“Jeg vil også gøre lig’som pigerne…” En anmeldelse af Flying Superkids’ Show i Lilletut-højde!

Store øjne, klapslaver, Juhu-råb (mere eller mindre sammen med alle andre), grin, smil samt begejstring og forundring var malet over hele Lilletuts søde (synes moren i al fald) ansigt under showet med Flying Superkids i går aftes! Lilletut var fan. Kæresten var fan. Og jeg var fan. Også af at de var fan!

 photo D125CF47-2BE7-4370-8DE7-DA936AE3B6DA_zpsocqblrnd.jpg

Lilletut, kæresten og jeg var så heldige at være inviteret med til for-for-forpremieren på de fantastiske flyvende børns show her i København i går den 28.juli. Vi (jeg) havde skyndt os at takke JA til invitationen, da jeg vidste at Lilletut ville synes at det var sjovt. Tidspunktet var lidt sent – forestillingen startede 18.30 – men man kunne jo liste hjem i pausen (eller før som en “rigtig”-mor), hvis barnet var for træt.

Lilletut og jeg så de fantastiske Flying Superkids sidste år, og allerede der var Lilletut fan – læs om den (mangfoldige familie) dag HER og læs også hvad jeg skrev da jeg udloddede billetter til showet igår HER). Så alt i alt var der lagt i kakkeloven til en god eftermiddag og aften. Også fordi at det ikke kun er et show i et kæmpe telt, de flyvende børn har med, det er også et sandt udendørs (og JA, det regnede i går eftermiddags) orgie af lege- og tumleredskaber! Et af mine All-Time favorites bObles er nemlig med i projektet (og så er det jo dømt til at være fantastisk bare der) og har en masse af deres tumlemøbler med til fri leg – også nogen kæmpe store af slagsen. Lilletut var vild med den bane der var stillet op, og kastede sig hovedkuls ud i diverse akrobatiske gangarter og lege.

Foruden alle bObles tingene var der også tre hoppe- og rutschepuder, som Lilletut også var fan af – og fik lokket kæresten og jeg med op på samt et børne-bingo med en masse masse forskellige fine præmiere til både lykketal, rækker fulde, forskellige opgaver osv. Lilletut var lige lille nok til bingoet, så det var undertegnede der stod for det. Og selvfølgelig vandt jeg ikke noget – totalt lykkens pamfidus. Som i IKKE 😉 Til gengæld vandt den søde Emma fra Minilove blog og måtte slæbe rundt på den største bamse resten af aftenen – og hele vejen hjem i metro. Vi kørte forbi dem i bilen – uden præmier 😉

 photo 50112DF6-4983-4639-9242-7C5FE35F0184_zps6yuic3xb.jpg

 photo CC6E1384-CC10-41DA-9EE1-8B16CC61476A_zps0l1e6rfs.jpg

Lilletut elskede aktivitets-pladsen udenfor teltet og kunne blive ved og ved (og ved) med at lege derude i evigheder – og skulle nærmest lokkes med ind i “cirkus-teltet” da forestillingen begyndte. Så alene grundet optakten ude på pladsen kan jeg varmt anbefale at tage jeres unger med til et af Flying Superkids’ shows!

Rent praktisk så er aktivitets-pladsen (også kaldet Kia Family Park) GRATIS for alle med billet og er åben to timer før showet starter, men kom i god tid så I kan nå det hele. Der kan købes mad og drikke på pladsen, og der er foruden de beskrevne aktiviter også 4 workshops hvor nogen af Superkids’ne lærer nogen af deres tricks fra sig. Stemningen er god og hele budskabet på pladsen er “Børn i Bevægelse”. Lige et motto for mig!

I går startede showet 18.30 og det må siges at være lige det seneste for Lilletut – ISÆR her i børnehaveopstartstiden. Men hun ville så gerne, så jeg besluttede at vi tog afsted og så hvordan det gik. For Tutti glædede sig til at se “Cirkus-børn”, som var det jeg bedst kunne beskrive dem som! Hvordan forklarer man en 2,5 årig hvad de Flying Superkids er?!?! Cirkus-børn var i al fald noget for Tutti og hun var ikke træt! Heller ikke selvom hun de sidste par dage er gået i seng mellem 18 og 19. Hun var flying og nød først aktivites-pladsen, så maden og så første halvdel af showet. Ingen træthed – kun store betagede øjne, klapsalver, ivrige tilråb og ligeså ivrige blikke rundt i salen på de andre publikummer, så hun ikke gik glip af noget de andre gjorde. For Tutti skal gøre alt som andre gør.

 photo E5AC23A8-96AC-4163-9916-7676590D5A62_zpskabyvhtb.jpg

Hun var bare så sød og optaget. Mange gange sad jeg bare og kiggede på hende, og elskede hendes små tykke børnehænder der lystigt og ivrigt klappede når “PIGERNE” lavede akrobatik på scenen. Hun var bare SÅ fanget og opslugt af deres univers og gymnastik og show! Hun var på – and loving it!

 photo D2CC5BC3-2FC2-476D-A5A0-B8E145EBD8B2_zpsc2scub7g.jpg

Hver gang der blev mørkt råbte hun “HVOR ER PIGERNE NUUUUU”?!?! Alle var “pigerne” – også drengene. Hun sang og trallede – til pigen foran os store forbavselse nogen gange 🙂 Hun var bare så glad den lille Tut, og var så “med” og så “på” gennem hele første akt (showet var delt i to med 20 minutters pause i mellem hver time) at jeg var helt ked af at vi havde besluttet at gå i pausen. Men det var vi nød til – DESVÆRRE! Ellers ville det blive alt alt for sent for Tut, som jo havde endnu en stor børnehavedag i vente næste dag. Så lige tidspunktet var for vores del det eneste minus ved showet. Lidt sent for de små børn – med mindre de har nogen HELT hen i vejret forældre, der slæææber dem med alligevel og de så brækker sig ud over det hele!! (hehe – har I gættet, hvad jeg hentyder til ?!?! Mommy-blogger-gate HER ;))

 photo 0F7F8698-1F03-4001-A759-CF0D157DFBC7_zps17y8vmhd.jpg

De kan sgu nogen tricks de børn!!! De er sgu dygtige. Og showet er bygget rigtig fint op med små fortællinger om Superkids’enes hverdag, træning og skole. Ret fint og ret hyggeligt at få lidt facts med også, jeg elsker når det hele personliggøres. Jeg er fan! Og så vil jeg bare lige tilføje at jeg også kan hulahoppe! Og det er faktisk svært, når man er blevet gammel!

 photo 8A269367-6B64-4D4E-B358-5AF2EC330430_zpsygluskvm.jpg

Showet spiller i København (ude ved Fields) 30 juli – 8 august men du skal være mere end hurtig for der er næsten udsolgt til alle forestillinger!! Se HER

I Århus 15-22 august og i Kolding 12 og 13 september.

Vi kan kun anbefale det – også selvom Lilletut nu kræver at gå til gymnastik eller cirkus lig’som PIGERNE!!!!

 photo A1D0677E-722F-471A-9186-EB63F99A52FA_zps3dawmgyv.jpg// Vi var inviteret af Lahme (bObles, Livol og Børneulykkesfonden) og havde fået billetterne <3

 

TIPS fra en indfødt – Oplev Bornholms (U)sædvanlige seværdigheder…

De fleste af jer har nok opfanget at jeg er fra Bornholm. Born and raised – jep! Min far er indfødt bornholmer med rødder fra Hasle – og noget så fancy som den eneste karatmager til morfar! Jaja kom ikke her 😉 Min mor er så fra Syd-sjælland (helt præcist Vordinghul – åhh undskyld Vordingborg…en gammel barndoms joke!), så helt indfødt er jeg ikke. Men jeg har boet der, fra jeg blev født på Rønne Sygehus i januar 1981 til jeg fraflyttede øen et halvt år efter gymnasiet var færdigt i januar 2001.

Skærmbillede 2015-07-25 kl. 23.18.50

Og ja, Bornholm var for såvidt et dejligt sted at vokse op. Vi var yderst priviligerede i forhold til det parcelhus kvarter vi boede i som lå klods op ad skov og strand – og med byen indenfor en gåafstand på 15 minutter. Folkeskolen, fodboldklubben, ungdomsskolen, gymnasiet, butikkerne, diskotekerne og vennerne lå alt sammen inden for en radius på “cykelafstand på max 10-15 minutter”. Min søster og jeg havde en god og tryg opvækst med kun det ballade vi selv lavede! Eller jeg lavede er måske mere præcist at sige 😉 Både min søster og jeg spillede rigtig meget fodbold – også på et højt niveau – og rejste rigtig meget “over” (det kalder bornholmere København/Sjælland som i øvrigt er det samme…) for at spille kampe, turneringer, deltage på unions- og landshold osv. Så på den sportslige front var vi ret utilfredse med at bo på Bornholm og følte os ret hæmmet i forhold til konkurrenterne på Sjælland og i Jylland, og jeg sagde altid at “…jeg i hvert fald ikke ville byde mine børn at bo på sådan en ø, hvor man ikke kunne blive til noget…”

Heller ikke uddannelsesmæssigt var/er der de store muligheder, hvis ikke man vil være håndværker, folkeskolelærer, sygeplejerske, SoSu-assistent, socialrådgiver eller butiksuddannet (ell.lign). Så langt de fleste børn må forlade øen, når de er færdige med gymnasiet, handelsskolen og HTX. Om man føler sig klar til at flytte hjemmefra eller ej, så må man afsted til djævleøen (Jylland er nærmest ikke en mulighed) for at uddanne sig – både sjæleligt og bogligt. Jeg ville være fysioterapeut – og på højskole først, så jeg vidste godt at jeg måtte afsted, men det var så heller ikke noget problem for mig…jeg glædede mig SÅ meget! Jeg var nemlig SÅ træt og færdig med – en af Bornholms små charmer (om man kan li det eller ej) – at ALLE KENDER ALLE !! Og alle ved hvad du render og laver i weekenderne (også selvom du selv har været for fuld til at huske det!!), og alle har en mening om dig, dine forældre, dine venner og dit fodboldhold (i mit tilfælde). Jeg var så færdig med det lille samfund at jeg virkelig ikke kunne komme afsted hurtigt nok. Så da jeg havde arbejdet 3 jobs i et halvt år og tjent penge nok til at komme på højskole, stak jeg af til Sønderborg og deres idrætshøjskole (IHS) og tog efter mit halve år, som elev på den fedeste højskole, direkte derfra til København og boede sammen med en veninde diverse steder. Så efter 2001 har jeg blot været feriegæst på øen – en alt for sjælden feriegæst hvis du spørger mine forældre og bedsteforældre…

Men nu hvor Lilletut lige er det ældre og kan opleve, huske og deltage i meget mere har jeg lovet dem – og mig selv – at NU…NU…skal jeg være bedre til at komme hjem oftere! De 2-3 gange jeg ellers har frekventeret øen SKAL sgu sættes op! Og ikke kun fordi de låner mig penge til en ny bil, nu hvor min Punto skal skiftes ud, med en betydelig øget rejsehyppighed som krav! Min mor punker mig stadig for at det med den øgede rejse- og besøgs hyppighed også var hendes eneste krav, da hun under min fys-uddannelse “lånte” mig et månedligt tilskud til SU-lånet gennem en pæn del af årerne, UDEN at jeg fik indfriet det!! SÅ NU må det være! Nu er jeg jo også voksen og har barn og alt!

Så nu kommer jeg mere hjem! I promise! Lilletut stornyder jo også hendes mormor og morfar – og oldefar og oldemor, så jeg skal bare tage mig sammen.

Her i sommers var kæresten med for første gang (nu har vi selvfølgelig heller ikke været kærester så længe). Hun har været på Bornholm før som lille og som soldat (hvilket de fleste har), men det er længe siden efterhånden, så jeg havde lovet hende at vi også fik set os lidt omkring samtidig med at vi besøgte forældrene. Min søster og hendes kæreste var også med, og sammen med dem kom vi på nogen ret gode ture også selvom vejret ikke var blændende. Men “Solskinsøen” skuffede ikke fuldstændigt vil jeg bare lige sige; vi havde sol! På en af vores første udflugter kom jeg til at tænke på “jer” og ideen til dette indlæg!!

Vi skulle nemlig ud og spille fodboldgolf! En helt vidunderlig, idyllisk og mega hyggelig lille ting at gøre HVIS MAN KENDER DET! Og hvem “over fra” kender sådan en lille skjult perle (hvis ikke man har hørt om det fra nogen)?!? “Fodboldgolf !?!?” tænker du sikkert…men ja, fodboldgolf! En hyggelig lille familie – eller venne-, kæreste ting – at lave sammen, når lige minigolfen er blevet for triviel. En gammel mand har, på en af hans marker, kreeret i samarbejde med hans børnebørn en virkelig udfordrende, sjov og (vigtigst måske) naturskøn bane i forskelligt terræn, hvor det gælder om at få bolden skudt i hul fra forskellig antal meter. Reglerne er at der ingen regler er, så alle kan være med! Vi har været der et par gange nu – min far har også været med sidste år – og det er sgu sjovt. Konkurrence-genet bliver luftet og man laver noget udendørs og aktivt sammen – winwin!

 photo 170AAAC4-0129-4A96-B326-DCE6CCDA8C17_zpsuz6eom8g.jpg

Det koster en flad 40-krone at deltage (børn under 15 år 20 kr) og du får udleveret en bold (som du selv vælger). Der er “score-kort” og så kan du købe sodavand eller juice for 5 kr!

De har en hjemmeside, hvor du også finder adressen HER 

Derudover skal man også besøge Svaneke!! Magen til hyggelig by skal man da lede længe efter! Vi brugte en hel dag der og besøgte Pernille Bülows glaspusteri, Johan Bülow Lakrids (Pernille er hans mor), Svaneke bryghus der laver virkelig god øl og så stedet der helt seriøst laver Danmarks bedste is….Svaneke Is!! ALDRIG har jeg smagt så god is…og som man siger: “Once You go Svaneke, You can never go back”! Desuden laves der også egne bolsjer og eget lækkert chokolade i Svaneke (begge dele med showroom og butik) – og så har gjort det hele så hyggeligt og brugervenligt, at de har samlet alle disse Svaneke-lækkerier i en lille gade ned til torvet. Overskueligt og krydret med de fineste og fedeste små butikker med keramik, glaskunst, kunst, nyt og gammelt lækkert interior og design. Skal man lige slutte dagen af med et besøg på en fantastisk perle af en strand, så skal man tage til Hullehavn og også besøge Øst-for-paradis. Virkelig idyllisk, lækkert og meget bornholmsk med blødt sand, klipper og blåt vand. Smukhed i højklasse.

Et glaspusteri skal man også besøge. Enten som nævnt hos den dygtige Pernille Bülow eller som vi gjorde hos Baltic Sea Glass. Selv Lilletut sad helt fortryllet og så den dygtige glaspusterlave en fantastisk skål i næsten en halv time.

 photo D3723A55-31AC-48F1-BDBF-0F5446B35B96_zpsvajrvdmn.jpg

Og så skal man på røgeri!! Hasle Røgeri (min fars fødeby) har en lækker fiske-buffet (til 145 kr) med en masse lækker frisk og lækker tilberedt fisk af mange slags. Røget sild, røget makrel, torskebukser (torskerogn) og fiskefrikadeller skal vi altid have når vi er hjemme. Vi købte denne gang på Arnager Røgeri, som også er en virkelig hyggelig lille oase. Og det smager sgu godt! Selvfølgelig smager røgvarerne røget, men frisk fisk smager ikke af fisk, så alle dem der ikke kan lide fisk “normalt”, kan altså godt prøve sig frem, så længe det er friskfangede varer. Det siger min farfar selv – og han er altså sømand og ven med alle fiskerne i Hasle og Allinge. Just Saying…”When in Rome….”!

Vi ville have set bisoner i Almindingen, men da de lige havde fået børn (hedder det kalve?!?) var der desværre lukket for besøgende. I stedet så vi Østerlars Rundkirke, som er den største på Bornholm, Hammershus, Gudhjem (og smagte deres is) og så kiggede vi på tovbanen over Opalsøen, som vi prøvede sidste år. Det koster 150 kr at kurre de ca 293 meter (DKs længste bane) og det er mega sjovt – og grænseoverskridende! Et must so to speak!

 photo 53712BA5-4B26-4C98-849D-90144E233B4D_zpsf4xw9hcw.jpg

 photo 2B473E5E-6B20-4A7E-83BD-CC0487EFF17F_zpsxtr8yaud.jpg

 photo 9801EE5E-F3DB-44F5-8DEB-6470AA193E85_zpsljkiy6aq.jpg

 photo 47ECDFA1-3EF0-4F45-AFDD-E9EF32FF9E59_zpsta9i7apb.jpg

Ellers brugte vi tid inde i Rønne by, hvor vi spiste udenfor i solen, drak limonade (og øl), gik en masse ture på Galløkken (en skov ved mine forældre) og på stranden. Kæresten fik løbet en pæn del ture (jeg sov) og vi hyggede.

Indlægget er ikke sponsoreret overhovedet, blot min egen lyst til at videregive nogen små hyggelige (synes jeg) informationer om min fødeø -forsøgt set fra en indfødt-turists synspunkt! Håber det kan være lidt inspiration for nogen til kommende Bornholmer-ferier…og JA det er dyrt at få sin bil med over til øen, men man kunne evt lade den stå i Ystad på en langtidsholdeplads (som min søster plejer at gøre) eller tage toget eller Bornholmer-bussen, som jeg plejer at gøre (priser fra 150 kr). Cykler kan jo lejes på Bornholm – eller tages med på færgen. Og NEJ, afstandene er ikke særlige store 🙂

Og så må den sidste myte lige aflives…DER FINDES IKKE LÆNGERE KRØLLE-BØLLE IS !!!! Det Bornholmske Andelsmejeri stoppede for mange år siden med at producere den ægte Krølle-Bølle is!! For turisterne – og som et totalt PR-lokke penge fra folk-stunt – sælges der “Krølle-Bølle” is som dog blot er is fra vanligt (Frisko tror jeg endda) mejeri i en vaffel på en bestemt måde, som så kaldes “Krølle-Bølle”. Mega snyd! Og et scam sys os indfødte Bornholmere!! Så skal du prøve rigtig Bornholmsk (lækker) is, så må du tage til Svaneke Is-Mejeri…og så nøjes med Krølle-bølle som figur!

Måske ses vi derover ?!?

Og tak for den mega søde hilsen (og krammet) i SuperBrugsen, Trine – det er så hyggeligt når I læsere hilser på <3

 photo 705E6473-BB95-40EB-A5A3-E570762F2814_zpsigkqcj8c.jpg

Om at sutte røv – som lesbisk ?!

Jeg er i sommerferie-mode! Sån helt og særdeles. Og er sgu i tvivl om jeg nogensinde kommer i gear igen – bare sån i 1.gear (i stedet for dette back-gear)?! Mere kræver jeg ikke – man er jo beskeden! Om mine patienter så kan nøjes med et 1. gear på TIRSDAG når jeg starter arbejde igen…det er jo så en anden sag! Men jeg er ikke klar!!! Som i slet ikke!! For første gang i nærmest flere år er jeg ikke klar til at starte igen – jeg glæder mig ikke! Og det gør mig egentlig lidt utryg! For hvad er nu den af?? Jeg har haft næsten 4 (FIRE) uger – noget der faktisk ikke engang er “lovligt” ude på jobbet, og så er jeg ikke engang ready endnu! Jeg er stadig træt helt ind i sjælen, og har mest lyst til at kunne have “langsomme morgener” hver dag. Kunne dulle rundt, og bare lave det der lige falder en ind! Og skrive blog! For jeg savner også at skrive på den faktisk!! “Så gør det dog” tænker du nok!! Men sandheden er…at jeg ikke har kunnet skrive blog i min ferie!! Jeg er ikke fysisk blevet holdt væk fra den – men psykisk har jeg haft en barriere; jeg har vitterligt ikke kunnet skrive noget! Blog-blokering tænker jeg! Og instagram-blokering også!!! Og SÅ er den gal! Så er den virkelig gal!! Mange af jer har kunnet forstå det, men jeg har sgu også fået lidt slag med på vejen! Både indirekte ved de faldende læsertal (for jeg har været dum nok til at kigge på mine analyse-sider) men også verbalt eller nærmere i skrivende form: “Din blog er begyndt at sutte røv” – var det jeg senest skulle finde mig i som kommentar til det sidste indlæg hvor man også kunne vinde billetter til Flying Superkids (HER).

 photo 2BDD1AC0-F7FC-4560-97F2-82B9806835A5_zpsazijv2l2.jpg

“Sutte røv” !!

Dén var hård! Især fordi er der noget jeg hader, så er det altså ting med numser! Og jeg slikker dem i hvert fald ikke…JEG ER LESBISK Goddammit – og befinder mig mest på “den anden side”!!

Og selvfølgelig skal en enkelt dum kommentar ikke ødelægge alt (og det gør den bestemt heller ikke i det lange løb), men når man har en blokering og en nærmest affekt overfor sin blog, så er det ikke så fedt at den så samtidig “sutter røv” på nogen! (Ad!)

Som langt de fleste af jeres kommentarer altid gør (om jeg vil det eller ej), så har den lame-ass kommentar dog fået nogen (måske) fornuftige/redefinerende tanker frem i sommerferie-knolden på mig… For JO der er sgu måske færre af de der “hjerte-udtømmende” og fuldstændig blottede indlæg, hvor jeg nærmest skriger min smerter og sorg over mit forliste ægteskab udover jer… Der ER flere tavshedsperioder… Og der ER et enkelt eller to sponsorerede indlæg om mdr, hvor I kan vinde et eller andet (men siden hvornår er det en skidt ting at vinde noget ?!?!?!). Så hvis det er det modsatte af det førnævnte, man søger, så JA, så “sutter jeg måske røv” lige i øjeblikket?!? Men et menneske (jeg) kan ikke være i sorg altid! Og selv ærlighed må have en tolerance grænse overfor andre. Og selv sjove, ærlige og konfronterende mennesker skal tjene lidt penge engang i mellem.

 photo 525B1FEE-610E-4BC2-8DB2-40E8CCE1C6E6_zpssqzsroqq.jpg

For hvordan har jeg det egentlig i øjeblikket?? 

– Jeg er lidt presset.

Fordi jeg har haft sagt ja til “Noget” der presser mig lidt. Både tidsmæssigt, følelsesmæssigt, praktisk og psykisk! Jeg er tvunget i ubalance med mig selv – og må ikke skrive om det. ENDNU!!! Den terapi der hjælper mig allermest (blogging) må jeg ikke benytte mig af. ENDNU!!! (I skal nok få det at vide, når der er grønt lys for det!)

– Jeg er forelsket. Og elsker.

Min kæreste. Hende jeg fik for 4 mdr siden. Hende som det føles at jeg har været sammen med hele mit liv. Hende jeg føler at jeg skal være sammen med resten af mit liv. Hende jeg vil have flere børn med. Hende jeg vil blive gammel med. Og meget gerne få en have.

– Jeg har taget 6 kilo på.

Yep, som i SEKS vaskeægte kilo i følge mine forældres vægt siden jul. At være forelsket, lykkelig og fortrøstningsfuld har åbenbart en pris. Som gøres op i ægte kilo på bagen, lårerne, maven, armene og ansigtet! Depression og spiseforstyrrelse er sgu vejen frem til et nemt og ikke-aktivt vægttab.

– Jeg er træt.

Mine forældre synes at jeg sover ALT for meget. (!??) Og spurgte om jeg kunne fejle noget her da vi besøgte dem i sommerferien ?! Shit! Det håber jeg da ikke! Men faktum er at jeg er træt – jeg sover lur når Lilletut er hos mama og når vi har ferie. Jeg føler mig træt helt ind i sjælen, og som om jeg ikke har sovet i flere år. Og det har jeg jo egentlig heller ikke; 2,7 år helt præcist (hvis vi ikke regner graviditeten med)! Lilletut vågner stadig 1-4 gange i løbet af natten og står tidligt op – og når jeg så går sent i seng oven i hatten, så passer mit søvnregnestykke bare ikke! Og så er jeg altså træt.

Hvordan har I det? Og hvad har I brugt jeres sommerferie på??

 photo 5235CC07-C39B-4A43-91E2-41F56BBDF63C_zpsm28wrisy.jpg

#Sorrynotsorry ! Og så kan du vinde 4 billetter til Flying Superkids som undskyldning – hvis ikke du vandt en bObles…

Ja, en lang overskrift må komme efter en lang stilheds periode… Og ja, jeg undskylder som sådan – men har altså holdt ferie og det er jeg faktisk ikke ked af. Tværtimod! Faktisk. Og ved ikke om jeg så helt mener det der “undskyld”, men på en måde høre det sig med, synes jeg. Og jo, jeg har savnet jer – men jeg har til gengæld nydt min familie og min kæreste i stedet. Og det skal der jo også til – og gerne mere end en gang i mellem for at det ikke skal ende i depression, skilsmisse og det der er værre. Igen! Man skal have tanket op engang i mellem – og holde fri fra de sociale medier, kravene, bloggen, mails’ne og billederne. Det er lidt svært for mig – fordi jeg egentlig føler at jeg svigter jer, men jeg nyder det også – og så er det at det hele bliver lidt rodet 😉

Så jeg ER altså ked af det – og så alligevel ikke.

Jeg har undværet Lilletut i freaking 14 dage!! Jeg overlevede – og hun overlevede!! Så langt så godt! Hun har stor-nydt de 14 dage, og jeg har (hånden på hjertet) også nydt det. Ikke stor-nydt men nydt. Og elsket at være alene sammen med kæresten – for vi har stor-nydt tiden sammen. Leget turister i egen by og været på kanalrundfart, drukket øl og spist is i Nyhavn, spist på Verdens smukkeste restaurant og været unge (igen) til Bas under Buen. Så jo, dagene er egentlig fløjet afsted i det bedste selskab – når nu det skulle være at Lilletut ikke kunne være med mig hele tiden.

IMG_3949

IMG_4029

Under Roskilde festivalen og indtil i søndags havde jeg en konkurrence kørende i samarbejde med bObles, hvor én af jer var så heldige at kunne vinde en af deres tumlemøbler – ormen. Vinderen trak jeg dagen efter, da Lilletut lige var ude for et mindre uheld om søndagen (hun er ok nu) der krævede at jeg puttede lidt ekstra om hende om aftenen, da hun havde ondt. Så ja, at være mommy-blogger er sgu ikke altid det mest præcise og pålidelige pga det der barn der, som altså ikke altid opfører sig snorlige og pålideligt. Så ja, undskyld igen (på en måde) at mit barns ve og vel liiiiige overtrumfede en rettidig lodtrækning. Men jeg ved jo at I er søde og forstående 🙂 Vinderen blev – hvis I missede det i kommentarfeltet og på IG – Sonja Zattlander der vil glæde hendes oldebarn med ormen. Sonja – svar mig med en mail med en adresse…for ellers må jeg trække en anden jo.

IMG_4070

Har I egentlig set “Flying Superkids” ??

Det har Lilletut og jeg…og shit de var mega seje! Helt igennem Superkids! Og selvom Lilletut blot var 1,5 år dengang var hun helt opslugt! Så JA, børn i faktisk alle aldre kan få fornøjelse af dem!! Egentlig er det lidt ironisk at sidst vi så dem var i sammenhæng med en mangfoldigheds familie kampagne som Livol har kørende. Mama, jeg og Lilletut symboliserede den lesbiske mangfoldige familie. Vi fremstod som en hel familie – udfordrede, men lykkelige og sammen. Og så var vi i virkeligheden lige akkurat gået fra hinanden ugen forinden og mama havde ikke den store lyst til at være med overhovedet. Men vi var med – og smilede på alle billederne og nærmest hele dagen igennem. Vi var mangfoldige – på mange niveauer vil jeg sige!! Du kan selv tjekke Livols kampagne ud HER og vurdere om du sys vi ser lykkelige og familie-agtige ud… Men trods setup’et elskede den lille Lilletut showet med de flyvende børn. Hun hujede, klappede og ville ind og være med i deres show. Hun hoppede, legede med hulahop ring og sjippede bagefter og var ikke til at drive derfra igen.

Skærmbillede 2015-07-17 kl. 21.44.48

 

Skærmbillede 2015-07-17 kl. 21.45.11

Og nu er Lilletut og jeg så heldige at være inviteret med til endnu et af deres shows! Så skønt – og jeg glæder mig! Og håber bestemt ikke at kærligheds-forholds-setup’et bliver det samme som under sidste show…for kæresten skal med!! Og dét håber jeg altså ikke går i stykker – ikke mere mangfoldighed på den front! Tak!

Men altså vi skal til showet – og DU kan også komme med sammen med din familie endda (du vinder nemlig 4 billetter)! Showet løber af stablen torsdag d 28. juli hvor de (Flying Superkids) gæster København.

Skærmbillede 2015-07-17 kl. 22.06.29

Alt du skal gøre er at skrive en kommentar under indlægget her sammen med din mail, så du kan modtage billetterne. OG så bliver jeg jo så glad, hvis du følger mig på facebook (HER), Bloglovin (HER) og instagram (HER). Og karma er jo altid godt <3

Vinderen af de 4 billetter trækker jeg torsdag d. 23/7 kl 21.00. Vinderen annoncerer jeg i dette indlæg som den sidste kommentar 🙂

#winwin

 

Køb dig glad – i sko (med rabat)

Jeg snakkede lige med min mor den anden dag, og hun har seriøst 33 par sko. Altså til om sommeren!!! Vintersko og støvler er (jo) ikke talt med ?!!? Seriøst!! Jeg har kun 4 par I ALT. Altså MED mine fine Billi bi vinterstøvler med foer…3 par sko; mine blomstrede adidas flux, mine trashede gamle blå converse og så mine gamle adidas med huller i, som jeg bruger året rundt… Og som jeg i princippet burde smide ud – altså de to sidstnævnte par.

Men min mor har 33 par sko…

!!

Jeg er jo NØD til at købe flere! Når selv MIN MOR har nærmest 10 gange så mange som mig – og faktisk var ved at dø over at jeg blot havde 3 par i alt!! Afsti-afsted med netshopping med mig! Det kan da kun gå for langsomt!!

Jeg elsker adidas. Det ved I måske allerede – læs bla om det HER Og de der Adidas Flux er altså geniale at gå i, så jeg tænker det er dem jeg skal have igen… I hvide!! Meget ulig mig – der ellers altid er til spræl og farver, men tænker at lige præcis derfor skal jeg have nogen helt hvide denne gang! Så må vi se hvor længe de overlevere hvide! Husk mig lige på IKKE at have dem på i byen!!!

skocoll

STYLEPIT kører med udslag op til 30 % på sneaks, og så har jeg en kode til jer der lyder “BDGETSNEAKS” som giver 12% gældende til den 14/7-15 til særlige brands men OGSÅ på udslagsvarer!! Nice ikk’?!!

SARENZA har også udsalg på diverse sneakers – og så giver de 100 kr i velkomstrabat hvis man tilmelder sig deres nyhedsbrev. Nice – det har jeg lige gjort, og har købt de hvide adidas her 🙂

Hvis man er til børnesko og en af de mest fede netshops til dette, så tjek GROWING FEETS store udvalg ud. Tilmelder man sig deres medlemsbrev så får man 5 % ved køb.

 

Håber I kan finde lidt sko og sneaks efter jeres smag – og får købt lidt med rabat! En krone sparet er jo; en krone tjent!! #winwin

Older posts