Godt nytår – med tømmermænd ! I-fucking-gen !!

Hvorfor er det liiiige at mit år nærmest bliver defineret af tømmermænd ?!? Jeg tilbringer således årets sidste dag – med tømmermænd !!!

For helvede, jeg er sgu da ikke 17 år ?! Drittsek og homse !

I går skulle to af mine søde kollegaer (/veninder) og jeg, bare lige ud og have en enkelt øl efter arbejde. Bare lige en god special-øl et sted…ok måske to, men så ikke flere, for vi sku jo være friske til dagen efter… ish ! Min veninde gik i hvert fald meget op i, at det var vigtigt ikke at blive fuld – især fordi det er hende, jeg skal holde nytår med…

BOM – tusind øl og et Meyer spil senere er vi alle så fulde, at hende den ene falder og slår begge knæ virkelig hårdt ned i asfalten, så vi er sikre på at der er dobbeltsidige patella-frakturer, og jeg ender op med at kaste op derhjemme. I soveværelset ?!!!?

Hvordan vi alle har formået at cykle hjem, er et godt spørgsmål…

Summasumarum jeg har tømmermænd. Er først stået op her 14.30. Og magter virkelig ikke et bad ! Men det skal jeg. Kan sgu ikke tage til nytår – og ind i det nye år – med både tømmermænd, klam krop og mega fedtet og pjusket hår… det går ikke…og bliver sikkert ikke accepteret af min veninde heller !

Jeg må mande mig op til den sidste dag i det herrens år 2016. Året med den dårligste timing EVER. Fuck dig 2016 – jubiii og velkommen 2017. Ulige tal er bare federe. Jeg glæder mig.

Godt nytår til alle – tømmerdrenge eller ej !

img_2161

Om at finde sit barn igen, og tømmermænd – begge slags !

Så er hun hjemme igen, Vegsi. 4 dage hos sin mama, som vist mest af alt lige nu føles som hele hendes liv. Efter sådan en weekend, som jeg har haft denne gang (igen), er det lidt som om at livet er passeret forbi. Som om jeg aldrig har været mor – og lidt som om jeg aldrig vil kunne finde ud af det igen !

Måske I andre fraskilte kvinder kan tilskrive jer følelserne ? Når livet skifter i kontrast henover en weekend, hvor man ikke har sit barn ?! Seriøst, der er gået 2 år siden mama og jeg gik fra hinanden, 2 år hvor min lille baby har måtte undvære mig flere dage ad gangen, eller lad os sige det som det er: 2 år hvor JEG har måttet undvære min lille baby. Min lille baby har haft det godt med sin mama. Heldigvis !

Tænk at være tvunget til at undvære sit barn ! Tænk at skulle give afkald på ens mest dyrebare ?

Og tænk hvad man nogen gange får udrettet i mellemtiden mens man undvære…! Og dét er altså ikke særlig tit særlig meget for min del ! Jeg er mest træt, syg eller arbejder. Eller laver crazy ting som denne weekend…

Denne gang har min venten nemlig været bedrevet med ting som; en “date”, en dramtisk førfest, en (dramatisk) kvindefest, selv at have stået for en pæn del af dramatikken og egentlig – endnu en fucking gang – haft en weekend som dengang jeg var ung, frisk og bestemt ikke var mor !

Og alt det skal så processeres inden barnet hentes i børnehaven igen mandag. Og det når jeg aldrig !! Så mens vi cykler hjem fra børnehavne, føler jeg mig tit noget akavet. Flashbacks til det der er sket, de mennekser der er blevet ked af det og bare flashbacks til vilde (og lækre) begivenheder, er bare akavet på turen hjem med det barn, som har været væk og undværet under begivenhedernes gang. Kan man tillade sig sådan noget som mor ? Ansvarlig mor ?

Vega skal også lige lande efter en forlænget weekend hos sin mama, og en dag i børnehaven kan man tydelig mærke. Hun vil gerne sidde og putte i sofaen med lidt snacks og lidt tegnefilm. Og det får hun lov til. Også fordi at jeg synes det er rart, at sidde tæt og finde hinanden igen.

Så nej, det blev (heller) ikke denne weekend, hvor hytten blev renskuret, bilen blev ordnet, bloggen blev fyldt med indlæg, mails blev besvaret og julegaverne blev købt. Men jeg har haft det dejligt, egentlig. Jeg har hygget med veninder, og så har jeg haft (tiltrængt) nærhed – omend det vist har gjort et par stykker lidt kede af det. Og så har jeg haft tømmermænd (igen). Begge slags. Både de fysiske og de moralske. I en alder af 35 (snart 36) og som mor.

img_2300

Valio; en laktose-intolerant alenemors valg

Sponsoreret

Over en lidt længere periode her i år, har jeg haft den fornøjelse at være Valio ambassadør. Jeg har altså haft opgaven, at smage mig igennem Valios (lækre) sortiment af laktosefrie sager…bestemt ikke en svær eller besværlig opgave ! For de er altså lækre – og så blir min mave så glad.

Vega får også de laktosefrie produkter. For selvom jeg ikke med sikkerhed ved, om hun er laktose-intolerant, og altså mærker samme smerter, oppustethed og mærkelige mave som mig, så gør det nemlig ikke noget ! “Raske” kan nemlig sagtens drikke mælken, spise de syrnede produkter eller bruger smøren, fløden, osten osv som Valio tilbyder. Alle kan fint spise de laktosefrie produkter uden at komme til at mangle noget som helst. Også børn.

img_2239

valio

Jeg spiser hver morgen en portion joghurt eller kefir med topping. Toppingen er som regel havregryn og mandler, men for tiden er havregrynene skiftet ud med en sprød cornflakes (uden gluten og laktose)…lidt variation er altid godt. Lidt frugt af en slags plejer der også at være på (evt bare frosne bær der er kogt op), men i øjeblikket holder det også lidt pause.

Og så er det jo snart jul. Og min yndlings chokolade er i butikkerne, såååå….det giver jo lidt ideer til alternativ topping 🙂

img_2237

Især hvis joghurten (eller kefiren) bliver min aftensmad, når Vega er hos sin mama, så er jule-chokoladen altså et hit. Og så kan det fint gå som en aften-dessert-snack også; så der kan være plads til lidt grøntsager og kød først (hvis man er lidt mere i hopla). Men (!) jeg vil gerne indrømme, at joghurt/kefir til aftensmad er et yderst benyttet alenemor-trick herhjemme !

img_2244

Hvis du vil læse lidt mere teori om laktoseintolerans så læs bla i mine indlæg HER og HER

Hvis du vil have opskriften på lækre tykke amerikanske pandekager og en frisk koldskål uden laktose, så er det HER.

Og en nem smoothie – også laktosefri – finder du HER !

Hulubulu Katrine hvor er du henne ? Blog pause…

Jeg ved ikke om I har lagt mærke til det (pleaaase sig at I har…), men jeg er væk…! Eller har været væk, for jeg skriver jo nu…men forsvinder igen liiige om lidt.

Egentlig ærgre det mig lidt, at jeg har været nød til at hive stikket ud fra bloggen – og egentlig også fra snapchat og instagram (dog med sporatiske fremvisninger). Jeg kan ikke lide ikke at leve på til mine egne forventninger, og det gør jeg ikke her. Jeg vil gerne bloggen. Jeg vil rigtig gerne de oplevelser der følger med i form af rejser, ture, events og produkttest – og den frihed det giver mig i forhold til at gå ned i tid på “mit rigtige arbejde”. Tid er penge som mange af jer nok ved.

Men lige nu er jeg nød til det. Desværre. Altså at have trukket stikket – og måske gøre det lidt mere i tiden fremover. Jeg er træt. Jeg kan ikke huske. Jeg glemmer navne – også på mine daglige kollegaer. Jeg kan have svært ved at finde ord frem og tale sætninger (og dem kommer der ellers mange af). Min hjerne (og krop) fungerer ikke optimalt. Min læge er for såvidt på sagen, og jeg har da også fået et bud på en “diagnose”, her inden jeg skal have taget nogen prøver i morgen.

Der er mange sider af sagen; mit rigtige arbejde og presset der på mange niveauer, mit privatliv, mit helbred osv…men summasumarum; jeg er træt – fuldstændig udmattet psykisk og fysisk.

Men jeg er her stadigvæk – trods alt – et eller andet sted. Jeg hænger lidt i endnu. Men forklaringen på mit fravær har I altså her.

img_6947

Billede fra dengang jeg var indlagt i foråret med mavesmerter

Sponsoreret video // Yo-Yo fra Lidl til alle jer der gør julen speciel

…og her menes der helt sikkert ikke mig selv ! The Grinch bliver jeg også kaldt på jobbet, også selvom jeg virkelig prøver. Jeg prøver at komme i bare nærheden af lidt julestemning, om ikke andet så for Vegas skyld !

Men hemmeligheden er at det går ret trægt !

Vega har formenlig Verdens sløveste nisse herhjemme. For første gang i går fik den nosset sig sammen til at lægge en gave i hendes strømpe (og bamsernes strømpe). Den driller mest i selskab med og på foranledning af børnehavens drillenisse, og den drysser egentlig ikke særlig meget stemning eller andet af herhjemme. Til dens fordel skal dog siges, at den husker at lægge små chokolader ude foran dens nissedør til Vega.

Men det er en træt nisse. Ligesom Vegas mor.

Heldigvis skal vi ikke holde jul herhjemme bare os to (tre). Vi skal hjem til mine forældre og bedsteforældre og have and, juleslik (håber jeg) og hygge. Og min mor ordner det hele. Tror jeg. Håber jeg. Indkøb, madlaving og oppyntning – jeg skal bare sørge for at have vores gaver med. Jeg starter gaveshoppingen i morgen – eller i næste uge.

Til gengæld er Lidl’s julevideo faktisk fed. Og personligt kunne jeg godt bruge nissepige-danserne til lige at give lidt ekstra stemning 🙂 Eller lige at snuppe en pakker eller to fra en af de tjekkede damer…

_e9c1855-ret-01

Hvordan er det mon hjemme hos jer med julen ? Hvem sørger for julestemingen ? For slæbet ? For kokkereringen ? For gaverne ? Og julepynten ? Og alt det andet I formentlig nyder godt af ??

Indlægget er sponsoreret af LIDL

Older posts