Børn og angst

Jeg ved, at man skal passe på med at kaste med floskler omkring sig, når man vover sig ind på et “diagnose-område”. Og det nok uanset om sygdommen sidder i psyken eller i kroppen. Yderligere skal man nok også tænke sig om, før man googler sig til en diagnose…og især tænke sig om BAGEFTER ! For hvor mange gange har du – og jeg – ikke siddet tilbage med “cancer” muligheden efter at have googlet “smerter i…” ?! Google er godt – med et gram salt. Eller gran salt…jeg ved det faktisk ikke. (Googler det lige….”gran salt” – ok !)

Lilletut har lidt et af de største tab børn kan lide – den samlede familie. “Et af” – for selvfølgelig er der flere…og formentlig også større, vildere, sørgeligere og mere skælsættende. MEN vi skal passe på med at gøre følelser, tab og smerte op mod hinanden. Hvem ved om mit tab er større end dit ? Eller dit er større end din nabos ? En – måske ligegyldig ting for dig – kan slå benene væk under mig, og omvendt. Hvem kan gøre sig til dommer over, hvad der for en anden ku ende med at gøre “livet ikke værd at leve” ?! Ingen ! Vi skal rumme hinanden ! Også bag vores skærme og (til tider hidsige) tastaturer !

Tilbage til Tutten…hendes mama og jeg gik fra hinanden, da hun var blot knap 2 år. Det havde – som beskrevet i UTALLIGE blogindlæg – gået skævt hvert fald et halvt år forinden. Vi var brugte. Kunne ikke mere. Desværre ! Krisen kom krybende for mit vedkommende et par måneder efter bruddet. Da jeg indså, hvad jeg havde startet ! Mit barn var blevet et skilsmisse-barn – et dele-barn, som skulle lide tab hver eneste hveranden uge ! Det sled på hende, Tutten. Hun blev lille – meget lille – pjevset, utryg og virkelig angst for at miste. Også bare når folk gik på toilettet eller ud af døren fra rummet hun var i ! Det var frygteligt ! Både for hende og jeg ! Hun græd – og jeg græd ! Og vi gik som regel i seng samtidig – og hun sov i 3 mdr oven på min mave og bryst hele natten. Intet mindre kunne gøre det. Tryghed, nærvær helt close-up !

fullsizeoutput_1d2d

Vuggestuen og børnehaven prøvede at leve op til hendes kæmpe tryghedsbehov, men det var dælme svært – især for bh med 2,5 voksen til 24 børn ! Men efter en tur i Statsforvaltningen (HER), hvor deleordningen E.N.D.E.L.I.G blev lavet om, og min kamp for netop denne blev vundet, lysnede det. For Tutten og for os. Tingene blev roligt bedre. “angsten” for at miste blev mindre.

Seperations-angsten fortsatte om natten faktisk helt indtil i septembers (2016), hvor hun pludselig fra den ene dag til den anden proklamerede: “Mor, i dag vil jeg sove i min egen seng, ligesom Ellen gør !” (hendes veninde) – og det gjorde hun så. Lige indtil i weekenden hvor hun kom hjem lidt før fra mama, og hendes lille Verden endnu engang var blevet vendt op og ned.

Weekenden har været frygtelig, nætterne især ! Hun har grædt og grædt i søvne, det lille pus, og ligger nu i min seng igen ! Angst for at miste mig. Angst for at vågne op om natten og jeg er væk ! Vi holder i hånd, ligger tæt, snakker om tingene og jeg beroliger og forklarer. Men JEG er sgu også lidt bange. Jeg ser de samme mønstre igen. Det samme tryghedsbehov, den samme frygt for at miste – bare vokset med 2 år ! Nu er der spørgsmål, som kræver svar – svære svar, og svar der ikke på den “rigtige” måde kan gives til et 4-årigt barn. Svar der kræver omtanke fra min side… Og svar der altså har krævet en googling her i dag…

img_2555

Jeg har været forbi Psykiatrifonden.dk for at læse om “Livskriser”, hurtigt tjekket sider omkring “Cool Kids” og så været forbi “mødrehjælpen” som klart gav mig det meste læsestof. For jeg er sgu lidt nervøs for min lille store pige, og jeg kan mærke på mig selv at jeg lukker ned og går i fuldstændigt “VEGA-MODE”, hvor alle alarmklokker bimler og bamler og LYSER RØDT, og hvor jeg KUN mærker og agere på Vega ! Jeg lukker ned for mine egne behov og følelser – og værst af alt: jeg lukker ned for andre mennesker i mit liv ! Jeg lukker dem ude, opgiver på forhånd, magter og føler intet ! Lige præcis som jeg gjorde det sidste år, da diskussionen om deleordningen og mødet i Statsforvaltningen var på sit højeste. Dammmm altså ! For vi snakker om gode og dejlige mennesker i mit liv ! Og jeg vil ikke være sådan en – en der mister alt håb gang på gang, og smider Guld på gaden !

“Du skal jo også leve dit liv” – er der flere der har sagt til mig…nogen gange tvivler jeg sgu på om jeg kan – sammen med et andet menneske ! For jeg kan godt selv i hvert fald…lidt for godt ! Med et andet elskeligt menneske er det straks sværere !! Pis os !

fullsizeoutput_1cf0

“Min far er død” !

Vega har egentlig ret godt styr over, at hun ikke har nogen far. Men lige så tit, som jeg bare regner med at det har hun HELT styr på, lige så tit kan jeg godt blive i tvivl.

For det er også sket, at hun som det første ude af bussen med børnehaven out of the blue proklamere: “Min far er død…ikke mor?!” …Øhhh…

Eller, især en af, hendes veninder, der med mellemrum spørger, hvorfor Vegas far er død ?! “Jamen Vega siger at han er død” !!

Og så er jeg ikke sen til at svare, at Vega jo slet ikke har nogen far. At der ikke er nogen der er død, men blot at Vega ikke har en far, men en mama i stedet for. Det beroliger dem vist lidt at, der ikke er nogen (læs flere) der er døde. (Læs bla Døden og en 3årig) Jeg tror egentlig ikke, at det er Vega, der går rundt og siger at hendes far er død. Men jeg kunne godt tro, at det er tøserne i fællesskab, der finder frem til den løsning. For HVOR skulle Vegas far ellers være, når nu han ikke er her ??

Vega kan nemlig godt gøre rede for, hvordan hun selv havnede i min mave – og hun ved også hvordan hun skal få en mulig lillesøster eller lillebror (det fastlagde hun HER) helt uden brug af en far. Men når hendes historie bliver lagt sammen med de andres, så kan jeg da godt forstå, at der danner sig lidt tvivl… For det ER da også anderledes og meget abstrakt, at der går en “sæddoner” rundt derude, der kan give mødrene babyer i maven ?!

Og er de andres pigers fædre også sæddonere – eller er det noget helt andet ?! Dét er det lige nu. En far er en far. Og en sæddoner er en sæddoner ! Og så er der en mama – hvert fald hos Vega. Og så er der de halvsvenske børn i børnehaven, der også har en mama – OG en far…og så bliver det liiiidt indviklet 🙂

Vega har jo også en morfar og en bedstefar – og hendes onkler, så hun savner ikke nogen far, fortæller hun gerne. Og så er der jo mændene i børnehaven og Mossi’s Jakob. Mange faderlige figurer, heldigvis. For ikke at glemme hendes mama igen 😉

Men heldigvis ingen døde. Trods alt !

Har jeres unger styr på det med mor, far og børn – og hvordan de blev til ? Eller hvordan de øvrige (anderledes) familie-former, I støder på i jeres hverdag, er blevet til ?? Og god søndag i øvrigt <3

img_3107

Samtalesalon og Tuttis brækkede fod

Har du snakket med et menneske i dag ? Eller flere for den sags skyld ? Og har du virkelig lyttet – sån uden forstyrrelser og distraktioner ? Efterhånden er det nemlig, for manges vedkommende, ikke længere en selvfølge at samtaler foregår uforstyrret og i behørig – og lyttende – respekt for hinanden. Hvor mange gange er det ikke lige at ens telefon vibrere, larmer eller man ligefrem kigger på den, mens man taler med en anden ? Forstyrrelser der gør samtalen og samhørigheden med den anden udviskede, mindre fortrolige og bare mindre “vigtige”. For man føler sig altså ikke vigtig, når man fortæller noget til én, som samtidig glor på beskeder, facebook, instragram eller hvad der måtte forstyrre.

Jeg prøver virkelig at lade være med dette. Altså at lade telefonen være, når jeg er i godt selskab…MEN…det er sgu ikke altid, at jeg kan bibeholde min glorie pudset. Jeg kan da også blive forstyrret i godt selskab, og liiiiige blive nød til at kigge hvem der nu har skrevet til mig….for TÆNK nu hvis det var vigtigt eller ligefrem livsnødvendigt !

Og tænk på dengang det slet ikke var muligt, at få fat i hinanden så let ?! Altså som i bare den gang jeg gik i folkeskolen og i starten af gymnasiet ! Som dengang i 1.g hvor min mor, fredag morgen efter en gymnasie-fest, måtte tilkalde politiet og sende dem til at lede efter mig – I KIRKEN MED HELE GYMNASIET !! (hvor jeg selvfølgelig ikke var…jaja, gæt selv hvor jeg var…tsktsk, møgunge!) Den gang ville en lille mobiltelefon bestemt have været en god hjælp ! …selvom det selvfølgelig også havde forstyrret “noget” i det øjeblik 😉

I går var jeg (og Tutten) inviteret til “Samtalesalon” sammen med Karen Volf hos de søde Lahme-piger. Der var budt på kaffe (og the) i lækkert service og masser af kage og frugt – som et godt grundlag for en god – og uforstyrret – snak.

img_3125

Karen Volf er (eller var for 125 år siden) faktisk en rigtig levende (dengang) ægte dame, der havde en vision. Om kager, kaffeslabberas og samtale… Hun åbnede som 26-årig sit første bageri, som netop skulle rumme datidens store modedille med at gå på visit og konditori til kaffeslabberas, og i Karens kagedisk lå et bredt udvalg af kager, som vi kender dem den dag i dag.

Og hun havde da fat i noget allerede dengang – både på kage- og samtaleniveau… For når vi sætter os ned ved et veldækket kaffebord og ser hinanden i øjnene; når vi taler med nye mennesker; når vi springer over smalltalken og hen til samtalerne om alt det spændende, overraskende, sjove og svære, der kan dukke op, ja, så sker der noget – og måske forandrer vi endda noget. For os selv – eller den anden.

Så vi snakkede igår. Om kager og alt der kan forbindes – og alt der måske ikke kan forbindes – til kager. Og det var skide hyggeligt. Jeg fik en god snak med Betina, som jeg egentlig godt kender, men ikke har snakket med i 100 år og en madpakke. Tutti var med..til “spillet”, som hun troede det var. Og hun vandt. Og var rigtig sød til at svare på spørgsmålene også…altså lige undtagen det, som blev besvaret med at MAMA var den, der laver den bedste kage (wtf?!) !

img_3132 img_3127 img_3130

Betinas og min snak fortsatte hele vejen hjem på cyklerne, så måske det er rigtigt, det der med at god snak kommer fra et veldækket kagebord (og kaffe) ?!

Tutten fik hørt, at jeg fortalte om mit arbejde (Fys på hospital) til Betina, hvor vi lige nu har en masse børn (fra skiferier) med brækkede ben i gips, som skal have kørestol – og bæres rundt af forældrene, hvis ikke de kan gå med stokke, og blive hjemme fra børnehave. Så da Tutti i et spring ned fra en stol slog sin fod, var den selvfølgelig brækket i følge hende selv (og nej det var den selvfølgelig ikke, jeg undersøgte den), og skulle i “gisp” derhjemme.

Vel hjemme fik vi undersøgt den med hendes lægetaske. Den blev lyttet på, taget temperatur på, fik en sprøjte og så til sidst lagde jeg et elastikbind, som vi kunne tegne på. Ligesom en rigtig gips. Dog måtte jeg lige “sætte foden ned” og sige nej, da hun mente at hun skulle bæres rundt i børnehaven i dag, og nok også skulle have en kørestol.

I dag fik hun lov at beholde “gispen” på indenunder strømpebukserne, men hun skulle altså gå rundt på foden og lege med hendes venner. Om mama får “gispen” af senere må tiden vise…

img_3135

Jeg kan godt (tit) savne at snakke med folk. Sådan rigtig snakke med folk ! Udover “hvordan går det med dig” hvor man bare ved at folk ikke høre efter…eller vil kunne magte/gide det rigtige svar fordi de alligevel også liiige skal snappe, instragramme osv. Savner du det ? Og kan du – lige som faktisk hver 4. i Danmark – føle dig ensom ??

//Eventet var jeg inviteret til – og kagerne blev jeg (selvfølgelig) budt på også. Tankerne er min egne 🙂

Tag i akvarium med Playmobil – og VIND et selv !

Sponsoreret

fullsizeoutput_1d59

Playmobil har gjort det igen ! Opfundet noget nyt fedt i deres univers fyldt med masser af andre fede, kreative og inspirerende temaer. Og nu kan både drenge og piger tage med i deres akvarie univers og lade legen flyde…so to speak 🙂

Det nye store akvarium, som bærer temaet, kan nemlig fyldes med vand, så legen med alle akvarie vanddyrerne kan blive så autentisk så mulig. Og våd…  Alt hvad der kan findes på yderligere til et akvarium kan købes som accessories; Butik med is, drikkevarer, souvenir osv, yderligere små bassiner til bla pingviner og andre havdyr med unger til.

Tutti har det store akvarie og lidt ekstra dyr til…og legen flyder bare (som man siger). Om der er vand i bassinet eller ej, kan en masse rolle-lege udspilles i stuen eller på værelset. Men selvfølgelig er det prikken over i’et, når hun får lov til få vand i og plaske lidt med alle tingene. Og det er selvfølgelig også mere livagtigt – og fedt – når det er et rigtigt bassin, som dyrerne svømmer rundt i. Ingen tvivl om det. Og nej, det er jo ikke besværligt at tørre det igen, det er bare bunden i vejret på et viskestykke på køkkenbordet.

img_2954 img_2956

Da Playmobil præsenterede det nye akvarie tema for os, og andre heldige bloggere, havde de inviteret til en hyggelig dag på Den Blå Planet med indbygget skattejagt. Lige noget for Tutti ! En masse leg med alt hvad hjertet kunne begærer fra Playmobil akvarium temaet, og så en tur rundt i det ægte akvarie for at se på alle dyrerne; så var Tuttis lykke gjort.

Har I ikke besøgt Den Blå Planet er det bestemt en tur værdig. Man kan både røre, se, høre og være med til diverse aktiviteter i centeret; der skulle gerne være noget for alle aldersgrupper og alle niveauer af interesse for vand/havdyr…

img_2991 img_2966

At Playmobil gang på gang rammer plet med deres temaer, kommer ikke bag på mig længere…jeg nyder bare alt det leg, som følger med det, og alt den fantasi Tutti kan bruge på det…

img_3011 img_3012

Og det skal DU da også have lov til at opleve og nyde med dit barn/dine børn, hvis ikke du allerede gør det i forvejen…

DU kan nemlig VINDE det store akvarium fra Playmobil, som Tutten også er så heldig at have. Alt du skal gøre er at lægge en kommentar til indlægget her, hvor du fortæller hvem der skal beriges med Playmobil akvariet samt skrive din mail adresse…

Hvis du vil sprede lidt ekstra god karma for mig, vil jeg blive glad hvis du følger med bloggen min via Bloggers Delights “Følg mig” funktion, min FACEBOOK SIDE, min INSTAGRAM og gerne min BLOGLOVIN side også….så blir jeg glad <3

Vinderen trækkes om en uge nemlig SØNDAG d 26/2 2017 kl 21 (ish) og offentliggøres her sidst i indlægget…

fullsizeoutput_1d5b

Redigering d 08.03.2017:

VINDEREN ER BLEVET TRUKKET (om tirsdagen efter)….. Signe HAR fået sendt en mail og hun har svaret tilbage, så pakken “er på vej” 🙂 TAK for jeres kæmpe deltagelse…ny konkurrence coming up <3

skaermbillede-2017-02-28-kl-16-35-53

50 shades of sugemærker ?!

I går var jeg med damerne fra mit arbejde inde og se “50 shades Darker” – altså den med Mr. Grey nummer 2. Det er en tradition – ish – for os damer på arbejdet, som startede sideste år…med 1’eren (sjovt nok), fortsatte i år med to’eren – og som skal køre videre næste år med tre’eren. Tænker vi alle sammen arbejder samme spot anyways – med / uden gravide maver – så den (traditionen) skal nok holde et år endnu.

Vi har også set den med ham Channing Tatum, hvor han var stripper – både 1’eren (det var vist på film?!) og to’eren. Og det er altså god skik sådan at tage med sine kollegaer ud og se film. Mommy-porn film især 😉

Snakken bliver så livlig i omklædningsrummet dagen efter ! Så intim, billedelig og malende…og lidt pinlig, som når man snakker om de kugler på en snor, som Mr.Grey udstyrer Ana med i filmen, og man lige præcis når til sætningen “…jeg onanerer ikke selv…!” når man drejer om hjørnet ud for Ortopædkirurgisk ambulatorium, og der liiiige præcis sidder en dame der og venter. Altså lige som jeg gjorde idag sammen med de andre tøser. Altså nåede til at udtale sætningen der ovenover… Ja, så krydser man bare fingre for at det ikke er en patient, som man skal se liiiiige om lidt efter at hun har snakket med lægen.

Det var det så heldigvis ikke. Men det skabte da lidt fnisen, og en god historie til frokost.

Snakken havde også gået morgenen før, vi skulle se filmen, i omklædningsrummet. Dér var det forventningerne, som blev vendt. For en anden kollega havde set den dagen før, og havde læst mændenes bedømmelse af den. Dårlig ! Ingen sex ! Intet at komme efter ! (som man siger) !

Men hold.da.op ! Der er jeg så da bestemt ikke enig ! Eller er jeg blevet film-snerpet på mine gamle dage ?! Jeg kunne ikke have tålt vildere sex-scener ! Jeg synes det var nok så rigeligt sex. Nok så rigeligt til min fantasi. Nok så riiiigeligt til at få lyst. Altså på det sådan lidt ubevidste plan, for jeg gik ikke derfra dryppende eller noget i den stil. Men jeg fik da i stor stil lavet sugemærker på min kærestes hals efterfølgende, da jeg kom hjem til hende for at sove. UPS ! Og endnu en god historie kunne spores af de af vores kollega, som fik kigget godt på hende dagen efter…

Mommy-porn ohh yes ! Og helt rigeligt til mig. Eller dvs måske kunne det godt være lidt mere livagtigt med sexen mellem Mr. Grey og Ana…for tager mænd ikke bukserne af under sex længere ?? Eller har jeg været til piger så længe, at det nu er helt normalt at pigen er nøgen under sex, og manden har alt tøj på og blot har buksen knappet op ?!?! WTF ?!

Har I set den ? Fik I lavet sugemærker på jeres kæreste M/K efterfølgende ? Eller rører sådan noget jer ikke…bevidst eller ubevidst ?!?

img_3055

Older posts