Jeg irettesætter andre børn. Og kysser mit barn på munden.

Jeg havde en fødselsdepression – altså før, under og efter fødslen !

Jeg er ikke helt sikker på, at jeg har sat ord på forløbet under og efter min graviditet før. Og jeg tror faktisk ikke jeg har kaldt det en fødselsdepression før ?! Men det giver overordnet bare så pisse god mening; hvis altså en fødselsdepression godt kan komme, når graviditeten starter ?

Jeg laver et overblik, tilbageblik og svarer på nogen super personlige spørgsmål over hos den altid skønne og mega søde Juliane Harkjær (tidl. Juliane Axen) HER….

(Uddrag af Julianes post…)

Hvornår fandt du ud af du havde en fødsels depression? 

Min fødselsdepression var måske ikke en helt almindelig fødselsdepression. Men det er nok også sjældent at psykiske ting følger en regelret kurve, omend de for nogen gør det. Faktisk er det først her med hele mit graviditets- og fødsel forløb godt og grundigt bag mig, at jeg kan sætte et overordnet ord på det. Jeg kalder det en fødselsdepression – som bare startede før fødslen !

Jeg var så ulykkelig i hele graviditeten. Jeg græd og græd hver eneste dag, og var to gange til lægen for at snakke om abort. Jeg kunne simpelthen ikke kapere at have det så fysisk dårligt; ikke at kunne holde af nogen – og slet ikke barnet i maven…

….

Shit hvor har jeg grædt ufatteligt mange tårer. Skubbet sindssygt med mennesker fra mig. Og bare været et helt andet mig ! Det må da også siges, at jeg har mistet (hvad der føles som alt) rigtig meget undervejs.

“Rigtig meget” sikke en lorte underdrivelse…

Jeg er helt sikker på, at jeg havde været et andet sted i mit liv, hvis ikke depressionen havde kvalt mig – og mine omgivelser. Jeg ønsker det ikke det for mine værste fjender – det er sgu spild af liv !

Her 4 år efter er jeg ved at få snuden oven vandet. Jeg har brugt min blog meget. Og fået en del hug undervejs. Dels for mit noget bramfrie og udadreagerende indhold, som til tider har været meget sort, ulykkeligt og negativt…men at have en bragende depression, reagere på ens anti-depressiver (negativt) og så miste alt samtidig var for meget til mit ellers positive sind ! Jeg undskylder for såvidt ingenting, det er bare forklaringen – som jeg kan se her i bakspejlet 2-3-4 år efter !

Shit !

Mange i blog-verdnen (læsere, andre bloggere, diverse andre kollegaer osv) kender ikke mit rigtige jeg. Desværre. Håber jeg hen ad vejen får chancen for at vise det frem – og at de folk er parate til at tag det ind. Det der med første/andet hånds indtrykket kan jo være svært at deale med.

På trods af de værste 4 år i mit liv, har jeg fået det ALLER-YPPERSTE ud af det….min datter.

IMG_7245

   

6 kommentarer

  • Maria

    Sender dig tusindevis af kram!!!

    Jeg har været igennem 2 fødselsdepressioner og den sidste startede også da jeg var ca 20 uger henne.
    Det tiltog og efterfølgende, da min datter var født, blev det et rigtig helvede.
    Den jeg fik med min søn, var “overstået” efter ca 4 måneder. Dog måtte mine forældre agerer primære personer for ham de første 2 måneder også var jeg med på sidelinjen. (Var 20 og havde netop fået konstateret borderline)
    Med min datter startede det før og gik først rigti over, da hun var omkring 2 år!!
    De første 7 måneder havde hendes far barsel og tog hende, for jeg var på randen af, at tage mit eget liv 🙁
    Da hun blev 12 måneder kunne jeg pludselig se, at hun var sød og begyndte stille og rolig på en tilknytning.
    Min ældste blev 7 i juni og den yngste blev 3 i april. Jeg er fuldstændig benoret over, at vi har det så godt sammen alle 4 her hjemme og elsker, at jeg kæmpede og overlevede!!
    Da jeg var 25 blev jeg steriliseret, med anbefaling fra min læge.
    Både de profesionelle og jeg, var af den overbevisning, at blev jeg gravid med nummer 3, ville jeg IKKE overleve ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Åhh SHIT Maria, det lyder som en sindssyg hård tid ! Wouw ! Hvor er jeg da ked af at du skulle igennem noget så voldsomt ! Og ja, det var sikkert en god beslutning med sterilliseringen <3 For overleve, det SKAL du !!! Jeg er glad for at din mand hjalp dig og at I stod sammen…det er virkelig også mit #lifegoal til fremtiden !! Fedt at I har det dejligt sammen alle sammen, det fortjener I sgu <3 <3 <3
      TAK for din historie – omend den er noget barsk !
      KRAM – og tak for din altid tilstedeværelse og kommentar-skrivning (det holder bloggen her i live<3)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marianne

    Stærkt skrevet. Som fast læser igennem et par år synes jeg godt jeg kan fornemme at du har fået det bedre.
    Virtuelle kram til dig

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine-gammel-mor

    Jeg er ny læser men stiftede jo et kort bekendtskab med dig i skilsmisse serien.
    Jeg hader bare ordet “fødselsdepression”. Måske fordi det dækker SÅ meget mere over ordet fødsel og depression og jeg ville mene at vide hvad jeg taler om med 3 børn. Jeg mener faktisk ikke at der er er ord der dækker fyldestgørende. Jeg har haft en efterfødselsreaktion med alle 3 børn. Jeg har været helt derude hvor jeg ville hænge mig i et træ med de to første. Med den sidste på 4 mdr. Har jeg “bare” tudet og råbt og tænkt “hvad helvede har jeg gjort”….. Med den viden at det GÅR over (for langt de fleste)…. Og jeg ved godt hvad jeg laver…. Jeg skaber den lille familie jeg altid har drømt om siden jeg i en ung alder blev forældreløs…. Men jo jeg har også været der….. Med et splittet parforhold, stiftet bekendtskab med angst og benzodiazipiner og selvmordstanker….. Og her på den anden side tænker jeg: “Var det mig, hende psykosen der ellers har styr på det meste?”….. Og det var det åbenbart og vi er SÅ mange der vælter rundt i moderrollen😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jamen VELKOMMEN og hvor dejligt med en ny læser <3
      Og ja, ordet er virkelig ikke særlig rammende – det er alt for snævert ! Ingen har en depression kun når de føder… Faktisk var min mor også selv ret ramt af det, og ville ikke have flere børn grundet det (kommer jeg da lige i tanke om !!) Det lyder også som en barsk omgang for dig, men hvor er jeg da bare glad for at du kom over det ! Er I stadig sammen din mand og dig ??? (Det håber jeg ) Og ville jeg ønske jeg havde noget at få flere børn inden jeg blev skilt 🙁
      Kæmpe krammer til dig, og håber du bliver hængende 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg irettesætter andre børn. Og kysser mit barn på munden.