“Jeg vil ikke hjem til mama…” !!

I går aftes kom vi hjem efter en skøn dag i Sommerland Sjælland med min veninde og hendes lille søn. Det havde været en lang dag. En varm dag. Og en fed og mega begivenhedsrig dag for Lilletut – og os andre. Mere om selve dagen i Sommerlandet senere, for det kan anbefales kan jeg da lige slynge ud ! Dagen før i går havde vi også været ude på skønne eventyr, men dengang i den anden ende af landet nede i Knuthenborg Safaripark. Max packed weekend. En sjældenhed inden I ruller øjne 😉

IMG_8003

Jeg var træt, da vi kom hjem, og det var Tutten også. Ingen lur i bilen hjem fra Nykøbing Sjælland (ish) og over Ølstykke, hvor min veninde bor. Vel hjemme lavede vi picnic på stuegulvet med den madpakke, vi ikke havde fået spist i Sommerlandet, fordi vi spiste en cowboy buffet deroppe istedet. Lilletut elsker picnic’er, og min vurdering var klart, at hvis hun skulle nå bare lidt mad inden hun crashede, så var det sådan, det skulle foregå.

Midt i hyggen på tæppet – og aftalerne om hvor mange bidder af rugbrødshapseren, der ville give lov til mælkesnitten – ville jeg lige begynde at forberede Lilletut på den næste dag, som i følge deleaftalen lavet i Statsforvaltningen med mama, fortalte at Tutti skulle med mama hjem efter børnehaven, gik det helt galt. Lilletut brød helt sammen og græd og græd ! Hun ville ikke hjem til hendes mama imorgen, hun ville blive hos sin mor !

Dét er virkelig længe siden, at jeg har hørt hende sådan. Jeg blev helt ked af det. Både på mamas men også Tuttis vegne.

Selvfølgelig får sådan et udbrud ikke lov til at vi laver tingene om, for jeg ved jo godt, at hun var træt oven på en travl, begivenhedsrig og god weekend. Men man får da lige et stik i hjertet – og nåhr ja; hånden på hjertet; så får jeg da også et lille bitte større kick ud af, at mit barn ENDELIG græder efter mig ! Jaja, jeg er ikke stolt af det – og siger det bestemt ikke højt til Tutten. Men jeg hører jo mest på, at Tutti savner sin mama og vil derhjem, så en lille ændring med omvendte fortegn er altså ok engang i mellem…

Jeg fik selvfølgelig hurtig samtalen over på, hvor hyggeligt det ville være hos mama, hvad de måske skulle lave, og at jeg kom og hentede hende igen, så hun skulle sove og putte med mig igen. Det hjalp at snakke om noget andet, og Tutti glædede sig så bare til at vi kunne læse “My Little Pony” for anden dag i træk (normalt er der kvoter for den bog !), og til at vi tirsdag (i morgen altså) skal hen til et bamseværksted (Build-A-Bear), hvor hun skal lave hendes helt egen bamse. Tutti elsker bamser – meget !

Putningen gik som normalt, og jeg var da sikker på, hun havde glemt det om morgenen igen (altså i morges), men det havde hun ikke. Da jeg igen fortalte, at det var mama, der hentede hende ved bussen startede showet forfra. Jeg forsøgte at rumme det, tale om det og tale væk fra det og adsprede endnu engang, og det lykkedes også igen. Men man (jeg) bliver nu bare lidt rådvild, når jeg ser det lille barn blive så ked af det. Man vil jo gøre alt. Hjælpe, feje sorgerne væk, gøre det hele godt igen !

Da jeg skulle hente hende igen hjemme hos mama efter aftensmad, er det første jeg hører efterfulgt af gråd: “Nej !! Jeg vil ikke hjem ! Jeg vil blive hos min mama !! Jeg vil ikke hjeeeeeem !”

Ar’men Tutten for dævlen… 😉

Det er ikke nemt – for hverken store eller små. Men mama og jeg er blevet gode til at håndtere det, også selvom det selvfølgelig gør ondt på os hver især (lidt på skift). Mama havde idag svært ved at sige farvel til den grædende Tut, men hun gjorde det på en super god måde ved både at rumme, snakke og adsprede – og så kramme og kysse.

I bilen gjorde jeg det samme ved igen at rumme hendes savn til mama, snakke om det, tælle dage til hun skal til mama igen og så adsprede. Det funger altså – heldigvis.

<3

En uge og nu en weekend med knald’å

Jeg har gået på idrætshøjskole i Sønderborg. Altså Sønderborg der ligger så langt nede ved grænsen, at det næste er Tyskland. Og de snakker også næsten tysk dernede. Siger “bon” for slik, “mojn” for hej og “knald’å” når noget har knald på og er vildt.

Vi brugte det meget på skolen; “knald’å” og det beskrev det sgu meget godt altså opholdet på højskolen. Knald’å i alle henseender ! Det var en fed tid, og jeg ville ønske at alle enten har prøvet at gå på efterskole eller på højskole, det skylder man næsten sig selv.

Anygays så har den netop forgangne uge i sandhed haft “knald’å”… You know… Jeg har startet arbejde op igen efter operationen, ikke på fuldtid men en god kombination, hvor jeg også har haft tid til at tage hjem og sove inden Lilletut skulle hentes fra børnehaven. For hold nu op hvor har jeg været smadret. Min krop har slet ikke kunnet hænge sammen, når klokken blev over middag. I tirsdags måtte jeg tage en 45 minutters lur i bilen, inden jeg hentede Tutten ! Og ellers har jeg hver eneste dag taget en lur på ca 2 timer, når jeg er kommet fra job. Trætheden har været så knugende, at jeg intet andet har kunnet end at sove, for at kunne være der for Lilletut bagefter. Især når jeg indtager mad (til frokost) går min krop helt i dvale, som om den har svært ved at nedbryde maden…

Min hjerne er heller ikke helt i omdrejninger endnu, men det hjælper da på det, og lidt ros fra ens patienter er altså en god kickstart til at få selvtilliden tilbage igen. At vi så oven i hatten har fået et kæmpe nyt IT-system på hospitalet, som bare udfordre ALLE og gør tingene tusind gange mere besværlige (her i opstartsfasen), hjælper ikke på min nedsatte hjerneaktivitet. Hold nu kæft hvor skal jeg holde tungen lige i munden for at huske alting.

Siden jeg startede i mandags har jeg haft et slags sidestik deroppe, hvor jeg før fik mine galdestensanfald.. Har nogen af jer andre opererede prøvet det ?? Det variere i “smertegrad” og kan være fra blot en irritation til en decideret smerte. Her i dag har det været turevise krampeagtige “sidestik”, som har trukket helt ned gennem den højre flanke og ned i lysken ?

Udover arbejde har Tutten og jeg hygget os. Morgnerne har kunnet foregå helt stille og roligt, da jeg har skulle møde en time senere, og hvor har det bare været lækkert. Tutti har været mit vækkeur hele ugen – hun vågner mellem 5.15 og 5.30 – og der er altså noget over ikke at skulle sætte alarm (også selvom barnet vågner freaking tidligt!). Så har Tutti haft en veninde på besøg. Tutten og jeg har været på legeplads, nede i gården og lege og har leget picnic på stuegulvet med vores aftensmad. Dét var altså tophyggeligt og Tutti nød det i fulde drag !

IMG_7743

I går var Tutti hos mama og jeg selv vovede at tage ud på besøg kl.20 ! På den tid plejer jeg jo normalt at sove ! Men hvor er det fedt engang i mellem at føle, at man lever lidt…om der så kommer noget godt ud af det, må tiden vist vise… 😉

I dag var en lang dag på jobbet (om det er derfor sidestikket har udviklet sig, ved jeg ikke ?) og Tutten holdt fri fra børnehave sammen med mama. Mama skrev i morges og spurgte om det var rigtigt at vi skulle i legeland i dag, for Tutten havde ikke snakket om andet. Hehe, hun er sød den lille, for nej, vi skal ikke i legeland i dag, selvom hun også havde fortalt ALLE pædagogerne det igår. Vi skal i Sommerland Sjælland på søndag – og det er dér legelandet kommer ind i billedet, for hvordan beskriver man ellers et sommerland for en 3 årig ?! Og at alting så skal ske “imorgen” eller “idag”, er vist også bare en 3årig-ting. Jeg fik mama til at få hende til at fokusere på, at vi lige først skal i Knuthenborg Safaripark i morgen og se på dyr. Og den købte hun heldigvis.

Men ja, det bliver en fed weekend med max knald’å program. Først en tur i Knuthenborg med min veninde og hendes søn på sammen alder som Tutten, og så en tur i Sommerland Sjælland med en anden veninde og hendes søn på 6 mdr på søndag. Og så til noget af det bedste – eller noget andet af det bedste; alle (næsten) mine gamle tøser kommer lørdag aften for at drikke vin og hygge. Jeg glæder mig SÅ meget til at se dem igen ! Vi ses bare ALT ALT for sjældent !

IMG_7727

Jeg blir sgu så træt – af mig selv !

Egentlig er jeg ret glad for tiden. Altså hvis vi nu ser “for tiden” som værende en god periode startende nogle uger/måneder før operationen. Jeg føler mig langt mere grounded i mig selv, min hverdag og mit liv. Jeg er tilfreds og jeg er glad på bundlinien. Den bundlinie der ellers har været bundløs og helt sort i mange år snart. Og det er så lettende. Tænk at være glad og lykkelig inderst inde.

Og hvorfor er det så lige, at den følelse liiiige skal voves lidt ? Skubbes lidt ud over kanten ? Udfordres ? Hvorfor er det lige at mit hovedet partout synes, at det så virker logisk at finde gamle følelser frem igen. Følelser fra dengang hvor tingene ikke var nemme. Kan jeg da ikke bare lade ting være ?

Faktum er at jeg de sidste mange uger har gået og sukket lidt efter en af mine ex-kærester. Noget som er spild af tid. På mange niveauer. Men jeg har fået ind i mit lykkelige sind, at NU, NU, er tiden til at vi vil lykkes. Tredje gang ER lykkens gang. Gammel kærlighed ruster ej. Og skæbnen ! Al sammen ting og fraser der kværner rundt i mit hovedet sammen med alle de gode minder. Jeg husker bare kun de gode ting, og jeg savner hende rigtig meget.

I min morfin-rus efter operationen så jeg dog pludselig det hele helt klart: Vi skulle være venner ! Ikke kærester (nåhr ja, det magtede hun heller ikke længere, havde hun lige fortalt) ! Alles klar und alles klapt ! Venner !

Jeg glædede mig til at se hende igen – som venner – og vi aftalte at skulle ses snart (i torsdags) – som venner. Behovet var vist størst fra min side, man dealer jo forskelligt med at “komme videre”, hvilket jo ikke gør sådanne ting nemmere. Havde man nu bare været helt ens, så ville begge jo være “glade” og “få det som de gerne ville have det”. Med os; vil jeg gerne ses og mærke at det er det rigtige ikke at være sammen, og hun vil gerne cutte kontakten for en stund for ikke at dvæle og gøre ondt værre…

Kvinder !

Vi fik aldrig set hinanden i torsdags (da jeg jo blev indlagt), men vi snakkede i tlf og hyggede os dér i stedet. Og så sås vi så i weekenden i stedet... Not easy I Tell You, not easy !

Om det har gjort det lettere for nogen af os – eller evt bare sværere, det ved jeg sgu ikke helt. Jeg ved bare, at jeg går og hænger lidt med mulen og får lidt “hjerte-stik” engang i mellem. Men om det er fordi, jeg godt ved at drømmen er tabt men hader tanken om at slippe det helt, eller om det er fordi jeg virkelig savner og mangler hende, det ved jeg ikke helt…

IMG_7491

Her endte det – i spådommen fra folkeskolen – med et lykkeligt bryllup 😉

 

Ting der (mest) sker i mit hovedet…

  • at jeg svarer på mine SMS beskeder. Hvad sker der for at jeg altid glemmer at svare folk fysisk tilbage, selvom jeg jo har svaret dem i hovedet ?! Jeg har fået utallige balder af veninder, familien og (gamle) kærester på den bekostning gennem tiderne.
  • at jeg er venner med mange af mine blogger-instagram-kollegaer. Man føler sgu man kender hinanden – eller jeg føler hvert fald, jeg kender mange af dem. Og tænker også til tider at vi bare passer godt sammen, og at det ville være fedt at lave ting sammen. Men af en eller anden årsag blir jeg sgu lidt introvert i mange af deres selskaber ?! Selvfølgelig hjælper det ikke, at jeg til de store SoMe-begivenheder tropper op med max tømmermænd oven på de vildeste fester med folk jeg kender fra Real Life. Så kan jeg jo godt forstå, hvis jeg virker lidt kedelig og akavet – eller sådan føler jeg mig i hvert fald. Tømmermænd og udadvendthed er svært for mig. Og så er det jo ikke altid, at man bliver inviteret med ud en anden god gang. Andet end inde i hovedet altså 😉
  • at jeg får vasket gulv. Need I say more ?!
  • at jeg får lavet en masse gode blog indlæg – og får skrevet om alle de andre fantastiske mennesker der er rundt om ude i blog-, SoME-, og Real Life- land, og alle de emner der popper op i hovedet på én, når man mindst venter det. Inde i hovedet får jeg det gjort – på en fed måde.

 

Kender I det ??  

IMG_7592

En uplanlagt weekend

De fleste elsker weekender uden for mange planlagte ting engang i mellem. Jeg gør også – altså den der fine mellemting mellem at have plads til spontane aftaler men heller ikke kede sig og ikke komme nogen steder. Når jeg har Lilletut skal vi lave noget udenfor lejligheden hver dag helst, for ellers bliver det nemt for crowded, for indelukket og ja…kedeligt. Ikke at det behøver være store ting; en tur på legepladsen tæller også.

Når jeg er alene uden Tutten er det i store træk det samme, fraset at tingene nemmere kan laves om og nogen gange virkelig er at stene på sofaen en hel dag.

I denne weekend har jeg i den grad både været spontan – og en lort !

En lort fordi jeg var nød til at aflyse en aftale med en veninde fordi jeg lige præcis var lidt for spontan. Og ugennemtænkt vil nogen nok også påstå 😉 Men faktum var at jeg var alt for træt til aftalen…

Til gengæld har jeg været så spontan i min sidste uplanlagte weekend (fraset venindeaftalen) i min sygemeldning, at jeg har tilbragt den meste af den på Amager (!!) og i skrivende stund ikke kan komme med min bil hjem til Østerbro, fordi at Københavns maraton endnu engang lukker min gade fuldstændig inde (for biler) mellem kl 7 og kl 16. Og da min veninde (hooost) er til tandlæge – og har været det siden kl 13 – så sidder jeg bare i nydningen ved Kaffebaren i solen (og blæsten) og ser Suits, drikker kaffe, er på Instagram, snakker med veninder og venter.

En weekend som tager én hen hvor vinden blæser, og hvor tidspunkter såsom til måltider og sengetider er ligegyldige, dét må være præmien for at have overlevet en skilsmisse og have en børnefri weekend.

Suits er god – lækre humoristiske mænd i jakkesæt og kærlighedshistorier der kører rundt, det er noget der dutter. Også for en rimelig forvirret “til piger” pige, som mig.

image

Older posts