Bryn, barnedåb og venindehygge

Det er vist egentlig ikke så tit, at jeg tager jer med rundt om en masse dagligdagsting – eller ugen der gak – herhjemme. Jeg tænker altid, at det gider folk ikke læse, men læser det faktisk flittigt hos de andre bloggere jeg følger, og synes at det er noget af det mest hyggelige. Fancy hverdage eller ej.

Så jeg har næsten altid tanker om at gøre det selv. Men når jeg sidder ved tasterne fryser jeg lidt fast. Jeg kommer til at tænke på hvem der læser med, på hvad de tænker om det de læser og om dem jeg tænker på (og gerne ville skrive omkring – ikke om men omkring) læser med. Alt for meget tankespind, der gør det hele lidt for umuligt. Jeg tænker – helt sikkert – for meget, og føler – ditto – for meget. Og har lidt svært ved ikke at flyde det hele udover bloggen…men når jeg lader være, så fryser min hjerne altså også lidt fast.

Men alt skal ikke være følelsesporno, og jeg vil også gerne have jer med “lidt rundt” – og så håber jeg at I vil med 🙂

I sidste uge fik jeg lavet min første omgang “touch up” på mine bryn efter at de blev “tatoveret” midt i juli. Jeg var ikke lige så angst, som sidste gang. Men jeg var egentlig lidt ked af at skulle under nålen igen, da de jo endelig var fadet og bare var perfekte. Men touch-up er en del af behandlingen, så jeg måtte afsted – og deale med skovsneglene endnu engang.

IMG_0842

IMG_0890

Heldigvis var det dog ikke så slemt som første gang, og hverken mine forældre eller Tutti kom med nogen kommentarer på trods af at de så mig lige efter behandlingen. På jobbet var de også yderst skånsomme mod mig, selvom jeg havde forberedt dem på at det kunne være voldsomt. Nu er skorperne faldet af – og det voldsomme er væk. Nu skal farven bare lige falde til over de næste uger, og så skal jeg overveje om det sidste touch-up skal udføres i oktober, og så er de færdige. Jubi ! Tænker at lave et indlæg om brynene, når alle touch-ups og billeder er i hus…

Ellers har ugen stået på et besøg af mine forældre, da min mor skulle på Riget til nogen hjertetests i tirsdags. Et hurtigt besøg på en lidt trist agenda, men hyggeligt også selvom Tutten slet ikke kunne forstå, at de skulle hjem igen lige når de var kommet. Hun græd og græd ! Da ballet var aflyst i onsdags var der plads til at Tutten kunne have hendes gode veninde med hjem. De hyggede sig som altid, og moren fik lokket dem i deres nye BFF t-shirts fra Stylepit og Ungdommens Røde Kors, som er lavet til fordel for mindre bemidlede børn og unge. Og dét vil vi sgu gerne støtte ! Du kan også støtte ved at købe t-shirten (eller t-shirtene) HER.

IMG_0853

Tutti skulle – som vanligt – hjem til hendes mama i fredags, og det gav lige en mulighed for at jeg i ro og mag kunne finde en gave til min venindes søn, der skulle have barnedåb dagen efter. Og nej, jeg er sjældent i god tid ! Og at bruge en fredag eftermiddag på Østerbrogade med at se på butikker, shoppe og hygge, det sker altså nærmest aldrig, men shit hvor var det bare lækkert ! Gaven til dåben kom i hus – sammen med lidt tøj til mig selv – og efter en tur på Starbucks så var det hjem på sofaen og slappe af.

Barnedåben blev uden Lilletut, også selvom det var hos min rigtig gode veninde og der var mange andre børn med. Mama og jeg har byttet en del rundt de sidste uger – primært på foranledning af mig, så denne weekend blev fredet, selvom det havde været hyggeligt at have Tutten med, når alle andre havde deres børn med. Men så havde jeg da bare en hyggelig eftermiddag selv, fik snakket med en masse og nød maden uden forstyrrelser. Og så var det jo at der gik rødvin i den om aftenen, da jeg så kom hjem og fik en veninde på besøg efter dåben. Shit man ! Hvis I nåede at se min snap reportage om natten, så undskylder jeg…og yep, det affødte indlægget fra igår “10 ting man skal la vær med når man er fuld” 

IMG_0914

I dag har jeg stadig været lidt rusten – man er bestemt ikke 17 længere, når det kommer til tømmermænd ! Men Tutti er kommet hjem i morges, og så er man jo bare på som vanligt…også selvom man føler sig som værende 55 !

10 ting man skal la vær med, når man er fuld

Jeg har været skiftevis alenemor og alene-mig i de sidste to år siden mama og jeg blev skilt, og selvom at det er pænt lang tid efterhånden, så har jeg altså ikke helt vænnet mig til det. Jeg synes stadig det er akavet.

Især “dagen der på” med tømmermænd. Så føler jeg nemt at mit liv er meningsløst, og at jeg spilder min tid i min seng eller på min sofa. Akavet. Men sjovt mens mor-/fuldskaben står på of course !

Og så skal man (også selvom man er 35!!) styrer sig engang i mellem… Og man skal seriøst la vær med følgende, når man er fuld…

  1. Lægge planer – de er aldrig så gode IR(sober)L !
  2. Lave snap reportager – man er bare ikke lige så journalist-Nice som man selv tror…
  3. Skrive beskeder til sin ex kæreste…
  4. Skrive beskeder til sine måske flings…
  5. Købe shots og drinks lige før man skal hjem !
  6. Cykle hjem – og slet ikke mens man skriver besked til sin ex kæreste samtidig…
  7. Tænke at det er en god ide at lægge sig til at sove på et trappetrin !
  8. Skrive til random venner og bekendte (og ikke så bekendte) om de vil med i byen…
  9. Lave diverse aftaler med diverse folk !
  10. Like diverse ting på facebook eller instagram – og slet ikke fra førnævnte ex eller flings…

Sidste weekend var der Pride, denne weekend en veninde bytur og for at det ikke skal være løgn, så er der Gud-hjælpe-mig næste weekend årtiets STØRSTE fest, når Herlev og Gentofte Hospitaler afholder deres første samlede personalefest, for hele det nu samlede HerlevGentofte Hospital – med fri bar ! Ohh help me God !

Har I haft en god weekend ? Uden for mange akavetheder ??

IMG_0926

Vind den lækre opdaterede Stokke MyCarrier bæresele

KONKURRENCEN ER SLUT ! Vinderen står til slut i indlægget – og er kontaktet <3

Sponsoreret konkurrence (præmie til jer)

Det er lang tid siden, at jeg har lavet en konkurrence til jer herinde, synes jeg. Og da jeg i samarbejde med Stokke, har fået muligheden for at udlodde en super lækker Stokke MyCarrier bæresele, så er det da NU at det skal ske. Konkurrencen altså – I fortjener det. Og det er altså en lækker – opdateret – bæresele, som I kan vinde…

Da jeg havde født Lilletutten, søgte jeg en masse på bæreseler. Og på meget andet; man var vel førstegangs mor ! Men især mht bæreseler, slynger, vikler osv syntes jeg – også kva min uddannelse som fysioterapeut – at der var mange erfaringer, meget viden og så også mange rygter at tage stilling til. “Bæreseler var skadelige for børnenes hofter” !! “Bæreseler ødelagde drengenes sædkvalitet” ! Det lød bestemt ikke rart, og da slet ikke noget, som jeg ville byde min nyfødte datter !

Men var det nu også så slemt ?? Og hvordan står det til nu egentlig ??

NEJ ! Det var selvfølgelig ikke så slemt. Og nu er det hele faktisk bare blevet endnu bedre – som i virkelig lækkert, smart, handy og bedre. Og lad os så også få aflivet den med at bæreseler giver hoftedysplasi ! Stokkes bæresele er nemlig godkendt af  “The International Hip Dysplasia Institute (IHDI)” som et “hofte-sundt” produkt, og kan altså sikkert bruges i de første mdr af dit spædbarns liv, da det tager hensyn til hvordan hofterne udvikles her (læs evt mere  på www.hipdysplasia.org).

Den nye MyCarrier bæresele leveres med en “Front-Carrier”- og en “Back-Carrier” del, som giver maksimalt med muligheder for at bære dit barn, så det kan opleve lige præcis dét som dets alderstrin, vågenhed og opmærksomhed opfordre (og udfordre) til.

Fra Stokkes eget informationsmateriale fortælles der :

“Front-Carrier delen kan anvendes i den indadvendte position fra barnet er fire uger gammelt. Når din baby selv kan holde hovedet, kan Front Carrier-delen også bruges i en udadvendt position, således at barnet får en fornemmelse for omgivelserne.

Fra ca. ni måneder og op til 15 kg., kan Back Carrier-delen anvendes, så dit barn følger med i verdenen omkring sig i øjenhøjde med forælderen. Sædet i back carrier delen har to niveauer og kan dermed vokse med barnet.

Stokke MyCarrier er ergonimisk designet til at yde optimal støtte – både til barn og voksen. De to separate dele tilgodeser de meget forskelligartede siddepositioner foran og bagtil, hvilket sikrer at barnet altid sidder sikkert og ergonomisk korrekt.

Bæreselen er lettere at anvende end nogensinde før: Når du køber selen, er du kun tre klik fra at tage den i brug. Den opdaterede MyCarrier gør det nemt for forælderen at anbringe barnet i selen og den er naturligvis justerbar og kan dermed anvendes af både moderen og faderen”

Jeg ville ønske, at jeg havde haft muligheden for denne her top-lækre opdaterede bæresele, da Tutti var lille. Men den var først at finde i salget fra marts 2016, så det må blive næste gang 😉

Du kan vinde en i valgfri farve; den findes i brun, rød, dyb blå og sort (dog kun i en mesh udgave) !

stokkebæresele

Alt du skal gøre er at skrive en kommentar herunder med dit farvevalg og fortælle hvem der skal være så heldig at blive båret rundt i den nye bæresele samt følge bloggens facebook side (find den HER) <3

Vinderen trækkes SØNDAG D. 4 SEPTEMBER 2016 kl. 21.

Held og lykke <3

OPDATERING d. 4/9-16 kl 21.17.

Vinderen er fundet – kommentar nr 66, Mathilde Winther TILLYKKE !!! Du får en mail…

Skærmbillede 2016-09-04 kl. 21.13.16

Anygays…her til Priden

Er der et bedre tidspunkt at lave en omgang “Anygays” end her på selveste Pride parade dagen ?! Kulminationen på Pride ugen – mangfoldighedernes fest. Ish…for jeg er faktisk lidt blandet overfor denne dag – egentlig…

Men “Anygays” vidste I at…

  • jeg faktisk ikke helt har affundet mig med om jeg er “lesbisk” endnu ? Efter at have været sammen med primært damer siden ca 2005 – og at have været gift med en – og at have et barn med hende også…
  • “Priden” ikke kun er her i dag lørdag ? Men faktisk er arrangementer i en lille uge – inde på Rådhuspladsen og diverse steder rundt om i miljøet. Der er fx også børnearrangementer – som vi aldrig har været til btw.
  • det fedeste homo-sted da jeg gik ud (dvs før Tutten) var Vela ? En lesbisk bar inde på Victoriagade på Vesterbro. Der er billige lyserøde jordbærshots, bordfodbold og også adgang for mænd…
  • jeg har engang scoret en dreng inde på Vela…eller har nok i virkeligheden scoret flere. Kommer i al fald som minimum i tanke om 2. Og den ene aner jeg (stadig) ikke hvad hedder.
  • jeg i en pæn del år skulle lyve for min familie om at være sammen med en pige ? Mine forældre troede ikke at de andre i familien ville forstå og acceptere det, så jeg måtte ikke fortælle om det – og opfandt derfor et helt parallel liv oppe i hovedet, som jeg så fortalte om.
  • det var min lillesøster, der breakede sandheden for resten af familien til min 30 års fødselsdag i hendes tale til mig – undtagen til mine bedsteforældre som stadig ikke måtte vide det (og ikke var tilstede). Alle blev selvfølgelig KUN glade på mine vegne. Shit det har været spild af mavesmerter, depressioner osv i alle de år….
  • det stadig ikke er nemt eller naturligt for mig “at være til piger” overfor min familie – heller ikke selvom Vega selvfølgelig gør det nemmere. Men lidt pinlig vil jeg nok altid være. Desværre !!
  • at mine bedsteforældre fik det at vide lige før Vega blev til; at jeg var kæreste med en pige. Og selvfølgelig blev de KUN sindssyg glade på mine vegne ! De havde været så kede af, at jeg altid var alene og aldrig havde en kæreste (efter jeg droppede deres yndlings “svigersøn” der i 2004/2005) – hvilket jo på ingen måde var sandheden, da jeg næsten altid har haft en kæreste – og selv boet sammen med en del af dem.
  • jeg faktisk tenderer en lille smule til at føle mig enormt udstillet til netop paraden – altså som en freak. En unaturlig ualmindelig én. Som har brug for et optog for at folk kan kigge på mig udefra; mig og “min slags” !!
  • jeg faktisk er lidt nervøs for om nogen kunne finde på at lave noget terror-halløj til paraden eller til paradefesten inde på Rådhuspladsen senere. Shit, der har jo været så meget !
  • jeg blev “smittet” med det lesbiske, da jeg flyttede fodboldklub og begyndte at spille i BK. Skjold her på Østerbro i netop 2005. Jeg havde før/under skiftet en mandlig kæreste, som drillede mig med at skiftet formentlig ville gøre mig lesbisk… “Hold nu op” sagde jeg til ham….men 3-4 mdr efter slog vi op (efter 4 år) og jeg begyndte at være sammen med piger.
  • min første pige-kæreste var min praktik vejleder, som jeg havde som fys-studerende i mine to sidste praktikker af studiet på et hospital.
  • og at min sidste kæreste, faktisk netop var studerende ude hos os/mig på mit nuværende hospital.

Anygays så er der fest i morgen – hele dagen hvis vejr, folkemængde og andet tillader det. Paraden starter på Frederiksberg kl 13 og går roligt gennem Frederiksberg og Vesterbro ind mod Rådhuspladsen. Sidste år havde jeg Tutten (og et filmhold) med – i år bliver hun passet af min sødeste veninde, og jeg fester med en masse dejlige damer… Måske ses vi ?!

IMG_4517

IMG_4538

IMG_0398

Find mig her i løbet af dagen… Katkarojo / Lilletutogmor.dk

Sponsoreret video – En hyldest til alle mødre, ja også dig !

Sponsoreret af P & G

At der for tiden er OL, har vist næppe gået nogens snude forbi. Og at der er en masse helt fantastiske og mega seje atleter, der skovler medaljer ind, har vi vist heller ikke misset – og da slet ikke nu hvor også de danske atleter out-shiner alles forveninger og bestemt også sætter deres præg på det hele i medaljerusen.

Vi kan sgu også her i Danmark ! Et højlydt og skingert anerkendende “Weeee” skal lyde, efterfulgt af et kæmpe “Tillykke” til dem alle.

Også til alle dem omkring dem. For det kræver både sin “mand” og sit bagland at nå helt til tops – eller halvt…eller bare være med ! Og så kræver det da også “sin mor” !

Os der er mødre ved hvor langt vi vil gå for vores børn. Bære dem gennem ild og vand. “Curle” foran dem som galt det livet. Og altid være der med støttende ord, kram og kys som minimum. Jeg ville i al fald ! Og min egen mor ville helt sikkert også – især med den høje skingre stemme råbende “KOM SÅ KATRINE, KOM SÅ KATRINE “!! (Been there, done that til MANGE af mine fodboldkampe som mindre !)

Mødre kan være pinlige (I should know), men for dævlen, hvor er de der også bare altid ! Også selvom de ikke ved noget om tingene eller egentlig fysisk kan ændre eller gøre noget. De er der bare og støtter. Om ikke andet så i ånden. Og det VED jeg bare også at DU gør – så mega high-five til dig som mor (med/uden en OL atlet til barn)…og alle andre mødre. Vi gør det alle så godt vi kan. Støt nu hinanden – også på de skrevne medier <3

Indlægget er sponsoreret af P & G – tankerne og teksten er mine egne som altid

Older posts