#engangvarjeglesbiskogaccepteret

Nu ?? Bare lesbisk tror jeg!

Og inden i mig spiller Pink sangen “Dear Mr. President”…:

“What kind of father would take his own daughter’s rights away?
And what kind of father might hate his own daughter if she were gay?
I can only imagine what the first lady has to say
You’ve come a long way from whiskey and cocaine.

How do you sleep while the rest of us cry?
How do you dream when a mother has no chance to say goodbye?
How do you walk with your head held high?
Can you even look me in the eye?

Let me tell you ‘bout hard work
Minimum wage with a baby on the way
Let me tell you ‘bout hard work
Rebuilding your house after the bombs took them away
Let me tell you ‘bout hard work
Building a bed out of a cardboard box
Let me tell you ‘bout hard work
Hard work…”

SÅ rammende her på Dag 0…

Jeg er med på at “Os fra Rød Stue” heller ikke må hade/trash-talke “Dem fra Blå Stue” – for så er vi ikke et hak bedre – MEN…! “Vi” stiller sgu ikke regler og love op mod “jer”! “Vi” fortæller ikke “jer” at I er forkerte og væmmelige – så væmmelige og forkerte at vi må forbyde jer med regler og love!? Og grænsebomme og betjente!

 photo E94F73C7-4638-41BB-AC05-04039F6DD24B_zpsspkonefr.jpg

Og “vi” bestemmer heller ikke hvem “I” skal være kærester med! Hvem “I” skal have børn med – og OM “I” overhovedet må få børn! “Vi” bestemmer ikke om “I” er dem I vil være…om “I” er født rigtigt! Og så forbyder “vi” ikke “jer” at blive gift og få rettigheder over jeres partner, børn, bopæl, ejendomme, ting eller lignende!

Hvordan kan nogen gøre sig til dommer over hvilke slags mennesker der må leve og hvilke der ikke må leve som de vil!? #hitlerwhatareyousaying ?!?

Og seriøst; nu bliver det jo personligt fornemmer jeg! For JEG har jo været gift med en kvinde! JEG er blevet insemineret som lesbisk! Og så har jeg endda og tilmed tænkt mig at gøre begge dele igen!! Jeg forkerte! Jeg utyske! Jg helt ulovlige skabning! Jeg burde da så vel spærres inde med bommene nede, fratages mine rettigheder, fratages muligheden for forplantning og fratages muligheden for at leve sammen med min kæreste som ægtefolk! Eller hvad?!? Er det mangfoldighed og et RIGT liv?! Er det vejen frem i Danmark? Er det den form for åbenhed og respekt vores børn skal opfordres med? Eller altså jeres børn!! For jeg må jo ikke få flere…

#engangvarjeglesbiskogaccepteret

#engangvarjegdansker

 photo BDAF578E-A789-4A77-B51F-3D2A018B1DF8_zpsbfqfgx0z.png

Elsk Viaplay sammen med mig og Lilletut – kom med os til børneevent i Kødbyen og/eller VIND abonnement til Viaplay

(Sponsoreret og præmieret til jer af Viaplay, meninger og tekst af mig)

Viaplay kan ses offline.

Viaplay har Diego.

Viaplay har Dora.

Viaplay har Ni-Hao, Kai-Lan.

Behøver jeg så egentlig at sige mere?!?!

Vi ELSKER Viaplay herhjemme – og det er seriøst og uden nødvendighed af sponsoreret indlæg, jeg kan sige dette! Lilletut ELSKER Diego, Dora og Kai-Lan. De tre venner dér kan redde en alt for tidlig morgen, en lang biltur, en lang togtur med DSBs “internet adgang”, en sygdom og en ulvetime før mad og puttetid. Jeg har før skrevet indlæg om det – læs fx Vi klarer alting SAMMEN eller #Watchoutforthemommypolice.

Og så er de sgu lærerige de programmer. Tutti kan takket være Diego og Dora tælle til 10 på engelsk, sige flere vendinger ind i kontekst på engelsk og så har hendes fantasi fået et kæmpe boost af de selv samme serier.

Lilletut “climber” op ad væggene herhjemme fordi de er lianer, hun “swimmer” og “sleeper” og synes at maden er “delicious” og så siger hun “Help me” når hun skal have hjælp! Hun er simpelthen for nuttet med det engelske – og dygtig! Faktisk kan min mor berette (hun er nu pensioneret engelsklærer for første klasse) at Tutti faktisk er bedre til engelsk allerede nu end de børn hun havde i skolen sidste år! Thats crazy!

Kinesisk kan Lilletut dog ikke endnu, men nu kan da snakke dem lidt efter munden, og sidder meget opslugt af pigen og hendes fantasifulde og moralsk-rigtige univers.

 photo 2C59D6A8-8C1F-4B6C-938C-5FBCAEE05726_zpsn5m1yrtz.png

Og så elsker jeg muligheden for at gemme/downloade en kæmpe stak af yndlingsserierne i programmet (appen) så man kan se dem offline også. Seriøst det er et must – især for os der ikke har internet på vores ipad. Vi har brugt muligheden tusindvis af gange og den har været en absolut lifesaver ved mange lejligheder – især på alle vores togture med DSB og deres såkaldte mulighed for internet i vognene.

 photo A9C057BD-0CF3-43B7-A6A9-945973BDE361_zpsab1gnvlg.png

I samarbejde med Viaplay vil jeg gerne give jer, skønne læsere, muligheden for en eller to ting…

1: Vinde to billetter (til dig og dit barn) så du kan deltage i et superfedt børneevent med mig, Lilletut (og andre mommybloggere og deres børn); Søndag den 21. juni fra kl. 12-14 på NOHO i kødbyen, Kbh, arrangeret af Viaplay.

2: Vinde et 3-mdrs abonnement til Viaplay – med rig mulighed for streaming af de fede børneprogrammer og offline tjenesten  – lige til at tage med på sommerferien i udlandet, i flyet, bilen, teltet, sommerhuset eller derhjemme.

Jeg er så heldig at jeg må invitere 3 af jer skønne læsere med mig til eventet, så jeg håber at DU har lyst til at joine mig, så vi sammen kan få inspiration til sommerferien præsenteret af et rejseselskab, smage lækre små retter til os og vores børn og høre om nogle af de spændende serier og film, som Viaplay tilbyder familiens mindste.

Følg også med via hashtagget #viaplayoffline, hvor du kan se billeder fra børneeventen og opleve andre offline-oplevelser fra Viaplay. Del også gerne selv dine billeder af dine oplevelser.

Det eneste du skal gøre for at få et lod i puljen, som jo både indeholder 3×2 billetter til eventet OG 3 x 3-mdrs Viaplay abonnementer, er at svare på nedenstående spørgsmål:

(Vinderen trækkes på torsdag d. 18 juni 2015 kl 21.00)

Kan Viaplay streames offline?

Ja

Nej

Svært ikk’ 😉 Saml alle hjernecellerne og smid mig et svar under indlægget her… Glæder mig til at se dig og dit barn til hygge…

Hvis ikke du har tålmodighed til konkurrencen udløber, så tryk dig ind på Viaplays hjemmeside HER og bestil selv vidunderet…

Problemer i (mit) paradis…

Og jeg lyver ikke – og driller jer ej heller denne gang! Det er som skrevet står: Jeg har haft problemer i mit lyserøde-happychappy-forelskelses-LÅÅÅVE-paradis! Ohh yeah! Efter små 2 og en halv måned kom kærestens og min’s første sån rigtige diskussion/uenighed/verbale slagsmål. Eller mit i hvert fald – kæresten var ikke helt klar over at det skete kunne hive så meget med sig. Men det kunne det – når nu hun er blevet kærester med mig! Og så midt på Vesterbrogade – i bedste aftensmads tid.

Jeg er ikke sikker på, at jeg er nem – at være kærester med (hvad troede du ellers?!). Og jeg tror, at jeg har et par ex-kærester eller flere, der alle vil nikke et stort JA til at jeg ikke er nem. Altid – selvfølgelig – ikke ALTID er nem at være sammen med. Og kæresten har endda fået alle mine ar på sjælen efter mit ægteskab med oven i hatten. Noget af en omgang “katten i sækken” kan jeg godt betro jer – Not easy I must tell you!

Det der var grundlaget til vores (eller min) lille uoverensstemmelse var egentlig bare en banal lille fest. Distorsion! I ved – den der lille hyggelige gadefest med et par venner…eller 80.000! Kæresten skulle afsted med et par soldaterkammerater, og det var helt fint for mig. I sandhed – det var helt fint. Mine forældre var her også, og jeg gad egentlig ikke ud blandt 5 trilliarder mennesker og småfryse – og nåhr ja, så skulle jeg jo også op og på arbejde næste morgen. Aftenen før havde vi snakken om at jeg desværre er blevet meget meget paranoid efter ex-konens affære, og at jeg helst gerne ville vide hvad kæresten lavede (i store træk) og især ville jeg gerne vide når hun var kommet godt hjem. Til sig selv! For hun skulle ikke sove her!!!! Og se lige dét var første hurdle for mig! Kæresten skulle hjem til sig selv at sove, fordi hun – ganske logisk og fornuftigt – ikke havde den store lyst til at møde mine forældre for allerførste gang i halv(eller hel)stiv tilstand midt om natten. Det gjorde mig allerede dér utryg – for hvad nu hvis hun tog med en anden hjem?!?! Eller tog en anden med hjem? Jeg græd med alle mulige scenarier kørende i baghovedet, og kæresten lovede at skrive en gang eller to i løbet af aftenen samt hvis hendes planer blev lavet om, og så ville hun selvfølgelig skrive når hun kom hjem.

Åhh byture – sammen eller hver for sig/alene !! Kender I det i jeres forhold?!? Altså de skærmydsler de kan give? Eller er det kun hos mig – og dem jeg kender – at det er ingredienser til en sprængfarlig bombe, der kan springe hvornår som helst og hvor som helst?

Uden kedelige detaljer (om min aften – og de lidt sjovere om hendes) kan jeg lynhurtigt fortælle om alle de sms’er jeg fik fra kæresten i løbet af aftenen…der DONE…ingen! Jeg fik et (runde-)snap af hendes to veninder i en lejlighed og kunne jo så allerede her konkludere at planerne for hendes aften var lavet om! Dét eller at Distorsion var utrolig dårlig besøgt (antalsmæssigt) og at hendes to soldatergutter havde gennemgået noget af en transformering! Da jeg selv gik i seng kl 23 sendte jeg hende en godnat-sms, og regnede så i mit stille tøsede sind med at hun ville svare nogenlunde med det samme og lige give en status. Åbenbart var jeg træt og faldt i søvn med det samme, og vågnede først kl 05 da Lilletut græd og ville op. Jeg hentede hende inde på hendes værelse i en nærmest søvndrukken trance og vågnede først da jeg bagefter lå i sengen sammen med Tutti og så på min telefon. Ingen beskeder, ingen opkald. Chok – slag i maven og lidt kvalme. Min første tanke var; shit så gør hun det! Er mig utro!

Jeg fik det så dårligt og blev så sur og skuffet på samme tid; ihh…TYPISK så er hun ikke en skid bedre end alle andre! Fuck hende! Jeg skrev med let rystende hænder en sms til hende med et indpakket spørgsmål om hvor hun var…og bum svar med det samme! Hun skrev at hun var på vej hjem og om hun måtte ringe. NIX det måtte hun ikke. Jeg var både skuffet og sur på hende – og bange for hvad hun ville fortælle mig! Så hellere ikke vide det lige nu – med forældrene sovende inde ved siden af og Tutti i sengen.

I løbet af dagen skrev hun flere – vel egentlig ret søde – sms’er, men jeg kunne ikke svare på dem. Jeg ville ikke, kunne ikke og havde ikke lyst. Jeg var helt sikker på at hun skjulte noget, og jeg følte mig nærmest helt til grin og som om alle kunne se på mig at min kæreste ENDNU en gang snød mig! Hvad skulle jeg skrive til hende, som ikke fik mig til at virke dum, hvis det passede at hun havde været sammen med en anden? Stille og roligt kom minderne fra dengang med ex-konen krybende, og min sindsstemning blev mere og mere mørk, irriteret og ked af det. Kampen indvendig gik på ikke bare at lade alle de gamle frustrationer gå udover kæresten. Det var jo ikke hendes dumhed. Det var ikke hende der fortjente en straf! Men jeg kunne ikke – jeg evnede ikke at holde det adskilt. Jeg lovede mine nærmest kollegaer ikke at lade det gå udover kæresten. Jeg lovede at lade mine frustrationer ebbe ud af sig selv og ikke fortælle noget til hende. Egentlig vidste jeg med det samme at det var en tabt kamp. Jeg kan ikke holde kæft!

Og nej, det kunne jeg i sandhed ikke. Og jeg kunne heller ikke lade bandeord og næsten-råben være. Dér midt på Vesterbrogade i vores søgen på et hyggeligt sushi-sted lod jeg alle mine frustrationer vælte udover kæresten. Alt det jeg havde været utryg over, skuffet over og mere til vedr. Distorsion-aftenen trumlede min søde intetanende kæreste midt over! Alt væltede inden i mig og følelserne kogte over og rundt! Jeg kunne ikke finde hverken hovede eller hale i alt det jeg følte, og vidste ikke om jeg ville skride, blive, kysse hende eller slå hende! Heldigvis kunne jeg ingen af delene, så jeg blev stående og stirrede tomt ud i luften. For pludselig var jeg helt tom. Tom for ord, følelser og handlinger. Enten var det her startende på noget mere – eller slutningen på det hele.

Jeg var sikker på at kæresten ville pakke sine ting og skride. Mig kunne hun da umuligt ville se igen efter alle de ord, der var kommet ud af min mund! Alle de formandinger, de grimme ting, de begrænsninger, de eder og forbandelser. Og ville jeg selv kunne leve med at have følt og sagt sådan?! Var alt ødelagt?

Vi gik i tavshed det halve Vesterbro rundt for at hente kærestens efterladte cykel i udkanten af gårsdagens Distorsion. Det var som at vade rundt i skraldet efter en kæmpe vild gymnasiefest – en af dem hvor rygterne har gået om ens kæreste, men som man ikke helt ved om man skal tro på! Med cyklen fundet (og kæden sat på) bestemte vi os til at få en nogenlunde hyggelig aften ude alligevel. Efter en god salat på WeDoFood satte vi os på en café og drak et glas hvidvin – stemingen var bedre men ikke fuldstændigt genopbygget. Vi hyggede og pjattede lidt indtil kæresten kom til at træde på en IED (mine) – so to speak! Bang – amputation på begge lårben!! Om hun skulle blive ved med at se hendes eks-kærestes forældre – Hell NO! Hell YEAH mente hun slevfølgelig – og så sad vi der. Milevidt fra hinanden lige overfor.

Vi forsøgte at lappe på stemningen – bygge en bro mellem os, men det rakte ikke. Vi skiltes med en underlig fornemmelse, og jeg var virkelig bange for at jeg havde smadret det hele så godt og grundigt med mine skarpe meninger og udtalelser, at vi aldrig ville kunne lappe skårene sammen igen! Shit! Var dét det?!

De følgende dage så vi ikke meget til hinanden, da mine forældre var her og vi havde planer hver for sig – for første gang nærmest i de måneder vi havde kendt hinanden! Det hele var lidt anderledes. Og jeg var sgu lidt bange! Havde jeg smidt guld på gaden? Tisset i den seng jeg selv skulle sove i? Kastet med sten når jeg selv boede i et glashus?? Shit! Hvorfor skulle jeg blive så vred? Overføre alle ex-konens handlinger på kæresten? Var det endnu et kors jeg måtte bære på min vej fremover?! Ikke at kunne stole på nogen, ikke at finde tiltro til selv mine nærmeste? Hold nu kæft; kan der snart være flere ofre eller kors tilbage fra den skilsmisse for mig at slæbe rundt på?!

Tiden, hvor vi ikke sås, helede nogen af sårene mellem kæresten og jeg, og jeg ville formentlig have tiet det ihjel. Men heldigvis havde kæresten brugt tiden på at tænke og snakke det lidt igennem med nogen af veninderne, så hun bragte det hele op – og vi fik det snakket igennem. Til det bedre – heldigvis. Så paradiset er varmt og dejligt igen – og lyserødt og happy-chappy men også en anelse mere realistisk. Vi ved nu begge to at vi har lig i lasten – som enten skal med videre eller kastes over bord.

IMG_3238

Tutti enebarn vs. Tutti søskendbarn ?! Og VIND en trio-kombivogn fra Hauck

Mange af jer troede at lille Tutti skulle være storesøster i mit sidste indlæg Når Lilletut skal være Storetut Som I nok opdagede var det ikke lige det indlægget handlede om, men jeg kan da godt se hvor I fik tanken fra. Og det var altså ikke for at snyde jer – for hun skal være storesøster Lilletut.

 photo 02166AA2-357A-4003-A07B-D443AC7A1E36_zpsz32hve2u.jpg

På et tidspunkt. Helt sikkert. Hvis jeg kan, skæbnen vil, 7-9-13 og alt det der. Nåhr ja og den nye kæreste vil! Og vi lige har været sammen lidt længere, er flyttet sammen og har mødt forældre og venner og sådan. Men Den Lesbiske Tidsregning (læs om den HER) tikker helt sikkert og “ding-ding” “tiden går og klokken slår”…det kunne godt være snart for vores skyld (kærestens og min), men tænker at alle øvrige (og samfundet generelt) liiige skal være med på den også. Men forhåbentlig skal hun meget snart være storesøster hende Lilletut.

Jeg har altid gerne ville have “mange” børn – ej “mange” er meget sagt…jeg vil gerne have tre børn! Men nu er jeg jo i den nette alder af 34 år, så kan jeg efterhånden nå det?? Min ex-kone ville egentlig slet ikke have børn og min nuværende kæreste har altid tænkt at hun blot skulle have et enkelt; så jeg har altid været lidt ude på en opgave sån’ rent børne-tals-mæssigt! Men på trods af både alder og andres forestillinger har jeg ikke opgivet håbet! Kæresten er gået med til “ikke at være afvisende” og vil i al fald rigtig gerne have et til…og så må vi se til den tid! (Jeg tænker den er hjemme:))

Min lille Tutti er lidt af en primadonna. Hun elsker at bestemme og sno folk rundt om hendes lillefinger. Hun prøver grænser af, tester folk, deres tålmodighed og deres holdninger og grænser. Hun driller bevidst og smiler gerne sødt og stort imens. Hun deler helst ikke – og da slet ikke legetøj. Det er ikke altid hun gider at lege med mine veninders børn, men hun vil rigtig gerne lege med os. Jeg har faktisk altid tænkt, at hun var NØD til at få en (eller to) søskende, for ellers ville hun helt sikkert blive temmelig “pain in the ass”. Sådan et lidt for forkælet enebarn, der tror hun bestemmer alt og at solen og jorden drejer sig om hende. Generelt synes jeg at børn skal have søskende, men jeg forstår HELT SIKKERT også hvorfor nogen forældre helt aktivt vælger blot at få ET barn! Børn er sgu noget af en udfordring og er ikke det bedste lim i ens forhold og i ens sexliv! Jeg forstår virkelig godt at nogen blot får én!!!

 photo A40FC823-5E04-4C3E-A99A-486015C1F628_zpsrst3esee.jpg

Men derfor vil jeg alligevel gerne have flere! Også selvom min graviditet, fødsel og det første år af Tuttis liv var noget lort! Der er folk som ikke kan forstå at jeg vil gøre det hele igen, men det vil jeg. Det var SÅ meget dét værd! Og jeg vil – som sagt – gerne gøre det to gange igen endda! Lilletut er det hele værd. Og så meget glæde og kærlighed jeg har haft af og til min egen søster hele livet, det skal Lilletut også have. Hun skal ikke gå glip af den helt særlige søskendekærlighed der findes! Hun skal have nogen at lege med herhjemme, nogen at vokse op med, spejle sig i og nogen hun kan støtte sig til gennem livet – ikke mindst når kæresten og jeg bliver gamle og skal passes. Hun skal ikke stå med os to gamle tosser alene – de skal hjælpes ad, de søskende!

Her den anden dag da jeg hentede Tut i vuggestuen og snakkede med en af hendes yndlingspædagoger om hende og leg med andre børn, sagde hun; “Ja, man kan jo godt mærke at hun er enebarn”. Det var ikke i en ond mening, det blev sagt, men hun har ret hende den søde pædagog; man kan godt mærke at hun er enebarn! It’s facts!!

Kunstig befrugtning sker som bekendt ikke ved en UPS’er! Man vælger det rimelig meget selv, og kan vist heller ikke være andet end ret meget tilstede og ved bevidsthed når man ligger sig op på briksen og sætter fødderne i stigbøjlerne! Så når jeg bliver gravid næste gang, så ved jeg i al fald selv at noget er i gære!! Og måske tager jeg endda jer med på rejsen…det kunne jeg faktisk godt forestille mig at jeg gjorde – hvis altså I vil med ?! Også selvom det efterhånden er ret populært – på både instagram og facebook – pludselig at poppe et billede med en 6 mdrs gravid mave, men jeg gør det formentlig omvendt; altså tager jeg med gennem det hele! Måske lige på nær en billedreportage fra stigbøjlerne…

Apropos at få barn…når nu jeg ikke selv får en lille baby lige om lidt til at kunne putte i en lækker kombivogns sag, så tænker jeg at udlodde én til jer…

Ta-daaaa…

Hauck Twister kombivogn fra Coop-dk-baby_værdi 5499 kr

Et styks mega lækker Hauck Kombivogn Twister Trio Set til jer at vinde 🙂

I kan vinde hele sættet med barnevognskasse, klapvognsdel, autostol og selvfølgelig stellet til at køre rundt med.  Læs om alt det Hauck Twister Trio kan nederst i indlægget… Præmien er sponsoreret af COOP.dk/baby.

For at deltage smider du en kommentar under indlægget her, følger mig på Bloglovin HER og facebook HERVinderen trækkes om halvanden uge SØNDAG D. 14 juni 2015 kl.  21.30. Del gerne på IG og facebook for god karma 🙂

#winwin

Hauck twister trio set kombivogn fra Coop-dk-baby_værdi 5499 kr

// Facts om Hauck Twister Trio: 

Denne Twister Trio-sæt overrasker alle, smart og nyeste trend i farvekombination med stor fleksibilitet – Vognen kan bruges fra fødslen og op til 3-4 år alderen. Twist med os! Og drej barnevogn, autostol eller klapvogns enhed ved 360 ° med kun én hånd. Dit barn kan forblive siddende, og du kan ændre dit barns synsretningen lige som du ønsker. Stellet til dette kombisæt er i ekstra let aluminium. Twister kombivognen giver stor køreglæde og er en ren fornøjelse på enhver tur takket være sine 360 ° drejelige og låsbare forhjul. Det bløde håndtag er højdejusterbart og kan derfor justeres individuelt til din kropstørrelse. Dine indkøb kan nemt være i den store kurv. Den flotte barnevognskasse leveres med blød madras og kalechen med solskærm er perfekt til din nyfødte. Din baby vil føle sig trygt i denne vogn. Zero Plus Comfort 0+ autostol har et patenteret og innovativt sidekollision-beskyttelse og er polstret med stødabsorberende PU skum, 3-punktssele, der giver den optimale sikkerhed for dit barn. Rigtig god indsats som beskytter dit barns hoved helt perfekt. Det behagelige sædeindtræk sikrer at dit barn ligger behageligt i autostolen. Skal du på indkøbstur monteres autostolen let på stellet – og du har dermed et praktisk Shop’n Drive System. Adaptere er inkluderet i leverancen. Et andet højdepunkt er det komfortable brede sæde. Yngre og ældre børn vil føle sig godt tilpas, da den generøse plads giver optimal bevægelsesfrihed. Ryglænet kan justeres individuelt med den ene hånd for at nå den foretrukne position til dit barn. Fodstøtten er også multi-justerbar. Fronten kan hurtigt udvides med en ekstra solskærm, der kan trækkes tæt på fronten og derved give dit barn optimal beskyttelse mod sol, vind og regn. Takket være et vindue i kalechen, der tilbyder udluftningsmuligheder, vil du altid have et øje på dit barn. Den farvekoordineret boot cover giver ekstra beskyttelse til dit barn.

Twister er let at folde sammen og tage med i bilen, toget eller i elevatoren.

Pris: 5.499,00

Sponsoreret af Coop.dk/baby

    Newer posts