Om at miste det sociale efter en skilsmisse

En “OpdagElse” både for Lilletut og mig – om det geniale teaterstykke og de forældre der ku ødelægge det!

Helt seriøst; nogen forældre skulle ruskes! Altså sådan rigtig ruskes og faktisk opdrages! En helt igennem fantastisk teaterforestilling for også de helt små børn, fik sgu mit pis i kog – altså pga børnenes forældre!

Så ja, både Lilletut og jeg fik os en opdagelse i søndags – jeg fik to ELLER 3 hvis vi tæller min P-bøde med!! Først og fremmest var stykket på Anemone teateret inde i indre by “OpdagElse” opført af Teater Hund helt igennem en fantastisk oplevelse. Lilletut ELSKEDE det! Sådan virkelig elskede det, så jeg helt fik tårer i øjnene og blev rørt dybt ind i min mor-sjæl. Det var lige akkurat den oplevelse jeg håbede for hende og jeg. Det kan kun anbefales til alle – især til de 2 årige, der jo ellers normalt ikke passer ind i en teater forestilling. Der var kræset for de smås sanser på en helt simpelt og rolig måde. Der var så absolut plads og rum til at de små kunne opleve, deltage og opdage i deres eget tempo.

 photo 7AA8FB1C-0AAB-468C-9A8E-B6EDC5266370_zps1slycgfx.jpg

Lilletut startede ud med at blive helt betaget af det fine legehus ude i deres gård, hun ville med det samme ind i det og lege og var næsten ikke til at få med ind i teateret selvom det regnede. Vel inde og med overtøjet hængt i garderoben, gik vi ind i salen. Her blev Lilletut med det samme optaget af den hyggelige café med spiseområde der lå på en slags balkon over salen. Der var en masse billeder, lamper, lys og dukker så Lilletut ville derop. Moren ville selvfølgelig hellere finde en god plads! På mange af bænkepladserne på de første rækker lå der nogen små “optaget” laminerede papir. Vi måtte derfor sætte os et sted hvor de ikke lå, heldigvis fik vi alligevel en super plads inde i midten på 3.række. Da der lige var lidt tid inden forestillingen gik i gang tog jeg et af skiltene for lige at kigge nærmere på det – heldigt, for der viste sig at være “regler” på bagsiden. Jeg er en regelrytter på mange punkter, der så gerne vil passe ind alle steder – også steder jeg ikke kender – så jeg elsker regler og “How to”. Hurtigt spottede jeg at vi faktisk gjorde noget ulovligt! Sad inde i midten på de første tre rækker med en voksen!! Argh….hurtig væk med os. Ud i siden så vi ikke blokkede for udsynet for alle andre bagvedsiddende børn. God pointe tænkte jeg, og tommelfinger op for eftertænksomhed! Men det sys så ikke alle forældre – og de fleste vidste det jo heller ikke, for det stod blot bag på der der “optaget” skilte. En lidt ældre dame tog sagen i egen hånd og fortalte forældrene om reglen, og de skyndte sig at gå -DE FLESTE. Foran Lilletut og jeg placerede der sig også en stor dame og hendes barn samt en lille bedstemor til et foransiddende barn. Først havde jeg syntes at hende damen der smed folk væk var lige lovlig “politi-agtig”, men nu ku jeg se hvorfor hun gjorde det; vi ku intet se! Og Lilletut kunne absolut intet se! “Ordnung muss sein”-holdningen kom op i mig; og jeg sagde (venligt) til de to voksne at de desværre måtte finde et andet sted at sidde, da bænkene var forbeholdt børn og voksne skulle sidde ude i kanten. Jeg viftede med reglerne, som bedstemoren straks tog og læste og flyttede sig! Den store tykke dame; not so much! Jeg sagde direkte til hende at vi altså ikke kunne se for hende, og at hun slet ikke måtte sidde derinde i midten. Men hun var sgu skide ligeglad!!! I al sin stor og mægtelighed overhørte hun mig, trak på skuldrene og BLEV SIDDENDE!! Ingen kunne sidde bag hende og hendes datter – som btw også STOD OP det meste af forestillingen! Uopdragent og smagsløst! Jeg var harm! Og det var andre godt opdragne mødre også! Selvfølgelig var det også damens datter, der sammen med to andre piger – som ingen forældre overhovedet tog notits af?!?! – stod oppe ved scenen og generede forestillingen! Så meget af selve Else på scenen måtte be forældrene om at fjerne børnene! PINLIGT! Synes vi andre…men ikke de pågældende forældre åbenbart! De hørte det ikke engang og gjorde INTET ved det! Helt ærligt; FORÆLDRE SKAM JER! Jeg forstår seriøst godt at nogen børn vokser op og blir uopdragne bøller, når deres forældre også er sådan – og ALDRIG har lært dem anderledes!

PINLIGT!

 photo 4573BBBA-AAE1-48D8-A9A9-152BD9478405_zps3tsf2byc.jpg

Helt ærligt så generede de hændelser mig meget. Kald mig sart, men det ødelagde sgu noget for mig! Jeg kan slet ikke have når folk opføre sig ligegyldigt og respektløst! Vil ønske de læser med her – og skammer sig!

 photo 3A4CC3AF-FE8C-4FDF-B929-1C9151122D99_zpsvhrq1bmd.png

At en anden lidt stor dreng sad og sagde at han kedede sig, kan man så lidt bedre se gennem fingre med.

Lilletut startede forestillingen ud med at sidde på skødet af mig – så kunne hun også se for damen. Hun sad med store åbne øjne og fulgte med i ALT. Hun nærmest inhalerede alle oplevelserne på scenen. Alt lyden, bevægelserne, dansen, musikken. Hun elskede det kunne man tydeligt se. En lille pige måtte bæres grædende ud af salen af hendes mor, men ellers var især de lidt større børn meget med. De hujede, snakkede med og kom med gode bud på hvad Else lavede deroppe på scenen. Og knapt så gode bud 😉 Sødt var det. De levede sig ind i det 100 % Efter lidt var Lilletut pludselig med! Hun kiggede rundt på de andre børn og grinede højt når de gjorde. Råbte, hujede og gav Else råd – også når de andre børn var stille! Jeg var solgt. Jeg kunne sidde og se og høre på mit lille aktive barn i timevis. Hun var SÅ dygtig – synes moren. Der dog også liiige måtte tysse lidt på hende, da en mor lige vendte hovedet på den der “okayyyyy, så er det vist nok”-måde! Tutti var helt sikkert det yngste barn der var helt med og hujende! Men hun er jo også fremmelig på alle punkter!

Pludselig var forestillingen slut! Dér midt i alt det sjove og de aktive børn – og de pinlige forældre! Børnene fik lov at komme op og ae den bløde bold, og det skulle Lilletut selvfølgelig også – sammen med mig. Jeg gik med derop, men lod hende selv gå hen til damen og bolden. Afsted med dig Tutti!

Bagefter måtte vi en tur op på balkonen. Vi kiggede lidt ud af tremmerne ned på salen og drak lidt vand af vanddunken. Så gik vi ned igen og ud efter overtøjet og ned i gården for at lege lidt i legehuset. Lilletut er lidt sjov sammen med andre børn – lidt tilbageholdende til start. Men hun kom ind i huset og var ikke til at drive derfra.

 photo 40C393F9-A740-4849-A6AE-B295F2387E4F_zpspqru3bmk.jpg

Forestillingen varede vel en halv time og så brugte vi lidt tid før og efter i salen, på balkonen og i legehuset så alt i alt var vi ude ved bilen efter en times tid – og havde fået en P-bøde. Det er så en anden ting jeg hader; P-bøder! Helt ærligt, Københavns Kommune!!

Skulle jeg give forestillingen stjerner ville den få 6 ud af 6.

Og forældrene 1 stjerne ud af 6 men til gengæld 6 flyveskaller ud af 6.

opdagelse

Billetterne havde vi fået af teateret for at kunne anmelde det til jer 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at miste det sociale efter en skilsmisse