Mine nytårsforTsætter og/eller nytårsforSætter…

Det er ikke alle – og heller ikke alle bloggere og instagrammere – der helt kan stave til det der nye, man sætter sig for at gøre i det nye år. Altså et forsæt. For der er jo altså forskel på et forsæt og et (?) fortsæt. For enten sætter man sig nye ting for eller også fortsætter man bare med det gamle. Ikke at det behøver at være dårligt at fortsætte med gamle ting, og da specielt ikke hvis man har gang i nogen gode ting. Men der er bare en forskel. Og det er bare det, jeg mener, man lige skal vide. Jeg personligt vil gøre lidt af hvert, tænker jeg. Både fortsætte og forsætte. Det er nok meget karakteristisk for mig; begge dele så man ikke går glip af noget !

2015 var på mange punkter et “begge dele” og “både og” år for mig. Det var både hårdt og skide godt. Skide godt fordi jeg blev pis’hamrende forelsket, men samtidig også “lårt” fordi skilsmissen endnu engang viste sit klamme ansigt, og var med til at sende det ellers lykkelige forhold i hårdknude og videre i opløsning.

Og i aften – årets sidste – bliver også en “både og” aften egentlig. Jeg skal være sammen med den person, jeg elsker mest i mit liv; Lilletut, men adskilt fra den person, som jeg blev så forelsket i, hende der viste mig at min drøm ikke behøvede at dø ud med mamas exit ! For meget karakteristisk for mit liv med Tutti indtil, så har jeg endnu engang “barn syg” og må blive hjemme fra aftenens fest og passe hende i stedet. En kæmpe fejring af en fødselsdag og årets sidste aften, som jeg ellers skulle have tilbragt med hende kæresten (Tutti sku have holdt nytår med mama). Tutti over kæresten, Tutti over mig.

Året 2016 glæder jeg mig på en måde til. Men jeg er også lidt bange, for hvad kan der ikke ske, når man ønske og prøver på noget noget ?! Man kan fejle og man kan blive svigtet ! Igen er “både og” meget dækkende.

Jeg tænker, der kommer til at ske ting og sager; eller det skal der. For det er nok det mest dækkende nytårsforsæt jeg har: Jeg skal have gang i noget ! Jeg vil noget mere – eller andet – med mit arbejde, min blog og … mig selv ! Og min bolig egentlig også. Jeg vil både fortsætte og forsætte at de ting kommer til at ske.

På mit arbejde har jeg allerede lavet små ændringer, hvoraf den største og vildeste for mig helt sikkert er, at jeg er gået ned i tid ! 3 timer mindre om ugen for at få mit liv til at hænge bedre sammen; for at få MIG SELV til at hænge bedre sammen. Jeg er ellers en arbejdshest. En der er vokset op med “Yde før du kan nyde”, “Hvad har du gjort for samfundet idag?” og “Moral og arbejdsmoral er vigtigst”. Så pludselig at yde mindre er mærkeligt, og at yde mindre for at få tid til mig selv (og Tut) er direkte grænseoverskridende. Lige nu bliver timerne brugt på at hente Tutti ved bussen (kl.15.15) alle dage, hvilket så giver mig ca 35 minutter for mig selv to dage om ugen. Det er bedre end det konstante stress, jeg ellers har haft, men det er ikke godt nok. Jeg udretter ikke noget i de 35 minutter andet end at blive træt. Så i 2016 skal jeg noget crazy, tror jeg ! Jeg skal en af dagene samle flere minutter til mig selv og så hente Tut kl 16 ! Nogen gange skal jeg snige mig over Tut i prioriteringen !!!

I 2015 begyndte jeg nemlig på noget godt – og vildt – som gerne må fortsætte og “bygge ud” ! Jeg begyndte at prioritere mig selv lidt ! Jeg bestemte mig for at lave minimum 1 god ting for mig selv om mdr. Og altså en ting, der gerne måtte koste penge !! Jeg tog til frisøren (!!), jeg startede med Body-SDS, jeg startede i samtale-terapi og jeg fik en ansigtsbehandling. Ting jeg ikke har gjort i MANGE år. Ting jeg ikke før har brugt penge på, for det var jo til mig !! Men nu skal jeg have gravet mine egne behov frem igen ! De er ellers stille og roligt ad åre blevet lagt over i mine partnere, gemt væk og ignoreret. Jeg aner simpelthen ikke hvad JEG trænger til, vil have og/eller har brug for længere. Forfærdeligt egentlig. Men jeg er i gang; og den udvikling skal bestemt fortsætte i det nye år !

Positivitet skal fortsat være et nøgleord hos mig, på min blog og de andre medier jeg færdes på. Jeg kan mærke, at det er det rigtige. Også selvom det nogen gange er svært – og der kan komme “en finke”. Især for sådan en impulsiv, emotionel person som mig, der meget ofte (hele sit liv) har talt før jeg har tænkt. Med de “øretæver” det til tider har medført. Men nu tænker jeg – forsøger i al fald – før jeg taler og skriver. Jeg deler ikke bare helt ucensureret alt ! Og jeg lader heller ikke jer gøre det ! Forstået på den måde at jeg ikke længere tolerere al mulig nedsabling af mig og mine beslutninger på min blog. Ukonstruktiv nedsabling bliver slettet og forsåvidt aldrig læst eller kommenteret. Min blog skal gerne være et dejligt sted for alle at komme. Jeg er nemlig glad for den; og håber at I fortsat også vil synes det. Jeg elsker nemlig, når I er her.

Jeg tænker faktisk tit på det mamas og min parterapeut sagde til os der for et par år siden; “Stop med at lege mor, mor og børn og tag ansvar” ! Og det vil jeg nemlig; tage ansvar for mig selv for derved at kunne tage ansvar for Lilletut og min familie – hvordan den ellers ser ud.

Rigtig godt nyt år til jer alle sammen – hvad end I har sat jeg for at fortsætte, forsætte eller bare være…

IMG_5653

5 ting man ikke skulle tro om mig – og er der ellers noget du vil vide ??

Egentlig har jeg vist aldrig – eller jo det har jeg for 517 år siden, da jeg startede min blog op og næsten ingen læste med – spurgt jer, om der er noget, I vil vide om mig og mit liv? Altså ikke for at lyde storsnuet, melodramatisk eller lignende, men bare for at pointere at spørgsmålene også gerne må dække det rundt omkring mig. Altså til en vis grænse – mama “ejer” jo også en del af Tutti, og hende prøver jeg også af respektere lidt. Når det lige kommer over mig 😉

Så fyr løs nede i kommentarfeltet; spørg mig om alles… (Men hold lige den labre og sobre tone ikk’)

Og bare for lige at starte lidt ud selv, så tænkte jeg, at jeg ville prøve at komme med en lille liste over ting; man ikke skulle tro om mig ! Og selvfølgelig måske mest hvis jeg selv skal sige det…

Man skulle ikke tro at jeg…

  1. havde indspillet to cd’er – som sanger !!
  2. vandt titlen som “Årets Dronning” på min idrætshøjskole i 2001, fordi jeg var den pige da havde kysset med flest !
  3. blev smidt ud af geografi-timen engang i 6.- 7. klasse og forment adgang til undervisningen resten af året/tiden vi havde faget og læreren.
  4. engang er blevet efterlyst af politiet af min mor for at forsvinde efter en julefrokost i 3.g.
  5. har haft en (faktisk to) FCK- og landsholdsspiller nøgen hjemme i min lejlighed uden selv at have været sammen med ham.

Eller havde du allerede gættet det ??

IMG_0482

JINXED !

Jeg ved det ! Jeg er selv uden om det – big times !

Hvad er det også for noget, at skrive sådan her et indlæg: Når moren er mere syg end barnet ! A’men så vil man da også udfordre skæbnen !

Og som sagt så gjort: skæbnen udfordret, tjek ! Barn syg, tjek !

For Tutti-mus har nu været syg med høj feber (svingende op til over 40 fra 38) siden første juledag. Der er ikke et egentlig fokus – andet end mange: hun klager over ondt i øret, halsen og maven. Og så HOSTER hun konstant – så meget så hun til tider kaster op. Hun er ikke sløv og slap. Hun vil for såvidt gerne snakke og lege lidt, men man kan se feberen i hendes øjne og hun bliver hurtig træt. Hun spiser stort set ikke, men drikker da heldigvis ok. Jeg hader, når hun er syg. Jeg balancerer på et knivsæg til at gå i panik, da alle erindringerne fra alle hendes sygdomsforløb og indlæggelser, da hun var helt lille, bare sidder på nethinden. Jeg husker det, som var det igår, alle de hosteanfald som hun kastede op af i mange mdr i træk. Og da vi kørte afsted med en slap baby, der netop var vågnet fra et voldsomt feberkrampeanfald, og knapt trak vejret. Forfærdeligt. Og da vi lå på Riget med hende koblet op til diverse maskiner, ventende på at infektionerne i lungerne skulle give slip, hvor jeg bare ventede på at lægerne kom ind og fortalt os at det i virkeligheden var cancer ! Jeg var så bange. Den der frygt – og fornemmelse – om at skulle miste sit barn!

Mareridt !

IMG_5658

Og nu ligger hun her med høj feber igen. I vores ferie hvor vi bare skulle hygge os og lave hyggelige ting. Vi hygger os selvfølgelig alligevel, det er bare noget mere afdæmpet – og indeholder noget mere iPad ! Jeg kan nu også synge temasangen til “Barbie – Life in a dreamhouse” udenad. Jowjow…

Vi smutter til lægen kl 12.45 og får et tjek mhp diverse infektioner i lunger, ører og hals, og så kommer mine forældre og søster på besøg senere. Hvad skal I lave, hvis I har ferie ?? Eller hvad har I lavet i jeres fri/feriedage ??

VIND: LEGO Junior Supermarked eller Brandvæsen kuffert

// Sponsoreret præmie

I går teasede jeg HER lidt om en lækker LEGO præmie til jer apropos glæden ved at give her i julen.

Og det er altså i dette indlæg, at du kan det. Faktisk er der hele to af jer, der kan vinde en LEGO junior kuffert, da jeg både stiller en “Supermarked” og en “Brandvæsen” en af slagsen på højkant.

vindkuffert'

Alt du skal gøre er at lægge en kommentar med svaret på det spørgsmål, der bliver stillet i den video, der repræsentere den kuffert du vil vinde….og ja, du må gerne lægge billet ind på begge to 🙂

Vinderen trækkes 1.nytårsdag (01.01.16) kl 21.00 – Følg gerne bloggen på de forskellige medier; instagram, bloglovin, facebook og snapchat <3

!! Klokken er 21.43 d.1.1.16 og KONKURRENCEN ER SLUT…… Vinderen er fundet via kæresten, der sagde et nummer mellem 0-79…. Marianne Lykke Nielsen du er den heldige til begge kufferter ! Jeg sender dig en mail.

Juleaften: hit eller skidt ?! Og om at kunne putte en baby i en babynest snart

Nå, kom I igennem det ? Altså aftenen i familiens og gavernes skød ? Og var det lige så magisk og fantastisk, som I havde håbet ?

Jeg håber det for jer. Men vil da lige tilføje, at det heller ikke ville være mærkeligt, hvis det på en måde floppede lidt… Man KAN jo godt få nok af sin familie, når det hele kommer til stykket. Og få stress og dårlige nerver af mad-timing samt oppyntning, borddækning og indpakning af gaver alt i de rigtige farver og mønstre. Og blive lidt jaloux når alle vennerne på de sociale medier flasher billeder af gave-bjerge til deres rollinger, når ens egne mest af alt har fået ting fra Netto og Ebay. Og når de der “Jeg har Verdens bedste kæreste/mand/dame, se hvad jeg har fået…”-billeder ligeledes tikker ind med ditto bunker af fede fede ting, når ens egne to gaver – hvor den ene er uldent undertøj fra ens forældre – ikke lige egner sig til hverken instagram eller facebook.

Ja, så kan det godt være man sidder tilbage med følelsen; var det det?! Var min jul god nok i forhold til de andres ?! Og det er jo altså også menneskeligt, og som min yndlings-Louise siger: Mennesker er tossede. Og vi får tossede og barnlige tanker og følelser engang i mellem. Og det er også i orden. Det er helt naturligt – og menneskeligt !

Min jul var hyggelig. Læs også HER Vi hyggede os to sammensatte familier sammen hjemme hos min søster. Og vi fik formentlig verdens bedste julemåltid med både perfekt and, flæskesteg, rødkålssalat, surkål ala Norge-style og de sødeste lækreste brune kartofler. I bedste “glatte-ål”-stil fik jeg snoget mig uden om snakken om at savne Lilletut; for det gjorde jeg og det gad/kunne jeg ikke snakke om.

Jeg var en af dem med to gaver, hvor ingen af dem egentlig egner sig til fotografering (det uldne var mit – yep!), men det gjorde ikke noget, og det var nok mine forældre, der havde det sværrest med det ! De undskyldte hvert fald hele tiden, hvilket egentlig bare var irriterende og gjorde det til noget man tænkte over. Min mor hentede sågar min fødselsdagsgave (har fødselsdag om snart) og insisterede på, at jeg skulle åbne den nu og at det – BUM – var en ekstra julegave. Åndssvagt egentlig og virkelig ikke i min ånd, men med alt fokus på at jeg ingen gaver fik, åbnede jeg og blev da glad.

Nogen gange forstår jeg ikke forældre !

Sådan har/får Lilletut det helt sikkert ikke 😉

Det bedste var, da jeg gav min søster hendes gave. Det havde jeg virkelig glædet mig til faktisk. Og ville egentlig gerne have lavet stor fanfare idet hun åbnede…

 photo e1570bdc-c379-440b-821a-ac28273a83a3_zps3qiqx0bg.jpg

En virkelig lækker og helt perfekt og blød babynest fra “Alfies Fodspor” !

SÅ pæn ! Jeg vil også have en lille baby og putte i sådan en. Og se da lige babynest’en i min og min søsters gamle Moses kurv, som min mor har haft gemt i snart 35 år…

 photo A51D0CC6-872C-451F-A8D2-3E58CD1BADDF_zpsuatfmsen.jpg

 photo 37C30806-D77F-4000-81EF-F05310B2736B_zpsozen4r7x.jpg

Min søsters lille babypige kan bare glæde sig ! Det gør vi andre i hvert fald – især Lilletut, der dog lige skal vende sig til at hun ikke kommer til at hedde hverken Elsa eller Bodil (som Camillas hund).

Glæden ved at give overstiger tit glæden ved at få – eller ikke få – det bør den i hvert fald. Og jeg er glad for at også har mulighed for at give lidt ekstra til jer også… Jeg har nemlig to Lego kufferter i baghånden, som bare venter på at to af jer vinder dem ! Og det kan I – altså vinde – i næste indlæg…så hæng på <3

lego barnd

10684-lego-supermarked-kuffert

 

 

Older posts