DF - Depressiv Fredag (TGIF - not so much!)

Singleladies…this one goes out to you! Status på 1.uge alene!

Hvordan gør I det??? Share your secret, please!

Hvornår skal man sove som alenemor fx? Konen og jeg var lige kommet ind i et fantastisk – og noget rigidt (men dejligt) – hver anden dags skift. Den ene morgen stod jeg op med Lilletut og den næste gjorde konen, så mig igen dagen efter og konen dagen efter igen, og sådan kørte det. Rigidt men dejligt fordi man altid vidste at man kunne se frem til at sove “længe” dagen efter. Længe er jo ikke “længe” herhjemme – længe er kl 06. Og her skal altså også beregnes at ungen har grædt minimum 2-3 gange, hvor man er nødt til at gå ind til hende og trøste, give vand og sut. OG så “står hun op” et sted mellem 04 og 05 og vil ind i vores seng. Søvn er et begreb herhjemme, et begreb vi åbenbart ikke rigtig arbejder med – desværre! Så som alenemor hver nat og morgen (i en uge!!) kan jeg berette om træthed, undren og respekt! Undren over hvordan alle jer pisse seje singlemoms gør det dag ud og dag ind? Og respekt over at I kan det – highfive og knockles!! Og så selvfølgelig træthed fordi jeg måske sammenlagt har sovet 5-6 timer hver nat – afbrudt selvfølgelig! H.v.o.r.d.a.n g.ø.r I d.e.t ?

I dag søndag med både en søndagsvagt bag mig med max overbelægning og alt for lidt personale på hospitalet og den før omtalte uge med knapt så meget søvn, så er jeg færdig. Som i helt færdig. Konen skulle have Lilletut herhjemme så jeg var endnu engang forvist til gaden – heldigvis havde jeg både en kaffeaftale med en veninde og et sæt nøgler til en anden venindes lejlighed som mulighed. Efter en times overarbejde og ikke en eneste pause hele dagen og alt for mange patienter måtte jeg melde fra til veninden, jeg var for træt! (For træt til kaffe-date, SÅ er den slem!!) Jeg tog istedet hen i min venindes lejlighed, låste mig ind, tog et glas vand og gik kold på sofaen. Jeg sov SÅ tungt i næsten 3 (tre) timer! Da jeg vågende var jeg helt forvirret, og havde drømt de forfærdeligste ting. Så har man altså bare brug for et kram og at få at vide at alting er godt.

2014_ 8_16_20_11

Men det er det jo ikke, og der var selvfølgelig heller ingen til at fortælle mig hverken det ene eller andet. I stedet kunne jeg kigge ude på regnen og føle mig en lille smule ynkelig!

Og det bringer mig til næste undren…hvordan klarer I det, kære heltinder, ikke at blive max depressive?? Jeg har bare så meget brug for tryghed, kram, kys, “alt skal nok blive godt” og hygge… Hvordan sætter I det behov på lav blus? Og hvordan klarer man de mørke regnfulde søndage efter en hård uge, når man ved at næste uge bliver lige sådan?

2014_ 8_16_21_30

   

10 kommentarer

  • Tanja

    Nu er jeg jo ikke alene med Sofia. MEN jeg er den eneste der står op når hun vil op, som i den ENESTE ALTID… Og jeg sover til middag når hun gør og går ofte ikke i seng senere end kl 21.30. Men Sofia sover som oftest igennem så jeg tror ik jeg kan sammenligne. Nu er jeg så sygeplejerske, så arbejdsmæssigt kan jeg klart gå med på overfyldt afd, stress og for lidt personale, en chef man er træt af og jeg kunne blive ved. Jeg elsker søndag, specielt hvis det regner og jeg har en undskyldning for at slappe af. Drik kaffe eller the, spis præcis hvad du vil, se masser af fjernsyn. Leg med lilletut, gør så lilletut griner, og fyld hende med kærlighed og du fyldes langsomt op. Kommer de trælse tanker så bed dem komme igen i morgen, og så hop i vandpytter og drik kakao, bag boller eller læs en historie højt. Her er søndagene ofte pausedage og det lønner sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Uhh, det lyder i min ører som en øv fordeling…men hvis du trives med den så er det jo ok! Trods alt! Din beskrivelse af regnvejrs søndag lyder hyggelig…og det er helt sikkert noget jeg skal være bedre til at praktisere! Altså at lave hyggelige – og spiselige ting!
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Cecilie Jakobsen

    Jeg er alene med Naya (24/7), da hendes far ikke ønsker kontakt til hende. Hun er 11 måneder nu og jeg har været alene med hende fra start. Det er faktisk først de sidste 4-5 måneder jeg synes det er hårdt at være Alene med hende, hun “kræver” så meget og er fuld af energi. Træt når hun kommer hjem fra vuggestuen. Og det er bare ikke så sjovt at tage på tur i weekenderne alene mor og datter. Uden den mindste tvivl, ville jeg ønske at der var en mand i vores liv, som ville være der og lave sjov med Naya, hjælpe med de “sure pligter”, kysse og kramme. Ja alt det du skriver der er svært at undvære – det er bare møg svært at undvære!
    Men vi holder humøret højt, nu bliver hun snart 1 år – og det klarer vi også! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      EJ…nu får jeg en lille sule ondt i hjertet samtidig med at jeg kun kan nikke genkendende til situatioonen om hvornår det begynder at blive hårdt!!! Helt sikkert i den alder din datter har nu!!!! Åh jeg husker tilbage på evigt træt, surt og sygt barn der ikke ville sove men bare var så træt og sur! Ulvetime næsten hele eftermiddagen! Havde jeg ikke haft konen havde vi aldrig fået mad! Vi var et team omkring Lilletut – et godt team!!!! Og helt sikkert meget hellere to sæt hænder der end kun et!!! R E S P E K T for at du har klaret det selv!!!! Mega hihfive!!!
      Jeg ville give dig en krammer på stedet hvis jeg kunne!!
      DU er sej!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Det Er røvhårdt søde Kat. Jeg har været træt og drænet i hvad skal vi sige 5 år… Særligt de sidste 1,5 hvor jeg har været alene med to. Hvordan man gør??? Tjaaa man overlever, sætter sig selv på autopilot, stopper med at være sig selv og knokler døgnet rundt. Kæmpe kram til dig. Bliver det her permanent for dig,, så klarer du det også. Man kan.mere end man tror….men jeg vil ikke lyve. For mig har det haft konsekvenser i form af stress og tilsidesættelse af mig selv konstant.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      NOOOOO!!! Det er jo det jeg mener!! Stress og tilsidesættelse af sig selv…hvordan gør man???? Alene med to!?! Det kræver eddermame en krammer, en highfive OG et sæt knockles!!! Ser dine børn deres far??? Hvilken ordning har I????
      Autopilot søges!! Gad vide om DBA ligger inde med sådan en?!?!?
      Kram

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • bimbambusse

    Puha, lyder som en hård uge… Men meget sejt at du er kommet igennem.. Ikke at det jo egentlig vedrører mig, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om det ikke er muligt at din kone engang imellem overnatter i lejligheden og har tjansen med lilletut mens du så kan hygge/slappe af og ikke mindst sove hos en veninde? Der er jo ingen tvivl om at hun er i gode hænder hos din kone. For mig lyder det til at være lidt feje hold sådan som det er nu

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Du har ret…det er lidt feje hold!! 😉 Min krop kan snart heller ikke mere….bekymringer og fysisk stress er ikke den bedste cocktail!!! Vi skal have fundet på noget andet… tak <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hej,
    stort kram til dig. Det er en p….hård situation, du sidder i lige nu. Men tro mig, livet bliver bedre og tingene bliver nemmere. Til sidst kører alt det praktiske bare og du lærer at nyde hvordan livet er blevet som singlemor. Og ja, det er pissehårdt at undvære søvn, min datter havde natteterror HVER nat i over et år og jeg var lige startet i nyt job… Ikke den fedeste kombi….
    En helt anden ting – den der aftale om at du rykker ud, når konen rykker ind… Drop den så hurtigt som overhovedet muligt. Du er jo totalt hjemløs, når Lilletut er sammen med sin mor. Det er jo den tid, hvor DU skal samle kræfter og nyde at være lidt alene og måske bare sove eller se dårligt tv. Lilletut lærer på et splitsekund at være sammen med sin anden mor (undskyld, men jeg kan ikke lige huske hvad hun hedder) et andet sted end hjemme i lejligheden og hvis I beslutter jer for ikke at finde sammen igen, så skal samværet jo alligevel foregå et andet sted. Alt det her drejer sig naturligvis om Lilletuts tarv – men sgu også om din! Du lyder segnefærdig af træthed, sorg, dårlig samvittighed og alt muligt andet. Du kan ikke være alt det for Lilletut, som du gerne vil, når du ikke er god ved dig selv også.
    Ja, jeg er måske nok en gammel krampe på 48, men jeg har desværre også været lige der, hvor du er, med en datter på 1 år og helt alene i verden, sådan føltes det ihvertfald. Jeg lover dig, at livet går videre, en dag vågner du og har sovet i 8 timer uden afbrydelse og så kan man bare alt!
    Og kærligheden vender tilbage – jeg blev nemlig gift med mit livs kærlighed i lørdags 🙂
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kat

      Hej Line, ELSKER din kommentar! For tror SÅ meget at du har ret…JEG kan hverken fysisk eller psykisk holde til at blive smidt ud hver gang jeg skal have et lille pusterum og mama overtager. Jeg er så færdig!! Det skal ændres. Hvor fedt lige at læse det fra en anden – tak 🙂 48 er bestemt ikke nogen alder, og hvor e jeg mega glad på dine vejne at du lige er blevet gift med dit livs kærlighed. TILLYKKE <3
      Og har hørt det samme med at hvis de er små nok så husker de ikke noget fra før…så hvis ikke man bor sammen, så er det bare det der bliver "normalt" for hende….
      Jeg vil være god ved mig selv – jeg starter i morgen…ej i aften, jeg er faktisk allerede gået i seng her kl 19.19 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

DF - Depressiv Fredag (TGIF - not so much!)