Status på brille-barnet efter snart 2 års briller

Lilletut bliver 3 år den 9.november. 3 år !! Shit der er sket meget i de 3 år – på alle fronter.

Sån helt brille-vise startede hun – som nok alle andre – uden briller. Men da jeg, som en formentlig lille smule emsig mor, var lidt bange for om hun nu skelede lidt da hun var spæd (sundhedsplejersken kunne ikke se det…), blev jeg anbefalet at gå til øjenlægen så jeg kunne få ro i sjælen. Ro i sjælen får jeg formentlig aldrig, men jeg fik da en tid til Tutti da hun var en 5-6 mdrs lillebitte baby. Skeleterapeuten her på Østerbro kunne ikke finde en skelen, men til gengæld fandt hun en kæmpe langsynethed over det næste års tid! Noget vi ikke i vores vildeste fantasi have forestillet os. For hun kunne jo sagtens sidde og nørkle med ting og se små myrer osv ?!

At lave en synstest på en lille baby er jo noget anderledes end på os voksne mennesker, der kan fortælle om vi ser et “e” eller “f”. Tutti fik nogen øjendråber, der dilaterede pupillerne og så skulle hun kigge ind i en “laserpistol”, hvor der dansede en bamse rundt inde i (for at fange hendes opmærksomhed). Skeleterapeuten kunne så måle hendes syn. Og fandt en langsynethed på +8.0 og +8.5. Rimelig meget på trods af at alle babyer fødes langsynede. Efter at vi havde været tilknyttet og målt på i et års tid faldt dommen altså “BRILLER”. Jeg kunne have begyndt at tude på stedet !

Det lyder banalt og overfladisk, men jeg gik lidt i koma og skrev et indlæg efterfølgende – der skabte rimelig debat. Selvfølgelig. For jeg er jo tit til den lidt “over grænsen” side. Men det er altid kærlig ment. Og det fik vi clearet i et andet indlæg 🙂

Indlægget Briller eller ej…(vi elsker vores børn) 

Indlægget Brilleabe status

Der gik altså lige lidt tid før vi (var jo sammen med mama der) accepterede at skeleterapeuten mente hvad hun sagde, og at det her “brille-show” ikke bare gik væk af sig selv! Barnet var nød til at få nogen briller. Købt – af os. Og briller kunne koste mange ting, fik vi erfaret. Vores hardcore skeleterapeut – som vi konsulterer selvom hun ikke skeler…tror bare det er hende der tager sig af de små børn ?! – sagde fra start at vi skulle købe Lindberg briller. Som altså koster 5-6-7000 kr – yep TUSINDER af kroner! Vi var i chok ! Så dyre ting ejer vi jo ikke engang selv. Så mange penge var vores daværende bil ikke engang værd !!

Vi prøvede selvfølgelig at slippe under hvor gærdet var lavest – og billigst ! Vi gik i Louis Nielsen, hvor de var super flinke, men ikke solgte Lindberg eller andre så dyre briller. Vi fik god råd og vejledning, men købte et par som vi selv syntes var mega fede. De var lidt tunge og lidt store – og glassene var lidt tykke, men det var jo vilkårerne når man skulle købe glas med så høj styrke (5.0 og 5.5) på en billig brille til 799 kr. Men vi tænkte at 800 bobs var dyrt nok, men en væsentlig besparelse i forhold til en brille til 7.000.

Problemet var så bare at Tutti ikke ville gå med dem. Vi prøvede og prøvede, men hun kunne kun lokkes i 5-10 minutter ad gangen. Og hun kunne ikke være aktiv med dem, for så gled de ned og faldt af.

briller-eller-ej-vi-elsker-vores-boern1

Da vi kom til skeleterapeuten til næste konsultation talte hun med store ord. Det var bar ikke godt nok ! Mor skulle stramme op ! De briller duede SLET ikke og fra nu af var det decideret SYND for Lilletut ikke at have briller på ! Det kunne – og ville – ødelægge hendes syn! Der SKULLE være briller på hele tiden. “SHIT”. Jeg skyndte mig hjem og undersøgte nettet for en decideret børnebrille mand i KBH og faldt over en special optiker i Brønshøj/Husum (tæt på mit arbejde). Jeg fik sat mama (som nu var blevet eks-kone) i stævne en lørdag formiddag og vi tog ud for at vælge nogen børnebriller, der kunne sidde fast. Vi blev igen godt rådet, og fandt nu et par som sad stjernegodt fast på Tutten og som hu faktisk ikke ville have af igen. De blev bestilt i en fin rød farve (de kunne ikke fåes neutrale desværre), og vi betalte de 4200 kr de kostede. Denne gang var glassene noget tyndere og det var bare en børne/babybrille i modsætning til de første vi havde haft købt.

Umiddelbart tænkte vi at Danmark, som vi er medlem af, ville redde vores økonomiske røv. De giver jo tilskud reklamere de så fint med ! Tilskud jo tak…på stellet !! Som ikke koster en skid i forhold til glassene !! Vi fik et “fint” (ironi) tilskud på 700 kr på de 4200. Det er helt bestemt bedre end ingenting, men det er sgu noget af en udskrivning alligevel. En udskrivning ikke alle forældre skal gøre sig. (snyd)

De fine lyserød/røde briller har været Lilletuts kendetegn i lang tid. Egentlig syntes jeg de var for markante i hendes fine ansigt. Og egentlig syntes jeg det var synd for hende i starten. Men nu syntes jeg hun er SÅ flot med de briller. Hun får karakter, kant og et særligt udtryk. Hun bliver smuk. Og til en lille pige. Hun bliver altid skudt ældre end hvad hun er til dels på grund af de briller og så hendes sprog.

Fotograf Til minde om Babyfoto Portrætfoto Bryllupsfoto Vega (15)

Efter et lille år med de briller og med den styrke, formanede vores kære skeleterapeut igen at nu var det tid til udskiftning af briller og glas. Oki-doki rundt på nettet igen søgte jeg.

Denne gang var jeg ret bevidst om at jeg skulle finde en brillemand TÆT på. For bare de enkelte gange vi skulle til udretning/tilpasning af brillerne i den anden ende af København fik jeg fnidder af trafikken. Og når nu Lilletut snart skulle i børnehave forudså jeg at de kommende briller formentlig ville blive udsat for en pæn del ekstra.

Og yes-yes helt korrekt. Vi købte den tredje gang nogen af de Lindberg briller som vi blev ved med at blive anbefalet af øjenlægen. Lilletut havde været hårdhændet (det er børn bare) med de røde briller, så stellet var lige ved at sprænge i materialet. Så nu ville vi (jeg) bare have de titanium briller fra Lindberg, som er så super fleksible – og “lette” i ansigtet. For at se Tuttis ansigt, som det er, begyndte også at betyde meget.

img_5174

 

I vores Profil Optik her på Trianglen blev vi rådet helt fantastisk, og fik valgt et par super søde briller til Tutten. Jeg syntes det var vigtigt at farven ikke var så markant i hendes ansigt, men der måtte godt være lidt farve på – og den fik Lilletut selv lov til at vælge. Hun var så stolt og glad for at hendes briller skulle være LILLA. Hun udpegede af flere omgange den perfekte lilla farve i hendes øjne, og den farve blev brillerne så bestilt hjem i. Vi fik brillerne her i starten af september 2015 og i skrivende stund – 31 oktober 2015 – er de for første gang nede hos forhandleren til fiks, og hun har de gamle briller på som reserver. Hun bøjede dem modsat i børnehaven for et par uger siden, og da de efterfølgende (gratis) blev rettet ud, har der kun været problemer med dem ! Den ene underrand falder af hele tiden, og nu er den så blevet væk i børnehaven og en ny til 600 kr er bestilt.

IMG_1054

Heldigvis købte vi i samme omgang med brillerne til 8.400 kr (yep OTTE TUSINDER KRONER) en forsikring med brillekasko. Og thank GOD for den ! Brillerne bliver nu fikset gratis ! Så til andre brille-mødre kan en sådan brillekasko KUN anbefales. Sammen med de dyre briller. De ER bare bedre end de andre !!! Og det er jo vores børns syn, udvikling og færden i Verden vi gambler med. De skal jo have det bedste.

Indlægget er IKKE sponsoreret på nogen vis. Det er bare erfaringer skrevet ned, som jeg selv forgæves eftersøgte i mit brille-research til Lilletut som nybagt brille-mor.

IMG_1350

Kaninen der så gerne ville sove – som ikke hed Lilletut… Men DU kan vinde succes bogen

Jeg tror ligesom ikke helt, at Lilletut har fulgt med på de sociale medier for tiden… Hun har i hvert fald misforstået noget ! Tydeligvis !

Hypet omkring succes bogen “Kaninen der så gerne ville sove” fra forlaget Alvilda deler hun hvert fald ikke umiddelbart. Okay, jeg havde heller ikke helt læst på lektien, og altså læst den for mig selv. Ja, faktisk kunne jeg ikke helt huske, hvad de forskellige symboler betød i bogen, og hvornår man skulle læse hurtigt, langsomt, lavmælt og højt. Det gør det jo ikke lettere selvfølgelig.

Lilletut syntes der var for få billeder i. Hun ville konstant bladre videre til “flere billeder…mere billeder”. Og hver gang man skulle nævne sit barns navn i historien, for at involvere det og få det til dysse hen, rejste Tutti sig halvt op i sengen og sagde: “Ja ?!?”, “Ja mor ?!?!”.

Tror hun er for lille. Eller hvert fald for billede-fikseret.

Men jeg opgiver ikke. Tænker at jeg lige skal have læst den en gang eller tre igennem, og lige blive helt dus med den og de forskellige betoninger på ordene. Det KAN jo have været derfor…

Typisk mig egentlg. Bare at hoppe ud i det. Uden egentlig helt at være klar over hvad og hvordan det skal gøres.

Jeg tror egentlig stadig på den. Og jeg kan jo se at børn dejser om i stimer på facebook og instagram over den. Og så ER det jo sandt, ved I !

Derfor udlodder jeg hele TO eksemplarer på min instagram-profil @lilletutogmordk under dette billede:

IMG_5170

Det eneste du skal gøre er at smide en kommentar under det med #kaninenoglilletutogmordk Om du tagger nogen og/eller deler billedet vælger du selv. Vinderne trækkes på mandag kl 20.00 og bliver annonceret derinde under det selvsamme billede. #winwin #goodluck

// Bøgerne er sponsoreret af Forlaget Alvilda

// Tror du ikke på dit eget held, kan bogen købes HER 

Årets Bedste Blog og Børn i Byens Award show på Glyptoteket

Børn og Glyptoteket. Fedtefingre og million-milliard år gamle skulpturer der ikke må berøres. Det var kombinationerne i gårsdagens award show arrangeret af Børn i Byen.

 photo 8E2BE266-46C2-45E1-9D71-1D9E546E03EE_zps78iyqbh0.jpg

Trods den umiddelbare “ALERT-ALERT” advarselslampe, der måske ville blinke og buzze hos de fleste gik kombien altså ret godt. Og det var så gennemtænkt også. Med selveste Guden Apollo, der tog imod med harpespil, og ellers styrede værtskabet og showet med pingpong med de andre græske guder og børnene i salen. Små gudebørn bar skilte med navnene på alle de nominerede ind på scenen, og i det hele taget var rammerne og underholdningen tænkt fuldstændig ind i temaet.

 photo DF0F736E-AA16-4BBC-B573-566415A6F24A_zpsflfxpxgu.jpg

Der var linet det største og lækreste kagebord op – med også bobler, sunde snacks og juice – lige da man kom ind i salen – og en sand “Gude-prøve” blev i hvert fald stillet til Lilletut… “Skal vi have kage nu ? Nu ? Nu ? Nu ?…nu?” lød spørgsmålet ca hvert 20.sekund, efter hun tabte koncentrationen en time – halvanden inde i showet. Hun havde ellers så fint klappet med, “sunget” med og hujet…men 19 priser og en masse snak, sang og teater indimellem er altså lang tid for en lille snart 3 årig pige. Men hun hyggede sig og sad SÅ pænt indtil den – for mig – vigtigste pris blev overrakt:

Børn i Byens Bedste Blog 2015

 photo 1AEB5AA9-A50E-4ECF-B813-3303AE0C1E2E_zpsw0yg3k0a.jpg

De nominerede inkluderede desværre ikke mig (damm you readers…ej det GAAAASSSS :P) men andre meget dygtige og inspirerende damer i mit bloggernetværk; Lortemor alias Trine og Nutidensmor alias Johanne. 2 damer jeg beundrer meget og samtidig elsker for deres måder at skrive på; og så læser jeg altid deres blogs.

Trine deler jeg nu lidt skæbne med, da hendes forhold (jo) også er brast, MEN hun er bare så mega sej. Og fattet. Og accepterende. Jeg er fan – og vil være sådan når jeg bliver stor i min skilsmisse !

Johanne skriver så dejlig let og er så god til at finde finurlige og sjove vinkler på det “vi” nok alle tænker, føler og oplever som mødre. Og så er hun mega god til at tegne og være krea. Og så “lærte jeg hende at kende” på instagram da hun havde 422 følgere, og synes næsten hun er en barndomsveninde 🙂

De tre andre nominerede – Karmamilli, To Verdner, Mors App – kendte jeg slet ikke, men har heldigvis efterfølgende fået mødt søde Christina fra Karmamilli.dk og glæder mig til at hænge mere ud med hende.

Apollo fik udråbt vinderen, og helt fortjent, som en af de bedste mommy bloggers (ever) blev Lorte Morens navn TRINE endelig råbt op ! Lille Tutten og jeg jublede – og fik forsøgt at fange den søde Trine i hendes sejrsgang op til scenen og Apollo…

 photo 6FEAFA4F-1CAA-4327-A490-30C2AFED0FF0_zpsbsk5qirz.jpg

Hun er altså en gu(d)tinde – med ordet i hendes magt ! Følg med hvis I ikke allerede helt selvfølgeligt gør det.

 photo A2256845-E484-4B43-9901-259AE673B231_zpsxqwbywb7.jpg

Præmieoverrækkelsen gav også statuetter og Apollo-kram til bla. Angulus, Tjubangsko, Okker Gokker, Reshopper app’en, LirumLarumLeg, Eksperimentariet, Molo, Hr.Skæg, Eventyr teateret, Sebra Interior, House of Kids, Heidi og Bjarne, Lego, HM, Legoland, Jensens Bøfhus og Paradis is…og så kan jeg ikke huske den sidste som var bedste museum !!

Og så var der guf – til børn og voksne. Af en eller anden årsag blev jeg helt mådenholden (irriterende egentlig, når nu der var så mange lækre ting) og spiste kun én lille cupcake. Tutti fik en cupcake, en flødebolle, en pakke rosiner og en juice. Og så skete der måske det sødeste efter en blogger-mors mening (og ja, jeg er lidt sjov nu…)…

Lilletut fik nemlig lavet hendes første interview !! To søde “Børn i Byen” piger kom og spurgte med mikrofon og telefonkamera om de måtte spørge Tutti om noget og filme. “Øh ja – hvis hun kan…?!” var mit svar. Og så skulle I have oplevet den lille generte men fattede pige, der fik stukket en mikrofon i hovedet og spurgt om måske det sværeste spørgsmål for hende: “Hvad synes du om at Hr. Skæg vandt som bedste børnepersonlighed??” Tutti pillede ved hendes pakke rosiner og sagde lavmælt:

 photo 442EB42D-256A-40BD-802C-35953F1928A7_zpsqknnfmdc.jpg

“I morgen blir’ jeg voksen”

“…øhhhhh…hvad ?????” sagde pigen…..

Tut med høj bestemt stemme: “I MORGEN BLIR JEG VOKSEN”

“…øhhhh…fniiiiiiiis….øh, okay”…..

 photo C684C3FF-61A3-4284-9ECD-D887726A3D27_zpsneo5z321.jpg

Og så måtte jeg hellere lige reddede pigerne og sige at Lilletut måske ikke var helt gammel nok til at svare på spørgsmål – altså hvis de ville have relevante svar. Men hun var sød hende Tutti. Og fik måske hendes (første) 15 seconds of Fame. Tutti aner ikke hvem Hr. Skæg er. Men til gengæld bedyrede hun højt og tydeligt hele vejen ud af Glyptoteket (med rosinpakken godt gemt i mine bukser): “Jeg ELSKER altså Diego… Jeg elsker Diego !!”

 photo 4F5D2E41-AC7C-4233-B556-7DEA3A9A096C_zpsebfvy5ib.jpg

Om at miste sin ægtefælde – ved død eller skilsmisse

Det er “Knæk Cancer” uge – og lad os slå fast at jeg, ligesom nok alle andre mennesker, hader cancer og kender flere der både har måttet lade livet til sygdommen og/eller stadig lever og kæmper med den. Cancer er en frygtelig sygdom. Og jeg ville ønske den selv fik cancer og døde. Punktum.

Og don’t get me started omkring cancer til børn, unge og forældre !! Shit, jeg græd mange tårer til programmet “Kærlighed og Kræft” på tv2 og særligt program 2 “når livet går videre” fik følelser og tårer til at boble over. Og så fik det en masse tanker i gang – og dette indlæg måtte voves skrevet for at få lidt luft i ordene og tankerne.

Mine tanker har nemlig kværnet hele ugen, hvor der har været så meget fokus på at miste. Og at kæmpe. Til og mod kræft ved jeg jo godt, og jeg har jo ikke mistet min eks-kone til kræft. Men jeg har også mistet – og kæmpet. Og….nu bevæger jeg mig ud på gyngende vovet lynch grund, I know…nogen gange føler jeg, at det ville være lettere hvis eks-konen var død !

Ikke at jeg ønsker at hun fik cancer og døde…

Eller… Ej, ikke lave fis med sådan noget, Katrine ! Selvfølgelig ikke.

Men at vide, at hun valgte mig fra. Stoppede med at elske mig og vores familie. At hun ikke troede på den. At hun ikke tog ansvar, at hun ikke tog det alvorligt (som er én af de  klogeste ting, vores gamle parterapeut sagde til os omkring det at have fået et barn!), at hun bare gav op. Og lod Lilletut og især MIG hænge alene tilbage. At hun ikke så at vi var hendes liv – eller en del af det, det gør så fandenshamrende ondt, at jeg ikke kan forestille mig noget gøre mere ondt ?! At miste sin ægtefælde i kærlighed, mens man stadig er elsket og elsker, føles her i min lille elendighed mere tiltalende.

Altså sådan rent egoistisk. For selvfølgelig er det helt uerstatteligt at ens barn/børn mister sin anden forældre for evigt ! At de aldrig kan ses igen, snakke igen, putte igen, kramme igen og elske igen. Det kan jeg jo heller ikke bære. Alle børn fortjener begge sine forældre. Om ikke “sammen” så bare i Verden samtidig og samtidig med barnet.

Men HELT egoistisk tænker jeg, at min sorg og mit tab ville være anderledes end det er nu, hvis vi ikke “bare” var blevet skilt men var blevet skilt ad af døden. Jeg ville ikke føle mig kaseret, ikke god nok og til grin. Jeg ville ikke skulle leve med smerten over at min ægtefælde, som ikke ville have en familie med mig, valgte en anden at have “familie” med, før jeg selv (som jo gerne ville,) fik muligheden. Ja, før hun nærmest var flyttet ud fra vores fælles lejlighed og liv.

Helt egoistisk tænker jeg, at jeg anderledes og nærmest “lettere” ville kunne komme videre, hvis min ægtefælde forlod denne Verden. Så kunne jeg da helt sikkert konkludere at der ikke var mere at komme efter. At den familie der blev startet op, og troet på ved både ægteskab og insemination aldrig blev til noget, og at det var højere magter, der havde taget beslutningen for os. At noget andet, større og mere frygteligt havde ødelagt livet for (mig) os. Jeg ville slippe for at føle, at jeg skulle aflevere mit barn hveranden uge til en som allerede én gang havde frasagt sig lysten til hende. Slippe for følelsen af at jeg går glip af ting med min datter, fordi en anden helt bestemt og med fulgt overlæg har valgt mig fra. Jeg ville slippe for skænderier, dårlig kommunikation, deleordninger og manifesten omkring vores forskellige drømme.

Om jeg kan tillade mig at tænke sådan ?! Sikkert ikke, men hjernen og hjertet fungerer nogen gange udenom almindelig fornuft – og pli.

Undskyld !

2014-07-20 20.46.46

Se “Nyskilt” (og mig) gratis …

Servicebesked til alle jer, der kan lide reportage programmer…og mig ! Hah, det lød lidt fikst, og tør da slet ikke kende svaret på hvor mange der reelt ville sige “MIIIIIIG” til de to ting 😉 Anygays piger…og drenge, hvis I er der (!??)…I kan jo se mig og 5 andre stærke (og skønne/skøre) kvinder hver tirsdag kl 21.00 på Kanal 4 i reportagen “Nyskilt”.

Skærmbillede 2015-10-22 kl. 18.36.03

Men…til de af jer, der ikke har kanal 4 (som mig selv og de fleste af de andre kvinder i programmet) kan udseendelsen også ses på nettet; nemlig på kanal 4’s nye streamnings tjeneste Dplay ! Dplay erstatter deres gamle nutv.dk. Du kan blive premium medlem og se ubegrænset af alle deres programmer samt se alle forpremiere og premiere for 79,00 kr om mdr.

Men…du kan også lade dig nøjes med at være et par afsnit bagud og så se programmerne GRATIS !! Det vidste jeg faktisk ikke engang, før den søde Henriette fra programmet gjorde mig opmærksom på det ! Nice. As we speak (eller du læser) kan du se til og med afsnit 6 gratis… Nice.

Og ja, “Nyskilt” er en REPORTAGE har min kære (ex-)programlægger fortalt mig, fordi der ingen rammer er. De filmer os bare. Vi gør som vi “plejer” og de – og altså jer – er fluen på væggen. REALITY er faktisk noget andet ! Det har rammer og “aftalt spil”. Deltagerne agerer altså indenfor opsatte rammer og får at vide hvad de skal gøre… Se det vidste jeg ikke engang selv.

Vi har ikke snakket meget om programmet her på bloggen faktisk…ser I det stadig ?? Eller har jeg været med for lidt 😉 Hvordan tænker I om det viste, overskrider det nogen grænser (for jer, mig, Lilletut, Eks-konen, (eks)kæresten)?? Eks-konen har ikke nævnt et ord om det siden vores diskussion om Tuttis medvirken, og (eks)kæresten bryder sig ikke om at se det – eller blive konfronteret med det.

Min mor har blot kommenteret på at Lilletut ikke har cykelhjelm på under paraden. MEN…det er der selvfølgelig en forklaring på: Hun skulle jo have prinsessekrone på. Og solbriller. Og vigtigst for mig: Hørebøffer – musikken til optoget var SINDSSYG høj. Så da vi blot trillede afsted i ladcyklen slog hørebøffer altså cykelhjelm. Men den lå altså i ladet, og hun fik den på da vi kørte rigtigt.

Hvis I vil ind og kigge – gratis eller for penge – på Dplay, så tryk blot HER

Skærmbillede 2015-09-08 kl. 18.52.08

Older posts