Længere mellem snapsene

Pause – Stilhed – Tystys – Længere mellem snapsene…tja, kært barn har mange navne, som man siger ! De af jer, der har fulgt med et stykke tid ved, at jeg “normalt” skriver mellem 2-3 (4 i min storhedstid) indlæg om ugen. For tiden er der et hver eller hveranden uge, og det er der flere grunde til…

img_4082

Mit arbejde…dræner mig for tiden fuldstændig. For første gang i maaaange år – nærmest nogensinde – har jeg ikke lyst til at tage på arbejde. Jeg er ked af den måde personalet på hospitalet bliver behandlet. Jeg er ked af den måde patienterne bliver behandlet på – og jeg er virkelig ked af den måde tingene og den såkaldte “udvikling” bliver håndteret på. Jeg kan mærke, at jeg længe har været så opsat på at hjælpe alle/redde systemet/redde patienterne, at der nu ikke er meget energi tilbage. For da slet ikke at tale om HÅB ! Det offentlige system er så fuXXXXX langt ude, at det måske er for sent. Og det gør mig ked af det. Frustreret. Og så brænder jeg stille og roligt ud, tror jeg. Her igår på vej derhen i bilen havde jeg mest af alt lyst til at græde. Græde – og så blive væk. Holde ind til siden, sætte mig i vejkanten og bare BLIVE SIDDENDE ! Fysisk bliver jeg helt dårlig af at tænke på stedet. Jeg får kvalme, lidt højere puls og bliver en anelse svimmel. Og så slukker min hjerne.

Jeg har i mange år givet meget. Jeg har kæmpet meget, og jeg har ikke altid været lige enig med mine overordnede, MEN jeg har elsket stedet og jeg har troet på det, dem og os. Jeg har troet på at alle ville mig, os og dem det bedste…nu er jeg i tvivl. Jeg har følt, at der altid har været plads til os “højtråbende” – nu er jeg i den grad i tvivl. At vide, at min boss synes at “Jeg er for negativ”, når jeg egentlig bare snakker for alle mine kollegaer og deres trivsel, gør mig ked af det, og gør at jeg i den grad ikke har lyst til at komme tilbage. Jeg ved måske for meget…men det giver mig kvalme. Jeg har i lang tid gerne ville snakke om arbejdet. Snakke om nedskæringerne, besparelserne, vores ledelses håndtering af dette og os kollegaer, men nu kan jeg ikke mere, kan jeg mærke. Jeg er træt også af det. Og jeg gider ikke græde tårer over det. Jeg føler mig DONE ! Jeg opgiver. For nu i hvert fald. Jeg snakker med en om det, lidt i hvert fald og mest af nød. Min læge vil sygemelde mig med stress, men det ønsker jeg ikke. Endnu. Men SHIT hvor er jeg træt !

Mig selv, mine relationer og kærlighedenfylder også. Og lige dele dræner mig og lige dele giver mig skide meget god energi ! Jeg har taget fat på et arbejde, der bare er så pisse nødvendigt – og mega givende. Men det tager tid – og hvor gør man så af sig selv i mellemtiden ? Man kan jo ikke sætte relationer, følelser, lyst og behov på standbye…jeg kan i hvert fald (desværre) ikke. Jeg har det godt ! Jeg er glad. Jeg har gang i noget, der er pisse spændende og lækkert men også vovet og skræmmende ! Og noget jeg ikke vil analysere i offentligheden 🙂 Og så kan det også være svært at blogge (for mig)…når man ikke har lyst til at dele tingene direkte. Fos hvordan gør man det indirekte og uden at virke for sorttalende (skrivende) og clickbait-agtig ?!?! Jeg har svært ved at finde balancen, og gør det nok så bare slet ikke… (Men håber selvfølgelig at I vil følge med alligevel, og give mig plads til lige endnu engang at finde mine “blogger-ben”)

Bloggen generelter – FORSTÅ MIG NU RIGTIGT – ikke så vigtig for meget mere <3 Og jeg kan mærke at den skal revurderes IGENIGENIGEN. Og det er vel egentlig sundt og helt naturligt 🙂 Jeg vil gerne have den stadigvæk, men den skal være mere lystbetonet end før, og kun give god energi, lækre vibes og fede events og begivenheder. Jeg kan mærke, at jeg har givet slip på ræset omkring den. Ræset (og stresset) omkring om folk i branchen nu kan lide mig, inviterer mig med i sommerhus, på fredagsbar og på legeaftaler med alle deres andre blogger-veninder, om jeg får de rigtige kampagner (eller nogen overhovedet), om mine (læser-)tal eller løn er høje nok…og det er helt seriøst mega dejligt 🙂 Jeg nyder, at dele mine med-bloggeres indlæg, konkurrence osv UDEN at føle mig forfordelt, overset eller hvad det kunne være. Ingen tager noget fra mig – nu MÆRKER jeg det også <3

Min fritid…er så mega sparsom. Jeg er ofte så træt og udbrændt i knolden, at jeg tit bruger mine aftner på enten at sove eller stene tlf. Eller også er jeg sammen med nogen <3 Og det er sgu rart ikke altid at sidde, hver aften når Vega er puttet, med hovedet i et blog-indlæg, eller have den evige dårlige samvittighed over at jeg ikke skriver et blog-indlæg. Jeg har i den grad haft brug for pause fra blogger- og instagramlivet. Jeg scroller lyn-knud-børge forbi de flestes billeder og indlæg – ikke fordi jeg ikke under dem det…jeg har bare ikke energi til at læse eller se det. Og det har været rart, virkelig rart. Og givet mig tanken om at livet uden næsen for dybt stukket i den der SoMe-verden faktisk er fantastisk og fri <3

Selvom det måske kan lyde sådan, så stopper jeg altså ikke. Jeg revurdere og pauser nok lidt længere i mellem hvert indlæg end ellers. Men jeg håber I hænger ved…og så vil jeg da gerne høre:….ER DER NOGET I GERNE VIL LÆSE OM ??? SAVNER I NOGET ??? ER I DER STADIG ? <3 img_4087

Tutti tester Reima overgangstøj. Tøj der dur !

Reklame

For bare et år tilbage kendte jeg ikke Reima personligt… altså det vil sige, at jeg jo selvfølgelig havde hørt om det, men aldrig selv havde prøvet det på Tutten. To af mine kollegaer havde lovpriset det – og egentlig fortalt mig, at som “udflytter-mor”; hvordan kunne jeg ikke kende det ?!?

Og på stående fod (siddende balle) kan jeg da heller ikke forstå, hvorfor der som netop “udflytter-mor”, skulle gå så unødvendig lang tid, før Tutti fik prøvet deres fantastiske tøj !

Once you go Reima, you never go back ! Er der vist et saying der siger ! Og det holder stik. Jeg kan hvert fald aldrig putte Tutti i noget ligegyldigt overtøj igen.

img_4104

I vinters havde Tutti fået en lækker pink flyverdragt – efter eget farveønske – og I er flere der så den og spurgte til den. Især pga de helt fantastisk smarte seler. Faktisk har vi aldrig været et sted med flyverdragten, og selerne i brug, uden at nogen har henvendt sig og spurgt til dem ! Men de er altså også geniale – både hos bageren, på cafeen, i supermarkedet, i bussen, i bilen, ja alle steder hvor det lige blir for varmt med hele dragten på. Og hvor dragten så jo altså ikke blir slæbt henad vejen og mega beskidt og/eller trådt på !

img_2555 img_2558

Reima er fra Finland, og lets face it, finnerne er noget med outdoor-aftige end vi er ! Alt deres tøj har en funktion ! Det er lavet smart og med det fokus at det skal fungerer optimalt til det, som det skal bruges til !!!

Altså jakkerne kan klare blæst og regn. Man kan ånde i dem, man kan bevæge og tonse rundt i dem uden at drukne i sved indvendigt.

img_4103 img_4100 img_4109

Noget jeg bed mærke i til en præsentation af Reima tøjet engang var, at De undrede sig over danskernes brug af Termo-tøj….?! Termo-tøj der jo netop ingen funktion har. Det er en trøje, jo vist, men vinden blæser lige igennem, regnen regner lige igennem. En Softshell-jakke er Reimas bud på en “Termo-jakke”…nu er der bare en funktion i jakken; ja flere faktisk: Den er åndbar, vindtæt og vandtæt – en overgangsjakke til alle temperaturer…og mega perfekt til den lumske “forårsvejr” her i Danmark.

Tutti bruger den både i de “varme” 10,12,16 grader og i de koldere 3,5,7 grader bare med en fleece under.

Kvaliteten er lækker og har du aldrig prøvet en på dit barn – udflytter eller ej – så gør det ! Du fortryder det aldrig ! Det eneste er, at man selv vil have en !

img_4114

Reima laver også regntøj i blødt lækker kvalitet. Regnbukserne fåes både med og uden seler, og kan sagtens klare en glidetur ned ad Bakken på måsen eller at sidde i en våd sandkasse i lang tid. Tuttis er – selvfølgelig – pink.

img_3900 img_3892

Og som noget jeg slet ikke vidste, så laver Reima sko. Både vintersko(støvler), som Tutti skal prøve næste vinter, og så de helt perfekte overgangssko, som Tutti har været så heldig at have haft i denne overgang fra vinter til sommer. Fødderne kan ånde samtidig med at de blir holdt tørre fra vandpytter, mudderpytter og hvad de små ellers kan støve op.

Og så kan de maskinvaskes…Whats not to Like ?!???

Tuttis er selvfølgelig…pink !

Og det med maskinvask – det kan ALT Reimas tøj (og sko/støvler) !! Jeg er fan ! Stor fan !!! Og det kan også tumbles ! Mere fan !

Og hvor er det rart at vide, at Tutti altid er klædt rigtigt på i børnehaven og i skoven ligegyldigt vejret…også selvom det skifter fra vinter, til forår og til sommer over bare en enkelt dag !

Der findes vitterlig ikke dårlig vejr – kun dårlig påklædning…og det undgår man med Reimas tøj og sko !!

img_4107 img_3910

// Tøjet er modtaget fra Reima til brug ved test – meningerne er mine og smilene Tuttens <3

Forældre; vi må steppe op ! Fri for mobberi !

Jeg sidder her på Østre Farimagsgadeskole og er vidne til noget mit hjerte slet ikke kan bære !

En lidt stille forsagt dreng prøver at lege ved siden af nogen lidt mere højlydte drenge på samme alder, samme klasse sikkert. Pludselig står drengen og gemmer sig nede i kælder-skakten ved siden af legepladsen.
Vega leger og jeg nyder solen – indtil jeg pludselig hører, hvad den ene af de andre drenge siger til ham drengen nede i skakten, mens han står helt lille, sammenkrøllet og med ryggen til…
Den anden dreng går roligt ned af trappen mod drengen, mens han – med skræmmende glad stemme – siger: Ej hvor er det bare synd for dig. Ingen vil lege med dig. Ingen kan li dig eller vil lege med dig fordi dine forældre er skilt ! …!!!!!
Skilt….
Sætningerne blir ved, mens han går tættere på drengen – alt sammen noget om at hans forældre er skilt og at ingen derfor kan li ham !! Drengen nede i trappeskakten græder højlydt nu.

Jeg får faktisk kvalme. Og tårer bag solbrillerne, og sååååå ondt i hjertet !
Og så bryder jeg resolut ind !
Stopper den ondskabsfulde dreng. Stopper hans ordsalver ! Fortæller ham, at det han siger der, er ondt. At man aldrig skal drille med ens forældre. At jeg ville blive så ked af det, hvis det havde været mig. Og at han da også ville have været ked af det, hvis han var blevet mobbet så rædselsfuldt ! Drengen stopper med det samme. Blir (HELDIGVIS) flov. Forsøger sig med at ham den anden sparker…jeg fortæller at det gør man nogen gange, når man mangler ord, selvom man bestemt ikke må !
Han driller også, forsøges der så med… ja, det skal han heller ikke; men hvis du siger sådanne modbydelige ting, så forstår jeg godt at han giver igen.
Jeg spørg om han ikke kan hente nogen af de voksne….

Drengen løber.

Jeg går hen og spørg om den anden dreng er ok. Han græder videre og siger han ikke vil have hjælp. Jeg siger, at jeg gerne vil hjælpe. Men at han så må sige til. Lidt efter går han stille tilbage mod skolegården, hvor der er andre.

Shit ! Jeg ville DØ hvis det var Vega !
Jeg ville dø, hvis hun blev mobbet på den måde – og gemte sig sådan for de andre. Og havde det kropssprog !
Shit jeg ville have lyst til at tæve de børn, der end måtte mobbe hende sådan !
Shit sådan et barn, må have det svært !
Shiiit jeg håber hans forældre ved det. Og gør noget. Er der for ham !!!
Shit jeg håber ikke han ender med selvskade eller det der er værre. Mit hjerte gør ondt !

Børn kan være så onde. Jeg håber, at vi forældre kender til vores ansvar – og tager handling !

Vega så mig stå op for drengen. At jeg ikke accepterede så ond en behandling, og stoppede det helt bogstaveligt. At jeg roligt og fattet fortalte den mobbende dreng, hvilke følelser han satte i gang. Hvad han gjorde mod den anden.
Jeg håber det gjorde en forskel.
På alle de tre børn tilstede.

Verden må bare ikke være så ond. Jeg kan ikke holde til det !
Og i lørdags kørte snotunger ræs på vandscootere i Kbhs havn og dræbte to piger !
Forældre; vi må stå sammen – og steppe op; vores børn skal opdrages med omsorg for andre og ikke med skødesløshed og ondskab !
Alt andet er simpelthen ikke godt nok !

img_4092

En god nem ide – kagepyntning for børn

img_3991

Reklame

I søndags var Tutti og jeg inviteret til et rigtig hyggeligt event, som Tutti havde glædet sig længe til…En eftermiddag i kagens tegn sammen med Karen Volf. Altså ikke selveste, da hun er død for mange mange år siden, men hendes “efterkommere” i form af tørkager, lagkagebunde og kiks i store dejlige mængder.

Selv billedet på selve invitationen – og som btw pryder hver pakke med lagkagebunde – så top-indbydende ud (og viste sig at være kreeret af søde Anne-Sophie Lahme selv). Og man tænkte, at dér kunne man ikke gå helt galt i byen.

Og det gjorde man så heller ikke. Da vi ankom var bordene dækket med alt godt til små kreative bagere. Og som Tutti stolt udbrød midt under pynte-sceancen…”Mor, jeg vil være bager, når jeg bliver stor” ! Dén var ny…den har jeg aldrig hørt før. Men eftermiddagen og pynte-aktiviteten var altså også genial. Simpel faktisk – og mega genial !

img_3992

Så geniale – og simpel – at jeg tænker, at jeg må dele den med jer. For hvem kan ikke lide gode ideer…som er simple og geniale ?! Jeg kan i hvert fald.

Til næste fødselsdag (børne eller voksen…for HEY voksne kan jo også være med…), hyggeaften, hyggeweekend, festivitas eller hvad det nu end måtte være; så køb en masse lagkagebunde (både choko og almindelige), mandelforme, kiks (gerne de lækre søde vanilje-kiks) og små vafler. Køb også en masse lækkert krymmel, drys i flere afskyninger (frysetørret hindbær fx), chokolade i flager/stykker og lign, bær af en hver slags…lav noget flødeskum og noget glasur – og giv så børnene lov til selv at pynte, kreere og “bage” alle de forskellige kager, de kunne tænke sig. (Eller som du giver lov til:)). Skær gerne fx lagkagebundene til, så de er i passende børne-størrelser, og se så alle de lækre kager, kiksekager osv der kommer frem.

img_3994 img_3988 img_4002

Alle de børn, der var samlet i lokalet den eftermiddag, var hvert fald opslugte af det. Faktisk så opslugte at de nærmest glemte at spise det ! Og så må det siges at være en succes 🙂 Tutti og jeg var så heldige at have selskab af søde Mie, som både har bloggen Mammarose og er stifteren af den store blog Testfamilien.dk, sidstnævnte som netop er blevet en del af Bloggers Delight netværket, hvor min blog også ligger. Mie er vitterligt den sødeste, og jeg vi har brugt en del tid sammen i weekenden. Heldigvis leger ungerne godt sammen, og glæder sig til at se hinanden. “Mor…jeg ELSKER virkelig Anna”…var Tuttis kommentar, før vi tog afsted til kageeventet.

img_3997 img_3998

Pigerne fra Lahme havde været så forudseende at de havde kasser, som vi kunne transportere kreationerne hjem i, når nu produktionen formentlig ville være i top. Og det benyttede vi os af, så mama og Tutti kunne nyde kagerne her til aften efter ballet <3

img_4037

img_4040

Eventet var en invitation fra Karen Volf og indeholder altså som nævnt reklame. Og altså en skide god ide 😉