Rabatkoder anyone???

Godnat og sov godt! …blev der sagt! For 25. gang!

 photo 182df273-6c78-491c-acd0-e3b040fdddb6_zpsd4e602f0.jpg

Det er bare en fase. Det er bare en fase. Det er bare en fase.

Alt med børn er jo så åbenbart en fase – og man må aldrig rigtig være irriteret eller glad over noget. For det forsvinder jo åbenbart igen! Crap!

Så big surprise – Lilletut er i en fase! En fase som jeg (og mama) er lidt trætte af (big surprise igen). Det er fasen “Jeg vil ikke sove og finder på 3 millioner ting jeg skal sige, gøre, drikke, spise, læse, lege, have tjek på (såsom: Hvor er mama, Mossi, Jakob, Dana, Billie, Rikke, morfar, mormor, besse, bedstefar. OG Hvad laver selv samme personer, OG sover alle førnævnte personer?) Ohh my.

Hver aften har jeg den vildeste kamp inde i hovedet. Og måske er det derfor jeg er så mega pisse træt HVER aften, og går kold på sofaen når barnet endelig har overgivet sig til søvnen og jeg kan vriste min hånd ud af hendes lille jerngreb?! Udmattelsen er egentlig både fysisk og psykisk efter at have siddet i bækkensmerter på den lille hukit stol ved siden af sengen, med armen ind over tremmerne for at kunne holde hende i hånden men med det resultat at blodcirkulationen i armhulen og ned gennem hele armen aflukkes og hånden begynder at snurre og blive følelsesløs. Inde i hovedet tænker jeg det ene scenarie efter det andet igennem…

– skal man bare sige “Godnat og sov godt” og så gå ud, overhøre gråden og så gå derind efter ex minutter. Hvis altså det er brokke-gråd og ikke jeg-er-ulykkelig-gråd ?

– skal man blive siddende og holde hånd til hun sover ?

– skal man blive siddende men sige nej til at holde hånd – for på den måde nemmere at kunne lave snigeren ?

– skal man lave om på hele ens putteritual – for er det nu det der fejler ?

– er det her en fase eller er det i virkeligheden mig der endnu en gang ikke kan læse mit barn og afkode hendes signaler. Überlortemor.dk

Jeg synes det er svært. Lilletut har altid sovet ad helvedes til om natten (og om dagen) MEN hendes “glory” var at hun a l t i d faldt i søvn af sig selv efter man havde sunget en enkelt sang. Man puttede, sang og gik ud. Bum. Det tog under 4 minutter og fungerede smukt. Nu tager det et sted mellem 30-45-60 minutter med moslen, tumlen og alle førnævnte spørgsmål og vanddrikkeri.

Selv mængden og kvaliteten af nattøjet er tænkt ind!! Lige for tiden har vi hende i en heldragt, da det jo er begyndt at være lidt koldt om natten. Den her på biledet er i ret lækker blød økologisk bomuld fra Bilka, som er begyndt at lave billigt og økologisk baby tøj og sko. De har også todelt nattøj som skal prøves af, for hun er snart for stor til heldragt synes jeg. Hvornår går I væk fra body og heldragt?? Men altså super kvalitet for en billig penge (ex 79.95 for denne dragt) #whatsnottolike
 photo F110DA17-0546-4A83-B31F-D9200E24BE5C_zps76bgxals.jpg

Anyways jeg har prøvet at gå ud, og nogen dage virker det at være ledemor.dk og sige “mor kommer ind lige om lidt og kigger til dig” Bum, så sover ungen og ledemor.dk kommer ikke derind! Andre aftener græder hun efter MUUUAR og vil holde hånd, så smelter mit hjerte og jeg sidder der i bækken/hoftesmerter og venter på hun sover helt og grebet slipper. Jeg tænker nemlig meget over at det jo er en svær periode for hende. Hun kan godt mærke at tingene er anderledes og at hun ser mama mindre. Hun savner hende helt sikkert. Åhr mit hjerte græder når hun grådkvalt spørg: “hvor er mama henne?” Og om natten råber “MAMA, MAMA, MAMA”. Hvad dævlen er det man gør mod sit barn? Burde man…?

Så derfor vil jeg gerne have at hun skal mærke at der er nogen. At jeg er der, og at hun aldrig er alene. Hun skal ikke falde i søvn angst for det. Hun skal ikke bøde for at mama og jeg sover hver sit sted. Hun skal føle sig elsket og passet på – også når hun skal sove og der bliver sagt “Godnat og sov godt” – for 25.gang.

tænkt 5000 tanker og gode/dårlige ideer til hvordan jeg får ungen ned i seng – blive liggende – og sove! Men altså noget i fasen kan jeg godt lide, så kunne det please gå videre i næste fase så mon??? Eller fungerer de der børn ikke helt sådan…eller jeg mener selvfølgelig deres faser?? Ikke børnene – dem elsker vi jo uanset. Næsten lige så meget under hver fase. Men har i al fald aldrig lyst til at

   

12 kommentarer

  • Sofies

    Christ. Min store er en forfærdelig sover. Frygtelig. Nærmest stadigvæk og han er ti (sorry….)
    MEN jeg orkede ikke den døde arm og min mand kunne næsten ikke komme ned på hukit’en (åbenbart obligatorisk på linje med trip-trap stole…). Anyway. Vi sagde ( og tag endelig in mente at drengen stadig sover forfærdeligt. Så ingen gyldne løsninger herfra… Men here goes): vi sidder hos dig. Vi går ikke. Du skal ligge dig ned. Og så flyttede vi pis-hyukit’en (hvorfor hentede vi ikke en anden stol?!) lidt væk fra sengyen og sad der og sang og sagde ‘læg dig’ og ‘go nat’… Det der med at holde gik ikke for han var så bevidst om at vi ormede os ud på et tidspunkt….
    Eftrskrift: så fik vi lillesøster. Hende lagde man. Og sagde god nat til. Og gik Gud findes…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Carina

      Kære Katrine. Jeg har fulgt din blog i noget tid nu, og synes altid at du har mange tanker og spørgsmål som er super relevante for alle småbørnsforældre – også hjemme hos os, og jeg har tit haft lyst til at kommentere, so here it comes. Jeg har selv to børn – og de er velsignet med to gudsbenådede sovehjerter, så kun sjældent har vi haft natteroderi, men selve putte-ritualet har også vi tænkt meget over og forsøgt med forskelligt, særligt da de var mindre (de er 7 og knap 4 nu). En klog veninde sagde til mig engang, efter hun tålmodigt havde siddet og ventet på mig mens jeg forsøgte at putte sønnike i laaaaaang tid (han var nok ca 1 år dengang), at hun mente det aller vigtigste var at man stod fast på at nu er det godnat, og det virker for os – stadig. Hvis man véd barnet er mæt, har fået vand og er godt pakket ind osv, så er det godnat og man skal ikke op fra sengen igen (med mindre det er ved at kvæle sig selv i gråd og snot). Vi skal ikke snakke, ikke drikke, ikke synge (det har vi gjort inden der siges godnat), bare vær der – hold i hånd i mørket. Ingen sjov eller hygge, kun en hånd eller aen (eller hvad der gør dem trygge). Barnet vil hurtigt opdage hvordan det kan trække tiden ud, og i ens stræben efter en perfekt putning får de længere og længere snor. Det tog måske en uges tid før han accepterede at det var sådan, og siden har han været meget nem. Vores yngste, Laura, sover i juniorseng nu, hver eneste aften falder hun i søvn sammen med én af os i sengen. Efter maks ti min kan man gå fra hende. Næsten hver nat kommer hun selv futtende og hopper op i vores seng, og hun får lov fordi hun var dygtig at sove lidt selv i sin egen seng først. Da hun sov i tremmeseng sad vi også hver aften med lamme arme og tryk-mærker i panden indtil hun sov tungt nok til at give slip. Måske har nogen børn bare ekstra meget brug for nærhed når de skal sove? Måske er det ikke naturligt eller rart for dem at være alene? Mads, min søn, elsker at lege alene på sit værelse og hygger sig enormt og lader op ved at sidde stille med sit legetøj eller en film, og han har sovet alene hele natten siden han var 1 år. Laura, lillepigen, kan ikke få selskab nok, taler og synger non-stop og leger altid lige præcis 5 cm fra os. Helst lige midt i centrum. Og hun er tryg nok, men vil klart foretrække at sove sammen med os, og ligger nærmest helt klistret opad. Netop derfor tror jeg også man skal tilpasse sine putteritualer og sove-regler efter barnets personlighed, og så længe de er helt klar over at nu er nok – nok, og at vi hverken snakker, synger, drikker eller andet når vi har slukket lyset og sagt godnat, men kun holder hånd/ligger i ske eller hvad man nu gør – så giver de rimeligt hurtigt op. Bedste hilsner:0)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det lyder som om du allerede gør det allerbedste du kan – at lytte til dit barns behov. Kærlighed, omsorg og respekt må være vejen frem til et trygt barn, som kan lære at sove godt. Og ja, det ér en fase, selvom det kan være nokså irriterende at høre imens det står på.
    Pøj pøj!
    KH Cana
    http://www.mortilto.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • bimbambusse

    Vi oplevede det samme med vores datter da hun nåede to et halvt års alderen. Hun ville ikke sove alene og var på kanten af hysterisk når vi gik ud af værelset. Det kunne godt tage en time at putte hende hvilket ikke efterlod meget alene tid om aftenen. Vi tænkte, i samarbejde med den bedste dagplejemor, at vi bestemt ikke gjorde hende en tjeneste ved at føje hende og vænne hende til noget vi ikke på sigt ville kunne holde ud. Derfor tog vi en kold tyrker. Forklarede hende at nu skulle hun sove, at vi elskede hende og passede på hende. Og at vi sad lige uden for hendes dør. Så det gjorde vi tre aftener i streg. Det var pisse hårdt og hjerteskærende når hun var ked af det. Men det var ikke på den måde ked-af-det gråd. Det var jeg-vil-styre-slagets gang gråd. Men vi hold ud og hver gang hun råbte på os og ville alle mulige ting sad jeg troligt med en bog uden for hendes dør hvor hun ikke kunne se mig og gentog mig selv med ordene “du skal sove nu- jeg elsker dig og passer på dig. Godnat”. Efter et par aftener var det ikke længere et problem at putte hende. Måske et forsøg værd

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • AM

    Der er jo altid dage hvor man skal vurdere om det er det er bedst at holde fast i planen eller om der er brug for ekstra tryghed. Men en plan er vigtig. Og du skal holde dig til din plan, hvis Mama har en anden, må hun gerne det. Vil foreslå at du dropper holde i hånd-delen. Hvis hun vil have din tryghed, så hold oven på dynen eller på låret – et sted hun ikke selv holder fast i dig. For så kan man gradvis lempe hånden og til sidst er det ikke nødvendigt mere. S havde en periode hvor vi skulle sidde på stolen indtil han sov. Vi valgte at starte ved siden af sengen, og så efter et par dage rykke længere væk, så hen i døren og sidde, så udenfor værelset og til sidst kunne vi gå ud igen uden problemer. Og husk at ignorer diverse spørgsmål om hvem og hvor, for det er kun for at trække tiden. Tørstig: tommee tippee med i seng. Godnat og sov godt princippet kan også sagtens fungere, man skal bare være sikker i en sag og holde sig til planen. Tit kan man jo også høre på gråden om det er en “jeg er utryg” eller “jeg vil have opmærksomhed”-gråd.
    Godnat og sov godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jtriis

    Så blev det min tur til 1. kommentar på din blog 😉 Jeg tror simpelthen der sker så meget i hendes liv, at det vil være svært at undgå en eller anden form for reaktion. Hun skal rumme meget i sit lille hoved. Pludselig er I kun en forælder ad gangen. Selvfølgelig vil hun vide hvor hele familien er henne. Og vide at familien er der for hende. Hun vil have styr på dem hun kender. Hun har sikkert et savn, og sådan kan hun måske udtrykke det.
    Har selv haft et par måneders kamp. Putning der tog en krig. Manden rejser ind imellem med sit arbejde, og pludselig et det kun “baaaaaaar” der duer. Skift af vuggestue, helvedes varmt i lejligheden hele sommeren, feriegæster på besøg, sygdom, flere hårde rejser til Danmark til familiebil venner hun sjældent ser, omvæltning i hverdagen osv har været hårdt for vores barn. Well, vi er kommet igennem og ja, det var kun en fase. På et par måneder…. Vi har ladet hende græde højst et par minutter. Vi vil gerne have, at hun føler sig tryg, når hun falder i søvn. Synes også godt at man kan mærke på ens barn om det er fis, eller om det er et behov der skal dækkes, hvadenten det er tryghed, kærlighed eller mad. Vi tænder radioen i stuen hver eneste aften, så der er støj i stuen. Så ved hun at vi er der. Vi har gjort det længe. I starten var det virkelig en hjælp. Hun havde nemmere ved at falde i søvn. Nu er det blevet en vane. Og vi er blevet P4-lyttere. Meget voksent!
    Kat, det er en fase. Og der sker meget i dit barns liv. Hvis du mærker, at hun har brug for dig, så vær hos hende om aftenen. Gør hvad du føler er mest rigtigt. Synes sgu altid, at de ting jeg har gjort, hvor mavefornemmelsen ikke var med, men hvor jeg gjorde det af en eller anden grund, måske fordi det var et eller andet tip fra en bekendt, ja det er nok det gange, hvor tingene ikke har fungeret ordentligt. Mavefornemmelsen skal følges. Fingers crossed for at hun snart føler ro til at falde hurtigt i søvn.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jtriis

    Hader IPhone og stavekontrol. Ville skrive “rejser til Danmark til familie og venner, som hun sjældent ser”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det trækker tænder det der.

    Mit råd vil være at prøve at lægge hende lidt senere, måske har hun ikke længere behov for at sove så længe.
    Min erfaring er også, at det godt kan lade sig gøre, at lave om på vaner og behov ændre sig. Derfor hvis det er mest trygt og godt lige nu at ligge og falde i søvn i din seng, eller på sofaen, så er det det som kan være det bedste for jer begge nu. Det betyder ikke at I ikke kan lave om på det senere, når I får andre behov. Sådan er livet jo, at man får forskellige behov igennem livet og må lære at tilpasse sig, sine egne og andres behov.
    Det vigtigste synes jeg er, at I finder en løsning, som kommer så tæt som muligt på jeres begges behov, så I bliver mest mulig glade. Så glem hvad andre synes man bør og hvad der er mest “rigtigt” find jeres egen “rigtighed”.

    God nat.

    Kh Camille Milk
    Proffesionel livsnyder

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Stine Hansen

    Hej Kat
    Jeg tænker på hvem har bestemt at et barn på (snart) 2 år, hvis forældre lige er gået fra hinanden, SKAL sove i sin egen seng for enhver pris.
    Lilletut har brug for at føle sig tryg og føle en nærhed hos dig så tag hende ind i din seng og put, nus, kæl, kram hende, og syng for hende indtil hun finder drømmeland sammen med sin elskede mor ved sin side. Nogle aftner vil I finde drømmeland samtidig og andre gange kan du rejse dig når Lilletut sover og stadig få en aften for dig selv i sofaen foran tv’et.
    Tro mig – børnene skal tids nok blive selvstændig og skal kunne klare verdenen.
    Dengang jeg var gravid med Malthe, havde jeg intet overskud til pædagogiske korrekte putteritualer for Pelle (dengang 2.9 år) – han kom ind i min seng og så var vi begge garanteret en hyggelig afslutning på dagen. Sådan gjorde vi i næsten ét år. Det virkede for OS – alle var glade, trygge og (nogenlunde) udhvilede.?Og nu snorksover han hele natten i sin egen seng i ca 10 timer i træk.
    Så Kat – tænk ikke så meget over hvad alle andre tænker hvad der er rigtigt og forkert og hvad man burde og ikke burde. Mærk efter hvad der virker for jer.
    Mange tanker til dig
    Kærlig hilsen Stine

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kamma har (med meget få undtagelser) sovet i min seng siden Anders og jeg gik fra hinanden for et år siden. På den måde får vi begge den bedste nattesøvn og jeg vil skide på folk og deres “Hvad så hvis du får en kæreste engang?” Så kan han sgu sove på sofaen hvis det er et problem for ham. Min datter er vigtigst 😉
    Dog har jeg flyttet hendes seng ind i mit soveværelse og det accepterer hun tilsyneladende. Hun har i hvert fald sovet i den næsten uden brok siden jeg gjorde det. Men hver aften er jeg også lige nødt til at forsikre hende om at “mor er lige ved siden af”. Det tager max 10 min for hende at falde i søvn nu.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • C

    Lille tut er da helt sikkert også påvirket af dig og mamas situation. Børn kan mærke meget på deres forældre, selvom man prøver at virke glad og ovenpå, så opfatter de tit den tryggede stemning. Mon ikke det kan være noget med det at gøre også.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      hej Camilla, det tror jeg du har så evig ret i!!! Er så bange for at hun vil komme til at føle et svigt fordi “mama jo ikke er her hver dag længere”

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rabatkoder anyone???