Børn og angst

En lørdag med mama, morfar, hygge og tårer i øjnene

Før jeg (trak vejret dybt og…) loggede ind på min blog, havde jeg et slags indlæg i tankerne – og nu efter at have læst jeres DEJLIGE kommentarer til mit indlæg omkring Vega og hendes angst, har det ændret sig lidt. Jeg er simpelthen nød til at sige TAK ! TAK fordi I stadig er derude – TAK fordi I stadig læser med på de tunge indlæg – TAK fordi I giver så dejlige svar ! Det betyder virkelig meget – og gav mig tårer i øjnene <3

Særligt nu her for tiden (altså min krise-blog-periode der snart har varet mange måneder!), hvor jeg føler at I glider længere væk fra mig. Hvor JEG SELV glider rundt – rundt og rundt, frem og tilbage, rundt i cirkler – for mig selv ! Ja, så bliver jeg sgu så glad ! Måske kan jeg noget trods alt med min blog ?! Måske er den ikke helt død…måske kan den noget mere ? Måske kan jeg noget mere ?

Men jeg kan bare ikke mærke noget egentligt. Jeg føler mig lost. Tabt ! Som om jeg står på kanten til at kunne alt – eller intet ! Jeg kan ikke mærke noget. Hverken det ene eller det andet; hverken blogmæssigt, følelsesmæssigt, stilmæssigt, Katrine-mæssigt eller noget. Mit arbejde er jeg rimelig sikker på…altså så sikker som man nu kan være, her hvor man pludselig også overvejer at læse en kandidat oven i hatten – eller noget mere ledelses-orienteret – eller lave nogen kliniske forsøg/undersøgelser/artikler – eller gå på barsel. Fra den ene yderlighed til den anden. Og tør jeg egentlig noget overhovedet ?!

Når jeg, som i dag inde i byen til shopping med min søster, ikke engang ved hvilken stil, jeg kigger efter. Alt og ingenting. Jeg kan ikke helt se mig selv…

Jeg har lyst til at rejse med Vega. Væk, ned til solen og varmen. Vise at vi godt kan. Godt kan flyve selv. Godt kan finde et hotel selv. Godt kan ligge ved poolen selv. Godt kan hygge os selv, klare os selv. Men så bliver jeg bange; kan vi det ? Kan jeg det ? Er det et behov ? Mit eller Vegas i fald ? Vil jeg savne en, et voksent menneske at opleve med ? Og så ved jeg det ikke; ved ikke om det er noget jeg egentlig vil…

I dag var jeg inde i byen. Helt og aldeles ikke vanligt idet det er min weekend, og Vega slet ikke var med ! Jeg skulle mødes med min søster – og Vega ville hellere være hjemme og lege med sin mama, som de havde haft snakket om i torsdags hjemme hos mama. Jeg skulle lige tænke over det. Lige finde ud af om jeg synes, det var en god ide… Det syntes jeg, fandt jeg ud af. Og selvom jeg stadigvæk var lidt halv sløj, tog jeg afsted, så de kunne være alene; Tutten og mama. Tutti havde glædet sig SÅ meget. Og mama lige så. Jeg var afsted i nogen timer, og nød at kunne lave MIG-ting i min ellers IKKE-MIG-weekend! Uvirkelig og rart. Pludselig ringer min far, mens min søster og jeg sidder på en café; om han lige måtte komme forbi ?! Øhhh, ja da…(han var til plade-messe i Malmø og havde set forkert på billetten hjem til Bornholm, så havde lige 5 timer at “slå ihjel”)

Så da jeg kom hjem fra eftermiddagen inde i byen, var både mama og morfar i fuld sving med leg med Tutten, og hun nød det. Mama skulle hjem, lidt efter jeg kom tilbage og morfar blev og spiste. Morfar fortalte historier og de hyggede big times. Lige indtil hun opsnappede at han skulle til og hjem. Så væltede læsset for Tutten. Så mange yndlings mennesker pludselig samlet samtidig og så aaalt for lidt tid ! Hun græd og græd. Men kunne dog falde til ro på mit skød og nogen sjove katte-videoer på youtube.

Vi snakkede om at det var en dejlig dag. Og at dejlige ting sagtens kan fortsætte næste gang man ses. “Familie forsvinder ikke, de kommer igen – de er der altid”!

img_3204

 

   

6 kommentarer

  • Liv

    Vil bare sige jeg synes du er mega sej, Katrine. Prøv lige at se hvor langt du er kommet ifht for 2 år siden. Din eks har været i dit hjem idag, sammen med din (jeres) datter og din far, imens du ikke var hjemme. Det er der sgu mange andre der aldrig nogensinde vil gå med til! Så mega fedt, at du er nået så langt ifht da jeg startede med at følge med hos dig og lille tut.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak ! Og HEY du sætter da lidt tanker i gang…for du har da egentlig ret !! For 2 år siden havde jeg nok snarere brændt de ting hun måtte have rørt ved…idag “not so much” !
      Du har ret…og hvor er jeg glad for at du husker mig på det <3 TAAAK ! Det er jo det jeg siger…jeg ELSKER jeres/dine kommentarer og tanker med på vejen ! Du (I) gør det hele så meget mere værd ! FEDT !

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg synes du klarer det hele rigtig godt!
    Håber søndagen er god ved jer 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maj

    Jeg har det på præcis samme måde som dig angående ferie ! Jeg har også lyst til at rejse fra det hele og råbe “PIK” og tag afsted med mine unger. Få noget ny energi sol og nærvær med de to dyrebareste i mit liv <3 Så sig endelig til hvis dig og tutten skulle mangle rejsepartnerne så står vi klar:) Og så er man heller ik helt alene afsted <3
    Du gør det skide godt Kat <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak søde dig – og HEY måske siger du noget der…rejse-partnere !!! Det var måske ikke en helt dårlig ide !!! 🙂
      Er du egentlig med i nogen af de der “single-plus” halløjer der findes ??
      Og ved du hvad…du gør det også PISSE GODT !!! Og det mener jeg !!!
      KRAM til dig <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børn og angst