Om at tage forelsket på Roskilde – og købe en Frost cykel til Tutten i fødselsdagsgave (alene)

Same same – but different ! Medina – Madonna !! Potato – Potato !

Jeg tog forelsket på Roskilde – og Lilletut blev lige så forelsket over at se et billede af Frost cyklen. Jeg kunne ikke stå for hendes barnlige glæde og forelskelse i cyklen med cykelkurv og barnestol. Hun foer jo seriøst ind og hentede sin dukke for at se om den kunne sidde i stolen bag på !!

Ar’men altså. Så SKAL hun jo have den cykel. Overtræk på kontoen eller ej. Den var jo også på tilbud (på bilka.dk) – og hun elskede den sådan. Og hun skal (så) have en fødselsdagsgave af sin mor. Som hun selv har betalt. Ikke bare sådan en som mine forældre køber og betaler for mig. Nej, én fra mig. Mig alene. Om vi så skal leve af lebber-postejs madder, som Lilletut kalder leverpostejsmadder, så får hun den cykel.

Jeg har hvert fald allerede klikket den hjem.

 photo 05E8B7FF-F61A-4F48-BB3C-39846B99DEA4_zpsqbvwvenk.png

Shit, det er noget lort at være så hurtig på aftrækkeren OG at kunne sine kontooplysninger udenad !!

Men TILBUD I tell you. Og jeg sparede 280 kr OG fik en cykel til under 1000 kr. Jeg er tilfreds. Mama vil hade den cykel – men den skal jo også bo hos mig 😉

Vidste I forøvrigt at Pukys cykler stiger i pris PÅ TORSDAG???? Så hvis I ikke er til Frost-mania så kunne det være en ide at købe jule-fødselsdags gaven allerede i dag eller imorgen….FOR AT SPARE PENGE jo !! Legebutikken.dk har et lækkert udvalg (også) af Puky cykler – både løbecykler i alle størrelser, løbehjul og cykler med 3 og 4 hjul og pedaler. Nogen af dem endda på tilbud. Find Legebutikkens cykler HER og tjek også alt deres bObles og andre fede ting ud…


Og så er det (i skrivende stund) lige om rigtig snart – faktisk NU – jeg toner frem på skærmen igenigen i “Nyskilt”. Jeg er virkelig beæret og lettet over alle de positive bemærkninger, kommentarer og beskeder jeg har fået. Damm I er søde! Og NEJ, jeg sys virkelig ikke jeg ser pæn ud i nogen af klippene….lærer man ever at ku lide at se sig selv. Og så snaver jeg da lige fo åben skærm i dag. Jeg måtte selv lige holde en hånd over skærmen for blev da helt rød i hovedet. Undskyld mor og farfar der helt sikkert ser det i aften. Elsker at min farfar på 87 år angiveligt er min største fan – og synes at jeg lyder helt fornuftig !! Og en af sygeplejerskerne på afdelingen som jo synes at “…jeg da ser helt pæn ud i tv. Altså meget pænere end jeg gør i virkeligheden…” Haha, jamen tak-tak 🙂

Skærmbillede 2015-09-29 kl. 20.45.00

Men lige i tiden – kan jeg betro jer – så kommer dagens afsnit altså til at gøre lidt ondt på mig. Lige i hjertet !

Når mandag morgen og arbejde er WEEKEND for mor !!

mondays

Jeg elsker min Tut.

Er I i tvivl ?!?

Men for dil-dul-dælme man er flad mandag morgen (og søndag aften), når en max-packed weekend med alt prioriteret efter Frk. Tut er glædeligt og lykkeligt overstået. Man har brug for weekend. Slappe af og at ryste hovedet – og tænke på ligepræcis ingenting og måske lidt sig selv!!!

Og så skal man op og på arbejde.

Crap.

Og tænke på andre. Og behandle andre. Og høre på andres – mere eller mindre – rimelige klynken. Man skal have overskud, glæde og et venligt og positivt sind – og være hjælpsom og imødekommende i stor stil.

Jeg bliver klar for så vidt. Især når jeg går ud af døren fra fys-kontoret og kommer ud i venteværelset, hvor jeg kalder den næste patient ind. Dér er jeg smilende og glad og fuldstændig i mine patienters tarv. Jeg elsker mit arbejde – selvom det er på et offentligt (udskældt) hospital og selvom jeg har været her i snart 10 år! Men det er hårdt psykisk tit. Det der med at være så meget for andre. Især når man ikke rigtig er noget for sig selv.

Sådan en mandag morgen er lige dele hård og dejlig. For på en måde er det også lidt “weekend” for mig at møde på arbejde. Ja, sgu!

Jeg skal nemlig ikke i mine pauser prioritere en anden højere end mig selv! Jeg skal ikke først lave mad til en anden, for derefter blot at få eventuelle rester og så lave mad til mig selv. Jeg må gå på toilettet ALENE lige præcis (næsten) når JEG skal. OG jeg kan i min pause drikke min kaffe varm!!!

Jeg kan sidde og glo ud i luften uden at have ørerne et andet sted. Jeg kan møde og gå KUN med mig selv. Jeg behøver ikke først klæde en anden på eller af, jeg kan bare helt selv tage mit tøj af/på! jeg behøver ikke stresse over at en anden pludselig gør noget uventet, så hele min “ud af døren” tidsplan vælter. Jeg er mig selv (og mine patienter og kollegaer ganske vist) nærmest.

Det er da weekend og afslapning!!

Kan I følge mig… ?!?!

IMG_2556

Weekend alene med Tut – og kollegaer, veninder, børn, et helt lille teater og MacDonalds

En lækker weekend er gået. I selskab med min Tut – helt intenst os to – og så stadig sammen med en masse dejlige mennesker.

I fredags var jeg den klassiske alenemor, der måte tage mit barn med på sommerhusovernatning med mit arbejde, da jeg ikke havde nogen babysitter til Tutten. Aftenen skulle bruges på hygge, efterårsbadning, sushi, kage og vin. Og heldigvis er mine kollegaer søde overbærende damer (og en herrer), så der var ingen ko på isen i forhold til dem – og Lilletut er altså en knag at have med ud! Hun var så eksemplarisk og helt igennem dejlig at have med.

Hun var med os nede og bade i havet – iført låne bikini str 6 år – og var i mors arme med ude i bølgerne (men ikke under). Hun nød at lege med mine kollegaer inde på “pige-værelset” og hun nød opmærksomheden…”…KLAP – I skal klappe NU!”. Hun sad pænt og spiste sin madpakke – og smagte også lidt sushi, men heldigvis var det ikke det store hit; så mere til os andre 🙂 I og med hun var faldet i søvn i bilen på vej derop, vidste jeg at sengetiden blev rykket og jeg var sgu nervøs for aftenens forløb. Men det var jeg da uden grund! Midt i en leg kom hun selv og sagde at nu ville hun putte ! Så maske, nattøj og tandbørstning gik uden problemer, og hun vinkede pænt og ivrigt godnat til dem alle, da vi forlod selskabet og gik over i vores lille anneks for at læse og putte. Hun sov efter 15 minutter og med en tændt babyalarm smuttede jeg tilbage til de andre til et par timers hygge. Helt fantastisk når det bare acer det hele!

Lørdag formiddag gik vi alle sammen en tur på stranden i det smukke efterårsvejr – efter at Lilletut og jeg havde fået huset i live kl 7. Tutti nød det. Elskede at være med til det hele, elskede at være sammen med de store piger. Og så elskede hun at samle sten på stranden. Så, yes, vi fik en masse (tunge) sten med hjem – som jeg og en kollega skulle bære. Sammen med hende. Selvfølgelig.

 photo A3F46799-15B5-449C-B8DD-1AB413DB546C_zps4p7i3jo8.jpg

Vel hjemme fra en dejlig tur til Nordvestsjælland puttede vi lidt på sofaen, tog en tur i netto og på legepladsen for så at tage hen til min veninde og hendes søn for at spise, hygge og slappe af. Tutti blev puttet sammen med Charlie inde i soveværelset og vi lå der begge til de sov, hvorefter vi stenede lidt tv på sofaen, snakkede og så lidt af Klovn. Men – man er jo mor, så da klokken blev lidt i 22 var jeg så træt at vi måtte drage hjemad til egne senge.

Søndag stod på en dejlig brunch med en anden veninde og hendes datter på den mega børnevenlige The Laundromat på Århusgade. Hold da op, hvor er det bare totalt WIN at brunche sådan et sted! Legeområde med en masse dyr, playmobil, diverse action-mænd og alt muligt plastik halløj som kan holde børnene beskæftiget så man også selv kan BÅDE spise og hyggesnakke!!! Og så var maden virkelig lækker. Og jeg fik et hjerte i min kaffe – uhhh !

 photo 4E08CC3C-983F-45EE-A89F-E38E8833B595_zps6p4vbgug.jpg

 photo FE42FCF0-E9FB-4689-BC68-D6683BB5CF15_zpshbedsgl2.jpg

Efter formiddagshyggen cyklede Tutten og jeg ind til byen og kiggede lidt i Søstrene Grene før den helt store attraktion skulle nydes: en teater forestilling i Det Lille Teater, hvor stykket “Gorillaen der var en gorilla” spillede.

Tutti og jeg var inviteret derhen – og sådanne invitationer tager jeg imod med kyshånd – også uden betaling. Teater forestillinger er bare så sindssyg fantastiske for børn. En helt unik oplevelse for krop og sjæl. Noget unika der bare ikke må forsvinde i ipads, computer, gameboy og film. Jeg støtter det gerne – og Tutti elsker det. Hun stornyder. Griner, klapper, kigger, oplever og indsnuser sig atmosfære og ageren.

Det Lille Teater ligger i en lille baggård inde omkring Rådhuspladsen, og har en fuldstændig fantastisk lille og intim sal med scene og publikumrækker opad til. Man sidder tæt både på sin sidemand og på scenen, så man er bare på. Man er nærmest en del af forestillingen uden at være det.

 photo B813EB7F-6801-4550-AD52-F624325287AC_zpsods5pgp5.jpg

“Gorillaen der var en gorilla” er en hyggelig og faktisk ret apropos skilsmisse og folk/fædre-ish der pludselig har brug for at realisere sig selv langt væk fra deres familie… Fortælleren, Claus Bue, har en dejlig blød fortæller-stemme der billedliggøre den kendte børnebogsforfatter Kim Fupz Aakesons bog (skrevet sammen med Lillian Brøgger) om en gorilla i identitetskrise.

Gorillaen spørger sig selv “Hvor hører jeg hjemme”, hvilket får ham ud på en lang rejse fra  Zoologisk Have, til en lejlighed i Hvidovre, til et rækkehus med kone og barn. Ja helt til Afrika med indfødte gorillaer. Forsøget på at finde svaret, fører gorillaen vidt omkring. Indtil gorillaen endelig en dag forstår. Han hører hjemme, hvor hjertet er. Hos sin familie.

 photo 0F372DBF-F4DE-481C-831B-67433EAC3E44_zpsn4todnwb.jpg

Om denne pointe specielt var tiltænkt mig, kan vi jo kun gisne om – men forestillingen var rigtig god, og Lilletut nød alle 50 minutter. Også selvom hun blot er 2 år og 10 måneder. En klar anbefaling fra os til alle jer, der også elsker at give jeres børn dejlige teater oplevelser. For ledige forestillinger og billetsalg, kig på teaterets hjemmeside HER

Efter teateret var vi sultne – og YEP jeg lokkede mit barn på MacDonalds til en hamburger (cheeseburger til mig). “Ingen salat mor  – jeg kan IKKE li salat” ! Var Tuttens udmeldning, og så kværnede hun næsten en hel hamburger. Anden gang i hendes liv jeg har hende med på Mac’en! Og det skulle selvfølgelig foreviges med et “Burger-selfie”…

 photo 42A03ED3-6981-405A-A13B-EAA765E691A7_zpsuv0nd50x.jpg

Jeg elsker sgu min pige.

 photo 81E6702E-B50C-45D9-A895-631D3CB01197_zpswwsj87tz.jpg

Og vil ikke undvære hende. Og da slet ikke 5 dage hveranden uge. Hele livet (ish) Ihh altså!

Når den indre uro ødelægger…

I presseordene til “Nyskilt” står der ved mig, at jeg efter at min eks-kone var mig utro skal lære at stole på folk igen. Der er vel egentlig lagt i kakkelovnen til en god gang jalousi-drama og fornægtning af den nye kærestes byture. Sådan blev det bare ikke. Desværre for “godt tv” måske ?! Ikke fordi det blev skjult i optagelserne, men simpelthen fordi det nærmest ikke fandt sted. Var der én ting jeg ikke stressede over i forholdet med kæresten, var det da det. Fordi noget andet fyldte op. Desværre. (eller hvad man nu siger)

Noget andet tog stille og roligt overhånd.

Min egen indre uro. Jeg har travlt, jeg er spontan, jeg har altid projekter i gang, jeg får stress af ikke at lave noget og hvis der er for stille. Jeg vil helst noget andet end det, jeg lige laver, har eller gør. Jeg er altid på vej videre og kan virkelig dårligt hvile i noget og stresser meget. Jeg har en indre ADHD – som min farfar. Jeg har travlt og er bange for at gå glip af noget.

Som fx at få flere børn. Og få en familie at leve og elske i. En familie med flere børn end et. Jeg vil gerne have flere børn end Lilletut – fik jeg nævnt det ??

Jeg tenderer til at brænde så meget for at få en familie og flere børn, at jeg – billedlig talt – forsøger at få alle de forskellige former af klodser til puttekassen klemt ned i det første og bedste hul. Jeg glemmer at tænke mig om. Jeg glemmer at få mig selv med. Jeg glemmer at jeg skal være hel – og helet (!!!!) – før jeg kan fungere ordentligt i en sammenhæng med et andet menneske.

Travlt med travlt på. Fordi min familie – som jeg kæmpede for – dengang for snart 2 år siden blev taget fra mig. Før jeg overhovedet havde skænket muligheden for et tab en tanke. Jeg måtte give slip på min drøm, mit liv og mine tanker og overbevisninger om fremtiden. Jeg sørgede, jeg rasede og jeg orienterede mig på ny – men jeg tror faktisk at jeg sprang let og elegant over “bearbejdningsfasen”. For min måde at bearbejde det hele på – lets face it – var ved at være sammen med en (på det tidspunkt) kollega. En mandlig kollega faktisk fordi det da vel var: “…meget mere ukompliceret – og meget tættere på en normal familie” !! Og da han efter et par intense mdr ikke kunne give det samme i forhold til barn (aka Lilletut) og tanker om fremtiden osv; røg han ud. Dét kunne jeg ikke spilde min tid på. Jeg havde travlt. Jeg skulle videre.

Trods tempoet og et forsøg på netop (ubevist) at springe “bearbejdsningsfasen” i min sorgproces over, fik jeg trods alt et – måske kortvarigt – klarsyn ind i mig selv. Jeg fandt “offeret” og fik gjort det af med hende. Jeg fik magten over offer-følelsen, hvilket helt bestemt er en kæmpe sejr. I et stykke tid troede jeg at jeg havde opfundet den dybe tallerken og simplethen løst “mysteriet om den mystiske sorg efter et brudt ægteskab”. BUM. Offerfølelsen! Godt som jeg havde besluttet, at jeg ikke skulle forsøge at møde en ny, men i stedet forsøge at arbejde med mig selv og alle mine forvirrede, sårede følelser, skete der jo – selvfølgelig – det, at jeg mødte den mest fantastiske person. Kæresten.

Arbejdet, indblikket, bearbejdningen af mig selv stoppede brat, og forelskelsen brød ud i fuld flor.

Vi var ens. Vi var de to eneste brikker i vores fælles puslespil, det var så nemt og simpelt. Vi ville det samme – på den samme tid. Jeg var så forelsket – også i netop det. Min indre uro blev fodret, fik selskab og følte sig pludselig ikke alene. Pludselig var den ikke noget problem, men bare en rettesnor for tingenes gang. Jeg var så glad og så lykkelig. Det hele skulle nok ende lykkeligt. Det hele skulle nok nåes – til tiden! Jeg kunne få mine ønsker opfyldt. Lige om snart.

Lige indtil min indre uro stod fuldstændig alene og gik fra at være “normalt tempo” til netop at være en indre personlig – og frygtelig – uro. Jeg var alene med drømmene – eller i hvert fald tempoet i dem. Og pludselig var – er – alt meget uoverskueligt igen. Og så egentlig meget klart på samme tid: jeg har meget arbejde med mig selv tilbage, hvis jeg skal kunne komme videre. Er jeg overhovedet begyndt ?

Jeg vil lave meget om. Være en anderledes mig – eller mit helt gamle jeg måske. Jeg vil over min sorg og vil kunne fokusere ROLIGT på de dejlige ting i livet. Jeg vil slappe af og nyde; livet, Lilletut, mig selv og folk omkring mig.

Skærmbillede 2015-09-07 kl. 14.58.28

bObles: Vind en sej donut-gynge og Tumletid

De har gjort det igen – de dejlige og inspirerende damer fra bObles!

Fyssen i mig jubler og jubler! Og gynger og gynger – når jeg får lov af Lilletut.

De har nemlig produceret endnu et tumlemøbel, som er sjovt for både børn og voksne – og som endnu en gang er perfekt til den komplette motoriske udvikling af dit barn. Eller faktisk er det ikke et helt tumlemøbel denne gang, det er nemlig et styk nyt tilbehør der gør den eksisterede donut til en gynge. Og hvor fedt er det lige…nu kan din donut både bruges som stol, hoppepude, boksepude OG gynge!! #whatsnottolike

boblesdonut

Hermed kan den vestibulære sans (eller labyrintsansen), som sidder inde bag i øret og primært er nogen væsker, blive stimuleret med endnu en bObles ting. Vestibulær sansen er en af sanserne, der bliver dannet først inde i det lille barn, og som faktisk også kan påvirkes allerede inde i den gravides mave, hvis mor er aktiv og bevæger sig. Har mor været meget kvalm, svimmel og meget sengeliggende i graviditeten (som mig), kan det lille barn have endnu mere brug for denne vestibulære stimulans. Sansen bliver udviklet under rotationer, tip og gyngebevægelser og skal holdes ved lige gennem barndommen – og ja, voksendommen! For bliver du “søsyg” af at gynge, vippe og dreje rundt ?! Hvis ja, så har du også brug for lidt vestibulær stimulans.

Også børn med øreproblemer (“ørebørn” ala Lilletut) kan have ekstra behov for at få denne sans stimuleret, da de grundet smerter i øret (og i hovedet) holder hovedet stille og derved ikke stimulerer sansen. En dårligere balance er tit et resultat heraf – foruden kvalme og svimmelhed (ala de voksnes) under “vild” leg som rutchebaner, gynger og trampoliner. Alt sammen motoriske lege der giver veludviklede og sunde børn.

Så frasen “højere, vildere” – som må siges at være Lilletuts mantra – er slet ikke så skidt i forbindelse med tumling og især når der gynges. Så må man som forældre lige synke en ekstra gang og be et stille fadervor.

bObles har sammen med gyngen også lanceret den tredje størrelse donut – nemlig den kæmpe store! Og jeg mener kæmpe stor. I en sal fyldt med en masse donuts i alle størrelser, børn og voksne ser den ikke ud af meget, men i en 80 m2 stor lejlighed fylder den lidt 😉 Men ikke at jeg – vi – vil være den foruden. Den er perfekt som hoppepude (med mor i hånden), dase-pude, godnat-læsnings-stol til mor, boksepude og kæmpe gynge.

Så de 3 donuts (lille, mellem og stor) passer alle tre i den helt samme gynge-dims. Mega smart! Så med en gynge-dims kan du nemt skabe en gynge ud af alle de størrelses donuts du har (en af gangen selvfølgelig. Med mindre du har flere gynge-dimser). Smart !

Lilletut elskede den fra første øjekast. Donut-gyngen. Og alle de smukke farver er da kun til at blive i dejligt humør af. Problemet er selvfølgelig hvilken man skal vælgeOg den er flittigt blevet brugt hjemme i vores stue på alle vores tre donuts. Jeg synes også den er sjov – den kan sagtens holde til voksne også – altså indtil jeg får lidt kvalme af at gynge frem og tilbage. 4 gange 😉

Og så kan du vinde en samlet donut-gynge !! Altså en lille donut i valgfri farve (ud af de 4 udvalgte på billedet her) og så selvfølgelig en gynge-dims (der passer til alle størrelser donuts). Alt du skal gøre er at:

– Følg mig på facebook HER

– Følg mig på Bloglovin HER

– Skriv en kommentar under indlægget her, hvor du skriver din mail-adresse og hvilken farve din donut skal have….

donutgynge

Vinderen trækkes fredag d 2/10-15 kl 21 og offentliggøres her sidst i indlægget og på facebook – så husk at tjek om DU har vundet 🙂

********REDIGERET 4.okt: 2015: OBS KONKURRENCEN ER SLUT. VINDEREN BLEV ANJA W, SOM HAR FÅET EN MAIL************************

By the way… kender du bObles “Tumletid” arrangementer ?? Hvis ikke, så er du og dit barn gået glip af noget skønt! Tumletid er et projekt, som bObles turnerer rundt i landet med og som man gratis kan tilmelde sig og deltage i. Der er en masse af de lækre bObles tumlemøbler til rådighed og de opsatte medarbejdere hjælper og guider med lege, fortællinger og tumling. Det er 1 times leg på børnenes præmisser – med dejlig motorisk stimulering som lækker bivirkning.

Vi har været til en del efterhånden og det er helt sikkert et af vores yndlings arrangementer. Hold øje med bObles hjemmeside HER for nye events nær dig. Og er du så heldig at bo i/nær Århus så er der en række events allerede d. 25 og 26 september, hvor bObles er gået i samarbejde med LEGO Duplo om et event, hvor der også er en kæmpe bunke duplo klodser til rådighed. Tilmeldning via bObes hjemmeside HER.

tumletid

// Konkurrencen er sponsoreret af bObles, men indholdet og begejstringen er privat 🙂

// bObles kan bla. købes hos Legebutikken (hvis du er nogenlunde lige så heldig, som jeg plejer at være i konkurrencerne) – affiliatelink

Older posts