Når Lilletut skal være Storetut…

Først og fremmest; Hej, jeg hedder Katrine og er blogger her på Lilletutogmor.dk! Eller dvs det har jeg så ikke rigtig været i denne uge! Og egentlig heller ikke særlig meget i sidste uge! Det er som om jeg er for træt. Mit arbejde, Lilletut og kæresten hiver energien ud af mig og lader ikke meget tilbage til hverken venner eller bloggen her. Ja og ej heller instagram!! Eller facebook!! At de hiver energien ud af mig er selvfølgelig ikke ment negativt, men det gør mig faktisk ked af det at jeg ikke får skrevet noget på bloggen. Eller postet noget på instagram. Ej, okay det med instagram overlever jeg nok – men bloggen her er min anden lille baby og den vil jeg helst ikke forsømme. Det gør mig helt ærligt noget trist, når jeg så alligevel forsømmer. For jeg kan jo se på mine tal at I så heller ikke kigger ind lige så meget – og så bliver jeg lidt mere ked af det – og får lidt mindre lyst til at skrive. Ond cirkel – øv!

 photo 13A8A7F2-CB5C-4C07-ADA8-DC9F481884F6_zps8fs4qldj.jpg

Håber jeg kan vinde jer tilbage – og flere til – for I er sgu min benzin på motoren. Alle jer søde læsere – som jeg tilmed nogen gange møder IRL når I kommer og hilser på. Se DET er sgu dejligt og hyggeligt – som Elisabeth der lige kom og sagde HEJ til loppe i går. (og btw – apropos søde læsere der ææælsker mig; har I nomineret mig inde på Børn i Byen Prisen 2015??? Hvis ikke, så følg gerne linket HER og skriv min lille ærlige blog på. I kan bare trykke jer forbi alle de andre felter – man behøver ikke udfylde alt 🙂 Tak)

pris2015_nomineret_8

Ugen her har også været hård på en anden måde. Jeg har savnet Lilletut så sindssyg meget. Også de dage hun har været her! Jeg har følt mig uduelig som mor. Som mindre elsket. Som kedelig. Som sur og tvær. Og så har jeg tilmed været til træning to aftener, hvor kæresten har puttet hende. Jeg har altså været væk fra hende. Efterladt hende. Valgt hende fra. Forladt hende! De depressive tanker har trængt sig på og stået i kø, ja tilmed trådt hinanden over tæerne og spidset albuerne for at komme først frem. Jeg har grædt mange tårer. Drømt mange mareridt. Og endt ud med at have fået mit kendte “ondt i maven” her søndag.

Hold nu kæft hvor kan sådan et ille menneske få kæmpe store tanker og følelser frem i en!

Og frygt. Og angst! Jeg er nærmest bange for hende lige i tiden. Bange for at hun lige om lidt udbryder at hun ikke elsker mig mere. At jeg er en dårlig mor, der ikke elsker hende nok. At jeg ikke gør det godt nok for hende. Og at hun meget hellere vil bo hos sin mama. Altid! Jeg er nærmest så angst for det, at jeg ikke tør være sammen med hende. Jeg tør ikke fejle, ikke sætte grænser der får hende til at blive ked af det og jeg tør ikke irettesætte hende. For så er jeg jo en dårlig mor. En tarvelig én af slagsen der får hende til at græde. Får hende til at lide og være ked af det. Mit hjerte græder og skriger, når hun græder! Mit indre krænger sig ud og mine egne tårer presser sig på. Når hendes lille tunge trækker sig tilbage og krænger sammen i den lille åbne mund i gråd, så bliver jeg lige dele angst, ked af det og fascineret. På en måde elsker jeg den lille tunge der. Det ser så sødt ud. Hun er min lille baby. Min skat. Og jeg elsker hende så meget at min krop og sjæl næsten ikke kan bære det! Her har jeg i sandhed alt at miste! Hun er alt. Tænk hvis hun ikke elsker mig. Tænk hvis hun har ondt langt ind i sjælen, fordi hun skal have nattøj af og tøj på? Tænk hvis det virkelig er så frygteligt og smertende at få taget den våde natble af og en tør ble på? Tænk hvis hun vil hade mig for det? Tænk hvis det sætter dybe traumatiske spor dybt ind i hendes lille elskelige sjæl. Spor, sår og ar der vil følge hende resten af livet, og gøre hende evig sårbar, ødelagt og vred på mig.

Hvordan kan man skabe så lille og perfekt et menneske – og så samtidig have skabt så stor en opgave? Har man så at sige: “slået et for stort brød op til at man selv kan bage det”??

Min lille pige laver de bedste flitsbuer. Hun er så elastisk at selv slangemenneskerne i diverse cirkusser (er der seriøst to s’er i det?!) Verden over ville blive dødelig jaloux, hvis de så Lilletut optræder med hendes “undslip-tøj-ble-maske-tandbørste”-nummer! Hun kan gøre skuldrene så leddeløse at hun kan undslippe selv det fasteste greb.

Lilletut er selvstændig. Jo tak, hun vil selv bestemme hvornår der skal leges, hvad der skal leges og hvem der skal være med. Og hun tager ikke et NEJ for et svar – og ej heller et “Du skal i seng NU” eller “Kun TO bøger i aften” for gode varer. Tutti bestemmer. Her Way or the Cry Way!

 photo A40FC823-5E04-4C3E-A99A-486015C1F628_zpsrst3esee.jpg

Hun er bestemt det barn. Og blevet større. Så stor at hun nu skal være Storetut og i børnehave lige om lidt!! Faktisk skal hun på torsdag med en pædagog og to af de andre større piger på besøg i børnehaven! Jeg kunne næsten græde, da en af de søde pædagoger fra hendes stue kom og fortalte mig det og afleverede et lille fint håndskrevet personligt rødt kort, hvor det hele stod beskrevet. Tutti skal senest være i vuggestuen/institutionen kl 8.20 på torsdag for så at tage med bussen til Allerød sammen med dem fra stuen – og alle de andre børnehavebørn! Min lille pige!! Med udflytter-bussen til institutionen i Allerød i skov og natur! Hun vil elske det – jeg ved det! Og hun skal være meget meget meget mere ude end hun plejer! Jeg skal hente hende ved bussen kl. 15.20 sharp og være der når de kommer. Det kan de små vuggestuebørn godt li efter en lang, hård og begivenhedsrig dag! Åhr min lille pige!!! Jeg har lyst til at filme hele dagen, bare for at kunne se den igen og igen og mindes hvor stor hun pludselig er blevet. Og selvstændig!

Storetut i børnehave – udflytterbørnehave!

 photo 8EED825E-2CDB-499F-90E4-E034081DC252_zpskuda2nqf.jpg

I vuggestuen forbereder de de store børn på skiftet. Fokus på overgange – hed sidste års pædagogiske tema. Og det er de gode til. Lilletut er derfor med på “toilet-ordningen” hvor der er skema og belønning med klistermærker – Lilletut ELSKER de klistermærker (og vi har allerede stjålet et med hjem på sutten). De snakker om ugedage, vejret, hvem der er tilstede i dag og så snakker de meget med børnene om deres familier udfra de plancher de har lavet sammen med børnene. Lige så utilfreds jeg var over den stue da Tutti startede, lige så meget knuselsker jeg den og pædagogerne nu. Jeg har næsten slet ikke lyst til at Lilletut skal stoppe!

 photo 4536F938-CA3B-430B-99C0-218FD62416F6_zpsws5r2jpf.jpg

 photo B83215E3-6C9A-49F2-937E-E0986FB07B66_zpslypgch9a.jpg

 photo 80A8F467-E731-403A-9ABF-17458D59457F_zpsapamqxzk.jpg

 photo A9A7FF25-5B14-4A3D-92FF-EABFD25179B5_zpsmcra067w.jpg

Men jeg ved at Storetut vil lære så meget mere i børnehaven, når den endelige startdato foreligger. Hun har suget alt udvikling til sig i vuggestuen og er mere end klar til at blive udfordret på ny i børnehaven i hendes alder af 2 år og 6 mdr. Hun er klar. Hun er en stor Lilletut nu.

 photo 294D1D59-742F-4E09-8CD2-E914B34BB00D_zpsmvwf3mie.jpg

Den dovne type…smedet sammen med den aktive !

Og her tænker I sikkert…er hende den nye kæreste virkelig doven?!

Staaaaaakkels Kat – skal hun nu trækkes med sådan en doven én, her hvor vi lige troede at alt flaskede sig for hende!?? Efter det stygge brud hun var ude for?!

Staaaaakkels Kat – skal hun nu have én der ikke gider stå tidligt op om morgnen (selvom de ikke har Lilletut hjemme og endelig kan få 9 dages søvn underskud dækket), én der allerhelst ville bestille thai take away for at slippe for selv at lave sund og nærende (økologisk off course) mad! Èn der heller vil snacke chokolade, Ben and Jerry is og pepsi max fremfor gulerødder, nødder, æbler og ingefær the?

 photo CD9A0F5A-B0F5-42DF-A664-978C37DB9088_zpswvlkxac4.jpg

Staaaaakkels Kat – skal hun nu trækkes ned fordi kæresten er for doven til at træne? Når nu hun så gerne vil løbe lange (hurtige) ture! Crossfit’te så alle de der skills bare sidder på rygraden! Så overhead squats, snatch, dobbel unders, thrusters og alle de andre fantastiske øvelser bare sidder lige i skabet! Vil kæresten virkelig hellere sidde hjemme i sofaen og drikke kaffe med Nicholas Vahe sirup og se Orange is the New Black på Netflix??

 photo A1344B1E-5081-41AB-B75E-548B713EFEA2_zpstmb7myxx.jpg

Dovent!

Stakkels Kat!

Eller hvordan var det nu? Var det omvendt?!?

Kan det passe at det er KÆRESTEN der nu er ude for at gå den første af 4 ture med hendes hund. Lange ture – også selvom det regner! Og inderste inde nok synes at KAT er den (lidt) dovne fordi hun hellere vil springe turen over, for at sidde i sofaen med kaffe og computeren!?! For liiiige at dovne den – bare lidt (mere) – inden turen går til Crossfitt på Amager og Tutti kommer hjem over middag. (Og nyde at der ikke er noget barn der kræver action fra kl.05.15 af ?!?)

 photo 52164A58-C8BE-4255-9044-300F24BCAA1D_zpsfk6a4p2h.jpg

Kan det passe??!

Hvordan bruger I egentlig jeres morgner/formiddage når I har fri???

Mit barn elsker mig ikke >< Mit barn elsker mig, ikke ?

Hvad en tegnsætning dog ikke kan gøre!

Og kunne det på nogen måde være lige så nemt at få vendt tankerne oven i mit eget lille besynderlige hovedet?! Altså væk fra det deprimerende og over til det mere positive?

Siden igår morges har jeg virkelig savnet Lilletut. Sådan helt ned i maven, dybt ind i sjælen og rundt inde i kroppen med tusind kilometer i timen. Jeg er på en måde rundtosset, skør, svimmel og følelsesløs på samme tid. Jeg kan næsten ikke bære at min lille pige ikke er her. At jeg har givet hende op og givet hende til mama IGEN. Ja, for tre dage – PERSPEKTIV Katrine TAK – I know! Men lige nu har jeg følelsen af at hun tror, at jeg ikke gider hende mere! At jeg hellere vil have at hun skal være hos mama. Igen. Også denne weekend! For det er sgu da tredje weekend at min lille skat skal være sammen med hendes elskede mama. Og at jeg så skal være alene. Med kæresten, ja bevares, men uden Tutten. TÆNK hvis hun glemmer mig. Elsker mig mindre – og elsker mama mere. At hun pludselig kommer på mandag og siger, at nu vil hun hellere bo hos hendes mama fordi hun er sødere, sjovere, mere elskelig og bare bedre! Tænk nu hvis? Hun snakker efterhånden så godt at ordene sagtens kunne findes i hendes ordforråd!

 photo 500A665B-F634-4801-812E-2AA5CC7A0464_zpsawyq35se.jpg

Jeg ved jo godt med min intellekt, at det er fantastisk at Lilletut elsker sin mama – og at hendes mama elsker hende. At det er fantastisk at de hygger sig, har det sjovt og tager på en masse udflugter med både mamas kæreste og bedsterne. Som nu hvor mama og Tut er hos bedsterne i Jylland – og lige er kommet hjem fra Legoland! Åhr Legoland – der har jeg ikke været siden jeg selv var 6 år, og hvor gad jeg godt have været med til at opleve Tutten få denne oplevelse. Se hendes glæde, høre hendes grin og mærket hendes begejstring.

 photo 1E214CC3-A609-42D7-B850-D101232F45D6_zpsftu5knjj.jpg

I stedet for at være glad på deres vegne er jeg utryg og ja lidt misundelig. Og bange! For ja, tænk nu hvis jeg går glip af mit eget barn. Jeg er bange for at misse noget essentielt, bange for at blive sat ud på et sidespor og bange for at miste den helt særlige connection en mor har med sit barn. Jeg ser hende jo ikke hver eneste dag længere, sover ikke med hende hver eneste nat længere og tænk nu hvis det lige præcis er i de 5 mama-dage at det helt store og vigtige sker? At det lige er de dage hvor al vigtig kontakt, bånd og sjæleskab bliver grundlagt? Og så sidder man her som fraskilt mor og er blevet tvunget væk fra det. Ens familie er blevet delt – ens barn er blevet delt.

 photo F0A76EF1-AE5B-4EA0-AA17-D6AA4024493A_zpscizjcw1g.jpg

Og hvem sagde at ens barn kunne tåle at blive delt?! At man selv kunne tåle at skulle dele? Og hvem gider egentlig give enestående muligheder op? Muligheder, ting, oplevelser der aldrig kommer tilbage, men som man så lader andre opleve i stedet for en selv. For man kan jo ikke bare regne med at man oplever det med barnet igen selv – som en anden gangs oplevelse. Lidt ala når man selv som yngre (dengang i 90’erne hvor forældre ikke bare var skilt som udgangspunkt) ringede hjem fra en rejse, og så først skulle fortælle alle oplevelser til ens mor i telefonen – for derefter at skulle fortælle helt det samme én gang mere til ens far, som fik telefonen når mor var færdig. Man gad ikke rigtigt vel?! Historien blev bare hverken lige så lang eller livlig fortalt anden gang!! Shit!

Jeg ved godt at jeg er egoistisk! Men nu er det selvfølgelig også min blog, og jeg har brug for at få tømt hovedet for disse tærende tanker, følelser og fornemmelser. Så jeg tillader mig at være egoistisk, og håbe på at I tager imod mine skriblerier – og måske deler nogen af jeres egne frustrationer, bange anelser, jeres frygt eller måske jeres glæde…

 photo C0E1BA9C-E144-475D-A64B-D67024BA9F6B_zps8om9dpbs.jpg

At Lilletut har mulighed for “at komme så meget ud” kan jeg selvfølgelig kun elske. Jeg kan da som mor kun behage at mit barn får så top mange oplevelser, erfaringer og sociale kompetencer – dobbelt så mange som jeg ville give hende! Og mit hjerte starter da også med at smelte når hun vågner midt om natten (natten før hun skal afsted med mama til bedsterne) og udbryder inde fra sengen: “Jeg skal hen til min mama nu – jeg glæder mig”. Og når man så kommer ind til hende og siger at det altså først er når det er dag, hun skal afsted og hun så siger: “Jamen jeg kan slet ikke vente. Jeg savner mama!”. Jamen så er man da glad for at hun har det godt og elskeligt sammen med mama. Men samtidig – må jeg indrømme – får mit eget syge lille hjerte også et lille stik, og jeg får lyst til at råbe: “MEN ELSKER DU IKKE OGSÅ MIG”????? Og når hun for gang 500 om morgnen før mama kommer siger at hun glæder sig til mama kommer, så stikker det lidt videre inde i en og de dumme tanker melder sig; Elsker mit barn mig virkelig ikke??

Men JO jeg ved godt at det gør hun! Mit barn elsker mig.

Ikke ?!?

 photo 7E2609FF-83DB-41FB-927A-B37CABBFBA6D_zpseha0zcuj.png

Ugen der gak: Knuthenborg, græsenke, utroskab, crossfit og Duplo konkurrence på falderebet!

 photo FF248176-9DAC-41EB-AF68-29151F17DA0E_zpsfxxsrjfu.jpg

En blandet landhandel ikk’å ?! Altså ugen. Men en hyggelig en af slagsen, også selvom jeg både var forladt af kæresten og Lilletutten til slut i weekenden, og her præmierede mig selv med både utroskab og crossfit.

Altså så godt som! Det med crossfitten. Jeg har meldt mig ind. Men det er da første skridt i retning af at være crossfitter. Og I tell you…jeg føler det allerede som om jeg går til det og er i gang! Jeg har været med kæresten afsted en enkelt gang, og så har jeg lavet nogen af øvelserne hjemme i stuen efter sidste løbetur! Totalt crossfitter! Ish. For min RIGTIGE opstart bliver på tirsdag – imorgen (skriiiig) – på et hold og alt muligt! Hører I ikke fra mig igen, så ved I hermed at det er fordi jeg ikke kan løfte armene!

Men jeg glæder mig. Er jeg helt sikker på – også selvom det bliver mother-freaking hårdt at komme igang igen igen igen efter fødslen…for 2,5 år siden! Alle mine opstartsforsøg på fysisk aktivitet har strandet i enten skuffelse over egen dårlige formåen eller det rent praktiske i at jeg ikke har haft nogen til at se efter Lilletut! Også da jeg var sammen med ex-konen, for dér var det hende der trænede. Det var hendes træning vi prioriterede for at gøre hende glad og altså vores forhold lykkeligt. Troede vi. Så nu hvor kæresten har sagt god for at hun gerne vil passe Tutten imorgen (og også flere aftener) jamen så drager jeg sgu afsted mod ren tortur og mystiske gloser! For til crossfit hedder det jo ikke et bækkenløft…næh nej, der hedder det en hip frosties (eller noget i den retning), dagens træning hedder WOD osv osv. Man skal sgu have en hel ordbog med!

Og så var jeg utro – mod mine ellers nyindkøbte yndlings sko, hvilket affedede et helt indlæg HER. Jeg har stadig hverken modtaget de nye eller sendt de gamle retur! Jeg prøver lidt at glemme. Sige det ikke var mig! Fortrænge!

At være græsenke i en ellers fuldstændig sindssyg forelskelse er jo urimelig hårdt! Hvorfor er det lige at ens kalendere ikke automatisk synkronisere når man finder en ny kæreste? At man automatisk bliver til et VI og derefter gør alt sammen? Jaja, pisse irriterende for andre, men det eneste rigtige for en. Det kan da ikke være rigtigt at man sån skal skilles ad….og så for en gang landsholdssamling?! Forståelse for mit savn hr. landstræner – tak!

Ugens store begivenhed var nok i torsdags, hvor Lilletut og jeg endnu en gang var inviteret ned til Lolland og i Knuthenborg Safaripark. Denne gang skulle de have en officiel åbning af hele deres nybyggede (og mega fede) Limpopoland, som er en giga legeplads for børn i alle aldre. Selv 34 år! Hoppepude, svævebane, tømmeflåder, gyngebroer, klatre udfordringer, rutschebaner, vandland og alt alt alt hvad legehjertet begærer. For os – min søster, Lilletut, min veninde og hendes søn – var det et mega hit. Vi brugte faktisk størstedelen af vores tid der, og Tutten var ikke til at drive derfra. Vi måtte lokke med en is, men så kom hun også! Efter en is og lidt at drikke oven på legerierne, kørte vi rundt i Puntoen og så på dyr. Selvom jeg efterhånden har været der en del gange indenfor det sidste år, bliver jeg stadig helt strucked af de store eksotiske dyr, der bare vader rundt ude foran ens bil! De prægtige giraffer – som er et hit hos både Lilletut, Charlie og moster – tigerne, kamelerne og alle de forskellige “okser” der er rundt i parken. “Okser” er lig med alle de dyr som Københavner-snuderne (aka mig, søs og min veninde) ikke kunne identificere, og heldigvis blev “en okse” godtaget hver gang af de små! Efter nogen timers køren rundt, hvor de små bla fik lov at sidde på forsædet for bedre at kunne se (mega hit), vendte vi vores københavner-snuder mod netop hovedstaden igen, så de små kunne få deres middagslur i bilen og vi andre kunne komme hjem og slappe lidt af.

 photo 192911D6-7D96-4D57-B6CF-CB2CE16EEB71_zpsvvkf7bl4.png
 photo CD1CF25D-0C82-46DC-95AC-B039D555C213_zpstvrcou3f.jpg
 photo C933EB17-C0B9-4470-B8E0-E1024C51AB4A_zpsszirhaud.jpg
 photo 99E5C270-AEBA-44E0-99E2-208590EC2457_zpsxngzyg3v.jpg
 photo CD9A0F5A-B0F5-42DF-A664-978C37DB9088_zpswvlkxac4.jpg

Kender I ikke Knuthenborg Safaripark så er I altså gået glip af en perle indtil videre! Det er simpelthen noget af det hyggeligste og mest familiære man kan besøge – og så har de det hele for børnene; kæmpe legeplads, dyr man må klappe, dyr fra savannen, farlige dyr, vand, vandrutschebane og en abeskov. Man kan snildt få en dag til at gå dernede, og både få brugt sig selv aktivt og passivt. Totalt win – do it! Jeg har før skrevet et indlæg om netop Knuthenborg, da de indviede deres kæmpe vandrutschebane læs det HER

 photo D188200B-BAB2-4358-81D7-5C788B10F816_zpskokpqnuv.jpg

Og skal I liiiige nå at være med i konkurrencen om det der Lego Duplo – Min Første Bondegård… Så smut HER ind

 photo 980D9BFB-5A76-401B-8A9B-ADFDA6CF64CB_zpspyxf7dzq.png

Om materiel utroskab og kærlighed der bare føles mere rigtig…

Her til morgen er jeg vågnet – alene og på sofaen! Og med ALT lys tændt i hele lejligheden. Mine elapparater (og DONG) har da virkelig holdt fest hele natten, på den dyre måde – på min regning. Det er noget, der ellers nærmest aldrig sker længere. Og her tænker jeg både på at jeg jo de fleste dage har Lilletut, der gør at jeg i al fald ikke er alene – og som også af en eller anden årsag får mig til at lægge mig ind i min seng for at sove. Derudover er jeg jo også så heldig at have fået kæresten ind i mit liv, og hun sover sammen med mig stort set hver nat – og har gjort det siden vi mødtes første gang. Så jeg er aldrig alene og sover derfor heller aldrig på sofaen. Men jeg har været verdensmester i det engang, vil jeg bare lige pointere. Dengang i mine vilde unge singledage. Altså dengang hvor somrene var varmere, isene billigere og større, vintrene kolde og mere snefyldte – I ved.

Men som sagt vågnede jeg i morges med tøj på, mascara rundt om øjnene og computeren tændt og i dvale på Zalandos hjemmeside med 4 ting i kurven. Krise – tænk nu hvis det hele var blevet udsolgt overnight?! Revet væk af natteravne og ammende mødre?! Krise! Kæresten og jeg har nemlig en rabatkode på 15% i anledning af kærestens fødselsdag, som da skulle fyres af. I kender godt det der med rabatkoder ikk? Man ER da nød til at bruge dem – en krone sparet er jo en krone tjent. Og vi har brug for de penge!!

Jeg har, som nogen af jer har set på Instagram, købt disse babies for en uges tid siden…

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 10.31.28

Jeg elskede dem. I hvert fald i teorien og på billederne på nettet. MEN kender I det, at når I så får dem, så er der noget galt?! Det var som om at det ikke helt var true love alligevel! Det var pastel-farver. Det var rosa og mintgrøn. Men det var bare ikke HELT rigtigt alligevel! Shit! Og så var de for små! For helvede altså…de var jo str 38 2/3 og jeg bruger 39-40. Dumme mig havde bestilt forkert – det er sgu da også rodet med alle de der US og USA str…! Jeg overvejede længe at beholde dem alligevel (de var jo rosa og mint) – jeg klippede mine tånegle, og forsøgte med at krumme tæerne bare lidt, det kunne måske godt gå…men kærligheden var der bare ikke fuldstændig. Det var ikke dem – det var mig!

Så nu har jeg købt nogen andre! Jeg føler mig en smule utro – om ikke andet så måske mod mig selv og alle jer på IG, som sys de var så mega fede! For det ER de jo også!! De har intet gjort galt! However, var det i går aftes de her babies, som jeg smed i kurven – ganske ædru!

Skærmbillede 2015-05-16 kl. 10.31.47

De nye lækre sko – som i lidt højre grad er lyserøde – virker bare mere rigtige. Og jeg savner dem helt allerede! De røg i kurven sammen med en top og et par leggings også fra Adidas. Jeg er fan, kan I sikkert godt fornemme, og skal helt sikkert snart have gang i mit konfirmations adidas træningssæt igen, som jeg har gemt i alle årene og løbende bruger. I låååve it! Kæresten fik også et par adidas sko smidt i kurven – vi har jo den rabatkode!! Hvis jeg kunne, så delte jeg den med jer! Men den er personlig, så det kan jeg ikke…men jeg kan fortælle jer at hvis I tilmelder jer deres nyhedsbrev (inde på deres hjemmeside HER) så får i straks en rabatkode på 100 kr! Ind og kærligheds-shop med jer på Zalando.dk

adidasPicMonkey Collage

Nu sidder jeg her – stadig alene og i sofaen. Kæresten er til landsholdssamling i outlaw Frederikshavn, Jylland (seriøst; ku man finde et sted der var længere væk og stadig være i DK?!) og Lilletut hygger hos mama et andet sted på Østerbro (lidt bedre at forholde sig til geografisk!). Men jeg er en lille smule mere glad kan jeg mærke – på trods af utroskaben mod de sko der faktisk stadig befinder sig i lejligheden! Men idag skal de pakkes væk og på posthuset. For sidste gang. Jeg håber de finder en anden. En der elsker dem for den størrelse de har – uden at skulle klippe negle og krumme tæerne – og en der virkelig kan holde af deres rosa og dominereende mintgrønne farve. Jeg ved det kan lykkes for dem. De får det bedre et andet sted!

Older posts