Om at være afskåret fra sin lille Tut…

…Og savne hende!!

For det gør jeg – så helt og særdeles sindssyg meget! Jeg s a v n e r hende! Og så har hun endda kun været væk siden i fredags – 4 dage! Der er 10-11 dage tilbage uden hende endnu!! 10-11 dage…det er jo nærmest et helt liv?! Og så lige midt i hendes toilettræning…hendes vuggestueafslutning og børnehavestart ! Tænk hvis nu hun kommer tilbage fra bedsterne helt toilettrænet og børnehaveklar – uden at jeg har hjulpet hende med det! Gør det så ikke mig helt ligegyldig og erstattelig?

IMG_3892

For selvom at jeg elsker, at hun elsker hendes bedster, mama og hele den del af hendes (og “vores”) familie, så er det så sindssyg hårdt at mærke afstanden mellem os pludseligt. Altså både den fysiske afstand mellem Østerbro og Varde, men også den familiære afstand der pludselig er kommet mellem Lilletut og jeg. Fra at jeg var en naturlig og stor del af også den del af Lilletuts familie, er jeg nu blot en tilskuer på lang afstand. Jeg er pillet helt ud af sammenhængen. Helt ud af billedet!

IMG_3891

Og så er der kommet en anden ind på min plads. Eller det føles som om! For selvfølgelig kan mamas nye kæreste ikke tage min rolle og “plads” fuldstændigt. Eller det siger jeg hvert fald til mig selv at hun ikke kan!! For JEG er jo Lilletuts mor – den rigtige mor. Og mig kan man da aldrig fjerne helt…vel?! Hun vil da savne mig…ikk? Og mangle mig helt inderst inde, hvis jeg ikke er der…ikk?

Hvor er det egentlig irriterende at jeg sådan kan komme i tvivl. At jeg kan betvivle kærligheden fra mit eget barn. Og at jeg kan blive helt jaloux og/eller misundelig på mit barn og de andre hun omgåes!!

Forfærdeligt egentlig. Og nok desværre et dumt levn fra min egen barndom, hvor min mor tit fik mig til at føle at jeg elskede min far højere end hende – også selvom det på ingen måder var min intention eller det jeg gjorde. Men jeg kæmpede altid så bravt for at få hende til at føle sig elsket, og tog tit hendes sorger på mine skuldre. Jeg ville så gerne have at hun skulle have det godt, det var mit mål og min pligt følte jeg. Og når jeg så ikke lykkedes med min opgave, og hun alligevel beklagede sig over at vi/jeg ikke elskede hende nok følte jeg bare en enorm skam og utilstrækkelighed. Selv følte jeg egentlig heller ikke så tit at jeg var elsket nok, jeg følte tit at de bedre kunne lide min lillesøster end mig. En ond cirkel af rang!

Og hvor vil jeg for alt i Verden IKKE give det videre til Lilletut!! Men jeg er så bange for, at det er dét jeg lige præcis er ved! For jeg ER sgu bange for at hun elsker mama og bedsterne mere end mig! Og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal tackle hendes dejlige, hjertelige og barnlige glæde hver gang hun ser sin mama. Eller bedsterne. Eller da jeg idag FaceTimede med hende hjemme hos bedstemor, og hun som det allerførste spurgte: “HVOR ER MAMA”?!?! da jeg tonede frem på skærmen. Og hun blev ved med at kalde og spørge efter mama! Ikke mig! Og hun kunne slet ikke finde ud af at FaceTime med mig; hun blev fjollet, grinende og kunne pludselig ikke snakke rent! Det var så ambivalent for mig, fordi jeg både savnede hende så sindssyg meget og bare var SÅ mega giga glad for at se og høre hende, men også hårdt fordi hun spurgte efter mama og ikke rigtig “gav noget igen” til mig! Egoist – I know! Hun er 2 år – I know – og hun har aldrig rigtig FaceTimet med mig før, og så var hun selvfølgelig i “mamas verden”. Altså verdnen hvor det er mama der hører sammen med bedsterne og ikke mig, men SHIT det gjorde naller i hjertet og i maven, da hun spurgte efter sin mama i stedet for mig!

ELSKER DU HENDE MERE END MIG?!?!

Havde jeg lyst til at råbe til Lilletut! Eller i det mindste få svar på… Men jeg ved godt  – med mit intellekt inderst inde – at jeg for alt i verden IKKE skal spørge om den slags. Jeg vil ikke have at Lilletut skal vokse op med den byrde at føle at hun skal sørge for, at jeg føler mig elsket!! Men jeg ved også at det bliver svært for mig! For det har det faktisk allerede været i 2.7 år!! Og jeg har også snakket med en psykolog om det en gang før, da jeg gik i parterapi med ex-konen (mama), men jeg troede egentlig naivt at det dumme mønster var brudt! Men det er det da i høj grad ikke…og hvad dælen gør jeg så??

IMG_3842

Psykolog koster dyre penge, Mindfullness coaches koster også mange penge…og de kræver tid og energi – og en barnepige. Har jeg det? Kan udvikling, lykke og familie gøres op i penge?? Har nogen af jer et råd? En ide? En erfaring? Nogen søde ord??

For jeg savner hende og er så bange for at hun glemmer mig. Og ikke elsker mig (mest) længere!

Vind en af de fantastiske bObles – nemlig Ormen. Vi elsker den og det vil I også gøre…

Vi ikke bare “laver ormen” herhjemme…vi leger med den, sidder på den, står på den, ruller på den, vipper på den, balancerer på den…kun fantasien sætter grænser. Og Lilletuts fantasi er allerede ganske god af en 2,7 mdrs tumling at være, så ormen bliver – ligesom de andre af bObles fantastiske tumlemøbler – testet rigtig godt og grundigt herhjemme.

 photo 5B9CD681-DD16-484C-8799-3A5E4C22F963_zpshhlx3zo6.jpg

Og så kan jeg også vældigt godt lide ormen – altså bObles ormen, den anden “orm” er jeg ikke smidig i ryggen nok til at mestre! Helt ærligt så kunne jeg, i sin tid da ormen først blev lanceret, ikke helt gennemskue behovet for den!! Jeg tænkte, at det da blot var en forvokset fisk og kunne virkelig ikke se hvorfor man skulle købe den, hvis man havde en fisk (eller to)…?! Ormen røg derved helt tilbage inderst i mit hovedet, blev halv glemt og blev altså ikke skrevet på Lilletuts ønskeseddel til hverken jul, navngivning eller fødselsdag sammen med alle de andre bObles dyr som jeg (Lilletut) ellers ønskede.

Dette indtil for lidt over et år siden, da jeg pludselig så at bObles havde indgået et samarbejde med en folkeskole om at bedre de danske skolebørns motoriske egenskaber og herunder også deres siddestilling! For HER gav Ormen den største og bedste mening EVER!!! Og fra det sekund jeg så bObles skoleprojekt ELSKEDE jeg Ormen med hele mit fysioterapeutiske-moderlige hjerte, og MÅTTE altså eje en!!!

– Og så elskede jeg også bObles en tand mere for at indgå i sådan et fedt projekt!

Projektet gik i al sin enkelhed ud på at undersøge hvorvidt skolebørn i 0. klasse kunne profitere af at sidde på et tumlemøbel med vippefunktion (altså bObles Ormen) i stedet for deres almindelige stole. Forsøget strakte sig over 26 uger og havde til hensigt at øge børnenes kropsbevidsthed, truncus (overkrops) stabilitet og siddende balance. Og resultatet var slående!! Ikke bare klarede børnene sig bedre i de motoriske tests, de havde også en bedre koncentration dagen igennem, klarede sig bedre i sociale sammenhænge og fik altså meget mere ud af skoledagen på alle måder. “Hvor svært kan det være” tillod bObles og skolen sig at sige…hvor svært kan det være at ændre skoledagen til noget mere aktivt og motorisk gavnende?! “Ikke særlig svært…” kunne svaret meget vel være!! En Orm at sidde på og VUPTI masser af dejlige gevinster såvel fysisk som psykisk!! Jeg er SÅ meget fan!! Hvis du vil læse mere om projektet så find det HER 

For selvfølgelig skulle man da bruge en Orm som stol!! Og selvfølgelig skulle vi også have sådan en fed – og motorisk fordrende – stol derhjemme!! Til mig – og mine gæster! Og nåhr ja, også til Lilletut!

Og det fik vi så… Og så blev der leget, balanceret, siddet, rullet, hoppet og tippet! For ja, når man har en lille vildbasse-tomboy af en Lilletut, så går det også galt engang i mellem. For det SKAL det! Man SKAL udfordre sig selv så meget, at det engang i mellem går galt. Selvfølgelig ikke galt GALT, men at Ormen tipper mens man hopper ned, at man falder og slår benet i forsøg på at hoppe over den osv osv, det kan man altså ikke komme udenom, når de små skal afprøve grænser og udforske deres fysiske formåen! Learning by Doing – er jeg den klare fortaler for!

 photo 4CF11C34-46FC-4188-9E94-3C9CCBBDC606_zps4gdnuxdh.jpg

Og Lilletut er virkelig skarp og skrap fysisk! Hun tør så pisse meget, og kan så pisse meget!! Og jeg er helt sikker på at denne fede udvikling skyldes lige dele at hun får lov, prøver sig frem og har noget fedt tumlelegetøj at forsøge sig med. Og her ER bObles altså bare længder foran alt andet!! Det ER så fedt, som der siges! Og det ER så fedt at tumle og udfordre sig selv med, som der siges! For både babyer, børn OG voksne – da det kan bruges på mange forskellige niveauer og med mange forskellige formål.

Lilletut laver baner;  prinsessebaner, farlige baner, baner med tigre og krokodiller omkring, akrobatik baner osv… Hun elsker det og kan gøre det fra sekundet hun slår øjnene op (kl 05!!!) og til sekundet før hun skal i seng (kl 19.15)! Hun laver tog og biler med dem, og kører sig en tur med hendes bamser og øvrige legetøj. Hun vipper på dem, rutscher på dem, klatre på dem og ruller på dem eller med dem. Hun kan altid finde på noget sjovt med dem.

 photo F6FBD59E-596A-4FFB-BF5D-82A483C1A644_zpsfkvqnqq3.jpg

Et udfordrende, spændende og fantasiskabene motorisk legetøj; whats not to like!?? Jeg synes helt personligt (som Fysioterapeut og mor), at man skal gøre sig selv – og sine børn – den tjeneste at skaffe sig nogen bObles tumlemøbler! De ER sgu pengene givet godt ud! De kan ønskes i gaver, de kan købes på tilbud eller med rabatkoder (som eksp. tumlegyngen med hele 25% HER (den skal vi også eje!)) ELLER du kan VINDE lige præcis den mega fede ORM HER HOS MIIIG!!!

Jeg har nemlig fået lov til at udlodde en Orm fra bObles til en heldig vinder <3 Alt du skal gøre er at smide en kommentar under dette indlæg og fortælle hvem der skal fornøjes med den fede Orm… Følge mig på Bloglovin (HER) og på Facebook (HER)…

Vinderen trækker jeg i en rus på Roskilde…EJ PJAT – vinderen trækker jeg vel hjemme fra Roskilde om 2 uger nemlig søndag d. 12 juli kl 21.00.

Held og Lykke – og god karma (DEL gerne indlæg og/eller konkurrencen på facebook eller instagram) #winwin #godkarma #boblesoglilletutogmordk

worm_m_tumb_-1

worm_m_tumb_-5

worm_m_tumb_-6

// bObles har sponsoreret en Orm til en af jer og en Orm til Lilletut – men mine meninger og Lilletuts smil og glæde kan ikke købes for hverken bObles, penge eller andet <3

Lets SHOP the rain away…

IMG_2581

Jamen Halleluja for den danske sommer! Jeg sidder da her og bliver en smule deprimeret og nervøs for min sommerferie! Vi kan ikke helt bestemme os for om vi skal bruge penge – som vi ikke har, kæresten og jeg – på en udenlands rejse i den uge, hvor Lilletut er på ferie hos mama og bedsterne. Jeg vil bare så gerne have lidt sol og sommerstemning – udenlandsk sommerstemning helst – og føle at jeg “udnytter” ugen hvor Lilletut ikke er hos mig. Er så bange for at jeg vil føle at jeg spilder tiden, hvis jeg bare stener rundt i København. Gider ikke fortryde noget i min ferie. Nogen der har nogen gode (og billige) ideer til enten charter, storbysferie (gerne i Barcelona) eller Danmarks-ferie??

Og ellers…så lad os shoppe lidt gode tilbud imens… Jeg har fundet lidt frem til jer, som jeg selv synes er interessant og et klik – og et køb – værd! Igen; en krone sparet er en krone tjent!

Hos Miniature.dk kan du få op til 70% på deres fine tøj og jakker. Lilletut har hele hendes liv haft de gode og dejlige jakker fra netop Miniature. Den første var en fed (drenge) army-jakke og den sidste var en fin rosa jakke. Jeg kan kun varmt – og helt usponsoreret fra hjertet – anbefale deres jakker.

 

Minimode.dk kører også med et ret lækkert udsalg på deres fine mærker. Poppy Rose, Marmar, Okker-Gokker, Wheat, Small Rags, Sofie Schnoor og flere…

 

Dreams for Kids er en ret fantastisk webshop med et helt fantastisk makkerpar i bag. Servicen er helt i top og så personlig at de nogen gange selv bringer pakkerne ud. Jeg har købt mange ting derinde bla. Smallstuf dukkesengen, utallige tøj- og senge sæt fra Småfolk. For tiden kører de udsalg med op til 50 % på mange af deres fine ting.

 

Legebutikken.dk har en helt fantastisk samling af fedt legetøj til både ude og indeleg. De har de store mærker som ex. bObles, Puky, Brio, By Klip Klap og mange mange flere. Lige nu har de både sommertilbud på en masse cykler, løbecykler og løbehjul fra bla. Puky. Desuden har de hele 25% på de fede tumlegynger fra bObles!!! SKYND DIG ind og køb før de er revet væk!!  


Faktorfobi  
er en webshop der har specialiseret sig indenfor badetøj og alt muligt tilbehør til strand- og svømmeturen. UV-badetøj, Uv-hatte (fra alle de fede mærker som fx Soft Gallery, Hummel, Arena, Småfolk osv osv) og meget mere er tilmed på tilbud lige nu – og så er det også dem der sælger de superfede og brugbare hajfinner til de små (til brug i stedet for et kork-bælte med en mere naturlig svømmeposition).

 

 

Er I også med på Frost-bølgen derhjemme??? Eller bare mega fan af Disneys forskellige figurer?? Så er der her en hel shop med forskelligt merchandise – så shop løs…endda med 10% rabat hvis du tilmelder dig deres nyhedsbrev. Besøg The Fairytale Company

Der udover kører Ellos.dk (dem med de fede rya-tæpper) også sommer udsalg og det samme gør Boozt.com med gode procenter op til 50%. Nice – go shop ladies…man må gerne i regnvejr!

OG OG OG så vil jeg bare lige her i mit lille service-shoppe-indlæg rette jeres opmærksomhed imod den super fede poster-webshop (og IRL shop) Just Spotted Bag shppen er den søde og dygtige blogger Emilie (Emiliblog) sammen med hendes kæreste. En blogger-babe som jeg beundre ret meget; hun er sgu dygtig og – bonus – et rart menneske og en god mor. Jeg skal helt sikkert have købt minimum en af deres plakater – nemlig den mega fede Monstrea poster de har…

Skærmbillede 2015-06-24 kl. 09.50.21

Håber I kunne bruge indlægget og at I får en dejlig dag…

// Nogen af linkene er affiliate – men det har ingen betydning for jer, I shopper bare som vanligt 🙂

Du ved Tutti er stor når…

…hun skal starte i børnehave om en måneds tid – helt præcist den 27 juli (2015 – i år!) S to the H to the I to the T… Så skal hun køre i bus hver dag fra indre Østerbro til Allerød, lege i skoven, lave bål (glæder mig allerede til lugten), lege med de store…OG GÅ UD AF SIN ELSKEDE VUGGESTUE !!

Og altså betyder det så – med hendes ferie på 4 uger – at…

…hun har sidste dag i vuggestuen på torsdag! Altså som i om freaking to dage! TO DAGE!

GISP! Er hun klar? Er JEG klar?

Kan mærke at min puls stiger bare en bitte smule ved tanken, og at tusind tanker omkring venner, fødselsdage, mobning, at være den lille og alt muligt andet i den dur trænger sig på oven i hovedet – på mig! (Lilletut hygger sig bare) Men I kender den godt ikke?! Altså den her: “Små børn – små problemer, større børn – større problemer, store børn – store problemer”! Jeg er jo netop på vej hovedkuls ind i de større problemer! Og er jeg klar til det? Kan jeg finde ud af at være et overbærende og stort menneske der partout ikke tæver alle de børn, der måtte krydse Lilletuts vej bare en smule barskt?! Mit beskytter-gen oprustes As We Speak kan jeg nemlig mærke! Og jeg føler bare en enorm trang til at beskytte mit lille stakkels barn, der naivt og glædeligt er på vej ind i de voksnes rækker! Ja okay, ind i børnehavens rækker – men I ved jo hvor det hele ender ud ikke?!?!

 photo 062A9B92-D7C0-4B2C-B3C8-FB89080B33DC_zpsevfkqc8x.jpg

Jeg prøver også at fortælle mig selv at Tutti er klar! At hun er klar til at blive testet lidt af de større børn, klar til at få sat nogen andre grænser af nogen andre betingelser og nogen andre voksne. Og så er hun klar til at være noget mere udenfor! Hun er jo på vej op i institutionens udflytter-børnehave, som er grunden til at jeg valgte at Lilletut skulle skrives op til den institution alene! Jeg elsker ideen om at Tutti får noget luft og skov under vingerne hver dag – og ikke bare det som en baggård på den Østre Stenbro i indre København kan tilbyde!

Det lille astma-barn skal have en immun-indsprøjtning af den skovlige kaliber! Jeg forventer hun aldrig bliver syg efter dette! #win

Og så er hun også så småt begyndt med “det store legetøj”! Lego Duplo har fået en skarp konkurrent i det lidt mindre legetøj fra Playmobil. Lige siden vi blev introduceret til Playmobils utrolig opdaterede univers af de søde piger hos Mannov (pr-bureau) har hun (og jeg) været fan! Der er bare så mange fede muligheder for udfoldelse og leg at man skulle tro det var løgn. Vandrutschebane, Zoologisk Have, Mini Zoo, Bondegård, Indkøbscenter, Diskodans, sminke-halløj og snart kommer den klassiske og super populære Pirat-skib i en ny og opdateret udgave også! Som fra da vi var børn! (Jeg fik den aldrig men ønskede mig den sindssyg meget!!)

playmobilTutti prøvede til arrangementet både det playmobil der er ment til de små 0-3 år (ala Duplo) men det fangede aldrig rigtig! Nej, Tutti var selvfølgelig til alt det fra 4 år og frem. Se, hun ER jo en stor (børnehave) pige! Hun fordybede sig hovedkuls i det for hende nye univers – og elskede det! Hun blev ved og ved og ved med at lege med det. Især dyrene og temaerne med Bondegården og Zoologisk Have hittede, og hun ville ikke hjem fra legen igen. Vi var nærmest de sidste der gik derfra, og Lilletut måtte lokkes væk med lovning på en gave nede i bilen – og et løfte om at hun fik noget playmobil SNART!

Og se så lige her hvad moren nogen dage efter kunne diske op med…den store bondegård fra netop Playmobil… Tror I lige det vakte glæde oder was??

 photo 987504AC-0197-4DE0-968D-A0C50479C9CD_zpsmtxwsalr.jpg

Den står frit fremme på bordet på værelset, så hun kan lege med den når hun vil uden for meget besvær. Da den jo “gælder” fra 4 år, har jeg fjernet de helt små dimser og detaljer og lagt væk, ligesom der til daglig ikke er ALLE delene nede på bordet. Der er i hundredevis af detaljer og ting med til gården alt fra blomster på buskene, mælkejunger, malkemaskine, vandkande, bord, stole, seng, tv osv osv. Der dele og ting til tusind timers leg mindst. Og det fede af det hele er at alders-spredningen er stor. Lilletut på 2.5 år bekymrer sig ikke om de fine små detaljer, men det ville en pige eller dreng på 5, 7, 11 år helt sikkert gøre. Niveauerne i legen er så talrige, at jeg kune kan anbefale dette til nærmest alle børn. Lilletut skal helt sikkert have mere i al fald; og gaveønskerne til fødselsdage og jul fremover er hermed sikret!

 photo 577C694B-581D-49B5-A0CA-BCF3F7A3ACBD_zpsxxteqxev.jpg

Du kan bla. købe Playmobil herlighederne HER

// Eventet med Playmobil og bondegården Tutti fik er venligst sponsoreret, meningerne er mine og Tuttis egne.

Viaplay er da helt off…line!

Fik I den?! Fangede I den?! Er I lige så sjaaawe som mig?!?

Offline…ikk’!?!

Viaplay er da helt offline!

For det er de jo, som den eneste danske streaming tjeneste – og dét, mine venner, er og bliver altså freaking fantastisk! Og helt nødvendigt – på den der helt basale overlevelsesagtige måde – nogen gange!

Og ja, jeg har sagt det før – i både sponsoreret HER og ikke-sponsoreret HER HER– stil og jeg siger det virkelig gerne igen; Det hitter herhjemme og vi ELSKER det!

 photo 50C08FCA-D6E3-415A-93FF-C2CF02DC0CE4_zpsemufp6xm.jpg

Jeg var jo her den anden dag så heldig at få lov til at invitere tre af jer dejlige læsere med mig til et af de dersens blogger-arrangementer, som jeg render til engang i mellem. Jeg syntes selv at det var en god mulighed for at kunne tilbyde jer lidt lækkert mad og lidt lækkert underholdning til børnene…og så kunne jeg møde nogen af jer IRL! Der var heldigvis tre pæne håndfulde af jer, der smed et lod i puljen (TAK for det) og jeg trak med min sædvanlige tilfældigheds-hjemmeside “Find en Vinder” 3 af jer gæve piger ud af bunken! To gange Camilla og en gang Maj 🙂

 photo 85615758-64E9-4574-8BE3-C3A707B65274_zpscoloq41z.jpg

Sidstnævnte Maj har været så flittig til at kommentere herinde i året der gik, og så har hun selv en blog her: By Maj som jeg har snakket lidt med hende om i tidens løb, så hende glædede jeg mig meget til at møde. Og heldigvis genkendte jeg hende nemt og faktisk som den allerførste da jeg ankom til arrangementet. Og hun var lige så sød i virkeligheden 🙂

For ja, Viaplays børneevent løb af stablen i søndags i den hyggelige café NoHo, der var pyntet fint op til PLAY (leg) til lejligheden. Temaet var sommerferie med rejser og en masse aktiviteter der kan laves derhjemme eller på farten – og så en masse lækker hapser-mad til farten, festen eller den hyggelige hverdag lavet af madbloggeren Babybite blog

 photo 3A9168FB-0F3C-4F7F-992E-80CE7D8E3A4F_zpsqdb4ibn0.jpg

Lilletut havde forinden leget fotomodel hos en dygtig fotograf (se lidt om det på IG), men var helt klar på nogen timer sammen med skaberne af Dora (The Explorer)…eller dvs hun troede vist nok at Dora og/eller Diego var der, så hun blev liiiidt skuffet da hun måtte nøjes med dem på ipads. Men så igen; det er hun jo vant til, så der gik kun 10 sekunder så var skuffelsen glemt!

 photo 7AFE8566-5ACA-473B-8A2E-CD1F84448381_zpsk4qy2ujo.jpg

Og ellers hyggede Lilletut sig med at tegne Peter Plys, som hun fik meget af tiden til at gå med. Fik taget selfie med Peter, og fik puttet med ham – altså Plys, Peter Plys. Hun fik leget med modellervoks med Asli (Minilove blog), spist “sundt” vingummi og leget med balloner og ipads med Sia (Gylp & Glamour).

 photo F141C270-A8C6-4F9A-849F-1F40206B86BB_zps9muvogpv.jpg

 photo EBBBE9F8-A547-46EE-8435-0F895C9F1018_zpspfiz5sg0.jpg

 photo 1E68AC9D-AE4A-4EF3-91DC-70396720C464_zpsxgtsaco3.jpg

Der var rigtig mange mennesker til arrangementet, men heldigvis kunne man sætte sig udenfor og nyde solen og en kaffe.

Der var nogen hyggelige timer og alle deltagerne kunne gå derfra med en gratis 3-mdrs prøve på Viaplays herligheder. Har DU ikke Viaplay ENDNU så går du (og din familie) sgu glip af noget! Sorry to say! Klik dog HER og bestil din egen gratis prøvepakke…

For dine børn skal da ikke gå glip af Disney klassikere som Peter Plys, Askepot, Mulan, Peter Pan, Berhard og Bianca osv…eller serier som Dora The Explorer, Diego, Svampebob firkant og Turtles…

Og, ps, DU skal da ikke gå glip af Grey’s Anatomy ? Og din mand af diverse sports ting?!

Som sagt; vi er fans!

Lilletut offline:
 photo 1839E308-845E-4645-A6B9-E39C7799366F_zpscr6sg6fg.jpg

Older posts