Er vi egoistiske ? Er jeg ? (Solo-mor #3)

Jeg er ret sikker i min sag. Jeg vil have at Lilletut skal have en (eller to) søskende – hvis jeg kan vælge. Hvis min krop lader mig selvfølgelig, for det ved man jo aldrig. Og jeg er bestemt ydmyg overfor det.

Men skulle jeg være så heldig og priviligeret endnu en gang at kunne sætte et barn i Verden (på den ene, anden eller tredje måde), så vil jeg det. Af to grunde: 1: hun skal have en at dele familielivets glæder og sorger med. At have en søster eller bror på samme måde som jeg har haft min søster. Det betyder bare alt ! Jeg elsker min søster, og alt det vi har haft sammen indtil videre, det kunne jeg ikke være foruden. 2: Lilletut skal ikke stå alene med beslutninger, pasninger og “ansvar” for mig i min alderdom.

Lets face it; sådan er vores samfund endt – og hvis ikke “endt” endnu, så er vi decideret på lige lukt på vej derhen. Desværre. Og derfor er grund nr 2, blevet en af mine kæpheste efter at have arbejdet i det offentlige sygehusvæsen i 10 år. Har man ingen børn til at være med til at tage vare på en, så er man altså ilde stedt. Pasning, pleje og social omgang er de pårørendes opgave et langt stykke hen ad vejen. Og det vil jeg ikke byde Lilletut alene. Hun skal heller ikke stå med diverse valg af alene, hvis jeg på nogen måde kan vælge det. Hun skal ikke vurdere alene om jeg skal på plejehjem, om der skal vælges “ingen genoplivning” eller om stikket skal trækkes.

Set i lyset af de to grunde føler jeg, at jeg ville være egoistisk for ikke at prøve at give hende en søskende, en partner i livet familiemæssigt. Jeg synes ikke, jeg kan være andet bekendt. Så egoistisk kan jeg ikke være !

Og så ved jeg godt, at tingene er sat på spidsen. At de kan fluekneppes. At der altid vil være et “hvis og hvis…”. For sådan er livet jo. Og karma for den sags skyld. Man kan aldrig gardere sig, man kan aldrig vide sig sikker. Livet kan spille en de puds, som det har lyst til. Alt kan ikke forudsiges og planlægges.

Og at der helt sikkert findes folk – også blandt jer kære læsere – der vil være rygende uenige og føle jer provokeret.

Min søster er faktisk – sjovt nok – lige præcis ikke enig med mig. Hun synes nemlig, at jeg er egoistisk ved at få et barn nummer to. Hun kan for såvidt ikke følge (forstå) alle mine tanker omkring et evt “projekt solo-mor”. Hun er faktisk decideret modsat på alle punkter – og synes at jeg skal nyde det jeg har fuld ud. Og ikke vove noget ved at sætte en ekstra faktor ind i ligningen: Lilletut og mor. For hvad nu hvis det ødelægger alt ? Hvad nu hvis jeg intet overskud har til det ? Dét ville være egoistisk, og så egoistisk må jeg ikke være !

Og “egoisme” fylder mange steder i børnespørgsmålet. Det gør det nok i alle de forskellige familiesammensætninger i virkeligheden. Men på en måde kommer det bare mest på spidsen i spørgsmålet om at blive en solo-mor, solo-forælder eller i en regnbuefamilie.

“Man fortryder kun de børn, man ikke får…”

 – og det vel om man er alene, sammen med en af samme køn eller sammen med en af modsatte køn…

IMG_1867

Læs de andre indlæg om at være solo-mor her: Part 1 & Part 2

Jeg. En handywoman

Så blev det søndag aften – og alt for sent (kl. er 22.21) – jeg burde ligge i min seng. Men jeg er næsten lige kommet hjem fra min søster og er bare ikke rigtig træt. Eller jo det er jeg egentlig, jeg gider bare ikke gå ind og ligge mig alene i min seng. Når man har haft en super hyggelig weekend med mennesker omkring én, så er en tom lejlighed altså bare tom.

Så nu sidder jeg her i sofaen (igen) og har lidt baggrunds tv kørende, mens jeg lige skriver lidt til jer. Turen hjem fra Køge tog faktisk lige så lang tid, som det tog at finde en p-plads her på Østerbro. Hold nu kæft hvor jeg hader det. Man cirkulerer rundt i halve timer for at smide sin bil et sted – selv de ulovlige “parkeringspladser” er der rift om. Der er bare fysisk ikke plads. Og ja, vi er altså nogen, der er nød til at have en bil, fordi vores arbejde ligger udenfor byen og det derfor er fysisk umuligt at nå det på cykel med institutionens åbningstid.

Men weekenden gik med godt selskab og noget jeg ikke troede var fysisk (og / eller psykisk) muligt; at sætte et IKEA køkken op. Og sætte filt på vægge og loft – og lægge gulv. Ergo Est Handy. Jeg. En handywoman.

Nåhr ja, og det er min søsters kæreste og hans bror da også. Og min søster; hvis ikke hun lige havde haft en kæmpemæssig mave, der er én stor pluk-ve og termin i dag!

I går da jeg kom så det sådan her ud…

Skærmbillede 2016-02-28 kl. 23.05.43

Og da jeg tog derfra i dag sådan her…

 photo 56E5AD4E-4AB7-4A87-96FE-2A381A6ECAD0_zpsknmkcvw7.jpg

Vi er ikke helt færdige, nej, men vi har fået sat hele fundamentet op, så der nu kun mangler bordplade, fronter, skuffer og de sidste el- og vvs installationer. Selvom det er et stort IKEA samlesæt, troede jeg godt nok ikke at almindelige dødelige kunne sætte sådan noget op selv. Et køkken – et stort og tungt og gedigent køkken ! Men det kunne vi altså – uden nogen former for håndværker-baggrund i rygsækken. Jeg er godt nok imponeret ! Og ivrig for selv at få et nyt køkken. Tænk sig at vi 4 kunne klare det.

Vi har rost hinanden, men det skal der også til, når man er lidt sejere end man ellers havde turdet håbe.

Og ingen baby, ingen niece til mig, selvom det jo tegnede rigtig meget sådan for en uge siden – læs HER Måske Lilletut og jeg kan nå derned på søndag igen og hjælpe med det sidste, inden hun kommer.

IMG_5629

 

I morgen tidlig kommer mama med Lilletut, og så skal vi til øjenlæge omkring frokost, for at få tjekket op på om hun skeler. Det synes hende skeleterapeuten nemlig. Egentlig er det vildt nok, at de kan blive ved med at finde noget galt hos det barn, når man tænker på at vi i sin tid blot tog derop for et “rutinetjek”. Nu 2 år efter; mange tjek senere, 3 par briller fattigere og nu evt også med klap…hmm, jeg er altså lidt skeptisk !

Det var en fredag aften…

Kender I sangen ? Eller er det bare mig, der er 75 år gammel inderst inde ?

“Det var en fredag aften, jeg sad og ventet dig. 

Du lovede mig at komme hist, 

men kom dog ej til mig,

… ” 

Sætningerne skal gentages i sangen, først den ene og så den anden, og så er melodien gammeldags. Men faktisk er det en sang, jeg altid (indrømmet) har kunnet lide. Jeg er måske bare lidt melankolsk helt inderst inde.

I morges kørte jeg Lilletut hen hos hende mama. Hun glædede sig til at se hende, og fredagshygge med hende – med fredagsslik. Som de enten skulle købe i Føtex (Lilletut har en ting med Føtex; hun ELSKER bare Føtex ?!) eller i den nye slikbutik, og de skulle cykle for ellers var der lidt langt. Fortalte hun, Tutti. Jeg elsker, når hun kan fortælle. Jeg elsker at høre om hendes hverdag med mama, og jeg elsker at høre om det fra hendes egen mund. Børnefortællinger er bare de bedste. Og jeg får aldrig skrevet det ned, desværre. Hold nu op hvor kan hun bare sige mange sjove ting. Lilletut altså 🙂

Jeg har været træt i denne uge. Og det bærer bloggen også lidt præg af. Indlæggene har ikke været daglige, som jeg ellers havde en målsætning omkring. Men næsten. “Lige ved og næsten”…. Lægger I egentlig mærke til det ? Altså at der pludselig “mangler” et indlæg ? Og gør det noget ?

Men jeg har været træt og 2 – eller var det 3 – gange i ugens løb faldet i søvn inde i sengen sammen med Lilletut, når jeg har puttet hende. Lilletut sover stadig meget dårligt, og har meget svært ved at falde i søvn. Hun bliver ekstrem tryghedssøgende, og skal helst ligge oven på en, så hun kan mærke, at man er der. Egentlig rigtig hyggeligt, og noget jeg også nyder; men jeg også har lidt ondt i hjertet over det, da det relativt sikkert bunder i hendes adskillelseshistorie opstartet for nu over et år siden. Summasummarum jeg falder i søvn, når vi ligger sådan. Og måske falder jeg i virkeligheden i søvn før hende ?! Og så har jeg vågnet dels lidt let flere gange i løbet af aftenen, men ellers vågnet ved 03 tiden med alt tændt i lejligheden, for så at måtte op og slukke alt, børste tænder (hvilket vil sige gurgle mund i tandpasta) og tag nattøj på. Og så er man altså lidt beatet om morgnen.

Ellers har ugen stået på en legeaftale for Tutten med en af hendes bedste veninder fra børnehaven. Tutten var lidt træt, da jeg hentede dem, men de fik leget så godt. Og de er så søde at høre på, når de snakker sammen og spørger om de skal lege det eller det… Cuties.

IMG_6547

Og så har jeg tænkt – og været både forventningsfuld og skrækslagen – over tankerne omkring evt at springe ud som en solomor. Mine indlæg HER og HER har hjulpet med at få tankerne lidt på gled, og som altid så hjælper det mig at blogge om det. Pludselig ved jeg lidt mere om, hvad jeg egentlig mener om mine ideer. Mine kollegaer synes det er den bedste ide. Min søster synes jeg er vanlig tosset og fortravlet.

I går fik jeg tænkt nogen tanker omkring vores kommende sommerferie i Norge, Tutten og jeg. En mulighed der fornyligt havnede i min turban og som jeg glæder mig til. Elsker oplevelser sammen med Tutten, og så elsker jeg at vi endelig skal noget i en ferie sammen. Prøv lige at bli inspireret HER

Og i dag fredag aften har jeg ikke fjernet mig fra mit hjørne af sofaen, siden jeg kom hjem fra arbejde til den tomme lejlighed. Eller dvs jeg blev nød til at rejse mig for Just-eat manden, der kom med min thai-mad. Så her sidder jeg og indhenter de afsnit jeg er bagud i “Nybyggerne” og “Kurs mod fjerne kyster”. Jeg er fan af sådanne programmer; bolig og hyggelig dokumentar, hvor man ikke skal tænke så frygtelig meget. Og så er det altså en mega lækker familie, Mikkel Beha og hans sønner. Nice.

I morgen går turen ned til min søster “Syd for Køge”, og så skal jeg hjælpe med at sætte køkken op. Jeg bliver så handy. Og måske moster. <3

IMG_6287

Har du planlagt ferie for 2016 ? I weekenden kan du “Visit Norway” her i Danmark og blive inspireret til en ferie i børnevenlige Norge

// Sponsoreret //

Lilletut og jeg har faktisk aldrig været på “rigtig” ferie sammen, nu hvor jeg sidder og tænker over det. Jeg har haft mange tanker og ønsker omkring det, men jeg har aldrig haft råd, når det kom til stykket. Og da Tutten var mindre, havde vi ikke lige overskuddet til at rejse langt med hende. Derfor har turene blot gået hjem til mormor og morfar på Bornholm, når det kom til ferie til Tutten og jeg.

Men det skal der altså laves om på…

“At rejse er at leve”

Sagde selveste HC Andersen helt tilbage i 1855, og han viste sig jo altså at være en ret klog, fantasifuld og belært mand, så de ord tager jeg gerne for gode varer. Jeg husker da også kun med glæde tilbage på de (omend lidt få) rejser, jeg har været med på i mit liv. Rejser der helt sikkert har gjort det at leve federe. De første rejser var selvfølgelig sammen med min familie. Noget der lyste op i hverdagen, noget man glædede sig til i laaaang tid, og noget som helt sikkert var med til at udvikle min videnshorisont og min forståelse for andre mennesker og kulturer. Noget man helt sikkert har godt af som barn, hvor livet omkring én nemt bliver Verdens navle.

At opleve glæden ved at rejse er noget, som jeg meget gerne vil give videre til Lilletut. Både glæden ved at være sammen med sin familie på intensiv vis – langt væk fra den travle vante hverdag. Men også glæden ved at opleve, erfare og leve i andre kulturer.

Når alt det er sagt, behøver man jo ikke tage hele vejen rundt om Jorden for at opleve andre lande og kulturer – eller nyde samværet med sin familie. Vi har jo faktisk nogen Skandinaviske naboer næsten lige ved siden af, som vi på mange punkter har en historie sammen med samtidig med vi også er forskellige fra.

At holde ferie “den anden vej” (i forhold til Syd på, som mange nok er tilbøjelige til) har altså rigtig mange charmer. Norge, som er en af vores største naboer, har så sindssyg meget at byde på – især på børnenes præmisser. Og ikke kun om vinteren på skibakkerne.

Her i weekenden d. 26-28 februar er der en stor rejsemesse i Herning “Ferie for Alle”, hvor bla. “Visit Norway” er repræsenteret med en stand. Og altså ikke bare en stand med brochure og billeder, nej her vises der i både dukketeater og skuespil i stor stil, at Norge har meget at byde på for børnefamilierne. For hvem kender ikke “Karius og Baktus”, “Dyrene i Hakkebakkeskoven” og “Folk og Røvere i Kardemommeby” ? Verdner den norske forfatter Thorbjørn Egners har skabt og som findes i Dyreparken i Sydnorge, og som der altså vises brudstykker af på netop messen. Yderligere er der ansigtsmaling til de mindste, og en quiz hvor det er muligt at vinde billetter til en af Norges helt store børneattraktioner; Dyreparken. Så er du i nærheden af Herning i weekenden – eller kan komme det – så kunne et smut på “Ferie for Alle” messen – og et besøg på Visit Norway standen – helt sikkert være en god ide med henblik på ren inspiration til en sommerferie. Til Norge.

4050_kariusogbaktus_4586_foto_Dyreparken

For Norge har altså meget at byde på til børnefamilierne.

Sydnorge, som jo ligger belejligt tæt på Danmark (Jylland i særdeleshed), er de norske børnefamiliers favoritrejsemål. I Sørlandet, som landsdelen hedder, er der nemlig både smuk natur med skærgård, elve man kan river rafte på og smukke fjelde samtidig med at den store familieattraktion Dyreparken også findes her.

Dyreparken ligger knap et kvarters kørsel fra færgelejet i Kristiansand, og fejrer i år 50 års jubilæum. Parken har hjemme i et stort lækkert skovområde, og kombinationen af underholdnings- og dyrepark gør Dyreparken til en unik oplevelse for både store og små. Blandt Dyreparkens 140 dyrearter findes både fredelige klappe-dyr og sibiriske tigre, giraffer og geparder. I Nordisk Villmark, Dyreparkens største område, kan man takket være et brosystem med gangstier følge ulve og elge på tæt hold.

Også er det altså også her at Thorbjørn Egners fantatiske fortællinger om “Karius og Baktus”, “Dyrene i hakkebakkeskoven” og “Folk og Røvere i Kardemommeby” levendliggøres. Til sommer 2016 har en stor forestilling med “Karius og Baktus” premiere, og allerede fra nu af afholder Dyreparken forskellige temaer med bla. sørøverrejse, dyre-fortællinger og overnatninger på fantastiske vis.

bakergutten-bakermesterharepus_7030

Lilletutten og jeg er så heldige at være inviteret til netop Dyreparken til sommer. Og jeg glæder mig. Dels bare til at rejse sammen med Tutten, men selvfølgelig også til at opleve noget med hende. Jeg ved bare, at en dyrepark som er kombineret med figurer, som hun kender, vil være et kæmpe hit. Folk og Røvere i Kardemommeby har vi allerede stiftet bekendtskab med i et teater, og Karius og Baktus snakker vi om hver dag, når vi børster tænder. Og så skal vi opleve den flotte natur omkring i Sørlandet. Yeah, jeg glæder mig – også til at vise jer, hvad Norge har at byde på, så I måske selv kan få ideer til en ferie i Norge.

Læs mere om Norge på Visit Norway HER

 

// Sponsoreret //

 

Solomor – regnbuebarn eller ej ?

I tog vel imod mit sidste indlæg omkring mine tanker om at blive solomor til mit næste barn. Tak for det ! De der meget sårbare indlæg – med sårbare tanker – kan jeg godt få helt ondt i maven, når jeg udgiver. Den der ventetid indtil de første tilkendegiver “likes” eller positive kommentarer er altid lidt grænseoverskridende. Ikke fordi jeg er “like-hunter” på dén der trælse facon, men blot fordi jeg er spændt på, hvordan I tager imod mit inderste – og om I kan følge mig ! I skal ikke være enige nødvendigvis, I skal bare forstå mine hensigter med indlægget. Uden at flå mig levende – som jeg desværre nogen gange har været udsat for.

Jeg bliver lettet og glad, når I kan følge mig – og taler pænt til mig og hinanden 🙂 Så derfor blev jeg også rigtig glad efter det første Solomor indlæg – formentlig i en række af flere – jeg kan mærke at mange yderligere tanker trænger sig på ! I kom med mange konstruktive og (heldigvis) opmuntrende kommentarer. Og hvor er jeg glad for at mange af jer så det som en reel mulighed. Det letter mig, og giver mig en tro på at det reelt er et accepteret valg i dagens Danmark. Lidt ala at det bliver mere og mere okay at gå på cafeen alene.

Altså selvom det nok ikke kan sammenlignes helt alligevel.

(Måske sammenligningen med at gå i biografen alene holder bedre ?!)

En af jer (eller var det i virkeligheden flere) spurgte mig, om jeg ikke overvejede at få (endnu) et regnbuebarn ? Altså at finde exp. et bøssepar og få et barn med. Tanken har bestemt strejfet mig, men jeg tror, jeg er ret sikker i min sag, når jeg siger: “NEJ, det kunne jeg ikke finde på” !

Ikke at der på nogen måde er noget galt i det ! Dét skal lige slåes fast med 7-tommer søm. Og hvem skulle jeg dog også være til at sige (eller dømme) sådan noget ! Jeg synes, det er den fedeste løsning – for nogen. Og lige her er selveste Silas Holst og hans mega lækre familie jo et mega godt bevis på at sådan noget fungerer. Jeg tror bare ikke, det ville fungerer for mig. Jeg vil have barnet “for mig selv” eller sammen med min partner (allerhelst det sidste). Jeg vil ikke have det med en ekstern person (eller flere) udenfor mine 4 vægge, som jeg så skal dele ham/hende med. Jeg vil sætte et barn i Verden for at opleve ALT med dette barn. Ikke som med Lilletut, som jeg jo skal gå glip af en masse med. For sådan føler JEG det.

Det er bestemt ikke for at være ond eller udelukkende, det er bare for at være ærlig, faktoriel og realistisk. Hold nu kæft hvor er det svært at acceptere bruddet omkring Lilletut, delingen af hende og samarbejdet omkring hende. Det vil jeg helst ikke udsætte endnu et barn for – hvis det kan undgåes. Og nu kender jeg heller ingen bøssepar særlig godt, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne bygge en så stor tillid op fra bunden med nogen jeg ikke kender allerede nu. Igen realistisk, ikke ondt. Jeg har oplevet nogen ting, der gør at jeg har svært ved at stole på folk. Ikke fordi jeg ikke vil- “bare” fordi jeg ikke kan. Så med vilje at indlemrer et (nyt) barn i dét – og en eller to nye personer – ville bare være for risikabelt. Det magter jeg ikke. Med vilje. Sker det, så sker det selvfølgelig; hvis jeg med tiden skulle gå fra en ny partner, hvor der er et nyt barn involveret.

Så et helt “klassisk” regnbuebarn med et andet par, det får jeg aldrig.

Men et regnuebarn med en anden lesbisk kvinde; det kunne da forhåbentlig godt tænkes.

Ligesom det heller ikke kan udelukkes helt, at jeg får en mande-kæreste igen og får barn med ham.

Mangfoldighed ikk’ ?!

IMG_6530

 

Older posts