Nogle kampe skal opgives

Min blog er stille i denne tid – foruden enkelte indlæg, som i forgårs, og så lige et her i dag. I dag er det mest for lige at prøve igen. Prøve at se hvordan kroppen reagere på at jeg skriver noget ned. For i forgårs…det var vildt ! Jeg fik hjertebanken, pulsstigning, rysten på hænderne og jeg blev egentlig i flere omgange blind på ordene, bogstaverne og sætningerne. Så hvis det var noget sludder engang i mellem, så har du altså forklaringen her (Indlægget er dette her, hvor du faktisk kan VINDE noget lækkert Playmobil).

Jeg er ramt i den grad af stress. Eller en ret stor belastningsreaktion, som min psykolog kalder det. Det er de fysiske symptomer, der har slået mig ud og gjort mig fuldstændig ukampdygtig. Jeg har hjertebanken, kraftig puls, åndenød og er ret grådlabil. Jeg kan ikke helt være i sociale sammenhænge – foruden til Jo:ga, som virkelig er min redning ! Jeg har svært ved at snakke med folk, for jeg ønsker egentlig ikke at fortælle om min situation. Jeg holder det egentlig hemmeligt for de fleste (indtil nu…!), for jeg er flov over det. Det er ikke mig det her. Det er ikke mig, der ikke fysisk kan tage på arbejde. Det er ikke mig, der mest af alt kan ligge på sofaen. Det er ikke mig, der ikke “får udredt” noget.

For jeg kan faktisk ingenting – og det er så grænseoverskridende. Jeg kan passe Vega, når hun kommer hjem fra børnehave – og hun lider INGEN nød overhovedet…og hun ved faktisk slet ikke, at jeg er nede med flaget og ikke på arbejde for tiden. Jeg tager mig i den grad sammen og får lavet mad til hende, leget med hende og gjort alle de daglige gøremål med hende. Men det er hårdt og kræver en energi, som jeg til dels ikke har. Weekenderne hvor jeg har hende, søger jeg enten hjem, ned til min søster eller lignende – og de weekender hvor jeg ikke har hende, laver jeg ikk noget. Jeg ser nærmest ingen mennesker – foruden dem til Jo:ga (som jeg ikke snakker med) – snakker ikke med nogen. Jeg har en snert af noget social angst, så jeg har også lidt svært ved “bare at gå ud”. De veninder, som jeg har brugt til at snakke med det om, er desværre taget på ferie og flyttet til Dubai (mindre kunne åbenbart ikke gøre det). Veninderne fra job har jeg det meget svært med ! Jeg KAN bare ikke have kontakt til dem – og det er altså sindssyg svært ! Jeg kan som sådan ikke forklare det, de giver mig “bare” ondt i maven og alt for mange tanker om arbejdet…og det kan jeg ikke rumme ! Min eks-kæreste/veninde har jeg også brugt, da hun har “været med i processen”, men det er svært af forskellige årsager… Så jeg føler mig sgu lidt begrænset og lidt alene i det her, og det gør det egentlig bare endnu mere svært. Jeg skal virkelig tage mig selv i ikke at køre ned i en sort spiral, hvor alt bare er nederen.

Nogen ting ser jeg faktisk ret klart midt i alt det her. Især som overskriften siger…”Nogle kampe skal opgives”…for de kan ikke vindes, hvis de ikke er min kampe ! Og lige præcis dét, synes jeg nailer SÅÅÅ mange af mine frustrationer… Jeg kan ikke vinde kampen om “skadestuen” på mit arbejde – det er ikke min kamp; det er ledelsen/direktionens kamp og ikke min. Jeg kan ikke vinde kampen om “sammenlægninger, nedskæringer og afviklinger” på mit arbejde – det er ikke min kamp; det er ledelsens, direktionens og politikernes ! Jeg kan ikke vinde kampen om “min eks-kæreste” – det er ikke min kamp; det er hendes, som hun i øvrigt ikke ønsker at kæmpe/have overhovedet. Og kampe man ikke er inviteret med i, kan man ikke vinde – de må opgives !

So DONE ! Moving on…ish 😉

Og så kommer udbrændtheden frem arbejds-wise. For hvis man ikke kan acceptere tilstandene, stå inde for kvaliteten og/eller ledelsen..hvad så…?! Lige nu er jeg tom for håb og troen på en fremtid i det offentlige. Og jeg kan fysisk ikke nærme mig min arbejdsplads uden at få hjertebanken, kvalme, rysten og sortnen for øjnene. Men som udgangspunkt er jeg ikke færdig der. Jeg vil egentlig gerne tilbage, jeg har elsket stedet i snart 11 år – og jeg holder meget af mange af dem derude. Og så vil jeg egentlig gerne være med til at kæmpe lidt mere – de rigtige kampe dog.

Mange af jer havde faktisk set det komme- især efter indlæggene i december og januar. Jeg troede nok ikke helt på det… Tak for ALLE jeres søde, velmenende kommentarer/beskeder osv. Jeg lærer åbenbart på den hårde måde.

img_4872

 

VIND med Playmobil – sandlegetøj til alle aldre :)

Sponsoreret

Eftreåret er over os…eller vent…skriver kalenderen egentlig ikke JULIIIII 2017…og ikke JUL 2017 ?! Jeg bliver da helt i tvivl, når jeg kigger ud af vinduet her på Østerbro…? Blæst, regn og skybrud har weekenden i al fald stået på her – og nede hos min søster “Syd for Køge”, hvor Tutti og jeg brugte det meste af tiden.

Tutti har været så heldig, at få Playmobils nyeste skud på (lege)stammen ind ad døren, nemlig deres SAND legetøj i form af to lækre robuste gravemaskiner til brug på stranden – eller i sandkassen, når nu vejret ikke lige nu er strand/sommervejr. Gravemaskinerne er geniale, som Playmobils påfund plejer at være, og indeholder alt hvad du har brug for til legen i sandet. Køretøjerne er nemlig udstyret med både spand, skovl, si, rive og sandform – altså forklædt som dele på køretøjerne. Mega smart. Foruden de nævnte dele er der selvfølgelig også en playmobil mand med i hvert køretøj, så der rigtig kan leges.

img_4950

Tutti er ikke normalt så meget til biler osv, men disse røg rent ind hos hende, og hun har ikke en eneste gang nævnt noget med drengelegetøj eller hvad prinsessen ellers kunne finde på. Det har været leg lige fra sekundet de kom ind ad døren…(skæbnen ville at de kom samtidig med hendes bikini fra HM, så det “passede jo lige”…midt i alt rodet da vi flyttede rundt på værelserne).

img_4792

Da vi skulle ned til min søster her i weekenden for at hygge lidt med hendes familie, passede det ret perfekt i forhold til at få prøvet produkterne ordentlig af, da de jo (lidt endnu) har egen strandgrund. Jeg havde satset på høj sol…men fik blæst i stedet for. Heldigvis var sandlegetøjet godt nok til at begge børn – min søsters datter er 1,5 år – ikke ænsede vejret. Sand er jo sand – og en god tur i en kæmpe sandkasse med noget fedt nyt legetøj går ingen fejl af. Heller ikke de voksne 😉

img_4892 img_4886 img_4885 img_4884 img_4926 img_4915

Og ja, legetøjet skabte altså stor glæde, og kan i den grad anbefales. Der er både til den traditionelle leg i sandet (med skovl, rive, si, spand osv) og så til den lidt mere avancerede leg med figurer, biler, ramper og køretøjer der kan alt muligt i sandet.

Delene er robuste og kan holde til sand, vand, jord og små fingre. Tutti der nu er 4,5 år, synes det var en fest, og min søsters datter, der som sagt er 1,5 år, havde ligeledes stor fornøjelse af det – og jeg synes ikke der var fare for noget med delene, selvom legetøjet anbefales fra 2 år.

img_4934 img_4890img_4883

KONKURRENCE

Har DU lyst til at forære dine egne børn de fine gravemaskiner – eller give dem til nogen du kender ? Så får du chancen lige HER, da jeg i samarbejde med Playmobil udlodder begge køretøjer til en heldig vinder <3

img_4948

Kommenter under indlægget her, hvem der skal vinde køretøjerne og altså have muligheden for den gode sandleg, så trækker jeg lod allerede på torsdag d. 27/7 2017 kl. 21.00, så I kan nå at få glæde af det her i “sommer”ferien. Husk at skrive din mail adresse, da jeg giver vinderen direkte besked efterfølgende (samt her sidst i indlægget).

Tilføjelse d 29/7-17 VINDEREN ER FUNDET !

Tillykke Ditte – som kan forkæle Asger med de to fine gravemaskiner 🙂 Sender dig en mail…

skaermbillede-2017-07-29-kl-17-52-43

Dyreparken i Kristiansand, Norge, for anden gang…

Annonce

Som jeg lagde op til i dette indlæg – sidste gang jeg besøgte mit eget domæne her (det sker ikke så tit – forklaring følger) – Skagen tur-retur på en aften og en morgen, så var Tutti og jeg med Mammarose og hendes unger på et lille roadtrip for halvanden-2 uger siden. Og det var hyggeligt…

Efter vores halve døgn i Skagen gik turen over bølgen blå med en af Colorlines kæmpe Norges både. Hold nu op et skib ! Kæmpe stort – og med kæmpe stor buffet under hele overfarten med i vores billet, nice ! Fri mad og drikke i de 3,5 time som turen varer, kan altså godt anbefales – de har ALT (også “salat på flaske” hvis man skulle være til sådan noget) ! For uden at fylde maverne med vådt og tørt, gik turen med at snakke med nogen af de andre og børnene legede. En lækker fordel ved at være på tur med andre med børn, når man nu har et enebarn, legekammerater er altså at foretrække. Allans søde fire piger og Johannes søde pige – samt selvfølgelig Mies børn – underholdt Tutti, og de hyggede.

img_4492

Vel ankommet til Norges land fandt vi nemt Dyreparken ca 15 minutters bilkørsel fra færgen, og lige så nemt fandt vi frem til Sørøverbyen, Abra Havn, hvor vi skulle bo sammen med Mie og unger de næste par dage. En ægte sørøverby med havn og aaaalt hvad små (og store) sørøvere kunne tænke sig undervejs i opholdet. Det var SÅ gennemført. Ja, hele parken er så MEGA gennemført, at man egentlig bare kan slå hænderne sammen og nyde det.

Det er en temapark – med vægt på de kendte norske fortællinger om Kaptajn Sabeltand, Folk og røvere i Kardemommeby og Dyrerne i Hakkebakkeskoven. I de forskellige temaers “bydele” er der skuespillere, som er klædt ud som de forskellige karaktere, og de er bare helt fantastiske og engagerede. Det er simpelthen en fornøjelse hver gang man møder nogen af dem… Og dét kan jeg roligt sige, for vi var der (jo) også sidste år (HER) og der var de lige så glade og engagerede.

Tre (fire/fem) ting er rare at vide inden turen går til Kristiansand og Dyreparken (for det burde den altså – turen that is!)

  • Parken er først og fremmest en DYREpark med masser af forskellige slags dyr fra bla. Afrika, Asien, Norden…
  • Dernæst er det en temapark over fortællingerne nævnt ovenover med skuespil, teater, aktiv fortælling osv
  • Og slutteligt en forlystelsespark med små forlystelser som legepladser, karruseller, rutschebaner, et lille tivoli til de små, en “Svend svingarm” til de større, biler at køre i, en vandrutschebane og små tog rundt om forskellige dyr eller ting.

Forventer man et Tivoli med vilde forlystelser, så går man altså formentlig lidt skuffet derfra. Og så er parken fordelt på et kæmpe område med mange (også stejle) bakker. Små ben bliver nemt trætte, og så får man formentlig ikke set og oplevet det hele…så enten skal man have en klapvogn med eller leje en (lækker) Stokke klapvogn til ca 250 NKR (til max 15 kg) eller en trækvogn til 150 NKR, mener jeg priserne var. Og ellers må man ty til et lift – som søde Hollie Nolia (Mascha Vangs smukke datter)

fullsizeoutput_2079

I år havde vi 2 dage i parken og sidste år havde vi 2,5 dag i parken – rigeligt syntes jeg, nogen af de andre kunne snildt have brugt en uge, jeg kunne også have nøjedes med 1 dag 😉 Tænker det er lidt afhængigt af hvem man er, og hvor længe man kan “holde sådanne parker ud” og hvor grundig man vil være mht at prøve alt. Jeg har aldrig en intention om at prøve eller se ALT, men sådan er vi jo forskellige 🙂

Vi fik set og prøvet mange af tingene i de forskellige områder også denne gang. Sørøverne var Tutti dog bange for, så vi var hverken på “Sørøver morgenmad”, ude at sejle med dem eller prøvede eller så noget som helst med dem – og sådan er det jo bare, måske det kan komme næste gang.

Herunder lidt billeder fra de forskellige områder i parken, håber I kan fornemme stemningen (også selvom det var lidt regnvejr den ene dag)…

img_4526 img_4534 img_4537 img_4585 img_4580 img_4598 img_4608 img_4637

Som sagt er der mange slags fortællinger i parken, som indebærer skuespillere i fuld udklædning og sminke. Virkelig fantastisk – men også lidt uhyggeligt for nogen 😉 Tuttti brød sig hverken sidste år eller i år (dog lidt bedre) særlig meget om dem. Hun skulle i hvert fald lidt på afstand – og have sin mor i hånden eller meget tæt på ! Men vi klarede da både “Tribunetoget i Hakkebakkeskoven” og “Filmstudiet i Hakkebakkeskoven” – heldigvis…for det er virkelig fine ting – to musts !

img_4538 img_4540 img_4578 img_4577

Og så er cirkuset – Sirkus Jesper – også et KÆMPE must…Tutti gav stående bifald flere gange og de fleste blogger-børn var helt opslugte 😉

img_4525 fullsizeoutput_207b

Fra venstre: Asli, Tutti, Uma og Nova <3

Ligesom sidste år får Dyreparken vores begges bedste anbefalinger – pressetur eller ej. Og i år synes jeg bestemt også, at turen op til Skagen med et pitstop på vejen, er en tanke værdig. En virkelig god måde at få slået flere fluer med et smæk på rent feriemæssigt ! Når nu man er på de kanter, så kan man jo lige så godt få set alt der er at se….i stedet for bare at flyve derop (som til gengæld er en god direkte og tidsbesparende måde). Og så er nordmænd så gæstfrie…

img_4611