Dumme gås….

…er jeg sikker på at ham den søde butiksmand i Louis Nielsen nåede at tænke om mig lige inden han selvfølgelig faldt for min charme og synes jeg var en god mor. Trods alt! Ej, måske ikke en god mor, nok snarere bare en utrolig charmerende og sjov ung pige med et barn. Der åbenbart ikke kan se. Stakkels Lilletut. Dumme mig – ja dumme gås mig!

2014_ 6_29_12_ 5 (1)

Efter mit Forfængelig.forfærdelig.mor.dk indlæg har emnet “BRILLER” faktisk fyldt åndssvagt meget af min hjerne. Fra at synes det var Verdens Undergang for overfladiske mig, gik jeg over til at synes “det kunne være værre”, til nu at synes: “Det kan kun gå for langsomt med de briller!” Jeg har lagt mærke til en masse små tegn, som godt kan tyde på at stakkels Lilletut med den forfængelige mor, er udfordret urimelig meget i hendes hverdag med hensyn til synet. Der er virkelig mange ting, som fx at hun næsten altid snubler over ting, ikke kan bedømme afstande på fx trin, ikke kan koncentrere sig om bøger og puslespil i så lang tid af gangen, ikke spiser det på HENDES tallerken…jeg kunne blive ved. Og så ved jeg godt at samtlige ting også bare kan skyldes at hun er et lille barn, men med et langsyn på 7.0 og 7.5 (børn må max have 3.0/3.5 i et uudviklet syn) kunne det jo altså også være forklaringen. Vi andre ville jo være nærmest stære-blinde med sådanne tal!

Det der taler imod blindheden er at Lilletut er ret godt udviklet – hvis moren selv skal sige det (og det gør jeg jo sjovt nok på min egen blog!) – hun kan så mange ting, og er bestemt ikke bange for noget. Heh, selvfølgelig kan det så også være fordi hun simpelthen ikke kan se, hvilke pisse farlige ting hun kaster sig ud i?!?!

2014_ 6_29_12_ 5 (2)

Jeg kan jo ikke løbe fra at jeg har panikket fuldstændig over hvordan min smukke Lilletut skulle se ud med briller. Ikke fordi jeg er en ond mor, men fordi jeg selv havde de gyseligste briller da jeg var lille. Jeg hadede dem, og får stadig lidt gåsehud på armene når jeg tænker på dem. Ville gerne vise et billede af mig selv iført mine to forskellige briller fra barndommen, men ejer ikke selv sådanne billeder. Og da slet ikke digitalt. Måske jeg kan tage et billede af de billeder mine forældre har derhjemme i min ferie i næste uge?! Nå, men panikket har jeg – og jeg undskylder for min forfærdelighed og trækker panikken tilbage. Jeg har set SÅ mange smukke-smukke børn på IG med briller, og ved bare at min elskede  Tutti bliver (om muligt) endnu smukkere. Jeg savner faktisk lidt et brillestel i hendes ansigt nu. Der mangler ligesom noget!!

2014_ 6_29_12_ 3

 

I går havde jeg så lokket min gode veninde med i brillebutikken for at kigge på briller til Lilletut. Puha! Det var lidt en overvindelse, jeg hader brillebutikker fra barndommen af! Forøvrigt skal det lige understreges at der INTET reklame eller sponsori er i dette indlæg. Den valgte brille butik ligger blot tæt på, hvor vi bor og var den første jeg mødte på min vej ned af Østerbrogade. De sponsorerer intet og ved ikke engang at jeg skriver om dem.  Desværre vil jeg dog gerne tilføje, for det kommer da til at løbe op det brilleri!! Anyways vel inde i butikken så jeg til min lettelse at der var en hel reol med børnestel. Tænk sig; Lilletut var ikke det eneste barn der havde brug for briller åbenbart?!!!

Da jeg så de stel der ligende mareridtet fra min barndom var jeg ved at skride ud af butikken igen, men heldigvis så jeg mig om, og fandt en del stel jeg også selv ville have haft på. Hvis jeg havde så lille et hoved!! Jeg prøvede skiftevis forskellige stel på Tut, og fandt pludselig ud af at jeg kunne tage billeder af hende, så mama derhjemme kunne se med. Blogger-mor hev derfor telefonen frem og fotograferede flittigt….

Se lige skønheden…og #notsomuch skønheden engang i mellem…

2014_ 6_29_12_ 5 (1)

Vores favorit par umiddelbart

2014_ 6_29_12_ 32014_ 6_29_12_ 4-MIX2014_ 6_29_12_ 4

2014_ 6_29_12_ 4 (2)

2014_ 6_29_12_ 4 (1) Hvilke stemmer I på??

Manden i butikken var bare så sød. Som sagt tror jeg serisøt han synes jeg var latterlig først, men han hørte på min historie og min frygt omkring øjenlægen, men var utrolig saglig, faglig og behagelig. Han løftede brynene, da jeg nævnte hendes styrke, og spurgte mig om han måtte være hård og ligeud? JA, det måtte han, ja nærmest skulle han svarede jeg… ” Det er decideret synd for din pige med så dårligt et syn. Hver dag der går er det synd!”

SHIT; überlortemor.dk. Ej, mit hjerte. Briller nu, nu, nuuuuuuuuu. Det kan kun gå for langsomt nu. Så i morgen eftermiddag når mama har fri tager vi ned i brillebutikken og vælger et par, hvis vi kan blive enige. Ellers trækker jeg “Føde-kortet” – så må jeg fandme få første ret og veto! Det gjorde sgu NAS dengang!

2014_ 6_29_12_ 5

Hygge i vuggeren…og lidt (mere) efterskrift om…”you know”!

Nu må det være på tide at jeg også fortæller om nogle af de positive episoder i vuggeren! For de gør sgu så mange fede ting derhenne, som intet har med dårlig kommunikation mellem personale og forældre at gøre, men med den kvalitets tid der heldigvis er mellem personale og børn at gøre! Den ros må de have! De er foreksempel tit henne i en dyrehandler ved Trianglen som har en masse kaniner, gnavere, fisk, fugle og en lille tyk mopse-hund der trisser rundt og gerne vil aes.

Lilletut elsker dyr – som i Æ L S K E R dyr! At hun så er et lille Østerbro-barn (et barn af stenbroen) stopper hende ikke! Dog har hun en anelse svært ved at skelne mellem dyrene…og andre ting! (HVEM tænkte briller?!!)

2014_ 6_26_21_47

I går var vi på besøg hos nogen af mamas gamle veninder, der havde deres helt egen zoologiske have i deres lejlighed! En kæmpe slange, en geggo, en fugleedderkop, biller og 2 ørkenrotter i bure. En kat og to skildpadder futtende rundt. Lilletut var elle-vild og hendes toneleje var hele tiden oppe omkring det meget lyse og høj C. HEEEEIIIIIIIHEIIIIIIIHEIIIIIIIIII gik hun fra værelse til værelse og sagde. Katten havde hurtigt lugtet lunten og havde søgt tilflugt under sengen. Skildpadderne var knapt så hurtige, og den store af dem tøffede trolig rundt i lejligheden og forsøgte at styre uden om Lilletut, der ellers meget ivrigt fartede efter den, pillede ved den og snoede sig efter den nede på gulvet! Skildpadden gad ikke rigtig snakke med Tutti, men heldigvis fandt Lilletut en anden skildpadde, som gerne ville ligge stille og snakke! Ananasen i frugtskålen!!! HEIIIIIHEIIIIHEIIIIII og prikke-prikke fik ananasen også, men rørte (heldigvis) ikke på sig overhovedet. Søde ananas!

2014_ 6_26_21_47 (1)

 

2014_ 6_26_21_47 (2)

Nå men anygays tilbage til vuggeren og dyrebutikken. Ungerne nyder at komme der, og pædagogerne lader tit en lille udflugt gå dertil. I dag havde Lilletut været elle-vild med kaninerne og havde fundet det høje C frem nede i butikken også. Meget sødt syntes pædagogerne (heldigvis). De prøver også at vende de børn, der ikke har hunde derhjemme og er bange for dem, stille og roligt til den lille mopse-hund. Det er noget jeg som hundeejer og dyremenneske synes er fedt. Alle børn bør introduceres til dyr og hunde – også selvom deres forældre er bange for dem!

2014_ 5_ 1_11_43 (1)

Her til eftermiddag var der sommerfest i vuggestuen. Alle stuens og nabostuens pædagoger og medhjælpere var der (efter arbejdstid), og alle forældrene skulle have noget med til buffeten. Jeg havde selvfølgelig ikke fattet dette sidste, så da mama igår aftes spurgte hvad vi egentlig havde tænkt at tage med, gik jeg lidt i panik. Altså ikke panik-panik! Der er dog værre ting end at møde tomhændet til sommerfest i vuggeren – bildte jeg mig i al fald ind!! Vi lagde hovederne i blød og kunne komme op med pølsehorn! Og det var selvfølgelig taget! Frikadeller? Ej, det tager femhundrede år! Købe en pizza eller en bakke pommes med salatmayounaise?? JAAA, men så alligevel nej – vi vil jo gerne have Lilletut med hjem bagefter uden at få de sociale myndigheder indblandet! Speltboller med lutter økologiske ingredienser? Ja, i et andet liv! Selvom vi bor i 2100 Kbh Spelt, så er det bare ikke helt os!! Og økologi heller ikke #notsomuch! Vi var derfor sikre på at vi formentlig ville blive mobbet ud af vuggestuen, da mama købte ind til hjemmebRagt brød og humus (fra et fedt og nice sted selvfølgelig, vi er jo ikke helt tabt bag en vogn!)!

2014_ 6_ 1_21_30

Og så havde en anden mor 2 bakker pizza med. Havde seriøst lyst til at highfive og omfavne hende midt i buffeten, men jeg styrede mig nogenlunde og gav hende bare en højlydt (thats me) og virkelig begejstret lykkelig ros! Flere af fædrene mumlede med mig – og al pizzaen blev spist! Vores hjemmebRagte brød røg også ned – til gengæld for meget at det hjemmebagte som lå tilbage! Men det var virkelig de to hyggeligste timer! Jeg nød det i fulde drag – det gjorde Lilletut også. Mama #notsomuch, men hun klarede det flot, og fik da både tumlet med de større piger, leget med Lilletut og tegnet med nogen af de andre.

Jeg fik snakket en masse med nogen af de andre mødre, med pædagogerne og medhjælperne fra stuen og også leget og tumlet med børnene og Lilletut. Jeg og mama blev vist lige til stuens tumle-forældre, og børnene hvinede af fryd. Der var en super god stemning blandt alle. Også mellem os og pædagogEN – som endelig er kommet tilbage igen efter lidt fravær. Vi snakkede, grinede og sagde “godt du er tilbage” til hinanden. Så jeg håber og regner virkelig med at vi fra nu af kan komme fremad i fht til “episoderne”. Jeg har i hvert fald kunnet mærke på mig selv i de dage hun ikke har været der, at jeg ikke ville kunne bære hvis hun blev fyret. Hun er alt for god med børnene. Og Lilletut som virkelig elsker hende.

Jeg gik virkelig fra vuggestuen med følelsen af at det var et super rart sted. Et sted der har styr på tingene. Og i høj grad styr på børnene og deres relationer og udvikling. Og så er børnene vilde med hinanden; leger, krammer, griner, fjoller og lærer hinanden så mange ting – og unoder. Nåhr ja, og bider hinanden lidt – der skal vel gemmes noget af de andre til senere…

 

2014_ 6_20_ 8_57

Græsenkens dagbog (#sandhedenomathavebørnefri)

Jeg har været græsenke siden i fredags! Hvis altså det hedder det når ens kone og barn har været væk, og man har været helt alene! Og som i seriøst helt alene – selv Anton var med. Huset har været tomt, og næsten for stille – hvis altså man minusser naboernes larm og døre der smækker konstant. Primært er det nok Antons evige og konstante snorken, pusten og stønnen man lægger mærke til ikke er her. Det er rart, men også lidt tomt og trist på en måde. Jeg føler mig lidt forladt?!

2014_ 6_22_20_ 1 (2)

 

Jeg kommer en lille smule til at tænke..”hvad nu hvis de aldrig kommer tilbage? Tænk hvis mama har bortført min Lilletut til hendes eget hjemland (aka Jylland)? Hvad hvis jeg aldrig ser dem igen medmindre jeg får fat i ham den flotte Janus Bakrawi og tv?? Hvad nu hvis de har et andet liv derover allerede nu og aldrig kommer hjem?? Alle tankerne drøner igennem hovedet med ca 5000 km/timen, og jeg bliver en anelse forpustet og kun lidt hyper af at tænke dem!

2014_ 6_22_20_ 2 (3)

Må jeg gætte at 4/5 af jer tænkte som allerførste tanke: NYD DET!!! Hvis altså ikke det var jer allesammen. Og ja det har jeg også gjort, men ikke så meget som jeg kunne have gjort tror jeg! Jeg har ikke fået set nogen af veninderne, jeg har ikke flyttet rundt på noget, jeg har ikke hængt noget op! Jeg har sovet! Helt seriøst; jeg sov hele lørdag og stod op kl 17.30 ish, Måske var det alt søvnunderskudet fra Lilletuts 1.5 årige liv samlet sammen og skudt af på en gang?! Eller også var det bare fordi jeg er blevet for gammel til at gå i byen og komme hjem kl 05.30?

2014_ 6_22_20_ 1

Fredag aften stod nemlig i festens tegn sammen med mit arbejde og vores afdeling, da vi holdt den årlige sommerfest. Et brag af en fest med fri bar og dansegulv og løjerriger som kun en ortopædkirurgisk afdeling kan slippe afsted med. Håber ikke nogen af jer brækkede foden (eller det der er værre) og skulle lappes sammen lørdag hos os 😉 Jeg havde, som heldig blogger, fået et lille drinks kit af de kære folk på Kompaskommunikation fra Heering. Temaet var derfor drinks med Heering Cherry – på alle tænkelige og utænkelige måder. Jeg havde bragt det med til vores lille fys-før-fest (jaja man er jo nede med de unge), og det bragte bestemt opmærksomhed. At jeg så var den eneste der ville drikke det betød jo bare mere til mig 🙂

2014_ 6_22_20_ 1

2014_ 6_22_20_ 1 (1)

Festen var smuk, og jeg skal nok lade være med at kede jer med fulde-historier, som helt sikkert alle ville slutte med: “…man skulle nok have været der!?” Men det var sjovt, og for én gangs skyld tog jeg ikke først hjem og havde ej heller dårlig samvittighed over at blive ude så længe. Helt mærkeligt hos os er det nemlig altid konen der er ude til 08-09 dagen efter og mig der skynder mig hjem nærmest inden festen er gået ordentlig i gang!

Straffen for den sene fest-exit meldte sig som sagt om lørdagen! Min mund var udtørret som selveste Sahara, jeg var så mega træt og kunne ikke tage mig sammen til noget. Mens jeg lå og tog den ene lur efter den anden havde jeg mega dårlig samvittighed overfor konen og Lilletut. Tænk at de havde så sløvt et menneske i deres liv!! Pisse irriterende selv at have dårlig samvittighed når de ikke var hjemme, og netop havde forladt etablissementet så jeg netop bare kunne stene tømmermænd! Typisk mig! Eftersom jeg er i behandling for min MRSA smitte har jeg gang i en 5-dage lang rengøring af lejligheden, og den var jeg jo nød til at stå op for at få gjort. Og spise pizza. Hård dag!

2014_ 6_22_20_ 1 (1)

 

2014_ 6_22_20_ 2 (1)

I dag søndag sov jeg til 10.30!! Jeg er da næsten helt flov over hvor meget af weekenden jeg har sovet væk?! Men det må have været nødvendigt! Rengøring af lejlighed, tøj og mig selv i forbindelse med MRSA blev gjort, og så har jeg det meste af dagen hjulpet to naboer med at gøre vores gård lidt lækker. De af jer der kan huske dette indlæg ved at vores gård er temmelig tarvelig, men nu er den altså shinet op. Billeder må lige følge…

Og det var så min græsenke jomfruweekend. Altså jomfru fordi det var første gang jeg har måttet undvære dem begge to på en gang!! Men de har nydt hinanden og bedsterne – se selv (billeder fra konen og bedstemors tlf, undskylder kvaliteten) Og jeg har… sovet!

2014_ 6_22_20_ 2

2014_ 6_22_20_ 2 (2)

2014_ 6_22_20_ 2 (4)

2014_ 6_22_20_ 2 (6)

2014_ 6_22_20_ 2 (5)

Jeg får lidt hug med på vejen…

Og det kan man vel ikke undgå?! Altså som en blogger der stikker næsen og hovedet lidt for langt frem engang i mellem?!

Generelt får jeg ros og søde ord med på vejen. De gør mig oprigtig glad – og nogen gange helt euforisk og lykkelig fordi jeg så tænker at min blog da ikke er helt ved siden af! Noget af det bedste er når I kommenterer og giver dels jeres egne erfaringer og meninger med på vejen. Det er så fedt, for I gør mig virkelig klogere. Helt seriøst jeg bliver et klogere – og måske bedre?? – menneske af det her!

Nogen gange trykker jeg “udgiv” med et sug i maven. Nogen gange er jeg decideret også lidt bange – som fx da jeg postede det sidste indlæg “Forfængelig.forfærdelig.mor.dk“! Jeg vidste jo godt, at der helt sikkert var nogen af jer – som exp. den sødeste og sejeste Lisbeth – der har oplevet ting, der er 3 millioner gange værre end at ens barn skal have briller. Syge børn, meget syge børn og børn der lider den mest utænkelige og frygtelige skæbne af alle, findes jo. Og deres forældre findes jo også – og måske læser nogen af dem med her!? SHIT tænkte jeg, hvad nu hvis de finder mit indlæg pisse overfladisk og pisse arrogant, og bliver stødt over at jeg tuder over noget så ligegyldigt som briller til mit barn?! PUHA, tænkte jeg så, det håber jeg IKKE de gør. Jeg håber de kan genkende min sarkasme, og ved at det her er en måde hvorpå jeg nogen gange beskriver problemer. Altså noget der er problemer i mit lille hovedet efter min målestok! Jeg håber, at de ved at jeg ikke er et lortemenneske selvom jeg måske fremstår lortet!!

2014_ 6_ 8_21_15

Jeg konkluderer at de fleste af jer godt kunne forstå mig i sidste indlæg. Søde Lisbeth kunne i al fald – tak (og pyyyha) 🙂 Følg hende forøvrigt på IG på @lisbethwilhelmsen Skønne børn, skøn hverdag og mega sej mor. Men der var også nogle af jer, der følte jer ramt og provokeret! Til dem kan jeg kun sige undskyld! Min blog er mig der prøver at skildre mine messed-up problemer. “”Sandheden om at få børn” – MIN sandhed om at få børn. “En regnbuefamilies dagbog” – MIN families dagbog over begivenheder, oplevelser, sygdomme, udfordringer, problemer, selvværd og alle min messed-up tanker om alt det nævnte! Måske er det vand i forhold til manges problemer og udfordringer, men det er aldrig for at gøre andre kede af det eller ulykkelige…slet ikke! Så når Sofie giver mig hug med på vejen i hendes kommentar til indlægget, så rør det mig. Jeg bliver ked af det – jeg bliver ked af at jeg har gjort hende ked af det og frustreret, for det var bestemt ikke meningen at træde hende over tæerne. Men jeres tæer ER svære at se herfra hvor jeg sidder og skriver, så tilgiv min klodsethed når jeg engang imellem træder på dem uden at se dem. Det er ikke for at være et ondt og ledt menneske.

2014_ 6_17_ 9_17

Og her tænker jeg at følge en opfordring den kære Andrea (en ung sød fast læser UDEN børn) kom med for nu lang tid siden… I får lige lidt facts om messed-up mig 😉

På IG er jeg nemlig blevet tagget mange gange i både “20 ting om mig”, “10 ting der gør mig lykkelig” og senest den der florere nu. Jeg får aldrig taget mig sammen til at svare, men nu får I svarene her. Del meget gerne lidt om jer selv i kommentarfeltet eller på jeres IG (og tag mig) også…det kunne være så rart at vide lidt mere om skønne jer:)

2014_ 6_20_ 9_34

1. Jeg er 33 år (er jeg ikke?? Er fra 1981 i al fald)

2. Jeg er cirkus 175 cm høj.

3. Jeg har blå øjne (mange af mine (ældre) patienter roser dem, og siger at de er meget smukke og klare blå;))

4. Mit hår er kedelig leverpostej, men har både været helt afbleget og helt mørkt. Efter min graviditet (og ingen penge) er den mørke farve ved at vokse stille og roligt ud…

5. Min livret har altid været frikadeller…nu er det også sushi som konen selvfølgelig hader!!!

6. Min yndlings farve er lige nu mint, lyserød og gul

7. Mit yndlings dyr er en hund. Især Anton og Louie (Louie er vores første hund, som bor i pleje hos mine forældre! Den er ret sensitiv og har særlige behov ;P)

8. Mine bedste venner: Min ex-kæreste, min søster, nogen fra diverse mødregrupper og mine tøser som jeg har spillet fodbold med i mange år. Desuden har jeg også mange rigtig dejlige kolleger, som jeg nyder at dele mange ting med (måske for mange synes nogle af dem helt sikkert;)) Og konen selvfølgelig.

9. Yndlings drik: KAFFE!! Helt livsnødvendigt med et barn der aldrig sover!! Glæder mig hver aften når jeg ligger i min seng til alle de kopper jeg skal drikke næste dag. Da jeg under min graviditet ikke kunne klare hverken duften eller smagen af kaffe havde jeg faktisk lidt krise!!

2014_ 6_20_ 9_35

Jeg bliver lykkelig når: Lilletut sir “MOAR”

Jeg bliver lykkelig når: Lilletut krammer og kysser mig (og mama….og andre dejlige mennesker i hendes liv)

Jeg bliver lykkelig når: Jeg gør en forskel for mine patienter på arbejdet

Jeg bliver lykkelig når: Konen viser at hun elsker mig og at jeg kan stole på hende

Jeg bliver lykkelig når: Vores familie fungerer

Jeg bliver lykkelig når: I tager godt imod min blog, mine indlæg og mine billeder

Jeg bliver lykkelig når: Jeg er sammen med venner, veninder, familie og andre dejlige mennesker

Jeg bliver lykkelig når: Anton ikke har pisset eller skidt på gulvet, i sengene eller i sofaen når jeg kommer hjem

Jeg bliver lykkelig når: Jeg drikker kaffe (men den skal være varm og med mælk og mormor-tabletter)

Jeg bliver lykkelig når: Jeg kigger på mit elskede Østerbro (eller byen i det hele taget) og mærker dens larmende og travle RO

 

Hvad gør dig lykkelig??? Og hvem er du???

2014_ 6_15_21_26

Forfængelig.forfærdelig.mor.dk

For det er jeg! Altså forfængelig og forfærdelig og mor og fra Danmark (egentlig Bornholm, men det ER altså også Danmark). Eneste spørgsmål er på nuværende tidspunkt hvilke af de to der kommer først?? Er jeg mest forfærdelig eller mest forfængelig?? I går var jeg 3 millimeter eller millisekunder (ved ikke hvad man måler sådan noget i?!) fra at stortude hos øjenlægen fordi hun meget dramatisk fortalte mig at Lilletut skulle have briller!!! Nu er jeg helt hudløs ærlig…min første tanke var: HVAD SÅ MED BILLEDER TIL INSTAGRAM OG BLOGGEN???

2014_ 6_17_ 9_18

Næste tanke: Er jeg nu nød til at lukke ned for begge to fordi folk skrider hvis hun bliver grim???

Tredje tanke: Skal billederne tages med ryggen til nu???

Fjerde tanke: Kan hun få kontaktlinser??

5. tanke: HVORNÅR kan hun få kontaktlinser?

6. tanke: Shit det bliver dyrt (jeg får ALDRIG den samling af Royal Copenhagen – så skrider folk da først!)

7. Gad vide hvornår hun så er færdig med at bruge dem?

8. Hvis hun virkelig SKAL have briller, så skal hun i al fald have sådan nogen store trendy nogle – koste hvad det vil!!!

2014_ 6_17_ 9_17

Øjenlæge kunne formentlig se tårerne i mine øjne og at min krop stivnede fuldstændig! Til gengæld kunne hun hvert fald ikke læse mine tanker for det hun sagde var: “Ja, så sidder du sikkert og tænker på at hun bliver mobbet med dem! Men børn er søde idag. De driller slet ikke folk med briller længere. Det er så naturligt, og SÅ mange børn har briller! Og glassene er helt tynde så man næste ikke kan se dem, det er slet ikke de der kæmpe tykke glas længere…”

“Øhhhhh” fik jeg fremstammet, og blev en lille stor smule flov over at min seriøst første tanke gik på instagram og bloggen og følgere eller ej! Mobning?? Hvad tænker damen dog på? Lilletut bliver da den mega seje i klassen, som alle vil være venner med og som skaber TRENDEN! Hun bliver da ikke mobbet!? Hvis hun gør, så tæver jeg sgu de møgunger!! Og giver hende kontaktlinser! Ej, hun bliver mega nuttet med briller…

2014_ 6_17_ 9_17 (1)

Mit første spørgsmål til damen: “Hvor længe skal hun gå med dem?” Damens svar: “Jeg tror ikke det er det første du skal tænke på! Formentlig altid!” Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip, sagde det i mit hovedet! Ej, ikke altid da? En uge eller måske 2 mdr, så er det pjat da overstået? “I får en helt anden pige ud af det” kværnede øjendamen videre. “Hun vil takke jer for at få synet – og det du skal tænke på er at du giver hende synet. Hvis ikke hun får briller tager du synet fra hende, og du vil aldrig kunne tilgive dig selv!”

Nå for søren!! En helt anden pige lover du?? Altså en der ikke er syg hele tiden? En der ikke har dårlige ører og lunger?? En der sover om natten?? En der gider spise sund mad?? En der gider at spise aftensmad?? En der ikke står op kl 05 (hvis ikke tidligere)? En der ikke er så pisse hysterisk? En der ikke siger NEEEEEEJ hele tiden? En der ikke hænger om benet på mama bare hun rejser sig fra stolen??

Okay, briller it is så! Ej, helt ærligt vi havnede ved øjenlægen ved en tilfældighed fordi jeg liiige synes hun skulle tjekkes for skelen da hun var helt bette. Og pludselig sidder vi her et år efter, og får at vide at pigen er nærmest blind?? Jeg tror sgu ikke helt på det?? INGEN har nogensinde skænket hendes syn en tanke, fordi hun bare er så godt med?!!! Jeg er skeptisk, og synes at hende skeleterapeuten var lige dramatisk nok! Hun ville simpelthen ikke kunne leve med sig selv, hvis ikke hun sagde til mig at Tutti skulle have briller! Det må da kaldes “at tage sine patienter med hjem” Og vildt nok at hun efter tre 5 sekunders besøg har taget min elskede Tut SÅ tæt ind til sig!

2014_ 6_17_ 9_17 (2)

Min søster (der er læge) siger at alle børn er langsynede og at det stille og roligt normalisere sig… Lilletut har nu 7.5 og 7.0 ish på det ene og det andet øje. Så meget mener øjenlæge ikke at synet kan forbedres. Hmm! Konen og jeg har bestemt os for en second opion, så planen er at finde en anden øjenlæge og høre hvad de siger. Er de lige så dramatiske og kaster om sig med floskler så gør vi det selvfølgelig! Jeg vil jo selvfølgelig ikke tage synet fra min datter!! Heller ikke selvom jeg stadig har traumer over de briller jeg selv havde fra børnehaven! Helt ærligt jeg HADEDE at have briller som pesten! Som i virkelig inderligt hadede det. Jeg følte mig grim og nørdet med dem, og da jeg i 5.klasse fik at vide at jeg kunne smide dem var det den lykkeligste dag i mit liv! Som i inderligt lykke følelse. Og jaja, i og med jeg har haft briller så er Lilletut selvfølgelig mere disponeret, men mine øjenproblemer var en bygningsfejl, det er Lilletuts ikke. Og for the record så blev jeg aldrig nogensinde mobbet med brillerne.

2014_ 6_17_ 9_17 (3)

For dævlen jeg synes virkelig bare der er noget galt hele tiden. Er der ikke noget på Lilletut der bare er i orden? Og shit, det ramte mig at hun endnu engang skulle hives igennem undersøgelser, som hun blev ked af. Mit hjerte gjorde pludselig SÅ ondt. Det bløder sgu for det lille skind! Hun er bare så dejlig, elskelig og helt igennem perfekt – så hvorfor skal hun igennem så meget? Kan hun ikke bare få lov til at være et lykkeligt lille barn? Måske skal sådan nogen som mig bare slet ikke have lov til at formere sig, hvis der kommer så mange “deficit” ud af det????

2014_ 6_17_ 9_18 (1)

Older posts