Rod, vin – og mere vin

2014-07-30 20.26.59

Puha, så sad man her efter en tre ugers lang ferie og har nu brug for ferie fra ferie-hjemkomsten! Både min krop og mit sind har formentlig brug for 7-8 måneders detox fra indtryk, tilfældige sengetider, sol, strand, bedsteforældres hjælp, vin, hvidt brød og mere vin. Og lidt mere vin også. Yep mine arbejdsbukser sad strammere i mandags – og de gør det stadig (altså ikke at jeg har dem på lige nu – og de ER også skiftet siden i mandags…hvert fald en gang! Jeg arbejder jo på et hospital!) Og så sidder jeg her i stolen med Verdens mest langsomme og mega-irriterende computer – og et glas rødvin – og føler mig som en hvirvelvind inden i. Jeg har lyst til at skrive alle forvirringerne ud gennem bloggen her, men ved at det nok ikke ville give så meget hovedet og hale for nogen (og sikkert heller ikke for mig selv) – og ikke mindst ville det fortælle om hvor lidt perfekt jeg er. Hvor rodet kan man være oven i bøtten, og stadig have lov til at passe sit eget barn? Ikke at jeg selvfølgelig på nogen måde gør noget forkert over for Lilletut – det kunne ALDRIG falde mig ind, men er man en überlortemor når man mest af alt har brug for 2-3 år alene med sine tanker? Bare for at finde det der ligner hovedet og hale på sig selv?! Nogen gange føler jeg mig som i en dis. En dis jeg næsten ikke kan huske hvornår begyndte – eller jo det ved jeg jo godt! En dis der så småt tog til da jeg blev gravid. Nogen gange har disen været så tyk, at jeg slet ikke kan huske øjeblikket, dagene, månederne og hvordan den lettede på et tidspunkt. Altså hvis den gjorde???

For tiden er jeg distræt og begynder på en masse ting uden at gøre dem færdige. Konen hader det, og jeg glemmer dét jeg egentlig skulle – altså det jeg gik ud for at gøre eller hente, før jeg pludselig liiige skulle vaske lidt gulv, male et panel, vaske et skab af, sætte en hylde op, flytte rundt på et billede, sætte en vask over og bare rydde op over det hele! På arbejdet stakker jeg folks papirer på bordet. Rydder op på deres bord, smider deres skrald ud og bare sorterer i rodet på kontoret. Mest af alt har jeg lyst til at hive alle papirer ned fra væggene og male hvidt over det hele. Hvis I har set Herlev Hospital, så ved I at jeg får utrolig travlt! Når det roder massivt i mit hovedet, så kan jeg bare ikke klare fysisk rod! Alt skal ryddes op, lægges i bunker, smides ud og flyttes væk. Væk så man ikke kan se det. Lige nøjagtigt som rodet inde i mig!

Ikke at jeg vil have hvidt indeni. Det er alligevel lidt for skræmmende klinisk og koldt. Næh, lidt pastel rosa eller mintgrøn ville nok pynte. Og være lidt romantisk samtidig! Romantik som man kan ligge i fosterstilling i; og bare lade sig overmande, fylde op med og omfavne. Men (heldigvis) i stedet for at eksperimentere med at få pastel rosa maling indvendig (der er sgu så mange dumme forsøg som patienter gennem årerne har stået for!!), har jeg lavet en ny header (altså den øverste linie/rubrik på min blog hvor der står “Lilletut og mor” til min nye blog der indeholder netop de farver. Og ja, du læste rigtigt; min nye blog! Der sker nemlig snart noget nyt herinde…samme adresse, samme mig, samme Lilletut men nyt alligevel. Vent og se – det bliver spændende og godt! Forhåbentlig! Anygays “min blog”! Mit hjertensbarn og mit smertensbarn i en og samme sætning. Jeg elsker den.Virkelig! Men den kan godt nok også gøre mig max usikker på mig selv, og virkelig give mig følelsen af ikke at slå til! Få mig til at føle at jeg ikke er god nok til gamet. At jeg ikke poster nok indlæg. At jeg ikke giver nok af mig selv – at jeg giver for meget! At jeg ikke svarer på alle de dejlige kommentarer tids nok. Og at jeg bare er utilstrækkelig. Den samme følelse som jeg får overfor min familie – og mine venner – når jeg endnu en aften “liiiige skal skrive et indlæg”. Tid og energi hvor gemmer I jer?

Og hvilken mor er man så efter sådan en smøre?! En rodet mor! Der tangerer til at blive hende den distrætte – lettere irriterende – kollega, der fjerner de andres organiserede rod og smider de vigtige sedler ud fordi de lige irriterer øjet. Og måske også en dårlig mor?! For hvordan kan man bekymre sig så meget om sig selv? Hvordan kan man føle at man trænger til ferie – for sig selv! Helt for sig selv!? Og hvordan kan man blive ved med at have den følelse tilbagevendende igen og igen? Når man lige har været beriget med tre uger i selskab med sit mest dyrebare, der i den tid har lært at tælle til ti, synge engelske sange, snakke og gøre sig forstået på et helt højere og sejere plan. Så nyd da forhelvede det dummemor!!!

2014-07-30 21.18.58

Lilletuts første ferie – uden mor og mama! “Ahh…”

Yep – überlortemor strikes again!

Altså mig!! For ikke nok med at jeg sender mit 21 mdrs gamle barn (halvandet år+ for dem uden små børn) på ferie alene uden den trygge hjemmebase (mama og jeg), nej jeg nyder det sgu også!! Og hvilken mor gør det mig så lige til, hvis ikke lige præcis det i første linie. Shit stakkels Lilletut med sådan en ego-mor.

2014-07-20 21.46.17

Jeg har da selvfølgelig savnet hende og virkelig længtes efter at knuge og knuse den lille bløde krop helt tæt ind til mig. Jeg har bestemt også savnet at modtage hendes dejlige møs med åben savle-snot mund, høre den nuttede udtale af “MUUUAR”, og få hendes krammere hvor hun virkelig holder om en og krammer som om hun virkelig mener det (og klapper samtidig én lidt på ryggen som var man Anton (vores hund)). Jo gu har jeg savnet hende, men jeg har i samme åndedrag nydt det fuldt ud! Når mine veninder har sagt og skrevet at nu skal jeg prøve at nyde det og slappe af, er min første tanke; JA DA – I AM ALREADY DOING IT!! Og næste tanke; slappe af?? No way, jeg skal netop have nået en masse når hun ikke er der. Jeg er virkelig dårlig til at sidde stille og slappe af, jeg har det bedst når jeg dimser rundt og flytter rundt på ting, hænger ting op og alt sådan noget som mama hader. At have gang i 117 projekter – på samme tid of course – er bare lige mig. Konen er mere til decideret at slappe af foran fjernsynet.

2014-07-20 15.40.08

Da vi efter en dejlig uge i sommerhuset med svigerforældrene, konens brødre og den enes kæreste efterlod Lilletut i Varde hos svigerforældrene – bedsterne – kørte vi hjem med en underlig stemning i bilen. Bedstemors sidste ord var “husk nu at gøre alt det I ikke kan gøre når Lilletut er der…” Et godt råd vi har forsøgt at efterleve. Men WOUW hvor flyver 2½ dag bare max hurtigt!! Vi har jo slet ikke nået 1/3 af alt det vi ville lave hvis/når nu Lilletut ikke var her. Og det er her jeg bliver lidt bange for mig selv; jeg kunne godt have brugt flere dage! Uden min elskede Lille Tutti!! Evil Knievel alligevel – mig altså! Vi har haft travlt, konen og jeg. Vores to do liste lød på…

– Spise brunch ude hver dag

– Drikke masser af kaffe hver dag på div. cafeer

– Spise ude om aftenen

– Lægge gulv i køkkenet

– Afrense og vaske gulve på Lilletuts værelse og i soveværelset

– Hænge nye hylder op (jubi)

– Købe ny brugt bil

Hmm jeg kan afsløre at det nåede vi ikke halvdelen af! Faktisk kan vi blot krydse af at vi har spist brunch en dag ude og at vi fik afrenset og vasket gulvet på Lilletuts værelse. Det der med at komme ud i byen og være nice overskuds-hippe mennesker nåede vi overhovedet ikke. Øv, jeg havde ellers drømt om en romantisk middag efterfulgt af…noget…men det fik jeg desværre ikke (snøøøft;). Tilgengæld var jeg ude at grille med nogen kollegaer og drikke rigeligt med rosé. Vi fik købt hylderne i IKEA, men ikke hængt dem op. Gulvet måtte vi re-planlægge idet det viste sig at koste spidsen af en jetjager at købe linoleumsgulv til sølle 6-7 m2. Whats up med det?? Konen var fuldstændig vild med ideen om at male gulvet, og selvom jeg ved fra instagram hvor pisse langsommelig en proces det er, fik hun lov at bestemme. Rådet af en sød dame i Silvan fik vi købt en god holdbar maling i farven “laguna”, træ-flex polyfilla og lejet en kant sliber. “Det er neeeemt – selv jeg kan…” sagde den søde (åbenbart ret handy’e) dame!! For gu var det ej særlig nemt!! Særligt fordi vi først fik en skæv ødelagt maskine, der tre gange fik brændt sort gummi ned i vores gulv, omen også fordi hun havde givet os alt for fint sandpapir med til sliberen. Hold nu kæft vi svedte – og bandede – over den maskine mange gange. Men vi fik da lært det, og er totalt stolte over det fine resultat. Til gengæld er vi meget kede af og bitre over den mega rookie mistake vi lavede i form af at grovslibe uden pose på!! Hold nu kæft hvor er sådan noget lorte slibe støv OVERALT!!! Dont do that at home! Og hvorfor søren havde vi ikke ryddet op først, fjernet køkkentingene og skærmet døråbningen til køkkenet til!?? Rookie rookie rookie mistake!! Men nu ved vi det! I skrivende stund er gulvet malet en gang – af mama i går aftes mens jeg tyllede kølig rosé! Super arbejdsfordeling!

2014-07-21 19.54.14

 

Og YEP det nød jeg sørme også!! Ego-ego-mor! Hvad skal det hele ikke ende med?!

2014-07-20 15.45.27

Briller eller ej…(vi elsker vores børn)

For det gør vi jo! Elsker vores børn ubetinget om de så havde grønne ben, krøller, briller, kalveknæ og(/eller) et billede af Justin Bieber trykt på maveskindet. Og jeg elsker helt bestemt også Lilletut selvom hun skal have briller – i al fald nu hvor jeg har vænnet mig til det. Ej, jeg er bare sjov – selvfølgelig har jeg elsket hende nonstop (til månen og tilbage et par gange) under hele det her brille-show. Jeg har bestemt planer om at fortsætte kærligheden, også selvom hun tester den gang på gang. Både med brillerne og alle mulige andre ting. I den forbindelse vil jeg lige kaste et “heads-up” omkring tøse-tuttens kaste evner til alle håndboldtalent interesserede. Lilletut kaster en proper overhånd, som vil misunde de fleste drenge helt op i lilleput rækkerne. At det så for det meste er mad, legetøj og sten hun kaster med for tiden er jo bare hvad det er. Men når det er sten efter biler bliver det lige tanden værre! Men en ny Anja Andersen er måske født, og så må forældrene jo lide lidt for genialiteten!

IMG_20140717_172653

Hun er en meget bestemt og stædig lille dame hende Lilletut. “Desværre” siger vi lige nu, måske det ændre sig med tiden? Altså at vi kan nyde godt af stædigheden. Lige nu har hun sat sig for at hun IKKE skal have sine nye briller på! Lorte-unge! Jeg havde helt ærligt forventet at når vores første to ferieuger var gået, så havde hun brillerne på hele dagen. OG alt var mirakuløst blevet bedre!! Med brillerne ville hun jo kunne se, og derfor ville hun nu meget lettere kunne cykle på den nye løbecykel, sidde stille og koncentrere sig om at tegne (PÅ papiret), kigge i bøger, lave puslespil og se tv og ipad i laaaaaang tid (særligt om morgenen kl. bælort når hun vågner). Og selvfølgelig ville hun jo også sove bedre – og igennem – fordi hun ville være SÅ træt af alle de nye og tydelige indtryk.

Men nej! Ungen vil knapt nok have brillerne på længe nok til at moren kan tage et billede til instagram. #WTF? I sommerhuset hvor der ellers var nok af yndlings mennesker, og jeg havde forestillet mig at det ville blive piece of cake fordi også bedstefar har briller, fik hun kastet så meget med brillerne så de allerede nu er ridsede. Hvad skal det ikke ende med?

Og nej, det ender ikke med at hun får dem bundet rundt om hovedet lige som dykkerbriller. Altså ikke hvis jeg kan vælge og undgå det. Min forfærdelige forfængelighed er bare ikke til de der små bøjelige briller der er bundet fast, med mindre det er fordi hun skal kunne kaste sig ind i feltet for at afslutte på håndboldbanen – og der skal hun vel egentlig have kontaktlinser, så it aint gonna happen!

IMG_20140713_104933

IMG_20140713_104839

Brillerne er valgt, købt, tilpasset og betalt. 795 kroner kunne vi slippe med i første ombæring hos Louis Nielsen (ikke sponsoreret). Glassene er i prisen gjort lidt tyndere end de colabunde som hendes kæmpe langsyn først krævede, men da vi har valgt et lidt tykt stel behøvede vi ikke tilkøbe os yderligere tynde glas. I første omgang i al fald nu må vi se hvordan det går, for de er sgu noget tykke og tunge de glas. Men lige nu hvor hun slet ikke bruger dem er det jo ikke noget problem! Vi er medlem af Danmark og håber de dækker noget – selvom de helt sikkert har en klausul der frikøber dem også i dette tilfælde, hvad dækker de egentlig??? Yderligere giver Københavns Kommune også et tilskud, vi har ikke helt kunnet gennemskue hvor meget, men bare lidt er jo også okay.

2014-07-18 09.58.36

2014-07-18 09.59.15

Brillerne er små og fine i den store ende, for hverken mama eller jeg er til briller med lille tyndt stel. Lilla med lidt sommerfugle på stængerne – ikke at Lilletut har lagt mærke til det (hun kan selvfølgelig nok slet ikke se det). Lilletuts langsyn er på 7.0 på det ene og 7.5 på det andet, hvilket er virkelig meget, brillerne er på henholdsvis 5.0 og 5.5 for at give øjnene lidt mulighed for fortsat at bedres. Og så bliver de beskidte og fedtede pænt hurtigt.

2014-07-18 10.02.02

Jeg glæder mig bare sådan til at se om der er nogle ting der bliver ændret og forbedret med de briller på, så jeg håber bare at hun accepterer dem snart. Jeg er den yderst utålmodige type, så jeg kan slet ikke have at hun ikke bare tager dem på. Og jeg har det virkelig også svært med, at jeg ikke bare kan tvinge hende til at bruge dem. De skal jo leges på! Og hvordan gør man lige det når ungen bare kaster dem væk med en god overhånd?? For dævlen ungen ved jo ikke hvad der er godt for hende, måske man alligevel skulle liste en elastik på dem og sætte dem fast i bedste dykkerbrille stil? Tvang kunne jo gå hen og blive det nye sort?!

2014-07-18 10.00.44

 

2014-07-18 09.59.29

Sommerhus hygge – med dyr

Lilletut elsker dyr – som i E L S K E R! I har det sikkert på fornemmelsen udfra de indlæg jeg tidligere har skrevet om dyre-oplevelser (altså desværre ikke dyre oplevelser, men dyre-oplevelser med dyr! Desværre fordi at det har vi ikke penge til) fx dengang vi var inviteret med i Knuthenborg Safaripark til en hel dag i familiens og dyrenes tegn… En dag i himlen for Lilletut, som på trods af hendes knap 1,5 år fik så meget ud af turen. Det kan godt anbefales – også selvom man bor lidt derfra. Læs om oplevelsen og se de fine billeder her.

Knuthenborg (132)bbglo

Uden mig har Lilletut været i Givskud zoo med mama og bedsterne, dengang jeg var græsenke derhjemme, og bare mama og Tut var på tur. Besøget i den lille zoo havde også været et gevaldigt hit, og i dag hvor vejret ved Henne Strand er noget gråt og kedeligt tænkte vi at et gensyn med dyrene i Givskud ville være et hit. I bedste sommerhus stil fløj tiden dog fra os, da morgenhyggerierne trak ud og vi pludselig kom i tanke om at vores bil punkterede på vejen herover. En skrue i dækket kan selv den sejeste bil altså ikke holde til. Givskud turen blev udskudt, bedstefar påtog sig opgaven med at få dækket lappet inde i Varde, og vi andre cyklede i stedet en tur hen til en gård med heste i nærheden af sommerhuset.

Billede 15-07-14 11.10.23

Billede 15-07-14 11.10.45

 

Billede 15-07-14 11.09.44

På gården havde nogle tyskere slået sig ned sammen med en masse heste og ponyer, som de lejede ud til børn og riderlige sjæle. For Lilletuts vedkommende var det 3 omgange for 30 kr på en hjemmelavet bane på en lille shetlandsk pony. Mega søde små dværg heste! Vel ankommet var Lilletut nærmest mundlam men heldigvis også meget interesseret i hestene og ville endnu mere heldigvis gerne op at sidde på den udvalgte “Heaven”. Mama var mest bange, og så kom jeg. Uhh man ved aldrig hvad sådan et uberegneligt (glubsk) dyr kan finde på!! Lilletut sad dog stolt og rank på hesten, med bedstemor i den ene hånd og sadlen i den anden som en anden rodeorytter. Selvom Heaven nogen gange var en bisse og ville hjem og/eller spise af kornblomsterne, sad Rodeo-Tut fast i sadlen og fortrak ikke en mine. Hestepærerne på banen fik et “ADDDDD” med på vejen, og Heaven fik engang i mellem et “PRUUUUH” og “SPISE” med på vejen – af Lilletut altså.

Billede 15-07-14 11.29.14

Billede 15-07-14 11.18.37

 

 

Billede 15-07-14 11.26.05

 

Billede 15-07-14 11.16.59

 

Billede 15-07-14 11.14.33

 

 

 

Da turen var slut og vi skulle hjemad græd Lilletut helt hjerteskærende og med store våde tårer trillende ned af kinderne. Ikke engang sutten kunne trøste! “MEEEEEEIRE” “MEEEEEIIIIRE”! Kun lovning om at vi på vejen hjem så på grise kunne stoppe tårerne. På vejen hjem kørte vi rigtig nok forbi to grise (vi er vel i Jylland), men der sad Lilletut bag på cyklen og var helt skeløjet af træthed og lagde slet ikke mærke til dem…

Billede 15-07-14 11.30.14 (HDR)

Yde før man kan nyde???

Også med børn??

Jeg er vokset op med parolerne: “Du skal yde, før du kan nyde” og “Hvad har du gjort for fællesskabet idag?”. At man skal hjælpe til før man kan slappe af, og at man ikke bare kan overlade tingene til andre. Jeg har – formentlig derfor – altid haft svært ved at sidde stille og lave ingenting, men (desværre?) har jeg så heller aldrig været i stand til at bede om hjælp. Heller ikke selvom jeg er syg, skadet eller helt nede. Jeg kan ikke be andre om at gøre noget for mig, for jeg kan jo også tage mig sammen og gøre det selv. Seriøst et indre dilemma, da jeg jo samtidig også måler andres kærlighed til mig i hvad de finder på at gøre for mig. Never Win Situation!

Og så sidder man her på ferien på 2.uge med hele familien – og Lilletut selvfølgelig – og føler sig som dovne-überlorte-mor, når man lader andre lege med sit barn, spise med sit barn og gå tur med sit barn. Dovne-überlorte-mor har ligeledes dårlig samvittighed over at nyde denne uvante frihed. Altså virkelig nyde at man ikke behøver underholde hende hele tiden, n y d e at man ikke står for hele dagen mht mad, lur, leg og underholdning. Men kan man tillade sig det? Eller er man så virkelig bare en doven überlortet mor? Må man gerne synes at ens ferie også skal nydes UDEN ens barn? Må man være sig selv? Må man for en gangs skyld tænke på sig selv bare tilnærmelsesvis tæt på at man tænker på sit barn? For jeg tør da slet ikke tænke på at tænke på mig selv FØR mit barn?!!

2014_ 6_15_21_26 (2)

Facts er at jeg nyder det. Jeg savner hende også samtidig, så det er lidt ambivalent og forvirrende inden i mig! Lilletut kalder på MAMA, MUUAR (og det er bedstemor hun mener) og FAAR (bedstefar). Griner højlydt, snakker, råber, fniser, hygger og leger med dem og hendes onkel og tante – uden mig! En snert af jalousi kommer snigende kan jeg mærke. Ikke at jeg vil føle det. Men det gør jeg. Tankerne om at hun elsker dem højere end mig kommer ligeledes og forsøger at sætte sig fast, men de tanker er jeg bevidst om at forsøge at fortrænge. Jeg ved nemlig at det er en last jeg har. At jeg lynhurtigt tolker på handlinger og sætter store følelser på dem – og her snakker vi generelt ikke blot med hensyn til Lilletut – følelser der tit ikke hører hjemme sammen med handlingerne. Kærlighed skal deles, for kærligheden til og fra et barn er så særlig og speciel at den ville være spildt på mig alene (det ved jeg jo godt!).

For det er jo fantastisk at Lilletut har så mange mennesker i hendes liv, der beriger det og vil være sammen med hende. Mange forskellige mennesker der hver især giver hende noget unikt og forskelligt. Jo flere man har der elsker en, jo bedre må det være, og jo mere forskelligt og totalt må man føle sig elsket. Og Lilletut skal have det bedste af det bedste, det meste af det meste. Ingen tvivl om det! Så må mine egne mindreværds komplekser pakkes væk – de skal ikke videregives til min lille Tut.

2014_ 6_15_21_27 (1)

Så selvom jeg ikke yder så forfærdelig meget her i sommerhuset, vil jeg forsøge at slappe af og lade andre være sammen med mit barn. Samtidig kan jeg så måske få opfyldt hverdagsdrømmen om en time eller to for mig selv. En time eller to hvor jeg kan få kigget bloggen igennem (mens det stadig er dag), skrive et indlæg (mens det stadig er dag), hækle på mit pære projekt (mens det stadig er dag) og bare være mig (dog uden muligheden for at hænge billeder op, flytte rundt, sælge og/eller købe ting til hjemmet!!!). Det er lidt grænseoverskridende og jeg ved ikke helt om jeg kan finde roen i mig selv til det. Og helt sikkert ikke uden at have snerten af den dårlige samvittighed inderst inde.

Men jeg ved jo også godt at bedstemor og bedstefar (og onkler og tante) har savnet Lillletut, og har glædet sig til at bruge tid med hende. Og at de synes at alle “hverdagstingene” er sjove at opleve (måske lige undtagen lortebleerne). At de jo gør det med glæde og oprigtighed, og at de nyder hvert et sekund sammen med hende. Så egentlig er det en “Win-Win” situation, hvis jeg da bare lige kan få justeret ambitionerne indvendig og få lagt låg på den indre konflikt. 1,2,3 Katrine; slap af og nyd tiden…n y d…

Older posts