Diverse Black Friday tilbud og rabatter #altgodt

Weekend ala julefrokost “ortopæd-style” versus “familie-style” !

Mandag er tit en god dag til lige at dvæle lidt ved de gode stunder i weekenden. Man kan selvfølgelig også tænke over det, som måske ikke lige gik efter planen, men at bruge tiden på det rare er nu engang at foretrække. Hvert fald i dag om ikke andet 🙂

Min weekend har nemlig været god. Også selvom der var lidt lettere tømmermænd at spore om lørdagen efter vores ort-kir julefrokost om fredagen – og vel egentlig mest efter den mørkeste og alkohols-tungeste øl jeg fik sammen med kollegaerne fra Riget før julefrokosten med mit rigtige arbejde. Kollegaerne fra Riget var kun midlertidige og i anledningen af implementeringen af Sundhedsportalen, som jeg skulle hjælpe den med. Jaja, computernørd over night – hvem havde regnet med det ?!

Men de har været så mega optur – både dem fra Riget og så superbrugerne fra de andre af regionens hospitaler også. Vi har storhygget i de tre uger “Hypercare” perioden for implementeringen var i gang – også selvom det var et kæmpe IT-system der skulle sættes i gang. Det klarede vi snildt ! Alle sammen !

Og når man så ligefrem får “fredagsøl-buddies” ud af det, jamen så kan man næsten ikke be om mere ?! Eller det skulle da lige være øllen fra Søernes Ølbar som vi fik i den første uge af implementeringen; den var sgu god – og hvorfor så fjerne den igen ?!

Julefrokosten med “mit rigtige arbejde” altså ortopæd-kirurgisk afdeling på mit eget store hospital forløb i god ro og orden. Helt atypisk de klassiske ort-kir-fester ! Men på en måde også knapt så pinligt, og egentlig rart også ! Er jeg mon ved at være for gammel til den slags ?!? Anywhos så var det fedeste al dansen med tøserne – til al den alt for seje musik ! Seriøst hvem elsker ikke at danse til Marcarena, Scooter, Nede Mette, For evigt og diverse andre 90-00’er hits med MASSER af bas ?! Hvis I fulgte med på snappen kunne I høre  (og se) de mega upassende sexfikserede fælles sange, der blev budt på (men uden egentlig IRL-action!?), og videoen med et par ortopæder der fjerner et marvsøm fra et lårben….av for dævlen man forstår gost at ens patienter har pisse-naller bagefter !!!!??

Det næstfedeste var at jeg kunne få et lift hjem af en kollega, der bor næsten ved siden af mig (niiice), lige på slaget hvor trætheden begyndte at melde sig. Jeg var hjemme allerede ved 01-tiden og mine overnattende babysittere (mine forældre) blev meget overraskede over at se mig SÅ tidligt. Sån er man nok bare blevet såååå voksen (*hosthost*!).

Dagen derpå stod først og fremmest på at ligge inde i sengen og nyde samtalerne mellem Tutti og mine forældre. Hun siger så sindsyg mange søde og sjove ting, Tutti. Og de hyggede sig, mega meget. Modellervoks, malebøger, spil, lave egen chokolade julekalender (uhh som hun i skrivende stund har glemt alt om…to sek…!), gå på legepladsen, se på juletræ og alt derimellem… Så hyggeligt – og rart for mit hovedet.

img_2198

Først på eftermiddagen kørte vi op til min søster og hyggede med dem resten af dagen. Vi blev og sov, da næste dag fuldstændig stod i den næste julefrokosts tegn, nemlig med hele min mors familie. Maden var bestilt i Føtex af min onkel og min mor, vi dækkede op og så sad vi ellers til langbord det meste af dagen og spiste, hyggede og lavede vores store familie-jule-tradition nemlig julebanko. Tutti og min kusines datter på 3 år havde en fest og legede så godt hele dagen. Man så dem knapt !!! Sådan noget kan ikke købes for penge…så overlever man at heldet svigter i både kærlighed og spil, og at man ikke får hevet alle banko-gaverne hjem.

Familiehygge i stor stil med efterhånden godt med småbørn – også på vej <3

img_2199

Har I lavet noget lækkert i weekenden ?! Hvis I egentlig gider spørges ??! Jeg synes bare det er på sin plads lige at give spørgsmålet videre – for jeg vil også gerne høre lidt om jer…meget mere egentlig; men mere om det på et senere tidspunkt 🙂

  • Og HUSK så lige at I stadig kan vinde den lækre LEGO City Brandstation HER inden på onsdag, det er nemt <3
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Diverse Black Friday tilbud og rabatter #altgodt