Dyreparken i Kristiansand, Norge, for anden gang…

Annonce

Som jeg lagde op til i dette indlæg – sidste gang jeg besøgte mit eget domæne her (det sker ikke så tit – forklaring følger) – Skagen tur-retur på en aften og en morgen, så var Tutti og jeg med Mammarose og hendes unger på et lille roadtrip for halvanden-2 uger siden. Og det var hyggeligt…

Efter vores halve døgn i Skagen gik turen over bølgen blå med en af Colorlines kæmpe Norges både. Hold nu op et skib ! Kæmpe stort – og med kæmpe stor buffet under hele overfarten med i vores billet, nice ! Fri mad og drikke i de 3,5 time som turen varer, kan altså godt anbefales – de har ALT (også “salat på flaske” hvis man skulle være til sådan noget) ! For uden at fylde maverne med vådt og tørt, gik turen med at snakke med nogen af de andre og børnene legede. En lækker fordel ved at være på tur med andre med børn, når man nu har et enebarn, legekammerater er altså at foretrække. Allans søde fire piger og Johannes søde pige – samt selvfølgelig Mies børn – underholdt Tutti, og de hyggede.

img_4492

Vel ankommet til Norges land fandt vi nemt Dyreparken ca 15 minutters bilkørsel fra færgen, og lige så nemt fandt vi frem til Sørøverbyen, Abra Havn, hvor vi skulle bo sammen med Mie og unger de næste par dage. En ægte sørøverby med havn og aaaalt hvad små (og store) sørøvere kunne tænke sig undervejs i opholdet. Det var SÅ gennemført. Ja, hele parken er så MEGA gennemført, at man egentlig bare kan slå hænderne sammen og nyde det.

Det er en temapark – med vægt på de kendte norske fortællinger om Kaptajn Sabeltand, Folk og røvere i Kardemommeby og Dyrerne i Hakkebakkeskoven. I de forskellige temaers “bydele” er der skuespillere, som er klædt ud som de forskellige karaktere, og de er bare helt fantastiske og engagerede. Det er simpelthen en fornøjelse hver gang man møder nogen af dem… Og dét kan jeg roligt sige, for vi var der (jo) også sidste år (HER) og der var de lige så glade og engagerede.

Tre (fire/fem) ting er rare at vide inden turen går til Kristiansand og Dyreparken (for det burde den altså – turen that is!)

  • Parken er først og fremmest en DYREpark med masser af forskellige slags dyr fra bla. Afrika, Asien, Norden…
  • Dernæst er det en temapark over fortællingerne nævnt ovenover med skuespil, teater, aktiv fortælling osv
  • Og slutteligt en forlystelsespark med små forlystelser som legepladser, karruseller, rutschebaner, et lille tivoli til de små, en “Svend svingarm” til de større, biler at køre i, en vandrutschebane og små tog rundt om forskellige dyr eller ting.

Forventer man et Tivoli med vilde forlystelser, så går man altså formentlig lidt skuffet derfra. Og så er parken fordelt på et kæmpe område med mange (også stejle) bakker. Små ben bliver nemt trætte, og så får man formentlig ikke set og oplevet det hele…så enten skal man have en klapvogn med eller leje en (lækker) Stokke klapvogn til ca 250 NKR (til max 15 kg) eller en trækvogn til 150 NKR, mener jeg priserne var. Og ellers må man ty til et lift – som søde Hollie Nolia (Mascha Vangs smukke datter)

fullsizeoutput_2079

I år havde vi 2 dage i parken og sidste år havde vi 2,5 dag i parken – rigeligt syntes jeg, nogen af de andre kunne snildt have brugt en uge, jeg kunne også have nøjedes med 1 dag 😉 Tænker det er lidt afhængigt af hvem man er, og hvor længe man kan “holde sådanne parker ud” og hvor grundig man vil være mht at prøve alt. Jeg har aldrig en intention om at prøve eller se ALT, men sådan er vi jo forskellige 🙂

Vi fik set og prøvet mange af tingene i de forskellige områder også denne gang. Sørøverne var Tutti dog bange for, så vi var hverken på “Sørøver morgenmad”, ude at sejle med dem eller prøvede eller så noget som helst med dem – og sådan er det jo bare, måske det kan komme næste gang.

Herunder lidt billeder fra de forskellige områder i parken, håber I kan fornemme stemningen (også selvom det var lidt regnvejr den ene dag)…

img_4526 img_4534 img_4537 img_4585 img_4580 img_4598 img_4608 img_4637

Som sagt er der mange slags fortællinger i parken, som indebærer skuespillere i fuld udklædning og sminke. Virkelig fantastisk – men også lidt uhyggeligt for nogen 😉 Tuttti brød sig hverken sidste år eller i år (dog lidt bedre) særlig meget om dem. Hun skulle i hvert fald lidt på afstand – og have sin mor i hånden eller meget tæt på ! Men vi klarede da både “Tribunetoget i Hakkebakkeskoven” og “Filmstudiet i Hakkebakkeskoven” – heldigvis…for det er virkelig fine ting – to musts !

img_4538 img_4540 img_4578 img_4577

Og så er cirkuset – Sirkus Jesper – også et KÆMPE must…Tutti gav stående bifald flere gange og de fleste blogger-børn var helt opslugte 😉

img_4525 fullsizeoutput_207b

Fra venstre: Asli, Tutti, Uma og Nova <3

Ligesom sidste år får Dyreparken vores begges bedste anbefalinger – pressetur eller ej. Og i år synes jeg bestemt også, at turen op til Skagen med et pitstop på vejen, er en tanke værdig. En virkelig god måde at få slået flere fluer med et smæk på rent feriemæssigt ! Når nu man er på de kanter, så kan man jo lige så godt få set alt der er at se….i stedet for bare at flyve derop (som til gengæld er en god direkte og tidsbesparende måde). Og så er nordmænd så gæstfrie…

img_4611

En god nem ide – kagepyntning for børn

img_3991

Reklame

I søndags var Tutti og jeg inviteret til et rigtig hyggeligt event, som Tutti havde glædet sig længe til…En eftermiddag i kagens tegn sammen med Karen Volf. Altså ikke selveste, da hun er død for mange mange år siden, men hendes “efterkommere” i form af tørkager, lagkagebunde og kiks i store dejlige mængder.

Selv billedet på selve invitationen – og som btw pryder hver pakke med lagkagebunde – så top-indbydende ud (og viste sig at være kreeret af søde Anne-Sophie Lahme selv). Og man tænkte, at dér kunne man ikke gå helt galt i byen.

Og det gjorde man så heller ikke. Da vi ankom var bordene dækket med alt godt til små kreative bagere. Og som Tutti stolt udbrød midt under pynte-sceancen…”Mor, jeg vil være bager, når jeg bliver stor” ! Dén var ny…den har jeg aldrig hørt før. Men eftermiddagen og pynte-aktiviteten var altså også genial. Simpel faktisk – og mega genial !

img_3992

Så geniale – og simpel – at jeg tænker, at jeg må dele den med jer. For hvem kan ikke lide gode ideer…som er simple og geniale ?! Jeg kan i hvert fald.

Til næste fødselsdag (børne eller voksen…for HEY voksne kan jo også være med…), hyggeaften, hyggeweekend, festivitas eller hvad det nu end måtte være; så køb en masse lagkagebunde (både choko og almindelige), mandelforme, kiks (gerne de lækre søde vanilje-kiks) og små vafler. Køb også en masse lækkert krymmel, drys i flere afskyninger (frysetørret hindbær fx), chokolade i flager/stykker og lign, bær af en hver slags…lav noget flødeskum og noget glasur – og giv så børnene lov til selv at pynte, kreere og “bage” alle de forskellige kager, de kunne tænke sig. (Eller som du giver lov til:)). Skær gerne fx lagkagebundene til, så de er i passende børne-størrelser, og se så alle de lækre kager, kiksekager osv der kommer frem.

img_3994 img_3988 img_4002

Alle de børn, der var samlet i lokalet den eftermiddag, var hvert fald opslugte af det. Faktisk så opslugte at de nærmest glemte at spise det ! Og så må det siges at være en succes 🙂 Tutti og jeg var så heldige at have selskab af søde Mie, som både har bloggen Mammarose og er stifteren af den store blog Testfamilien.dk, sidstnævnte som netop er blevet en del af Bloggers Delight netværket, hvor min blog også ligger. Mie er vitterligt den sødeste, og jeg vi har brugt en del tid sammen i weekenden. Heldigvis leger ungerne godt sammen, og glæder sig til at se hinanden. “Mor…jeg ELSKER virkelig Anna”…var Tuttis kommentar, før vi tog afsted til kageeventet.

img_3997 img_3998

Pigerne fra Lahme havde været så forudseende at de havde kasser, som vi kunne transportere kreationerne hjem i, når nu produktionen formentlig ville være i top. Og det benyttede vi os af, så mama og Tutti kunne nyde kagerne her til aften efter ballet <3

img_4037

img_4040

Eventet var en invitation fra Karen Volf og indeholder altså som nævnt reklame. Og altså en skide god ide 😉

Vi er sammen i hjertet !

At være sammen i hjertet, er en frase jeg har lært Lilletut i sidste uge. Det lille menneske kæmper simpelthen så stærkt med følelser som kærlighed, “svigt”, om at forlade eller blive. Hun elsker og føler så stærkt, at hendes lille krop og lille hovedet vist ikke helt kan følge med.

Selvom hun har været skilsmisse-dele-barn i nu snart 2,5 år, så fylder det stadig en del. Eller det er nok nærmere, at det fylder “på ny”. Hun er blevet ældre nu – stiller flere spørgsmål og tænker endnu mere over tingene, og sætter dem i nye perspektiver. Så det “nye” brud hjemme hos mama, har virkelig bragt en masse frem i lyset. En masse følelser som hun ikke kan få placeret. En masse kærlighed, angst og savn, der er svært at forholde sig til med det nu 4,5 årige hovedet. Hun kræver endnu mere tryghed. Tæthed. Også om natten. Og det får hun selvfølgelig. Helt ligesom hun har fået det hver eneste gang – også selvom det for mig har kostet dyrebart undervejs.

Her i påsken har hun været helt ekstrem… “MOR, skal gøre det”, “Jeg elsker kun min mor”, “Jeg vil kramme og holde dig forevigt mor”, “Jeg elsker dig for evig mor” osv osv… Mine forældre har knapt måttet røre hende, hvis jeg har været der. De har ikke måtte hjælpe med nattøj, putning, læse bog eller andet… JEG VIL KUN HAVE MIN MOR ! Og alt har været “for evigt” – eller med et spørgsmål om det skal vare for evigt.

Jeg rummer det bestemt. Og nyder alle hendes kærtegn. ALDRIG kan jeg få for mange af dem – og aldrig kan jeg give hende nok af mine kærtegn til hende ! Men det gør ondt indvendig også. Lider hun ? Sætter det spor ?

Kan vi som skilsmisse-forældre egentlig overhovedet kaste os ud i et nyt liv uden at det er barnet der risikere mest ? Og love noget – andet end selvfølgelig vores kærlighed – “for evigt” ? Os der ikke engang kunne holde noget et år ?!? Hvilken fortolkning af “for evigt” er det egentlig ?

Og hvis jeg ikke tror på “for evigt” længere ? Kan mit barn så ?! 

“At være sammen i hjertet” var noget jeg fortalte hende om i sidste uge (agtigt), da hun ikke ville hjem til sin mama. Hun var bange for, om jeg så ikke elskede hende længere, når hun var der ?! Hun var bange for at forlade mig. Bange for ikke at komme tilbage. Bange for at jeg ikke var der igen. Bange for at savne mig. Bange for ikke at være sammen med mig !! Jeg fortalte hende, at mens hun var hos mama, så var hende (Tutti) og jeg sammen i hjertet ! Vi elskede hinanden, savnede hinanden og var ALTID sammen i hjertet. Ligesom at når Tutti var hos mig, så var hende og mama også altid sammen i hjertet. De elskede hinanden, savnede hinanden og var altid sammen i hjertet !

Dét hjalp ! Det kunne hun faktisk forholde sig til og bruge ! Dér inde i hjertet, inde i brystet – var hun sammen med dem hun elskede for altid. Og evigt… <3

Og at høre hende fortælle mama om det, når jeg så afleverede hende. Dét var sgu for sødt !

For mig er der egentlig ikke vildt mange jeg bærer med mig i hjertet. Af kærester. Gamle kærester that is. Tutti er jo en sikker og vist én derinde, og veninder vil også være der i en høj grad. Men dem jeg virkelig har til at fylde derinde, fylder sgu også en pæn del. Og vejer lidt tungt – også lidt FOR tungt nogen gange enkelte af dem ! Om de har det på samme måde, som mig ved jeg ikke, men bare det at jeg stadig har dem i mit liv (mere eller mindre – og mere eller mindre påtvunget 😛 ) gør mig glad. Eller dvs det gør mig glad sådan helt overordnet set – nogen gange gør det også det modsatte. Og heldigvis er en af dem, en af mine allerbedste veninder idag – så måske “for evigt” findes alligevel <3

img_3906

Når hjertet brister

Tutti har det lidt hårdt for tiden. Om det er fordi mamas liv er lavet om ? Om det er fordi mama og jeg ses noget mere ? Eller om det bare er en snart 4,5 års periode….det ved jeg ikke ?! Men det river sgu i mit hjerte.

tuttiav

Nu har vi to gange indenfor den sidste uges tid, hygget med mama hjemme hos hende efter at deres samvær er slut – og begge gange er endt i hjerteskærende gråd, langtrukkent “farvel” og efterfølgende grådfyldt FaceTime.

I morgen prøver vi så, at mama kommer her med Tutti efter deres samvær i dag. Måske er det bedre, når mama aflevere på basen her ? Måske skal afskeden være mere “clear-cut” og planlagt højt ?

Tutti: “Mama: hvorfor kan dig, mig og mor ikke være en lille familie ? Hvorfor kan du ikke bo her ??”

Mama: *hjertebrist*

Der sker bare så meget inde i det lille hovedet <3

Siden sidst med skoldkopper, ferie og dårlig-karma-cykel

BOM så gik der lige sindssyg mange dage, hvor jeg ikke lige fik logget ind her på domænet. Der er (som altid) sket meget og ingenting på samme tid.

I forhold til mit ret personlige (og ærlige) indlæg (som egentlig ikke var tænkt sådan, men bare endte sådan) omkring hvorn’ jeg egentlig har det lige nu (det HER…), så er der kommet en midlertidig ordning på det. Eller dvs “såret” indvendig blev revet fuldstændig op, da jeg med min læge skulle snakke om en evt henvisning til en psykolog. Fuck og Shit lortet faldt lige sammen der, og jeg kunne høre på mig selv, da jeg satte ord på for min læge, at tingene ikke liiiige var okay. Egentlig ! Og det kom bag på mig, hvor tæt “depression”, “stress” og “udbrændthed” egentlig ligger op ad hinanden. Jeg ved sgu ikke helt, hvor jeg skal placere mig selv – eller om jeg skal ?! Min læge blev bekymret for mig, jeg måtte tage “depressions-testen” (som jeg ikke bryder mig om) igen – og overbevise hende om at selvmord bestemt ikke er en del af mine tanker. Mere. Been there, done that ! Eller ikke “done” – jeg er her jo stadig. HELDIGVIS. Jeg skal se hende igen efter påske, min læge – bare for “at tjekke” – hun ville egentlig se mig igen efter en uge, men det forsikrede jeg hende om at jeg ikke behøvede. Nu håber jeg bare at min valgte psykolog snart har tid til mig – damm you venteliste, når lortet brænder !

Hov – det skulle ikke handle om mig 🙂

Vi har haft ferie Tutti og mig. Eller det var tanken, så fik “vi” skoldkopper i stedet, og har således muntret os med det – dag og nat. HELE natten/nætterne ! De kom pludselig frem i søndags og piplede stille og roligt frem flere og flere steder. Hun var så sej, den lille Tut. Forstod at hun ikke måtte klø i dem, selvom de kløede som vanvittigt – især dem “syd for navlen”. Hold nu kæft, hvor har de holdt os vågne !! Efter 3 dage hvor hun ellers var fuldstændig frisk, begyndte feberen at komme. Smukke Tut nåede lige at klargøre et foto-job (som I måske så på instagram) i de smukkeste omgivelser før den kom, feberen, og gjorde Tutten syg. Hun fik hovedpine foruden kløen, lidt ondt i halsen (sagde hun) og var bare sløv, pjevsi og skidt. Lille mus – jeg hader når hun har feber; og lærer det nok aldrig. Når ens barn først har været blåt, med fråde om munden, slapt og med næsten ophørt vejrtrækning efter feberkramper, så glemmer man det aldrig !

img_3490

Skoldkopperne brød ud hjemme hos mine forældre på Solskins-øen, der i den grad tog røven på os ved bestemt ikke at leve op til navnet. Vi havde sommertøj med, men havde da i den grad brug for vintertøj, så mormor måtte i gemmerne efter Tuttis aflagte termotøj.

img_3488

Vi fik hygget med mormor og morfar alligevel. Vi fejrede min fars fødselsdag sammen med min søster og hendes familie, olderne og min kusine. Mega hyggeligt – selvom min farmor stadig ikke er “min farmor”. Det gør ondt helt ind i sjælen og hjertet, at se hende – uden at se hende. Livet starter og slutter – og fuck cancer og demens.

img_3501

I skrivende stund er Tutti taget med mama til bedsterne, så i dag har jeg min første – og sidste – ferie dag alene. Jeg nyder den ufatteligt langsomt. Og lader op til Suspekt koncerten i aften med nogen venner. Men på trods af sygdom har Tutti og jeg hygget i vores “påske-ferie”, og det har været så dejligt at have hende tæt på hele tiden. Hun er så kærlig – og sjov.

Og så det med “dårlig-karma-cyklen”…det er så pisse uretfærdigt !! Jeg havde købt en gammel, brugt cykel på Lauritz.com for netop at undgå at få den stjålet. En cykel fra Politiets auktioner over tidligere stjålne cykler, som ingen har villet have igen eller har gjort krav på. Og så blev den stjålet mens vi var på Bornholm !! Ej men altså…hvad har den cykel dog gjort i sit cykel-liv ?! Forevigt dårlig karma ?! Og for mig penge lige ud af vinduet, da mit forsikringsselskab selvfølgelig har barikeret sig bag verdens højeste selvrisiko ! Jeg blev SÅ ærgelig/ked/irriteret/sur, at min lille søde Tut syntes hun skulle komplimentere mig lidt, for at gøre mig glad igen…”Moar, sikke en smuk kjole du har på”! Kom det fra den lille, da vi sad på sofaen efter at have ledt efter cyklen på de nærliggende sidegader.

Cutie – som dog ikke på nogen måde må vokse op med følelsen af, at det er hendes job at gøre mig glad. Det er et job, der ikke er for børn. Been there, done that ! Men at trøste andre og få dem på bedre tanker, det tænker jeg blot er en god egenskab.

img_3549 img_3531

Older posts