Skiftedag – og FaceTime…

Min lille Tut har været skilsmissebarn i 2,5 snart 3 år nu (ud af hendes 4…) – og jeg kunne egentlig stadig tude over det en gang i mellem. For jeg synes sgu i bund og grund ikke, at det er noget at byde et barn ! Hvorfor gøre sig den ulejlighed at blive gravide (insemineret), gifte sig, for derefter at skride i svinget bare det er en anelse glat ?! Jeg forstår det ikke. Og måske er det egentlig lige præcis dén uvidenhed, der ødelægger det for mig gang på gang efterfølgende ? Hvordan skal man beskytte sig fra noget, som man ikke kender til ? Hvordan skal man beskytte sig fra en smerte, man ikke ved hvad udløses af ? Hvordan skal man lave om – eller holde fast i sig selv, hvis man ikke ved, hvad man gjorde forkert (eller rigtigt) ?

Og hvordan kan snart 3 år ikke være nok ? Hvordan kan det – eller bare mig selv – stadig ødelægge ting ? Hvordan kan mine tanker blive ved og ved med at køre i ring, accellereret af ting, som jeg ikke engang nødvendigvis har noget med at gøre. Bare balancen i Tuttens og mit liv ændres lidt, så snubler jeg – og løber væk. Langt væk fra dem, der ellers måtte være dér lige ved siden af. Også dem der VIRKELIG betyder noget.

Og så kigger jeg tilbage, dér langt væk fra. For jeg savner dem jo. Elsker dem jo. Turde bare ikke. Men tænker, savner og føler stadig (også efter 1 og 2 år!!) !

Gad vide om det kun er mig, der synes at ting er svære at balancere ? At jo flere, der kommer ned i vægtskålene (en på hver side af vægten, sån en gammeldags én), jo sværere er det at balancere !? Og jo mere noget af det dernede i den ene skål stikker op og kommer til syne, jo sværere er det for mig at finde ligevægten i den anden skål ?! Lidt mere håndgribelig sagt; hver gang ex-konen rør på sig i den ene skål (har det godt, har det svært, har kæreste, har ikke, har overskud, har ikke, osv) så kæntre min anden skål, og hvem/hvad/hvor, der end måtte være dernede i, falder ud ! Det er simpelthen så pisse svært for mig, også selvom jeg ved, at det er åndssvagt og “ikke har noget med mig at gøre”. For det har det jo ikke ! Det er jo ikke fordi hun/vi/jeg overvejer noget igen, jeg har bare så svært ved at “holde balancen”.

Men vi snakker bedre og mere sammen nu, mama og jeg. Man kan vist ligefrem sige, at vi kommunikere nu ! Hun svarer på mine smser (!!!), hun skriver selv og overholder gamle aftaler, hun aldrig har overholdt før. Hun fortæller hvordan weekenden har været for de to, hun giver “afleverings-status” (okay bare idag, men stadig…!) og er til rådighed ! Og spørg selv om hun ikke må se Vega mere..(!?), være med til ballet, spise med ?!? Det er så pisse lækkert – og så virkelig forstyrrende for mine vægtskåle og min balance ?! Det får dejlige minder frem – som skærer lige i hjertet bagefter. Det får mig til at føle fortvivlelsen igen, selvom jeg også synes, at det er skide dejligt for Tutten. Tutten nyder det. Tutten elsker jo sin mama, savner hende og tæller dage til hun skal se hende igen. Og jeg vil jo også gerne de her ting – især for Tutten. Og så hjælper det jo også mig helt sindsygt, når hun kan aflaste med “pasning”, hvis jeg skal til lægen eller lignende. Og så er det altså også mega hyggeligt, når vi spiser sammen og snakker.

img_3443

 

I dag på skiftedagen var Tutten, som hun plejer. Lidt skrøbelig, lidt ved siden af hendes vanlige mor-og-vega-jeg (som hun altid er på skiftedagen), og træt. Krisen i børnehaven, da jeg hentede, blev afværget mega smooth (og yep – havde lyst til at highfive mig selv, mega overskud!). Vi hyggede hjem i cyklen, og aftalte at hun skulle FaceTime mama og vise hende en fin tegning og diamant, som hun havde fået af hendes gode veninde, da hun var syg. Alt var godt indtil mama var på skærmen, og den lille Tut sikkert fik mærket efter at hun savnede hende, for så brød helvede løs ! Tutten tudbrølede…hun “…ville aldrig slippe hendes mama”. Hun “…elskede hende, og hun måtte ikke gå – hun skulle være der på skærmen for al tid”. Det skar i alles hjerter, og hvad fanden stiller man op ?! Vi gjorde det jo kun fordi, det virkede som en god ide – og jeg vil jo aldrig holde hende fra at se/FaceTime hendes mama. Men måske er en skiftedag bare for skrøbelig ? Måske er det bedst at følelserne bliver holdt inden i ? Eller det netop bedst at de får frit løb ud af den lille krop ?? Og så må jeg trøste og samle op efter for bedste evner (og med egne tårer holdt inde off course) ?

Normalt på skiftedage (dengang det “som normalt” ikke var muligt at FaceTime med mama) fik jeg altid snakket hende fra det, og ledt hende på andre tanker. Og det fungerede jo upåklageligt – og med langt færre tårer og ingen hjerteskærende gråd med telefonen knyttet til brystet for at “holde om og på mama”.

Har I andre nogen erfaringer, råd eller lignende omkring de skide skiftedage og hvad I gør eller ikke gør ?? Og er der virkelig nogen af jer, der som mig, kegler rundt i tingene selv så lang tid efter ?? Og hvad gør I for ikke at “kigge tilbage” på ting og eks-kærester der var ??

Ugen på…

Sad lige og fik lyst til en lille opsamling – et tilbageblik – på ugen der gak… Om I så synes det er spændende, det kan I jo så fortælle mig i kommentar-feltet til sidst, hvis I har lyst <3

På bloggen kom der 3 indlæg frem i ugens løb. Jeg er inde i en periode, hvor det for mig ikke giver mening at blogge hver dag, så jeg har nedjusteret egne forventninger og tænker nu blot noget i stil med hveranden-hvertredje dag. Ellers får jeg stress, præstationsangst og det der ligner. Og det skal jo være sjovt det her, det skal jeg en gang imellem liiige huske mig selv på…

I tirsdags ramte faktisk hele TO indlæg bloggen ! Det sker så nærmest aldrig, men da det ene var et sponsoreret indlæg med sjove Magnus Millang og hans bror i en video, blev jeg altså nødt til at poste weekendens tanker også.

skaermbillede-2017-03-26-kl-20-27-13

Læs indlægget HER hvis du missede det 🙂

skaermbillede-2017-03-26-kl-20-27-30

Læs så dette indlæg HER hvis du ikke fik set det

I fredagshavde lige fået besked på arbejdet om at Region Hovedstaden I(fucking)gen skal spare maaaaange millioner. Og at det IGEN skal gå udover patienterne og os der arbejder direkte med patienterne. Flere “varme hænder” skal lynhurtigt skæres væk, så budgettet for i år (som der allerede er skåret 340 millioner på) kan forsøge at balancere. Hvem kan være tilfredse med dette ? Hvem kan snart overleve dette ?? Mit hovedet krævede en løbetur (!!!!) oven på en max stresset dag med aaaalt for mange patienter til aaaalt for lidt tid – men helt clearet blev hovedet altså ikke, for dette (lidt vrede) indlæg blev heftig tastet inden jeg skulle ud og spise burger med en veninde…

skaermbillede-2017-03-26-kl-20-26-39

Læs det HER hvis du missede det – det er VIGTIGT <3 (og så må vi se om jeg (igen) skal til samtale…)

Min SNAPCHAT er blevet ret stille, har I måske lagt mærke til ?! Jeg har – som så mange andre formentlig – fundet “Insta-Stories” på instagram, og er blevet lidt vild med den…og har lagt mærke til at over 5 gange så mange af jer, kigger med der (på insta), så jeg tænker at jeg for tiden vil lægge mit (manglende) krudt der…. FØLG MED DERINDE…man kan også ret nemt smide kommentarer til det man ser. Det er så MEGA hyggeligt – håber vi ses <3

Og så er der det almindelige instagram, derinde har jeg heller ikke ligefrem spammet jer, men lidt er der da blevet plads til…

skaermbillede-2017-03-26-kl-20-45-40

En sjov reminder (synes jeg selv) omkring det med at stille uret frem natten til idag, en lille sød video med Tutten med et spørgsmål omkring en bagemaskine og så billeder af min Tut.

To fra den fede premiere, som vi var inviteret til sidste lørdag, med Skønheden og Udyret i Park Bio. Virkelig gennemført arrangement med lækker kage-lækkeri fra Strangas og så “den rigtige film” – med dansk tale. Tutten holdt ikke hele filmen, men hun elskede alt det hun så og har snakket meget om det efterfølgende. Den søde veninde er Emmas Asli, som Vega virkelig nyder at være til arrangement med…”min gamle veninde Asli” omtaler hun slev hende <3

Så et billede fra da hun pludselig i tirsdags midt under en legeaftale blev rigtig syg og feberen steg til 40.3. Hun var så skidt hele natten, og jeg sov nærmest ikke. Torsdag eftermiddag var hun nogenlunde frisk igen, og vi kunne opretholde samværet hos mama fra torsdag-mandag, som jo er normalen for den lille pige hver anden uge. Hos mama hyggede vi med pandekager og påskeklip inden jeg smuttede hjem.

Det søde smilende billede er vist fra mandag aften, hvor jeg gerne ville have lidt billeder af hende, som jeg kunne sende ind til et muligt fotojob. Hvor hun har fundet hendes forskellige poses fra, ved jeg virkelig ikke, for vi tager nærmest aldrig opstillede billeder herhjemme ?!

Herhjemme er der også sket lidt. Og selvom det egentlig ikke er noget, jeg har delt særlig meget med jer, mens det stod på, så kan jeg nu sige, at det er slut. Det forhold jeg havde til en ellers sød pige. Som jeg skrev lidt om HER, så blev tingene lige pludselig lidt knudrede i mit hovedet…

Og så har jeg løbet TO ture i det lækre vejr, og meldt mig ud af fitness.dk ! Jeg brugte det simpelthen for lidt ! Så nu skal den stå på “næsten træning” i form af løb, fodbold (sæsonen starter om lidt – håber min fod teer sig!) og måske fodbold-fitness ?! Tænker jeg hellere må følge ham hjertelægen fra Rigets råd om at “ALLE skal lave noget cardio..” Jajaja….!

Har I haft en lækker uge, weekend, dag, timer ?? Eller får I en lækker uge ??

Når cancer medicinen æder alle de varme hænder

Så sker det IGEN ! IGENIGENIGENIGEN er vist det mest korrekte at skrive…

IGEN skal der spares på hospitalerne ! IGEN går det udover løn- og personalebudgettet, da ingen tør modsige sig de helt groteske prisstigninger på cancer medicinen. Alene på mit hospital skal der spares 45 MILLIONER ! Og vi er altså dårligt færdige med at afvikle sparekravene fra SIDSTE ÅR hvor vi i år skulle spare 340 MILLIONER sammen med de øvrige hospitaler i Region Hovedstaden. Ledelsen skar ind til benet sidste år – og så skærer de så yderligere i år !

Jeg bliver harm ! Jeg bliver virkelig frustreret – og jeg ønsker faktisk (undskyld) at vores kære politikere selv bliver ramt. At deres mor eller far brækker hoften, ligger 5 dage og afventer operation fordi der ingen ledige operationsstuer med personale er, kommer retur for operation og må ligge alene på en stue i timer med smerter før der bliver “sagt HEJ”, fordi nabostuen fik hjertestop, hende på stue 16 faldt på gulvet, stue 18 besvimede på toilettet og datteren til ham på stue 21 nu RÅBER højt at NU MÅ DER SKE NOGET ELLERS GÅR HUN TIL EKSTRA BLADET ! At deres mor eller far mærker hvordan det er at tisse (og skide) i sengen, fordi ingen reagerer på alarmen, da tisse (skide) trangen meldte sig for nu en time siden og stuegangen (ENDELIG) begyndte. At de mærker hvordan det er ikke at komme ud af sengen, ikke at få genoptræning, at miste sin værdighed blandt tudekopper, kæmpe bleer, gammelt snavs og ingen selvstændig førlighed. Eller bedst af alt…at politikerne selv prøver det !! At de oplever hvordan det er at miste så meget førlighed, at de aldrig kommer tilbage til deres vante jobs. At de mærker hvor fortvivlende det er. Hvor håbløst ! Hvor uværdigt ! Og hvor pisse farligt det er ! For man kan dø af det. Lige så vel som man kan dø af cancer ! Dødeligheden efter et hoftebrud er faktisk ret stor, bare for at gå med det nævnte eksempel. Men selvfølgelig håber jeg også at politikerne oplever mine dejlige kollegaer…hvordan de smiler, mens de knokler deres 8 timers vagter uden tissepauser, frokost og mest af alt skal stå model til dybt frustrerende pårørende, der ikke accepterer at deres kære ligger i tis, aldrig kommer ud af sengen og ikke får den hjælp de anser som minimum værdig !

Jeg ville ønske de oplevede det. Så de stoppede deres Tour-De-dræb-hospitalerne og alt hvad der lever og ånder der på. INGEN er tjent med det. Andre end dem der selvfølgelig modtager den dyre medicin – hvis altså der er nogen til at give dem den ?!?!

Så…

Igen bliver der taget varme hænder fra de syge på hospitalerne.

Igen er det “alle de andre” patienter der skal lide.

Igen skal jeg og mine kollegaer løbe ENDNU stærkere.

Igen skal jeg og mine kollegaer bebyrdes endnu flere opgaver (som jo altså i bund og grund er opgaver der indebærer om vores patienter overlever – eller om de ikke gør !) på mindre tid.

Igen skal jeg og mine kollegaer gamble med vores eget helbred grundet den øgede mængde arbejde, de flere patienter, den manglende tilfredshed i vores arbejde, utilstrækkeligheden, kravene, stressen.

Igen går det udover min og mine kollegaers familie, fordi vi brænder ud.

Igen bliver noget “uværdigt, under AL kritik, utilstrækkeligt” endnu mere uværdigt, endnu mere kritisk, endnu mere utilstrækkeligt.

Igen kommer patienter til at risikere deres dyrebareste (liv, førlighed, værdighed, indsæt selv…) fordi der bare ikke er tid, personale eller lignende nok.

Igen lider det offentlige hospitalsvæsen.

Igen, igen, igen…jeg er så bange for at blive syg eller komme til skade ! Og jeg er så bange for at mine elskede gør det samme…og DU skal nok også være det samme…desværre !

Læs mere her….og del gerne hvis du vil være med til at råbe lidt højt (eller “slå i dynen” om du vil!)…

skaermbillede-2017-03-24-kl-17-56-41

Jeg har før råbt højt (omend ikke alle var glade for det) her: Når spareplanerne dræber….

Og været med på jordemodernes galej her: Knald for Danmark….

Ahahaha, kan en bob’EL redde klimaet ? Eller har du andre gode ideer ?

Sponsoreret

Jeg er fan af god humor. Sort humor that is ! Og så nogen gode “sayings”, som man kan bruge i hverdagen og som ens venner bare er med på. En af dem, som jeg er ret vild med sån humor-wise er Magnus Millang… Jeg elsker hans “Ahahaha…det’ lige meget…det køber vi bare…” fra Danish Dynamite og egentlig bare stort set alle hans karakterer.

Og så er jeg vild med gode ideer ! Især de der vilde ideer, man enten får sammen med ens kammerater når man er fuld, eller dem man får med max tømmermænd dagen efter ! Hold nu kæft hvor har jeg planlagt mange rimelig hjernedøde ting med en god brandert på eller med en retur ! Alt virker bare så fedt – og nemt !

Og prøv så at blande de ting – altså sjove Magnus Millang sammen med de pisse gode ideer…OG spice det så lige yderligere op med et så vigtigt tema som klimaet ! Det er nemlig lige hvad SE Energi og Klima har gjort (tjek deres kampagnesite ud HER). I stedet for de mere vanlige (læs: kedelige og tørre) oplysningskampagner, prøver de at sætte din, min og de andres tankegang i sving på en lidt mere fresh måde. Dét er der så kommet nogen ret sjove videoer ud af med netop Magnus Millang og hans bror Emil…

Jeg grinede rimelig højt til den her med Bob’EL bilen… For den minder mig om tidligere BRAND-GODE ideer 😉

Og yderligere findes der en video, hvor Magnus og hans bror Emil prøver at redde Manoloskoven og videoerne sluttes af med denne hvor Redningsplanen findes… Det er altså ret sjovt – og så er budskabet så vigtigt…og svært for: #WTFgørvimedklimaet

En alenemors mandag morgen

Jeg tænker, at der er flere af jer der kan nikke genkendende til dette…om I så er solo-, single-, alene- mødre eller “bare” er mor i et parhold (gift/ikke-gift). Men måske mine med-fellow-alenemødre mest af alt kan nikke genkendende til at…

mandag morgen seriøst kan være REDNINGEN !

Redningen efter en max pakket weekend ene og alene efter barnets behov…

Redningen til at tænke to selvstændige tanker – SAMMENHÆNGENDE – uden et: “MOAAAAR” eller et “VRÆÆÆÆÆÆL”…

Redningen for at snakke med andre voksne mennesker…

Redningen til at nyde sin frokostpause I FRED (hvis kollegaerne lader en/forstår hintet med næsen nede i ens telefon)…

Redningen til at få en kop kaffe – VARM – uden et “MOAAAAAAR, skal vi ikke lege My-Little-Pony-far-mor-og-børn-og-du-var-babyen-og-jeg-var-moren”…

Redningen for at få lidt fred og ro – på og med sit arbejde (!)…

Redningen til at gøre noget man rent faktisk føler sig pisse god og kompetent til (omend man ikke får løn derefter ;))…

Redningen til at få lidt alenetid/migtid (nåhr ja, ude på toilettet but who counts)…

Min mandag morgen i går var lige præcis alt det ovennævnte !! Tutten og jeg har haft en pisse hyggelig og lækker weekend, det har vi virkelig. Men shit jeg har også været på. På med forældre-stuff I know. Men stadig på, helt alene – og i lige præcis Tuttis tempo, efter hendes behov, følelser, mood-swings og lyster. Og kald mig bare egoistisk skilsmisse-mor (Lola Jensen!), men det er altså hårdt !!

I dag tirsdag har jeg ikke flere ressourcer. Jeg har fortsat knaldende hovedpine på 3.uge (bevares, der har været gode dage. Især når jeg ikke har været på arbejde, men tungheden i næse/pande/bihuler og øjnene er der stadigvæk), mine ambulante patienter kræver en del af mig, mit kærlighedsliv er en rodebunke…og “vi” har en legeaftale her lige om lidt. Jeg kunne seriøst sove til på torsdag ! Igen er jeg bare træt, træt og træææææææt, og har mest lyst til at gå i seng FØR Tutti. Om jeg er inde i samme rille som før jul (læs HER bla), ved jeg ikke helt – ellers er det måske “bare” hovedpine ganget med rod inderst inde, der dræner mig fuldstændig…

Så weekenden var egentlig god og fyldt med hyggelige ting; den har skam “bare” drænet mig… Og Halleluja for ens arbejde så…

img_3362

Older posts