Om at miste det sociale efter en skilsmisse

…og udskift selv “en skilsmisse” med “at blive mor” også…

Ikke for at lyde bitter – eller jo det er det jo i bund grund! For hvor meget man end vil pointere at INTET behøver at blive anderledes efter man får børn – eller bliver skilt – så ændrer tingene sig altså! Im sorry to break it for you!!

Det er vist ingen hemmelighed at min ex-kone og jeg ikke havde fat i den lange ende, hvad angik at være kærester/ægtefolk samtidig med at vi blev forældre! Vi havde så travlt med at tage hensyn, at vi hverken tog hensyn til hinanden, os selv eller os. Vi kvalte os selv og “os”! Jeg gik rundt i en døs af “offer-følelse” og ex-konen prøvede at leve op til ting, hun ikke ville leve op til. No win situation! Jeg så aldrig mine veninder, trænede aldrig, gik ikke til fodbold, gik ikke ud og min ex-konen havde det på samme måde. Vores svar dengang var at gøre plads til at ex-konen kunne begynde at træne, løbe og spille fodbold – min ræsonnering; hvis nu HUN bliver glad – så bliver jeg vel også!

Men – vi blev jo ikke glade nogen af os! Og nu er vi her – skilt og hver for sig.

Jeg har Lilletut mest, og jeg kunne ikke forestille mig at leve på nogen anden måde. Jeg elsker det lille menneske så urimeligt og umådeligt højt! Og så er jeg mor helt ind til benet! Jeg sætter uden tøven mig selv sidst og Lilletut først! Jeg aflyser ting så de passer med Lilletut. Jeg tænker hende ind i alle mine planer og kunne ALDRIG drømme om andet! Jeg prioriterer min hverdag og mit liv efter hende. Og jeg er naturligt “bagstopper-forældren” i vores skilte regnbuefamilie. Jeg kan slet ikke lade være. Og det er ikke et problem – som sådan!

Når man prioriterer sit barn allerhøjest bliver det SÅ tydeligt, når man møder folk der ikke gør! Eller kender folk der ikke gør! For nyligt måtte jeg sige farvel til min fling, da det pludselig stod helt klart for mig at hans prioriteringer ikke var i nærheden af mine. At jeg ikke bliver prioriteret som nr 1, kunne jeg sikkert leve med, men når hans prioriteter ligger SÅ fjernt fra at fungere i en familie med et barn går det bare ikke! Det er jeg sgu nok for voksen, kedelig og børne-agtig til. En anden potentiel nåede jeg ikke engang at kende rigtigt før han viste sit sande jeg (man blir sgu så klog); kan man ikke engang holde en aftale eller give et svar tilbage, så er der sgu nok heller ikke meget andet end en stribe af skuffelser at komme efter. SLET SLET…

 photo 6F0331A2-ED80-4485-954B-28258A0B61A3_zpsbv9jtgrj.jpg

Den kloge dame spurgte i lørdags hvordan mit sociale liv og hverdag så ud. “Hvilket liv mener du?!” var mit første svar! For det er ret hurtigt svaret på; jeg har ikke noget og Lilletut! Fra at have været sindssyg social, have masser af aftaler og planer med venner, veninder, kærester og fodbold er jeg nu mest af alt alene. Alene med alle mine tanker og følelser. Alene med Lilletut. Vi går på legepladsen, i netto, i Tiger og til diverse blog arrangementer og så ses vi med min ene veninde og hendes kone og deres dreng på Tuttis alder. Og så går jeg på arbejde. På arbejdet er jeg nok det tætteste man kommer på “mig” – selvom jeg stadig er lidt for hård i munden til tider og har lidt for lidt tålmodighed til alle “offer-patienterne” (ret komisk faktisk!!). Jeg elsker virkelig at komme på arbejde og være social med mine kollegaer! Vi snakker om alt, deler alt, drikker kaffe, hygger og planlægger fester, biografturer, spise-dates osv. Vi arbejder selvfølgelig også og gør vores arbejde til UG – men vi har det sgu godt! Havde jeg ikke dem, var jeg formentlig blevet helt skør og asocial!

Jeg har altid elsket mit arbejde og mine kollegaer, men efter skilsmissen er det blevet meget tydeligt at det er dér det meste af mit sociale “liv” ligger! Det er selvfølgelig fint nok, det er bare ikke sådan det plejer at være!

Og hvordan kommer man så mere ud når man det meste af tiden er alenemor til en lille Tut? Hun kan jo ikke bare være alene om aftenen, så mor kan komme til fodbold eller ud til veninder, kærester eller andet sjov. For en måneds tid siden havde jeg ambitioner om at starte til fodbold, men jeg har end ikke kunnet møde op endnu til træningerne mandag og onsdag aften! For tiden har jeg Lilletut alle dage undtagen hveranden weekend, og da jeg ikke har nogen pasningsmuligheder, ja så kommer jeg sgu nok ingen steder!

Kom sgu næsten til at grine da tv2 her den anden dag havde fokus på “ensomhed”! Ensomhed blandt ældre, mænd mellem 40-49, børn og en eller anden anden gruppe for hvad med at tilføje “alene-mødre”?! Og prøv så lige at tilføje ufrivilligt skilte alene-mødre til listen…

Og jeg forstår sgu godt at de sociale medier tager mere og mere over og er det “sociale” indslag i manges liv. Måske bliver det så normalt for mange at jeg skal fjerne gåsetegnene fra sociale. For helt personligt er det da også her (på bloggen her, facebook og især instagram) at jeg snakker med folk. Det er her jeg får venner, snakker med venner, deler oplevelser og følelser. Det er her jeg kan være social – på sofaen med Lilletut sovende inde i min seng!

 photo B937200F-0B43-40B5-8B4C-B64ECABBEA21_zpsuxh4jauv.jpg

VIND en oplevelse med dit/dine børn i Teater Hund – OpdagElse

I dag skal vi ikke snakke om mig –  jeg har nemlig lært at har man ikke noget positivt at sige, så skal man holde sin mund! Ergo jeg lukker for den personlige skuffe MEN åbner op for min GIVEAWAY skuffe i stedet!

Yep, sådan en har jeg (lige fået…) 🙂

For et stykke siden tid tikkede der en mail ind, som jeg faktisk blev overordentlig rigtig glad for. Eller dvs allerførst nåede jeg blot at skimme emnefeltet, hvor der stod noget med “teater”, før jeg tænkte “ØØØØØVVVV Lilletut er jo for lille til teater”!! Men så læste jeg alligevel lidt videre bare af nysgerrighed. Og JUBI der stod da noget med de 2 årige!!! Weee, Tutti er jo lige blevet 2 år – endelig kan vi være med!! Jeg har virkelig et stort behov for at gøre noget godt for hende i disse dage kan jeg mærke! Jeg føler mig sgu tit så lousy! Så en oplevelse for os to, hvor jeg rigtig kan se hende i aktion. I aktion med at opleve, udforske, lære og opdage! Jeg glæder mig! Så afsted til Teater Hund på søndag til forestillingen OpdagElse!

opdagelse

Jeg skyndte mig at takke “JA TAK” til et test besøg til de søde piger der havde sendt mailen – og et kæmpe “JA TAK” til at få lov til at udlodde 2 x 2 billetter til jer, mine søde læsere! Jeg udlodder 2 billetter på min instagram konto HER og 2 billetter i dette indlæg! Billetterne kan alle bruges til en valgfri forestilling (fraset de udsolgte off course – de søde piger kan jo ikke trylle vel?!). Stykket spiller fra 18 feb. til den 8.marts. Så ja, vi skal skynde os at få de billetter afsted! Jeg trækker derfor en vinder allerede i morgen onsdag d 25 feb. kl. 21.00!

Pressemeddelelsen siger bla. sådan her…

Det succesrige Teater Hund er kendt for en udvidet forståelse af begrebet ”familieteater” med forestillinger, der taler til mennesket i både store og små. Teatret, der i mange år har fornøjet især de 5-12 årige og deres voksne med humoristiske forestillinger med stof til eftertanke, er nu klar med en forestilling for den yngste målgruppe, 2-5 år OG deres voksne, for også her holder hundene fast i deres tro på, at der findes en universel humor, der kan løse op og skabe samhørighed mennesker og generationer imellem.

OpdagElse er en varm eventyrrejse om belønningen ved at være nysgerrig. En ordløs og meget visuel og fysisk forestilling, der foregår på mange planer, så der er noget at hente for alle aldre.
Scenograf Julie Forchhammer, lysdesigner Mikkel Jensen og lyddesigner Yann Coppier har skabt et sanseligt rum, hvor scenografi, lys og lyd spiller sammen og gemmer magiske og sjove overraskelser for store som små.

Så whats not to like?! Som sagt jeg glæder mig… Smid en kommentar med din mail adresse og vær klar ved skærmen imorgen aften eller torsdag, så du kan få valgt din forestilling og få en dejlig oplevelse i hus.

#winwin

//Indlægget er sponsoreret af Teater Hund

Mæslinger, Fåresyge og Rødehunde… MFR-vaccinen er opfundet af en grund: Overlevelse!

Ej men altså KONER og DAMER og HERRER!! Skal vi lige tage den én gang til for Prins Knud (Prins Henrik er jo konge lige om snart!)…

Skærmbillede 2015-02-23 kl. 21.21.59

Sundhedsvidenskab, forskning og dygtige læger og professorer har altså ikke bare trukket deres autorisation i en tombola på bakken! Og de kloge hoveder i Sundhedsstyrelsen VED altså godt hvad de snakker om når de slynger anbefalinger ud til os danskere! Så skulle vi ikke gøre alle børn, svagelige og syge den tjeneste at følge disse kloge – og livsnødvendige – anbefalinger!??

Ville du da drikke gift eller springe ud fra Eiffeltårnet bare fordi der var én der sagde at du skulle – og at det ikke var farligt? Eller ville du tyre dit barn ud???

Jeg elsker Lilletut. Shit hvor har hun bare været pisse meget syg hele sit liv! Læs bla HER HER og HER og HER ! Hun er 2 år og 4 mdr og har været syg med høj feber (40 og derover) fra hun var 3 mdr gammel minimum 2-4 gange HVER mdr!!!! Hun har fået pencillin SÅ mange gange at jeg umuligt kan tælle dem! Hun har været indlagt på Riget til intravenøst antibiotika. Hun har fået taget så mange blodprøver, immun defekt prøver, lunge prøver osv at jeg heller ikke kan tælle dem efterhånden. Jeg har været væk fra arbejde m a n g e dage, min mor har måttet tage fri (og er nu på pension) og Lilletuts bedstemor har taget fri fra hendes arbejde mange gange!!

I skrivende stund er Tutti syg med feber (39-40) på 6. dag og på endnu en kur med pencillin! Min lille skat kunne godt være et af de børn som i værste fald kunne rage en smitte med en af de ovennævnte farlige børnesygdomme til sig! Ikke fordi jeg ikke har vaccineret hende (altså vores læge) – LILLETUT ER VACCINERET – og følger til punkt og prikke det danske vaccinationsprogram! Men Tutti er 2 år og altså blot vaccineret den første gang og derved “blot” 50% beskyttet! De sidste 50% kommer i hus når hun bliver 4 år og får hendes anden vaccine!

Jeg forstår simpelthen ikke at man vil gamble med hendes og andre børns ve og vel – og liv!? Hvordan kan man som mor (og far) VÆLGE at udsætte sit – og andre – barn (børn) for fare??? Direkte tage elevatoren op i toppen af Eiffeltårnet og tyre sit barn – kød og blod – ud! Og tænk hvis det lander ned i en børnehave eller vuggestue på tur, når det rammer asfalten?!? Så har du også de liv på samvittigheden!

Et lille barn på halvandet år er død i Berlin – lige lidt syd for Danmark – og Tyskland oplever faktisk en epidemi i øjeblikket, hvor 250 (!!) personer bare her i 2015 er smittet!!! TO (2) børn er smittet her i København! Børnene har haft kontakt med hinanden, SÅ JA DET SMITTER!

Kan I huske Pesten der huserede i hele Verden i gamle dage? Og dræbte mange mange mange mennsker?! Tror I at folk dengang ville have sagt NEJ til at blive vaccineret mod denne hvis de fik et valg?

Når nu der ER en mulighed for at udrydde disse frygtelige sygdomme IGEN, skulle vi så ikke alle sammen tage et fælles ansvar – for dine, mine og vores børn – og få de dejlige unger vaccineret?!?! To stik fordelt på et par år eller tre! En lav pris for at blive af med så voldsomme sygdomme, epidemier og deres varige mén!

// Links:

Sundhedsstyrelsen om MFR-vaccinen HER

Sundhedsstyrelsen om MFR-vaccinen til børn HER

Pesten på Wikipedia HER

Indlægget er btw ikke sponsoreret! Det er bare ren fornuft!!!

2013_12_-6_21_325

Offer i eget liv

Jeg kommer lige fra en aftale hos vores parterapeut. Altså alene – så jeg må nok kalde hende noget andet efterhånden. Så bare “terapeut” – eller måske “psykolog” for det er hun jo også. I al fald er det en dame jeg besøgte første gang sammen med min ex-kone, da vi prøvede at samle skårerne fra vores smadrede ægteskab. Hun hjalp os så sindssyg meget, og jeg ville aldrig have undværet alle vores terapi-timer sammen eller dem hver for sig (eller det skulle da lige være betalingen af dem!). I starten var hun DEN KLOGE DAME som hjalp os – jeg skrev om det bla HER – og vi vidste ikke helt om det var et nederlag for os at søge hjælp eller hvad det var. Men som sagt ville jeg aldrig have undværet det eller mødet med hende, som har fået rodet op i tankerne om mig selv, heller ikke selv om at ægteskabet ikke stod til at redde. I parterapi skal man være to – et par – der kæmper for sagerne. Og det var vi ikke! Og det var jo ikke hendes eller terapiens skyld.

Jeg så hende som sagt også selv efter bruddet, men valgte at holde en meget lang pause da det begyndte at gå godt. Eller godt er nok så meget sagt – for at tude hver aften, fortryde alt og lullede sig selv i ulykkelig søvn nede i et kæmpe dybt sort hul, er jo ikke at det går godt! Men jeg havde brug for at mærke efter. Lide, sørge og være mig selv med mine tanker. Jeg troede egentlig at jeg kom videre sådan der, men for et par mdr siden gik det op for mig, at det her stikker dybere. Jo, det er en “sorg” jeg går i gennem, men min måde at håndtere denne “sorg” på er et mønster. Et typisk et af slagsen for mig endda. Og så er det hammer usundt og ulykkeligt!

Jeg føler mig snydt. Jeg føler mig forbigået i eget liv. Jeg føler mig som et offer!

 photo 28194095-1BE6-4C03-BB8B-07229B1BE611_zpszyleztee.jpg

Det er MIG der lider i ex-konens bedrag. Det er mig der er ked af det, der sidder fast og som samler op og hjælper ex-konen til at kunne gøre alt det sjove uden ansvar for Lilletut og mig i øvrigt. Jeg er bagstopperen, der gør at hun kan handle egoistisk (fortsat), mens det hele alligevel hænger sammen. Men jeg gør det ikke af glæde eller fordi jeg ser det som noget positivt for mig. Nej, jeg gør det for hende (ex’en), fordi jeg skal – føler jeg – fordi jeg ikke har noget valg. Jeg bliver ked af det og føler mig som “arbejdshesten” der blot fejer vejen for at HUN kan leve livet og gøre det der gør hende glad! Jeg ofre mig for hende. Og bliver ulykkelig!

At påtage sig en offerrolle er et valg. Et valg man måske er blevet opfostret med. Et valg man måske har fået “ind gennem modermælken”. Et “valg” man er blevet lært at tage hele ens liv.

At være offer er hårdt. Det er ulykkeligt og bestemt ikke livsgivende og forfriskende. Det er at dunke sig selv i hovedet gang på gang. Fremtvinge tårer, fremtvinge depressive tanker – og selvdestruerende adfærd. Det er at underminere hverdagen og livet for sig selv. At ødelægge sociale sammenhænge og forhold. Det gør det svært at leve i et forhold, og faktisk umuligt at leve i et kompliceret forhold. Det gør en bitter og til tider desperat. Desperat for at finde ud af mørket, smerten og desperatheden.

Erkendelse er det første skridt på vejen. Erkendelse af ens “valg” som offer. Jeg har erkendt. Jeg føler mig som et offer. Et offer for ex-konens bedrag, skilsmissen og det manglende liv bagefter. Og det gør mig ulykkelig og tærer mig op.

Min terapeut har lært mig at se tilbage og koble tingene. For helt skræmmende nok så er der en sammenhæng, selvom jeg aldrig har tænkt helt tilbage i min barndom og forsøgt en kobling. Jeg har altid undret mig over mit depressive sind helt fra ung folkeskole-pige af. Undret mig over hvor tit jeg søgte væk, tog mine rulleskøjter på for at rulle ned i skoven og græde alene. Undret mig over hvor tit jeg kastede op pga mavesmerter, der ikke kunne forklares. Undret mig over hvorfor jeg altid var så grænsesøgende og outrer på mange punkter. Undret mig over jeg tit var så ked af det, at jeg var nød til at spise en masse chokolade. Og undret mig over hvorfor jeg havde så ondt indvendigt at jeg var nød til at skære i mig selv!

At være offer i livet efter et ægteskabeligt-svigt og at være offer i sit liv under og efter en skilsmisse, er ikke nødvendigvis “bare” det. Formentlig er det et mønster. Eller det er det hvert fald for mig. Et mønster jeg skulle skriges ind i hovedet før jeg blev bare lidt opmærksom på det. Et mønster og en rollefordeling der langsomt tærer mig op indvendig fra og rådner MIG op.

Men nu må det få en stopper. Jeg gider ikke mere. Man lever kun én gang og den ene gang er sgu for dyrebar at forpasse. Og jeg er jo ikke færdig med at leve mit liv! Jeg må sige fra til folk. Gøre det der gør mig glad. Og ikke bare være bagstopper og gadefejer for at andre kan leve deres liv! Slut prut! At det så kræver blod, sved og tårer – og masser af penge – til terapi, so be it! Jeg vil i gang. I gang med at lyst, lykkeligt og livsgivende liv – for MIG – for min egen skyld. Og jeg glæder mig!

2014_ 9_ 1_20_25

VIND brændstof for 4000 kr – og kør ad helvedes til…

Altså hvis du er hende damen fra i søndags – for så mener jeg det yderst bogstaveligt! Hvis du er alle andre så mener jeg det selvfølgelig ikke som i helvede HELVEDE! Jeg mener bare, at du jo kan køre herre langt for 4000 kr – som for eksempel…

På skiferie i de Østrigske alper…

1914587_10150154468750483_2221337_n

På skiferie i nord Sverige…

1928907_211524740482_6539905_n

På solferie i Spanien…

281768_10150711705895483_3524997_n

Eller bare til/fra arbejde, vuggestue og hjemme usandsynlig mange gange…

IMG_0442

Jeg personligt er nemlig en af dem, der er NØD til at køre i bil hver dag! (Og som aldriiiiiig kommer på ferie!) Fordi; Lilletut og jeg bor på Østerbro, jeg arbejder i Herlev, Lilletuts vuggestue åbner først kl 07 – og jeg møder 07.45! Jeg KAN ikke fysisk nå at cykle. Og det ville ingen kunne, så det er altså ikke mig der er lousy på en cykel (der er vel en 14 km i mest lige linie). Jeg ville sgu faktisk gerne cykle: “gratis” motion, frisk benzinos, “natur”, at være herrer over egen hest og undgå bilkøerne OG at sparede 500-600 kr hver mdr i benzin #whatsnottolike

Jeg elsker min bil – også selvom den er lidt halvskadet for tiden – og ville ÆLSKE at vinde noget benzin til den. For 4000 kr kunne jeg køre “gratis” i næsten 8 mdr!!! Dejligt bidrag til alenemor-budgettet… Hvis DU også ville ææælske at vinde benzin – altså “brændstof” for det kan jo også være diesel til jyderne – for 4000 kr (FIRETUSIND KRONER) så TRYK HER OG VIND ved at tilmelde dig Q8’s nyhedsbrev!

Q8 udlodder altså 4000 kr til brug på brændstof til en heldig modtager af deres nyhedsbrev – VIND HER

Du tilmelder dig nyhedsbrevet – og kan altid melde det fra igen efter konkurrencen! VIND HER

Indlægget her er (selvfølgelig) sponsoreret af Q8, som også er de glade givere af de 4000 kr til brændstoffet 🙂 VIND HER

Pøj pøj (spyt over skulderen eller hvad man nu skal?!)

Older posts