørkle med ting og se små myrer osv ?!

At lave en synstest på en lille baby er jo noget anderledes end på os voksne mennesker, der kan fortælle om vi ser et “e” eller “f”. Tutti fik nogen øjendråber, der dilaterede pupillerne og så skulle hun kigge ind i en “laserpistol”, hvor der dansede en bamse rundt inde i (for at fange hendes opmærksomhed). Skeleterapeuten kunne så måle hendes syn. Og fandt en langsynethed på +8.0 og +8.5. Rimelig meget på trods af at alle babyer fødes langsynede. Efter at vi havde været tilknyttet og målt på i et års tid faldt dommen altså “BRILLER”. Jeg kunne have begyndt at tude på stedet !

Det lyder banalt og overfladisk, men jeg gik lidt i koma og skrev et indlæg efterfølgende – der skabte rimelig debat. Selvfølgelig. For jeg er jo tit til den lidt “over grænsen” side. Men det er altid kærlig ment. Og det fik vi clearet i et andet indlæg 🙂

Indlægget Briller eller ej…(vi elsker vores børn) 

Indlægget Brilleabe status

Der gik altså lige lidt tid før vi (var jo sammen med mama der) accepterede at skeleterapeuten mente hvad hun sagde, og at det her “brille-show” ikke bare gik væk af sig selv! Barnet var nød til at få nogen briller. Købt – af os. Og briller kunne koste mange ting, fik vi erfaret. Vores hardcore skeleterapeut – som vi konsulterer selvom hun ikke skeler…tror bare det er hende der tager sig af de små børn ?! – sagde fra start at vi skulle købe Lindberg briller. Som altså koster 5-6-7000 kr – yep TUSINDER af kroner! Vi var i chok ! Så dyre ting ejer vi jo ikke engang selv. Så mange penge var vores daværende bil ikke engang værd !!

Vi prøvede selvfølgelig at slippe under hvor gærdet var lavest – og billigst ! Vi gik i Louis Nielsen, hvor de var super flinke, men ikke solgte Lindberg eller andre så dyre briller. Vi fik god råd og vejledning, men købte et par som vi selv syntes var mega fede. De var lidt tunge og lidt store – og glassene var lidt tykke, men det var jo vilkårerne når man skulle købe glas med så høj styrke (5.0 og 5.5) på en billig brille til 799 kr. Men vi tænkte at 800 bobs var dyrt nok, men en væsentlig besparelse i forhold til en brille til 7.000.

Problemet var så bare at Tutti ikke ville gå med dem. Vi prøvede og prøvede, men hun kunne kun lokkes i 5-10 minutter ad gangen. Og hun kunne ikke være aktiv med dem, for så gled de ned og faldt af.

briller-eller-ej-vi-elsker-vores-boern1

Da vi kom til skeleterapeuten til næste konsultation talte hun med store ord. Det var bar ikke godt nok ! Mor skulle stramme op ! De briller duede SLET ikke og fra nu af var det decideret SYND for Lilletut ikke at have briller på ! Det kunne – og ville – ødelægge hendes syn! Der SKULLE være briller på hele tiden. “SHIT”. Jeg skyndte mig hjem og undersøgte nettet for en decideret børnebrille mand i KBH og faldt over en special optiker i Brønshøj/Husum (tæt på mit arbejde). Jeg fik sat mama (som nu var blevet eks-kone) i stævne en lørdag formiddag og vi tog ud for at vælge nogen børnebriller, der kunne sidde fast. Vi blev igen godt rådet, og fandt nu et par som sad stjernegodt fast på Tutten og som hu faktisk ikke ville have af igen. De blev bestilt i en fin rød farve (de kunne ikke fåes neutrale desværre), og vi betalte de 4200 kr de kostede. Denne gang var glassene noget tyndere og det var bare en børne/babybrille i modsætning til de første vi havde haft købt.

Umiddelbart tænkte vi at Danmark, som vi er medlem af, ville redde vores økonomiske røv. De giver jo tilskud reklamere de så fint med ! Tilskud jo tak…på stellet !! Som ikke koster en skid i forhold til glassene !! Vi fik et “fint” (ironi) tilskud på 700 kr på de 4200. Det er helt bestemt bedre end ingenting, men det er sgu noget af en udskrivning alligevel. En udskrivning ikke alle forældre skal gøre sig. (snyd)

De fine lyserød/røde briller har været Lilletuts kendetegn i lang tid. Egentlig syntes jeg de var for markante i hendes fine ansigt. Og egentlig syntes jeg det var synd for hende i starten. Men nu syntes jeg hun er SÅ flot med de briller. Hun får karakter, kant og et særligt udtryk. Hun bliver smuk. Og til en lille pige. Hun bliver altid skudt ældre end hvad hun er til dels på grund af de briller og så hendes sprog.

Fotograf Til minde om Babyfoto Portrætfoto Bryllupsfoto Vega (15)

Efter et lille år med de briller og med den styrke, formanede vores kære skeleterapeut igen at nu var det tid til udskiftning af briller og glas. Oki-doki rundt på nettet igen søgte jeg.

Denne gang var jeg ret bevidst om at jeg skulle finde en brillemand TÆT på. For bare de enkelte gange vi skulle til udretning/tilpasning af brillerne i den anden ende af København fik jeg fnidder af trafikken. Og når nu Lilletut snart skulle i børnehave forudså jeg at de kommende briller formentlig ville blive udsat for en pæn del ekstra.

Og yes-yes helt korrekt. Vi købte den tredje gang nogen af de Lindberg briller som vi blev ved med at blive anbefalet af øjenlægen. Lilletut havde været hårdhændet (det er børn bare) med de røde briller, så stellet var lige ved at sprænge i materialet. Så nu ville vi (jeg) bare have de titanium briller fra Lindberg, som er så super fleksible – og “lette” i ansigtet. For at se Tuttis ansigt, som det er, begyndte også at betyde meget.

img_5174

 

I vores Profil Optik her på Trianglen blev vi rådet helt fantastisk, og fik valgt et par super søde briller til Tutten. Jeg syntes det var vigtigt at farven ikke var så markant i hendes ansigt, men der måtte godt være lidt farve på – og den fik Lilletut selv lov til at vælge. Hun var så stolt og glad for at hendes briller skulle være LILLA. Hun udpegede af flere omgange den perfekte lilla farve i hendes øjne, og den farve blev brillerne så bestilt hjem i. Vi fik brillerne her i starten af september 2015 og i skrivende stund – 31 oktober 2015 – er de for første gang nede hos forhandleren til fiks, og hun har de gamle briller på som reserver. Hun bøjede dem modsat i børnehaven for et par uger siden, og da de efterfølgende (gratis) blev rettet ud, har der kun været problemer med dem ! Den ene underrand falder af hele tiden, og nu er den så blevet væk i børnehaven og en ny til 600 kr er bestilt.

IMG_1054

Heldigvis købte vi i samme omgang med brillerne til 8.400 kr (yep OTTE TUSINDER KRONER) en forsikring med brillekasko. Og thank GOD for den ! Brillerne bliver nu fikset gratis ! Så til andre brille-mødre kan en sådan brillekasko KUN anbefales. Sammen med de dyre briller. De ER bare bedre end de andre !!! Og det er jo vores børns syn, udvikling og færden i Verden vi gambler med. De skal jo have det bedste.

Indlægget er IKKE sponsoreret på nogen vis. Det er bare erfaringer skrevet ned, som jeg selv forgæves eftersøgte i mit brille-research til Lilletut som nybagt brille-mor.

IMG_1350

Brilleabe status…

Ej det var strengt skrevet – eller nej for jeg mener det jo kun kærligt og jeg ELSKER min lille brilleabe! Lilletut! Den smukkeste brilleabepige i Verden – og det er ikke noget jeg siger fordi jeg er hendes mor!

Eller jo det er det jo egentligt!

Men jeg synes virkelig hun er fin med de briller – ja smuk – og det er jeg glad for. Altså at jeg har fundet ro med at min elskede lille pige skulle have briller. For de af jer der læste med dengang, hvor jeg fik det at vide (Læs eller genlæs det HER) ved at jeg havde krise omkring det. Sådan helt seriøs ægte K R I S E! På den helt overfladiske og egoistiske måde! Jeg var nød til at skrive om det på en ret sarkastisk måde for på den måde at kunne komme ud med mine følelser – pakket ind i ironi og sarkasme! Jeg synes selv jeg var lidt sjov og vittig! Men jeg fik nogen hug med på vejen – HER. Om cancer og børn og alvorlige sygdomme. Jeg blev faktisk ret ked af at jeg havde vakt sådanne tanker og følelser hos nogle, og skyndte mig at undskylde til især hende som tog det nærmest! Hun havde selv oplevet det frygteligste i HELE Verden (uden pis) og ja så kan jeg sgu godt forstå hun blev harm! Vi fik alt glattet ud – og hvis du stadig er her og læser med så får du lige endnu et KÆMPE kram af mig! Shit!

 photo 8C055964-DEE7-4CAF-BC3A-7EE31F912DCF_zpshurrucax.jpg

Anygays – jeg har været (host*er*host) ret overfladisk med hensyn til Lilletuts briller. Jeg går sgu op i hvordan hun ser ud på instagram, her på bloggen og når vi er ude til events – og ude at handle eller går ned af trappen i vuggestuen! Jeg er seriøst så bange for at folk tænker hun er en taber – eller at jeg er – fordi hun har briller!?!

Hinkesten, colabund, du har briller, du er dum!!

Den kendte jeg hvert fald selv som barn – og børn er så pisse onde!! Og mit herte bløder bare ved tanken om at hun kan blive drillet med de briller? Og jeg kan bli helt hidsig og tænke; “Så klapper jeg fandme de pågældende unger et par…” (men det må man vel ikke?!?!).

 photo F05B0740-883D-4603-BE57-4D3F4ABF564A_zpsoatozqhy.jpg

Tilbage til at jeg synes Tutti er pisse sød med de briller. Og pæn. Og har de længste øjenvipper der knapt kan være der bag glassene. Vi startede jo ud – mama og mig – med at købe nogen billige hos Louis Nielsen! Mistake!! Ja, de var mega fede og jeg ville gerne selv have haft dem…men…barnet kunne ikke have dem på! De var tunge, stive og glassene var ca 5 cm tykke. De faldt ned og gled rundt i ansigtet på hende. Men de var flotte. Syntes moren. Den måtte jeg selvfølgelig æde og købe nogle andre.

2014-08-09 12.15.32

Jeg fandt en specialoptiker på nettet, der havde børne- og babybriller også, og pakkede bilen med barn og mama (den var dengang vi alle var på matriklen) og trillede en lørdagstur til Brønshøj/Husum. Og dt var sgu turen værd! DE vidste sgu hvad de snakkede om i forhold til børn og briller! Og DET er da bare guld værd, når man er noget usikker som forældre og barnet bare IKKE gider have hendes hinkesten på! De guidede os til et par super lette, bøjelige og fine briller som sad perfekt på dullen- til 4200 kr! 4200 kr!!!! Det er jo mad til 3-4 måneder!! Men selvfølgelig kan ens barn førlighed ikke gøres op i penge og/eller mad, så selvfølgelig skulle de købes. På beløbet, tak! Brillerne blev bestilt i en neutral farve – som senere viste sig at være udgået fra fabrikken og Lilletut endte derfor med hendes røde briller. Noget jeg ellers havde forsvoret ALDRIG skulle ske! Jeg havde selv lyserøde briller da jeg var lille – som jeg hadede!!

 photo 108D288B-70DE-46F1-A04D-0BDCD368892A_zpsgeccrtwk.jpg

Efter vi havde købt dem (til 4200!!) i september kæmpede vi en kamp! En kamp om at få barnet til at tage dem på. Vi var meget diplomatiske og prøvede at få det hele til at være en god oplevelse for os alle. Vi prøvede så meget, at det blev for meget og ikke lykkedes. Lilletut ville bare IKKE have dem på. Nærmest ikke engang i 5 minutter adgangen. Vi – og især jeg- var super frustreret over forløbet. Vores forældre kunne ikke forstå hvorfor Lilletut skulle have briller på, og var sikre på at øjenlægen havde taget fejl og det var derfor hun nægtede. Showet kørte indtil vi for 2-3 ugers tid var til tjek hos øjenlægen.

Bum! Så kom der andre boller på suppen! Hun er en sej dame hende skeleterapeuten. Hun er så mega hardcore at selv jeg bliver blød som smør og er ved at hyle hver gang. “Du vil da ikke være skyld i at dit barns syn bliver ødelagt for livet, vel?” “Øhhh, neeeeej” (klump i halsen)”Så det er nu MOR, at du tager styringen.”

Og det gjorde jeg så. For nej, det vil jeg helst ikke være skyld i. Gisp! Vi lavede – Lilletut og jeg – den faste aftale med den strenge dame at fra NU af skulle brillerne være på hele tiden. Og de måtte ikke komme af. Damen så fast på Lilletut og fik hende – lokket med en gave – til at nikke om at det var en aftale! Og det var det så. Og har været siden!

De er sgu blevet på brillerne!! Så hvor hardcore og upædagogisk hun end er, så har hun fandme styr på sagerne hende damen! Og Lilletut!

Så status er nu at Lilletut faktisk har dem på alle vågne timer. Kun afbrudt af når hun smider dem i vrede, i mangel på opmærksomhed lige på sekundet, når de andre i vuggestuen tager dem af hende og når hun gemmer dem for pædagogerne i vuggestuen! I torsdags havde de åbenbart brugt det meste af dagen på at lede – for så at finde dem nede i børnehaven! Møgunge! Og i fredags hentede jeg hende og fik brillerne med ved siden af. De var så bøjede at hun ikke kunne have dem på. Hvem eller hvad der var skyld i det er stadig uvist, men brillemanden måtte i al fald lægge alle kræfter i idag da han skulle bøje dem på plads igen!! Men heldigvis klarede han det, og hun fik brillerne på igen. Og det virkede faktisk som om hun havde savnet dem de timer hvor de var i stykker! Det var faktisk lidt vildt at opleve!

 photo ba3ce9bf-e558-469e-adbc-beef938d637f_zpse22e7922.jpg

Så alt i alt går det godt med de briller. Både for moren og Tutten! Men hold nu op hvor jeg beder til at hun ikke får bøvl med dem. Hun har bare fortjent et liv uden for meget bøvl – andet end det hendes forældre præsterer.

 photo 6F3F95E9-1B65-4AC0-8783-D0F6C6153BE7_zpspsfmecsz.jpg

Nåhr ja, Lilletut…

Egentlig er det længe siden at jeg har skrevet om Lilletut, altså sådan om hvordan det går hende. Der er gået totalt ego-depri-mor i den! Jeg ved ikke med jer, men jeg dedikerer lige aftenens indlæg til hende og alle de ting hun pludselig kan. Den lille trut som i den grad har vendt op og ned på mit – og vores – liv hjemme i lejligheden på Østerbro. Shit hvor er det bare overvældende at tænke tilbage. Og hvor kan jeg lige præcis i skrivende stund blive helt tung om hjertet og ked af det, når jeg tænker på hvor mange lorte-ting jeg har pålagt min elskede Lilletut i hele den hårde tid. Jeg har virkelig 100% oprigtigt syntes at det var den mest sindssyg hårde og umenneskelige ting at få barn, og jeg har slet ikke kunnet forestille mig hvordan nogen kunne være bund lykkelige. Jeg har brugt mange ord på bloggen her og har forsøgt at vende og dreje problematikken på flere måde som bla HER.

For tiden spekulerer jeg over om det mon istedet var forholdet der trak tænder ud fremfor Lilletut. Det er besværligt at få børn, men SÅ besværligt??

2014-08-21 16.54.05

Nå, L i l l e t u t og ikke ego-mor!

Hun er ikke en baby mere! Hun er jo en pige, en lille dame. En lille primadonna. Et fantastisk kærligt og bestemt menneske. En pige med fuld fart over feltet, krudt i røven og ikke en frygt i livet. Hun elsker at HOPPIIII ud fra ting. At klatre op der hvor alle de store skal klatre op. Hun vil prøve de store rutschebaner SEEEELV- MIIIIG, og elsker at tumle vildt med mama. Hun er drengepige! Og hvad ellers med to sådanne mødre?!
Og så snakker hun som et vandfald. (Som sin moar) Hun har bare flyttet sig så sindssyg meget sprogmæssigt her i sommerferien og over de sidste to måneder, at man snart ikke kender den lille pige længere! Hun kan gøre sig forståelig, og hun kan kommunikere i både sætninger og med rigtige ord. Vi er meget benovede i hele familien, for det er bare så surrealistisk at den lille baby, der først intet kunne, nu render rundt og snakker og omtaler alle ved det rigtige navn og kaldemåde. “Se morfar, et hul” siger den lille tut og peger på et hul i gulvet! Fantastisk at hun pludselig kan så meget.
Men sheisse et temperament den unge dame har. NEEEEEJ er stadig yndlings ordet, og MIIIIIIIG, MIIIIIIIN bliver brugt meget tit i “leg” med de andre børn. Jeg prøver sammen med pædagogerne i vuggestuen at få hende til at lære at dele og sige ja. Det holder lidt hårdt 🙂

2014_ 8_16_20_10

Hun løber, går, hopper, kravler, klatre, cykler og tumler. Hun elsker sin løbe-cykel og hendes bObles dyr. Fys-moren er yderst tilfreds og elsker at se hende udfolde sig.

Brillerne går dog ikke særlig godt. hun nægter at tage dem på, endda selvom at en af pædagogerne i vuggestuen har fundet hendes læsebriller frem fra gemmerne, for at lege “briller” med hende. Jeg tror desværre at I søde læsere har ret; dem hun har er for tunge, glider ned over næsen og sidder bare for dårlig fast på hendes ansigt. Konen og jeg har aftalt at vi ved førstkommende mulighed køber de der fancy dyre gode nogen til hende. Nåhr ja, hvad skulle man dog ellers bruge ens penge til…

Kan I huske alt bøvlet med vuggestuen? (ellers så læs her, her, her og her) Lilletut elsker sin vuggestue, og hun elsker alle medhjælperne og pædagogerne. Hun savner den pædagog vi havde vores problemer med, og det gør vi faktisk også. Når jeg skriver “savner” så er det fordi, at den pågældende pædagog desværre har været sygemeldt i et par mdr nu. Tror den gode sommerfest i juni var sidste gang jeg så hende. Jeg har det sgu dårligt over at jeg evt har været med til at få hendes bæger til at flyde over. Lidt stik i hjertet lige der. Tilgengæld er der kommet en mandlig pædagogmedhjælper i stedet som Lilletut ELSKER! Som i virkelig elsker!! Hun hujer efter ham hver morgen, og sidder altid ved siden af ham, på hans arm eller leger med ham når man kommer for at hende. Vi snakker også tit om ham derhjemme og siger hans navn højt – meget højt! Hviiiiin første forelskelse!

Jeg tør ikke skrive det; men gør det lige alligevel. Jeg VED jo godt at hende Karma der er efter mig alligevel! So here it comes… Hun sover bedre! Lilletut altså, og selvfølgelig ikke i nat, men ellers! Nogen gange er jeg kun derinde før jeg falder i søvn og så først igen når hun vågner ved 05-tiden. Succes og overskud!!
På Riget så alle prøver omkring hendes lunger fine ud, så ingen cystisk fibrose, cilijedyskinesi eller lignende. Hurra. Og så er vi stoppet en periode med at give hende hendes astma medicin…og hmmm kunne det havde en medvirken til hendes bedre søvn?!?

Lilletut har det godt. Hun stortrives og reagerer ikke rigtigt på det der foregår mellem konen og jeg. Ellers dvs lidt gør hun jo. Når mama har passet hende, skal hun lige bruge en dag eller to på at forstå at mama ikke er der længere. Det gør ondt i hjertet når hun kalder på mama i et hjertetsskærende hyl og går rundt og leder efter hende i stuen. Lille pus altså!

2014_ 8_26_19_12

Briller eller ej…(vi elsker vores børn)

For det gør vi jo! Elsker vores børn ubetinget om de så havde grønne ben, krøller, briller, kalveknæ og(/eller) et billede af Justin Bieber trykt på maveskindet. Og jeg elsker helt bestemt også Lilletut selvom hun skal have briller – i al fald nu hvor jeg har vænnet mig til det. Ej, jeg er bare sjov – selvfølgelig har jeg elsket hende nonstop (til månen og tilbage et par gange) under hele det her brille-show. Jeg har bestemt planer om at fortsætte kærligheden, også selvom hun tester den gang på gang. Både med brillerne og alle mulige andre ting. I den forbindelse vil jeg lige kaste et “heads-up” omkring tøse-tuttens kaste evner til alle håndboldtalent interesserede. Lilletut kaster en proper overhånd, som vil misunde de fleste drenge helt op i lilleput rækkerne. At det så for det meste er mad, legetøj og sten hun kaster med for tiden er jo bare hvad det er. Men når det er sten efter biler bliver det lige tanden værre! Men en ny Anja Andersen er måske født, og så må forældrene jo lide lidt for genialiteten!

IMG_20140717_172653

Hun er en meget bestemt og stædig lille dame hende Lilletut. “Desværre” siger vi lige nu, måske det ændre sig med tiden? Altså at vi kan nyde godt af stædigheden. Lige nu har hun sat sig for at hun IKKE skal have sine nye briller på! Lorte-unge! Jeg havde helt ærligt forventet at når vores første to ferieuger var gået, så havde hun brillerne på hele dagen. OG alt var mirakuløst blevet bedre!! Med brillerne ville hun jo kunne se, og derfor ville hun nu meget lettere kunne cykle på den nye løbecykel, sidde stille og koncentrere sig om at tegne (PÅ papiret), kigge i bøger, lave puslespil og se tv og ipad i laaaaaang tid (særligt om morgenen kl. bælort når hun vågner). Og selvfølgelig ville hun jo også sove bedre – og igennem – fordi hun ville være SÅ træt af alle de nye og tydelige indtryk.

Men nej! Ungen vil knapt nok have brillerne på længe nok til at moren kan tage et billede til instagram. #WTF? I sommerhuset hvor der ellers var nok af yndlings mennesker, og jeg havde forestillet mig at det ville blive piece of cake fordi også bedstefar har briller, fik hun kastet så meget med brillerne så de allerede nu er ridsede. Hvad skal det ikke ende med?

Og nej, det ender ikke med at hun får dem bundet rundt om hovedet lige som dykkerbriller. Altså ikke hvis jeg kan vælge og undgå det. Min forfærdelige forfængelighed er bare ikke til de der små bøjelige briller der er bundet fast, med mindre det er fordi hun skal kunne kaste sig ind i feltet for at afslutte på håndboldbanen – og der skal hun vel egentlig have kontaktlinser, så it aint gonna happen!

IMG_20140713_104933

IMG_20140713_104839

Brillerne er valgt, købt, tilpasset og betalt. 795 kroner kunne vi slippe med i første ombæring hos Louis Nielsen (ikke sponsoreret). Glassene er i prisen gjort lidt tyndere end de colabunde som hendes kæmpe langsyn først krævede, men da vi har valgt et lidt tykt stel behøvede vi ikke tilkøbe os yderligere tynde glas. I første omgang i al fald nu må vi se hvordan det går, for de er sgu noget tykke og tunge de glas. Men lige nu hvor hun slet ikke bruger dem er det jo ikke noget problem! Vi er medlem af Danmark og håber de dækker noget – selvom de helt sikkert har en klausul der frikøber dem også i dette tilfælde, hvad dækker de egentlig??? Yderligere giver Københavns Kommune også et tilskud, vi har ikke helt kunnet gennemskue hvor meget, men bare lidt er jo også okay.

2014-07-18 09.58.36

2014-07-18 09.59.15

Brillerne er små og fine i den store ende, for hverken mama eller jeg er til briller med lille tyndt stel. Lilla med lidt sommerfugle på stængerne – ikke at Lilletut har lagt mærke til det (hun kan selvfølgelig nok slet ikke se det). Lilletuts langsyn er på 7.0 på det ene og 7.5 på det andet, hvilket er virkelig meget, brillerne er på henholdsvis 5.0 og 5.5 for at give øjnene lidt mulighed for fortsat at bedres. Og så bliver de beskidte og fedtede pænt hurtigt.

2014-07-18 10.02.02

Jeg glæder mig bare sådan til at se om der er nogle ting der bliver ændret og forbedret med de briller på, så jeg håber bare at hun accepterer dem snart. Jeg er den yderst utålmodige type, så jeg kan slet ikke have at hun ikke bare tager dem på. Og jeg har det virkelig også svært med, at jeg ikke bare kan tvinge hende til at bruge dem. De skal jo leges på! Og hvordan gør man lige det når ungen bare kaster dem væk med en god overhånd?? For dævlen ungen ved jo ikke hvad der er godt for hende, måske man alligevel skulle liste en elastik på dem og sætte dem fast i bedste dykkerbrille stil? Tvang kunne jo gå hen og blive det nye sort?!

2014-07-18 10.00.44

 

2014-07-18 09.59.29

Dumme gås….

…er jeg sikker på at ham den søde butiksmand i Louis Nielsen nåede at tænke om mig lige inden han selvfølgelig faldt for min charme og synes jeg var en god mor. Trods alt! Ej, måske ikke en god mor, nok snarere bare en utrolig charmerende og sjov ung pige med et barn. Der åbenbart ikke kan se. Stakkels Lilletut. Dumme mig – ja dumme gås mig!

2014_ 6_29_12_ 5 (1)

Efter mit Forfængelig.forfærdelig.mor.dk indlæg har emnet “BRILLER” faktisk fyldt åndssvagt meget af min hjerne. Fra at synes det var Verdens Undergang for overfladiske mig, gik jeg over til at synes “det kunne være værre”, til nu at synes: “Det kan kun gå for langsomt med de briller!” Jeg har lagt mærke til en masse små tegn, som godt kan tyde på at stakkels Lilletut med den forfængelige mor, er udfordret urimelig meget i hendes hverdag med hensyn til synet. Der er virkelig mange ting, som fx at hun næsten altid snubler over ting, ikke kan bedømme afstande på fx trin, ikke kan koncentrere sig om bøger og puslespil i så lang tid af gangen, ikke spiser det på HENDES tallerken…jeg kunne blive ved. Og så ved jeg godt at samtlige ting også bare kan skyldes at hun er et lille barn, men med et langsyn på 7.0 og 7.5 (børn må max have 3.0/3.5 i et uudviklet syn) kunne det jo altså også være forklaringen. Vi andre ville jo være nærmest stære-blinde med sådanne tal!

Det der taler imod blindheden er at Lilletut er ret godt udviklet – hvis moren selv skal sige det (og det gør jeg jo sjovt nok på min egen blog!) – hun kan så mange ting, og er bestemt ikke bange for noget. Heh, selvfølgelig kan det så også være fordi hun simpelthen ikke kan se, hvilke pisse farlige ting hun kaster sig ud i?!?!

2014_ 6_29_12_ 5 (2)

Jeg kan jo ikke løbe fra at jeg har panikket fuldstændig over hvordan min smukke Lilletut skulle se ud med briller. Ikke fordi jeg er en ond mor, men fordi jeg selv havde de gyseligste briller da jeg var lille. Jeg hadede dem, og får stadig lidt gåsehud på armene når jeg tænker på dem. Ville gerne vise et billede af mig selv iført mine to forskellige briller fra barndommen, men ejer ikke selv sådanne billeder. Og da slet ikke digitalt. Måske jeg kan tage et billede af de billeder mine forældre har derhjemme i min ferie i næste uge?! Nå, men panikket har jeg – og jeg undskylder for min forfærdelighed og trækker panikken tilbage. Jeg har set SÅ mange smukke-smukke børn på IG med briller, og ved bare at min elskede  Tutti bliver (om muligt) endnu smukkere. Jeg savner faktisk lidt et brillestel i hendes ansigt nu. Der mangler ligesom noget!!

2014_ 6_29_12_ 3

 

I går havde jeg så lokket min gode veninde med i brillebutikken for at kigge på briller til Lilletut. Puha! Det var lidt en overvindelse, jeg hader brillebutikker fra barndommen af! Forøvrigt skal det lige understreges at der INTET reklame eller sponsori er i dette indlæg. Den valgte brille butik ligger blot tæt på, hvor vi bor og var den første jeg mødte på min vej ned af Østerbrogade. De sponsorerer intet og ved ikke engang at jeg skriver om dem.  Desværre vil jeg dog gerne tilføje, for det kommer da til at løbe op det brilleri!! Anyways vel inde i butikken så jeg til min lettelse at der var en hel reol med børnestel. Tænk sig; Lilletut var ikke det eneste barn der havde brug for briller åbenbart?!!!

Da jeg så de stel der ligende mareridtet fra min barndom var jeg ved at skride ud af butikken igen, men heldigvis så jeg mig om, og fandt en del stel jeg også selv ville have haft på. Hvis jeg havde så lille et hoved!! Jeg prøvede skiftevis forskellige stel på Tut, og fandt pludselig ud af at jeg kunne tage billeder af hende, så mama derhjemme kunne se med. Blogger-mor hev derfor telefonen frem og fotograferede flittigt….

Se lige skønheden…og #notsomuch skønheden engang i mellem…

2014_ 6_29_12_ 5 (1)

Vores favorit par umiddelbart

2014_ 6_29_12_ 32014_ 6_29_12_ 4-MIX2014_ 6_29_12_ 4

2014_ 6_29_12_ 4 (2)

2014_ 6_29_12_ 4 (1) Hvilke stemmer I på??

Manden i butikken var bare så sød. Som sagt tror jeg serisøt han synes jeg var latterlig først, men han hørte på min historie og min frygt omkring øjenlægen, men var utrolig saglig, faglig og behagelig. Han løftede brynene, da jeg nævnte hendes styrke, og spurgte mig om han måtte være hård og ligeud? JA, det måtte han, ja nærmest skulle han svarede jeg… ” Det er decideret synd for din pige med så dårligt et syn. Hver dag der går er det synd!”

SHIT; überlortemor.dk. Ej, mit hjerte. Briller nu, nu, nuuuuuuuuu. Det kan kun gå for langsomt nu. Så i morgen eftermiddag når mama har fri tager vi ned i brillebutikken og vælger et par, hvis vi kan blive enige. Ellers trækker jeg “Føde-kortet” – så må jeg fandme få første ret og veto! Det gjorde sgu NAS dengang!

2014_ 6_29_12_ 5

Older posts